Parforhold

Det er en naturlig ting, at du har skiftende relationer gennem tilværelsen. Nogle af de relationer vil være romantiske forhold, og i dem vil din, og din partners tilknytningsstil træde tydeligt frem. For når I først finder sammen, møder I ind med hver jeres bagage fra barndommen. I starten vil I være mere eller mindre blinde for det, fordi I er nyforelskede – og vi ved jo alle at kærlighed gør blind. Men efterhånden træder bagagen tydeligere frem, og så er det vigtigt at I som par finder jeres vej i det.

Én af de ting der kan hjælpe rigtig meget, er at kunne tale om hvad I tænker og føler. Og det kan være svært. For det kræver, at man er villig til at åbne sig, og at man har tillid til sin partner. Det har du ikke hvis du har en utryg tilknytningsstil, eller hvis din partner har. Så er du nemlig vokset op med en grundlæggende tvivl på, om du kan stole på andre. Det gælder særligt for de relationer der er tættest på dig.

Du vil heller ikke kunne ændre din tilknytning fra dag ét. Det kræver tålmodighed og vedholdenhed af begge parter. Her er det mere vigtigt at finde en retning end at lede efter en målstreg – for der ER ingen! Husk også at blive på egen banehalvdel, når der opstår konflikter i forholdet. Det er så nemt at falde i fælden med at lede opmærksomheden væk fra dig selv, fordi det er ubehageligt for dig at se i øjnene hvad din andel er. Herunder kan du se hvilke dynamikker der er i spil for de forskellige kombinationer af tilknytning:

Medafhængighed

Ordet betyder, at du er afhængig MED din partner. Det vil sige at dét han/hun mener om dig, bliver din sandhed om dig. I barndommen har du lært at opføre dig på en bestemt måde overfor dine forældre, for ikke at såre dem eller gøre dem vrede. Derfor gør du som partneren siger eller mener, for i dit hoved får du så en “præmie”, i form af opmærksomhed og kærlighed.

Det betyder også, at du bliver hjælperen i forholdet, der sætter dig selv til side, for at hjælpe alle andre. På den måde kan man sige, at du sletter den person du virkelig er, til fordel for dét, den anden synes du skal være. Så til sidst vil du føle at du forsvinder, hvis du ikke gør noget ved den usunde dynamik. Læs mere om medafhængighed her.

Familie

Når jeg siger familie, mener jeg dine primære omsorgspersoner. For manges vedkommende vil det nok være mor og/eller far. Men du kan også være vokset op i plejefamilier eller anden familie som omsorgspersoner. Her kan der også være usunde mønstre på spil. Så hvis du tænker du har en utryg tilknytning med fra barndommen, hvordan skal du så forholde dig til dine forældre?

Måske er du vred på dem, fordi de ikke formåede at give dig en fornuftig bagage med til voksenlivet. Eller måske har du besluttet helt at droppe kontakten til dem? Hver familie har deres egne historier. Hvordan du vælger at reagere som voksen er helt op til dig. Men du kan også vælge at give slip på vreden og acceptere, at du ikke behøver opsøge dine forældre.

Læs mere om forholdet til dine forældre her, eller du kan også have glæde af, at læse mere om forholdet til dine egne børn her.

“Burde” er en byrde

Du vil som barn gerne gøre dine forældre glade og derfor synes du, at du som voksen “bør” være på en bestemt måde. Problemet er bare, at “burde” så mere er en byrde for dig, som du kan slå dig selv i hovedet med. Husk: Du “bør” ikke noget!

Det vigtige er, at du bliver opmærksom på dine mønstre og bliver i stand til at ændre dem.

Filmen herunder viser, med al ønskelig tydelighed, hvordan vi som børn hurtigt lærer at ændre vores måde at være på, efter omstændighederne:

Der kan være mange grunde til at dine forældre eller andre ikke formåede at give dig den bedste tilknytning. Måske havde de selv en utryg tilknytning med fra deres barndom. De arbejdede måske meget, eller der var sorg eller psykiske udfordringer i familien. Eller der var traumatiske oplevelser, som f.eks. misbrug involveret.

Der kan også være stor forskel på, hvordan forskellige medlemmer af familien har oplevet deres barndom. Måske dine søskende har oplevet det helt anderledes? Har I snakket sammen om det?

En vigtig ting at huske på, er at den måde du reagerede på som barn, var den bedste måde for dig at reagere på den gang. Lad være med at se dig selv som en skurk, der har såret dine forældre. Hvis det er noget, er det den anden vej rundt. Men lad også være at gro fast en offerrolle, for så er det jo hele omgivelsernes skyld hvad der sker med dig. Du træffer dine egne valg som voksen.

Venner

Det kan ofte være svært at holde kontakten ved lige med vennerne, når du har en utryg tilknytning. Efterhånden som man bliver voksen, får folk jo deres egne familier og kærester, eller flytter måske langt væk så kontakten fader ud. Hvis du har utryg tilknytningsstil, kan du også være flyttet, og dét måske mange gange. For udfordringen med et utrygt tilknytningsmønster er, at det er svært at være i intime forhold i længere tid. Når du er flyttet så mange gange, kan der ske det, at mange af dine venner forsvinder i “flytterodet”.

Det kan også være, at du selv har valgt venner fra, for at gøre din partner glad? Hvis du for eksempel har en ængstelig tilknytningsstil, vil det være et typisk for dig at lægge alt andet til side for din partner. Og så vil vennerne måske ikke være der mere når forholdet går forbi?

En anden udfordring kan være at du er blevet bevidst om din proces og arbejder med dig selv. I den proces kan nogle venner måske forsvinde. For nogle vil måske se en helt ny person dukke frem, som de ikke har lyst til kende mere. Men her må du fokusere på dig selv og på at (gen)finde den person du egentlig er. Og i den proces kan man ikke lave omelet uden at slå æg i stykker.