Hvad er Dramatrekanten?

Dramatrekanten er en dynamik som udtrykker hvilke roller du påtager dig i et samspil med andre. Det er særlig tydeligt i samspil hvor du mærker usikkerhed i situationen, eller hvor du ikke kan stå inde for dine følelser og behov. En typisk situation kunne være i selskab med dine følelsesmæssigt umodne forældre. De har nemlig en tendens til at putte dig ind i en rolle som passer dem, og som bekræfter dem i deres egne behov.

Dynamikken kan også gå langt tilbage i tiden. Den kan så at sige være ”nedarvet” i generationer og vil opleves som en ”fastfrosset” måde I taler sammen i din familie. Og så længe ingen sætter spørgsmålstegn ved den, vil den bare fortsætte.

Offer, redder eller krænker?

Dramatrekantens 3 spidser viser de tre roller der er på spil. Du kan være enten offer, redder eller krænker i dynamikken.

Den rolle du påtager dig, er et forsvar mod at mærke dig selv i kontakten med andre mennesker. Så er det nemmere for dig bare at falde ind i en rolle der er defineret på forhånd. I en barndom med manglende omsorg, accept og tryghed bliver dramatrekanten en måde at kommunikere dine behov på. Og det uden selv at skulle stå ved dem. Måske har din mor været offeret i din barndom, og det har givet dig en følelse af at krænke hende? Og så har din far måske skulle springe til og redde hende ud af situationen?

Se dramatrekanten i konflikterne

Når du bliver opmærksom på dynamikken, vil du få øje på dramatrekanten i konflikterne i familien, forholdet eller jobbet. Prøv at lægge mærke til det:

En af personerne vil prøve at vise sin magt ved at være vred og skræmmende. En anden vil vise sin usikkerhed og en tredje vil påtage sig at redde situationen. Rollerne i dramatrekanten fungerer på den måde, at dem der er i den, manipulerer de andre for at få opfyldt deres egne behov. Når du først er en del af en dramatrekant, kan din rolle være svær at bryde ud af. Det er fordi den udspiller sig, uden at du er bevidst om det selv.

Personerne i dramatrekanten vælger den rolle som bedst sikrede kærlighed fra forældrene da de var børn.

I det følgende ser vi nærmere på de tre roller. Mens du læser om dem, så prøv at se, om der er en af rollerne der passer særligt på dig.

Offeret

Når du påtager dig offer-rollen, gør du dig hjælpeløs, og ude af stand til at tage dig af dine egne behov. På den måde slipper du for at tage ansvar. Du slipper også for at fortælle om dine følelser og behov, for de bliver opfyldt af andre.

Som de andre roller, er der et element af manipulation i offer-rollen. Din hensigt er nemlig at opnå noget som føles vigtigt at få, fra andre end dig selv. Du får med andre ord andre til at gøre noget for dig, uden at bede direkte om det. Grunden til at du ikke formår at bede andre om hjælp, kan måske skyldes at du simpelthen ikke har lært hvordan du kommunikerer ansvarligt.

Som offer forventer du at andre vil hjælpe dig, og det gør du ved at få andre til at synes det er synd for dig. Så vil de træde til og overtage eller hjælpe dig ud af situationen. Det kan for eksempel være at du siger: ”Åh, det duer jeg ikke rigtig til, jeg ved slet ikke hvordan man gør…?” Eller: ”Det er så uretfærdigt og forfærdeligt og det sker altid for mig”. Du ser ikke muligheden for at hjælpe dig selv, eller påtage dig ansvaret for at løse dine udfordringer. Du har en høj grad af mindreværd og føler dig mindre i stand til at klare udfordringer end andre. På den måde lægger du mere eller mindre din skæbne i andres hænder. Som offer kan du tit have en følelse af, at andre ikke kan se hvor slemt det står til med dig. Så du føler dig ofte svigtet selv om du får mere hjælp end andre mennesker. Men når alt kommer til alt, er det største svigt, dét du byder dig selv.

Redderen

Her opsøger du situationer hvor du kan tage redder-rollen på dig. Formålet er at du på den måde kommer til at føle dig nyttig, eller måske ligefrem almægtig. Det er forbundet med en følelse af succes at påtage dig rollen som redder. Du har en stor trang til at rydde andres problemer af vejen, særligt hvis du kan redde et offer. For når du redder andre, slipper du for at være i kontakt med dine egne følelser. Du forventer naturligvis at få anerkendelse, når du nu igen har ordnet et problem for en anden.

At være redder betyder så meget for dig at den bliver dit brændstof. Dit fokus er ude i verden frem for på dig selv. Du oplever en lykkefølelse når du mærker at du har værdi for andre. Og du kan lide at få anerkendelse og beundring. Manipulationen opstår hvis der ikke lige er en situation du kan redde. For så skaber du den bare selv. For eksempel kan du sige: ”Hov, du trænger vist til hjælp med det der, lad mig lige gøre det.” Rollen er et led i et spil, hvor det gælder om at få noget, du ikke forventer at kunne få hvis du bare er dig. Hvis det skulle ske at der ikke lige er behov for din hjælp, kan du hurtigt komme til at føle dig til overs. Så du leder altid efter nye problemer at løse, og tænker at du selv kommer i sidste række.

Krænkeren

Når du er i krænker-rollen opnår du respekt ved at dominere andre. På den måde viser du din styrke og overmagt i situationen. Du får ret ved at tromle din dagsorden igennem. Det gør du ved at tale højest, skælde ud, nedgøre og bebrejde. Du forventer at mærke ærefrygt og respekt fra andre. For når det sker, føler du at du er noget værd. Du ser dig selv som mere betydningsfuld end andre når du praktiserer ”rule by fear” taktik. Dét, du taber på en ægte relation, vinder du nemlig på at se frygten i andres øjne. Som med de andre roller, har du ikke lært at tage ansvar for dine egen følelser og behov og udleve dem på en sund måde.

Du føler du er nødt til at krænke andre, så alle kan se din styrke. Typiske bemærkninger fra dig vil ofte være sønderlemmende kritik: ”Se nu hvad du gjorde, du duer ikke til noget som helst.” Du reagerer for det meste med aggression og vrede. Mærkeligt nok med det resultat at andre holder sig på afstand af dig. I din barndom har du lært, at man ikke kan stole på andre. Selv om du måske ser dig selv som urørlig og perfekt, ser andre dig sandsynligvis som respektløs og uforudsigelig. Som krænker er du ikke stærkere end redderen eller offeret, for I har alle et lavt selvværd. Tværtimod betyder opretholdelsen af din styrke udadtil, at du er magtesløs inden i.

Rollerne skifter

Det er ikke sådan at du altid er i den ene rolle. Faktisk har de fleste en favorit-rolle og en sekundær rolle. Den måde de kommer i spil på afhænger af situationen. For eksempel kan et offer der ikke bliver ”reddet”, skifte til en krænker rolle: ”Du er jo fuldstændig ligeglad!”.

Hvis der ikke er mindst 2 roller til stede i et samspil, er der ingen dramatrekant, og dermed ingen dynamik. Hvis der kun er 2 roller til stede, skifter den tredje rolle typisk mellem de to. Eller måske får en ydre ting påført den sidste rolle: ”Det er samfundets skyld”, eller ”Bare nogen ville gøre noget”.

Grunden til rollerne

Dramatrekantens dynamik er mest tydelig i dysfunktionelle familier. Der kan være tale om vold, svigt, misbrug af stoffer eller alkohol, overgreb eller andre alvorlige ting. Men udfordringerne kan også være mindre tydelige. Det kan for eksempel være, når opmærksomheden på dig som barn forsvinder i travlhed eller uvidenhed om dine behov. Det medfører at du ikke føler dig betydningsfuld eller at du føler dig overset. Når du påtager dig rollen som offer, redder eller krænker, undgår du angsten for at stå frem og blive svigtet. Så fordi du ikke kan få positive reaktioner ved at være dig selv, er det nemmere bare at falde ind i en rolle. På den måde sikrer du dig at få en respons fra omgivelserne. Men det er klart at det ikke er sundt, hele tiden at være den ene del af en dramatrekant. For når du er i rollen, vil du ikke blive set som den du virkelig er. Og måske ved du i virkeligheden ikke selv hvem du er?

Det er ikke nødvendigvis et problem hvis du er i én af rollerne en gang imellem. Problemet er når det kommer til at fylde for meget. Så stivner din personlighed i rollen. Og dine omgivelser vil sandsynligvis opleve dig som værende manipulerende.

What to do?

Prøv at tænke over om du ofte er inde i en dramatrekant, som offer, redder eller krænker? Hvis du er, så overvej hvilke af rollerne der er primære og sekundære for dig.

Tænk over hvad du ellers kan gøre, i stedet for at påtage dig din rolle.

Når du er sammen med nogen der befinder sig i en af rollerne, så hold din bevidsthed fokuseret på at problemet, behovet eller skylden ikke er dit.

Når du selv bruger rollen, hvad bruger du den så til? Hvad vil du opnå?

Er der et ansvar du forsøger at lægge fra dig, og i så fald hvilket?

Er der noget andet du kan gøre som ville være bedre for dig i situationen lige nu?

Der er også nogle specifikke råd for de tre roller:

  • Offeret

Mærk efter, og vær åben og ærlig om hvad du vil og ikke vil.

Begynd at tage ansvar for dit eget liv.

Jo mere ærlig og autentisk du er, jo nemmere har andre ved at give dig dét, du i virkeligheden vil have.

  • Redderen

Bliv bevidst om, at du ikke skal redde andre og hjælp kun når du bliver bedt om det.

Mærk efter, når du er på vej til at give råde til andre, om det er det du mon skal?

Hvis du hjælper andre så vær bevidst om ikke at gå mere ind i sagen end de ønsker.

  • Krænkeren

Øv dig i at blive bevidst om dine følelser, og hvornår du falder ind i din rolle.

Lad være at ”opspare” vrede, så den kommer uhensigtsmæssigt ud lige pludselig.

Bliv bevidst om ikke at dømme eller kritisere andre så du kommer i krænker rollen.

Hvad vil der ske?

Du kan være sikker på, at der vil komme en reaktion når du forsøger at bryde ud af dramatrekanten. De andre roller vil blive forvirrede, og vil ikke acceptere at du nu pludselig ikke vil være med i ”spillet” mere. For hvis du ikke vil være med, så slutter spillet jo? Med mindre altså, at en anden kan overtage rollen efter dig.

Det vil ikke blive let for dig at bryde ud af dramatrekanten, for meget af det er indtil videre foregået ubevidst. Det er først når du bliver bevidst om at der er et spil i gang, at du kan melde dig ud af det. Men så vil det til gengæld være en stor lettelse for dig, og give dig nye muligheder for at handle. Det vigtige er at du begynder at kigge indad. På den måde lærer du at sige fra, og i stedet bede om det du i virkeligheden ønsker.