Teorien om, hvordan oplevelsen af traumer bliver sendt videre fra ét familiemedlem til det næste, er en forholdsvis ny teori. Teorien gør det også relevant at tænke på, hvor din utrygge tilknytningsstil kommer fra. For i stedet for ét stort traume, har du oplevet en masse små traumer i din opvækst. Det er dét, man kalder for Store T og lille t.

Du føler det måske som om din barndom egentlig var helt normal og tryg. Så hvorfor er det du kæmper med at få dine nære forhold til at fungere og dit syn på dig selv til at være bedre?

Svaret på hvorfor det er så svært at sige helt præcist hvor problemerne opstod, kan ligge gemt i dine gener. For din utrygge tilknytning er muligvis ikke opstået i en direkte relation i dit liv, men kan gå tilbage til dine bedsteforældre eller længere. Denne overførsel af traumer kan beskrives som multi-generationelle traumer. Det vil sige sår, som er overført fra generation til generation, fordi der ikke er sket en heling, eller der er fundet en løsning på problemet.

Hvad er traumer?

Traumer kan opstå I forskellige former. Generelt kan man sige, at et traume er en følelsesmæssig reaktion på en stressende, skræmmende eller foruroligende hændelse. Det kan for eksempel være krigsoplevelser, naturkatastrofer, en nær relations dødsfald eller misbrug. Reaktionerne på traumer kan variere fra person til person, men der er typisk nogle fælles elementer:

  • Intense eller skræmmende mareridt.
  • Flashbacks til traumatiske situationer.
  • Problemer med at sove.
  • Mere undvigende adfærd i nære relationer, som mangel på interesse eller ikke at føle sig til stede.
  • Hukommelsesproblemer, særligt omkring den traumatiske hændelse.

Det er dog ikke sikkert at du har været ude for Store T, altså traumatiske oplevelser af ovenstående type. Der kan nemlig også være nogle ting fra dine sociale omgivelser, som har givet dig mindre traumer over længere tid. Dét, man kalder for lille t. Disse små traumer opstår typisk i din barndom, i forbindelse med forholdet til dine primære omsorgsgivere. Det vil ofte være din mor og far, men kan også være bedsteforældre, plejeforældre, adoptivforældre eller institutionspersonale.

Hvis ikke din binding til omsorgsgiveren er tryg, kan du udvikle tilknytningstraumer. Dine følelsesmæssige sår kan være tydelige, eksempelvis forbundet med misbrug eller forsømmelse. Eller din omsorgsgiver har været emotionelt fraværende på grund af ting som dødsfald eller skilsmisse. Men grunden til dine tilknytningstraumer behøver ikke være så tydelige. Det kan være, at din mor og far “bare” ikke har været i stand til at udtrykke deres følelser til dig. Så du vil have oplevet en barndom uden følelsesmæssig kontakt til dine forældre. Konsekvenserne vil under alle omstændigheder være gennemgribende. Og det er her, at multi-generationelle traumer kommer i spil.

Hvad er multi-generationelle traumer?

I modsætning til traumer der sker direkte for dig, bliver multi-generationelle traumer ført videre fra generation til generation gennem generne og adfærden. Denne form for traumer kan vise sig som symptomer på både det individuelle og kollektive plan.

For eksempel kan misbrug i hjemmet ændre din genetiske kode, så dine børn bliver mere disponeret og sensitive i forhold til tilsvarende stressende oplevelser. Dine individuelle traumer kan ovenikøbet også blive givet videre gennem din adfærd og holdninger. Det sker fordi dine børn bruger dig som model til at forholde sig til deres omgivelser.

På et kollektivt plan kan multi-generationelle traumer blive ført videre gennem de oplevelser gruppen har været igennem sammen. Denne form for traumer er også kendt som ”historiske traumer”. Der kan eksempelvis være tale om børn til overlevende fra Holocaust, efterkommere af slaver fra Afrika eller flygtninge fra krige.

Men selv om der kan være negative traumer der bliver ført videre gennem generationerne, kan der også være positive. Det kan være positive træk som er opstået som følge af svære forhold i livet. Det kan for eksempel være modstandskraft til at komme igennem svære perioder.

Ofte bliver multi-generationelle traumer også kaldet for ”Fantomet” i litteraturen. Det skyldes, at vi for det meste slet ikke er bevidste om, at de eksisterer i os. Fordi de traumatiske hændelser ikke skete direkte for os, lever det ubevidst videre og bliver manifesteret gennem vores adfærd og holdninger. Og ubevidst bliver det også overført til vores børn. Det forklarer også hvorfor du kan opleve år at utryg tilknytning uden at være i stand til at finde ud af, hvor dit mønster kommer fra.

Hvordan bliver multi-generationelle traumer ført videre gennem generationerne?

Før i tiden foregik der en længere debat om den måde vores træk og adfærd gik videre på fra generation til generation. Nogle forskere sagde, at det var miljøet der havde mest indflydelse, andre at det var genetisk betinget. Men realiteten er, at det er en blanding af begge dele.

Epigenetik er læren om hvordan både vores adfærd og miljø kan ændre den måde vores gener fungerer på. Men i modsætning til ændringer i vores DNA, kan epigenetiske ændringer også ændre den måde kroppen ”læser” en DNA-sekvens. Det betyder med andre ord, at den epigenetiske proces bestemmer hvor vidt bestemte gener bliver udtrykt, og i hvilken grad.

Så på den måde forklarer det også hvorfor en omsorgsgivers traumer kan påvirke dig allerede inden fødslen. Det bedste bevis for den rolle epigenetik spiller på traumer gennem generationer, er den smerte og uro du kan opleve i livmoderen og den tidlige barndom.

Der er mange der mener, at fordi du er en baby, så forstår du ikke noget. Men det er helt forkert. Faktisk er du ekstra opmærksom på at fange signaler fra dine omgivelser som baby og i din tidlige barndom. Endda særligt når det drejer sig om traumatiske hændelser.

En anden faktor fra dit miljø, som kan påvirke traumer gennem generationer, er den måde dine omsorgsgivere håndterer stress på. For det kan have en stor betydning for dit barn, hvordan du spiser og behandler dig selv i svære perioder af livet.

Så, kort sagt, bliver multi-generationelle traumer givet videre gennem epigenetik, problemfyldte perioder i graviditeten, og tidlige påvirkninger fra miljøet. Men det er vigtigt, at selv om epigenetik spiller en vigtig rolle i den måde du udtrykker sin DNA på, er det også muligt at ændre den i en positiv retning.

Er utryg tilknytning et multi-generationelt traume?

Ja, lige som andre former for traumer eller smertefulde oplevelser, kan utryg tilknytning blive givet videre til de næste generationer. Der er der flere grunde til:

At blive forældre, særligt for førstegangsfødende, kan være en stressende oplevelse. Dermed ikke være sagt, at det ikke er en virkelig givende og kærlig periode i livet. Men hvis du har utryg tilknytning, kan det aktivere dine tidligere traumer som barn, når du opfostrer dine egne børn. Selv om du er en god forælder, kan dét at tage dig af dit barn udløse en fornemmelse af tab i dig. En følelse af tab, som hænger sammen med hvordan dine behov i barndommen blev mødt af dine forældre. Det kan føre til, at du trækker dig væk fra dit barn, eller ikke altid møder dit barns behov. Hvilket kan føre til at dit barn bliver forvirret, når det søger efter kærlighed og opmærksomhed.

Når en omsorgsgiver trækker sig væk fra dig som barn, bliver du tvunget til at skabe dine egne betingelser for en tryg tilknytning. Det betyder, at du kan føle behov for at trøste og skabe nærhed med dine omsorgsgivere. Så på den måde bliver rollerne vendt om, til at det bliver dig som barn, som bliver omsorgsgiver. Som barn har du sjældent andre referencer end dine tætteste relationer. Derfor kan det have en blivende virkning på hvordan du opfatter relationer fremover, også i dit voksne liv.

Du spejler dine omgivelser

For at udvikle en tryg tilknytningsstil, er det nødvendigt for dig, at du som barn føler dig sikker og tryg med dine omsorgsgivere. Og lige så vigtigt er det, at du føler at dine omsorgsgivere er tunet ind på dine følelser og behov. Men traumer hos dine forældre kan have betydning for hvordan de håndterer deres liv. Det kan også forhindre dig i at udvikle en tryg tilknytningsstil som barn. Nogle gange er omsorgsgiveren klar over hvad hans/hendes traume betyder for dig, og føler sig skyld og skam over det. Det medfører ofte, at omsorgsgiveren prøver at forhindre at forholde sig til traumet ved at skubbe sine egne følelser i baggrunden.

Som barn lærer du ved at observere dine omgivelser, og opfanger og spejler denne løsrivelse fra egne følelser. Hvad der er et typisk træk for den undvigende tilknytningsstil. På den anden side, når der finder en rolleombytning sted, hvor du som barn bliver omsorgsgiver, kan det medføre at

Hvordan undgår du at overføre utryg tilknytning til dine børn?

Selv om dine traumer kan båret i dine gener, er det stadig muligt for dig at forhindre at din utrygge tilknytningsstil overføres til dit barn. At forhindre den overførsel følger de samme retningslinjer som at forhindre multi-generationelle traumer. Det sker ved at du prøver at forbedre de forhold der er i nuet. Der er flere ting du kan gøre:

  • At forhindre overførsel af utryg tilknytning med opmærksomhed

Når du bliver mere opmærksom på, hvordan traumer bliver overført på et personligt plan eller for grupper, kan du afbøde deres effekt. Det vil være en stor hjælp for dig og dit barn, at du er bevidst om at traumer kan forlænges når du ikke er tunet ind på dit barns behov. Der kan også være større ting i omgivelserne som kan have betydning for din måde at håndtere følelser på. Det kan være ting som for eksempel krig og racisme.

  • Anerkend dine styrker til at overvinde utryg tilknytning

Styrke og modstandskraft bliver ofte udviklet som et svar på traumer, men kan også føres videre i generne til næste generation. Det betyder at hvis du har oplevet traumer, direkte eller indirekte, har du en indbygget holdbarhed. Og den holdbarhed gør, at du ikke alene kan tale om dine traumer, du kan også overvinde dem.

  • Giv dig tid til at sørge 

At give dig tid til at sørge over dine traumer, kan i sidste ende også forhindre at de bliver sendt videre til næste led i kæden. Uanset om traumet skete for dig, eller det blev overført fra dine omsorgsgivere, er det vigtigt at skabe et mentalt rum til at bearbejde og løse det. Det betyder selvfølgelig ikke at det er en nem proces. Men det gør dig bevidst om hvad traumet er, hvad der førte til det, og hvad det betyder for hvordan du har det. For eksempel at du har udviklet en utryg tilknytningsstil.

  • Læg vægt på sikkerhed og hjælp 

Når du opfostrer dit barn, er sikkerhed og hjælp vigtige holdepunkter. Det gør nemlig at dit barn føler sig sikker nok i deres miljø til at udforske den ukendte verden omkring sig. Så når du sætter disse forudsætninger i højsædet, kan det hjælpe med at bryde kæden af multi-generationelle traumer i familien. Og ikke mindst forhindre at dit barn vokser op med en utryg tilknytning.

Til slut 

Selv om multi-generationelle traumer kan være lidt af en ”fantom-smerte” som kan være svær at få øje på og forstå, så kan den forhindres og overvindes. Vær opmærksom på, at selv om du bliver bevidst om hvordan traumer og utryg tilknytning overføres, kan det stadig være nødvendigt med professionel hjælp.

En anden vigtig ting at huske er, at du ikke er alene i din kamp. For det ligger i sagens natur, at multi-generationelle traumer er noget der bliver delt mellem generationerne. Gennem bevidsthed, anerkendelse af dine styrker, tid til sorg og at fremme sikkerhed og hjælp, er det muligt at forhindre overførsel af traumer. Og samtidig forbedre din egen livskvalitet.

Få mere inspiration på Blive klogere. Læs mere på TheAttachmentProject.