Hvad er dissociation?

Kort sagt, er dissociation når du afskærer dig fra virkeligheden, når dit nervesystem bliver overvældet. Det kan eksempelvis være i forbindelse med en eller flere traumatiske oplevelser i dit liv. En anden måde at definere dissociation på, er at du på en måde forlader din krop, imens og efter en traumatisk begivenhed. Det kan være ting som misbrug i barndommen eller voldelige forhold.

Dissociation påvirker fire dele af den måde på fungerer på, som normalt vil arbejde gnidningsfrit sammen, eller uden  mange problemer:

  • Bevidstheden
  • Identiteten
  • Hukommelsen
  • Selvbevidstheden og bevidstheden om omgivelserne.

Når samarbejdet mellem et flere af funktionerne afbrydes, vil der dukke symptomer op på dissociation. Det kan føles lige fra en mild form for tab af kontakt til dig selv, til et alvorligt tab af forbindelse til virkeligheden.

Der er fire basale måder at reagere på, når du er ansigt til ansigt med en trussel eller stress situation: Du kan vælge at kæmpe, flygte, fryse eller favne truslen. Dissociation er tæt forbundet til reaktionen at fryse.

Når du fryser, er du i en situation hvor du hverken har mulighed for at kæmpe eller flygte. Så i stedet for fryser du. I naturen ses det også når et dyr spiller død, for at få fjenden til at gå væk. Når du på den måde forsvinder fra virkeligheden, er det en måde at forsvare dig på. Eller sagt på en anden måde: Når du dissocierer, er det din måde at flygte på mentalt, når du ikke føler du kan flygte i den fysiske verden.

Hvis du har oplevet en følelse af dissociation, er det ikke så underligt. Faktisk er det ca. halvdelen af alle voksne der har oplevet følelser af dissociation i deres liv.

De forskellige typer dissociation 

I følge DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) findes der 3 typer af dissociative lidelser: dissociativ amnesi (hukommelsestab), depersonalisering/derealisering. Men her vil jeg omtale depersonalisering og derealisering hver for sig, fordi der er flere forskelle på de to.  Og så er der dissociativ identitets forstyrrelse. Og så vil jeg tilføje en femte slags dissociation: utilpasset dagdrøm. Så de forskellige typer dissociation vil være:

  • Dissociativ amnesi
  • Depersonalisering
  • Derealisering
  • Dissociativ identitets forstyrrelse
  • Maladaptive dagdrømme

Lad os se nærmere på de forskellige former for dissociation:

Dissociativ amnesi

Amnesi betyder hukommelsestab, og denne tilstand betyder, at du glemmer bestemte begivenheder og personlig information helt eller delvist. Tilstanden er en del af næsten alle dissociative episoder. Grunden til at du ikke kan huske bestemte ting, er fordi de sædvanligvis er resultatet af en traumatisk eller stressfyldt tilstand.

Tilstanden kan være lokaliseret, hvilket betyder at du ikke kan huske de ting der skete i en bestemt tidsperiode. For eksempel at du ikke husker de måneder eller år du blev misbrugt da du var yngre. Det behøver dog ikke være noget så voldsomt som at blive misbrugt. Det kan også være mere generelt, at du har svært ved at huske meget fra din fortid. Det kan også være, at du har svært ved at huske hvornår bestemte ting skete i verden. Det kan også være hvordan du udfører simple opgaver, eller lige frem hvem du er.

Dissociativ amnesi er forskellig fra at glemme nogle ting af og til. Det er helt naturligt at efterhånden som du bliver ældre, vil du begynde at glemme ting. Du kender måske den følelse, når du har glemt vejen til et bestemt sted, eller navnet på én du gik i skole med? Dissociativ amnesi er også forskellig fra permanent amnesi, der for skyldes hjerneskade eller noget i den stil. I modsætning til permanent amnesi, kan du med dissociativ amnesi nemlig få adgang til dine minder igen, gennem terapi eller andre behandlingsformer.

Depersonalisering

Sker når du føler dig løsrevet fra din egen krop og dine tanker. Du føler måske at du observerer dit eget liv udefra, eller føler dig uden kontakt med omgivelserne. Depersonalisering er, når du oplever at du ikke har kontakt med dine følelser, tanker, fornemmelser, krop eller handlinger. Du kan også være følelsesløs, som om du går rundt i dit liv, uden egentlig at være til stede.

Du kan endda føle det som om du ikke har kontrol over dét, du siger eller gør. Og på grund af den dissociative amnesi som også er indblandet, kan det føles som om du er en robot. Eller at du er klar over hvad der sker, men ikke føler noget omkring det. Det er som om du har følelser, som du ikke har adgang til. Og den mangel på kontakt beskytter dig fra at mærke de intense følelser som er forbundet med en traumatisk eller stressende situation.

Men selv om du er løsrevet fra verden og på en måde faldet i staver, er du stadig i kontakt med virkeligheden. Men du mister fornemmelsen for tid, og kan føle dig død, emotionelt og fysisk. Det kan også føles som om dit hoved er fyldt med uld eller at dine tanker ikke er dine egne.

Dine følelser vil være forskellige fra andres med tilsvarende oplevelser. Det kommer alt sammen an på personen og hvad der er med i vedkommendes bagage. 

Derealisering

Med derealisering føler du dig uden kontakt med din omverden. Altså at du er løsrevet fra ting omkring dig. Det kan du føle som om du står i en tæt tåge, eller at alt omkring dig føles falsk. Som om du står i en verden af kulisser. Også når du mærker på ting kan de føles falske, for eksempel som om alting er lavet af plastic.

Når du føler denne mangel på kontakt med verden, kan alt se mere sort og hvidt ud, eller mere sløret. Din hørelse kan også blive påvirket, så du hører alt højere eller lavere end normalt.

Og præcis som med depersonalisering sker det for at beskytte dig mod noget du opfatter som en trussel mod din emotionelle eller fysiske sikkerhed. Og fordi du ikke føler du kan kæmpe eller flygte fra situationen, går du ind i frys tilstanden. Her slipper du din emotionelle kontakt til verden for at redde dig fra at være til stede i traumet eller stress situationen. Det kan også være, at der ikke er en virkelig fare, men at du bliver trigget på et minde om en tidligere situation.

Dissociativ identitets forstyrrelse 

Lidelsen blev tidligere kaldt for multipel personlighedsforstyrrelse. Denne form for dissociation er karakteriseret ved, at du har to eller flere tydelige personlighedstilstande. Skiftet mellem personlighederne ændrer din adfærd, den måde du bevidst husker og erkender ting på, og hvordan du generelt fungerer.

Når du er i én personlighedstilstand, vil det være svært for dig at huske de tidspunkter da du var i en anden tilstand. For når du skifter tilstand til en anden personlighed, er det det samme som at miste kontakten med dig selv eller depersonalisere.

Når du har dissociativ identitets forstyrrelse kan du føle, at du ikke har kontrol over hvornår du skifter fra én personlighed til en anden. Og heller ikke har kontrol over de ting du siger eller gør i dine personligheder. Hvis du er i en romantisk relation, vil det sandsynligvis være meget ubehageligt ikke at kunne huske dine handlinger. Og det kan være svært for din partner at finde ud af, hvordan han/hun kan kommunikere med dig, når du har flere personligheder.

Disse delte personligheder er typisk et resultat af traumer, og er en reaktion der skulle beskytte dig fra smerten du gennemgik. Derfor er det også typisk at én af dine personligheder kan være mere aggressiv og beskyttende end du normalt ville være. Der kan også ofte være en personlighed der afspejler dig selv som barn.

Maladaptive dagdrømme

Denne form for dissociation er ikke på DSM-5 listen, men skal ikke overses hvad angår dissociation. Maladaptive dagdrømme er, når du bruger rigtig meget tid hver dag på at dagdrømme. Men ikke dagdrømme om en ferie til Spanien eller at komme ud og spille golf. Maladaptive dagdrømme er mere realistiske end dét, og kommer ofte i vejen for at du får gjort det du skal gøre hver dag. På en måde bygger du et andet liv end dét du har.

For eksempel kan du forestille dig at du er i et drømmeforhold, og dét ned til mindste detalje. Så du kan leve en slags parallelt liv i dine dagdrømme. Og når nogen fra virkeligheden prøver at komme i kontakt med dig, kan det være svært for dig at komme ud ad din dagdrøm. Under Covid har du måske oplevet, at du har været fanget i dagdrømme når du har arbejdet hjemme i længere tid? Du kan stadig foretage dig ting som at spise eller gå på toilettet, men du er ikke rigtig til stede eller i stand til at tænke klart.

Når du kommer ud af din dagdrøms tilstand, er det muligt at du ikke kan huske hvad der skete i dit virkelige liv, mens du var i denne tilstand af dagdrøm.

Da du var yngre, kan du også have brugt maladaptive dagdrømme til at overleve misbrug i hjemmet, mobning i skolen eller andet i den stil. Selv om det måske virkede som en god strategi den gang, er det noget andet når du bliver voksen. For det kan være svært for dig at slippe den verden, hvor du føler dig tryg. Og måske vil du nemmere søge tilflugt til dine dagdrømme hvis der sker noget skræmmende eller uforudset i dit liv. Hvilket også betyder at du ikke er til stede i det virkelige liv. Så det kan føles som om du er fanget i dine dagdrømme, og det kan gøre det svært for dig at fungere ordentligt i virkeligheden.

Andre symptomer

Tegn og symptomer på dissociation kan også inkludere:

  • En fornemmelse af, at mennesker og ting omkring dig er fordrejede og uvirkelige.
  • En tåget fornemmelse af din identitet.
  • Betydelig stress eller problemer i dine relationer, arbejde eller andre områder af dit liv.
  • Problemer med at håndtere følelsesmæssig stress.
  • Følelsesmæssige udfordringer, såsom depression, angst eller selvmordstanker.
  • Pludselige og uventede humørskift.
  • Problemer med at koncentrere dig.
  • Følelsen af, at du skal opføre dig på en helt bestemt måde.

Der kan også være andre symptomer indblandet, når det handler om dissociation. Eksempelvis kan det være symptomer, der også optræder i forbindelse med andre lidelser, såsom:

  • Akut stress
  • Affektive lidelser
  • Borderline personlighedsforstyrrelse
  • Depression
  • Epilepsi
  • Migræne
  • OCD (Obsessive-compulsive disorder)
  • Fobier
  • PTSD (Post traumatic stress disorder)
  • Skizofreni
  • Narkomani eller alkoholisme

Risiko faktorer

Hvis du har oplevet længevarende fysisk, sexuelt eller emotionelt misbrug i din barndom, stiger risikoen for at udvikle dissociative lidelser. Og der kan udvikle sig komplikationer som kan give sig udtryk på forskellig måde:

  • Selvskade eller mishandling af dig selv.
  • Selvmordstanker,- og adfærd.
  • Seksuel dysfunktion.
  • Søvnproblemer som mareridt, søvnløshed eller søvngængeri.
  • Fysiske symptomer som svimmelhed eller ikke-epileptiske anfald.
  • Store problemer med at håndtere relationerne omkring dig.

Grunde til dissociation

De helt eksakte grunde til dissociation er ikke klare, men der kan være flere faktorer som spiller ind:

  • Traumer

Dissociation er ofte en reaktion på noget traumatisk der sker i dit liv, som hjælper dig med at ”flygte” fra situationen. Det kan være ting som overfald, misbrug, ulykker, naturkatastrofer eller kampoplevelser i militæret.

  • Stofmisbrug

Kan også være en årsag til dissociation. Og risikoen bliver større, hvis der også er PTSD indblandet.

Hvad kan du gøre?

Hvis du oplever, at dissociation fylder meget i dit liv, er der flere ting du kan gøre for at komme tilbage i dig selv igen. Der findes forskellige grounding teknikker som kan hjælpe dig med at lande i dig selv og den situation du er i nu. Og der er også forskellige former for terapi, der er effektive når det gælder dissociation.

Grounding teknikker

Grounding er noget du kan bruge i det øjeblik du står i en situation, hvor du føler du er på vej til at glide væk. Det er en teknik der gør, at du bliver mere bevidst opmærksom på omgivelserne og situationen du er i. Grounding betyder at finde fast grund i øjeblikket.

Du kan for eksempel:

  • Tæl farver

Træk vejret et øjeblik i situationen, og kig dig omkring. Tæl de ting der for eksempel er blå, så røde, og så videre. Tæl så mange farver du kan, mens du fokuserer på tingene omkring dig. Når du fokuserer på farverne omkring dig, hjælper det dig til at blive i din krop, i stedet for at glide væk fra den.

  • Ændring af kropstemperatur

Du kan for eksempel tage et varmt eller koldt bad, komme koldt vand på ansigtet, eller holde på en isterning. Eller, hvis du lever et koldt sted, gå udenfor uden jakke på.

  • Alfabet øvelse

Kig dig omkring på det sted du står. Tæl så de ting du kan se, som starter med A. Gå derefter videre til B, og så videre. Optællingen vil trække din opmærksomhed ind på det sted du er, og vil holde dig forbundet til din nuværende situation.

Terapi former

Sammen med grounding teknikkerne, kan det være en god idé, at gå i terapi. For på den måde får du mulighed for at bearbejde de traumer eller stress situationer du har været udsat for. Efterhånden som du får bearbejdet oplevelserne, vil der også blive færre tidspunkter hvor du dissocierer fra din krop og omverden. Og med tiden måske helt forsvinde. Du vil også opleve, at din hyper opmærksomhed, og den måde du reagerer på omgivelserne på, vil blive mere normal.

Der er hovedsagelig 3 typer psykoterapi, som bruges til behandling af dissociation:

  • Kognitiv adfærdsterapi.

Fokus her er, at hjælpe dig med at identificere og ændre negative tanker og adfærd.

  • Dialektisk adfærdsterapi.

Her får du færdigheder til at håndtere dine følelser og stoppe skadelig adfærd.

  • EMDR terapi (Eye movement desensitization and reprocessing).

Her anvendes en blanding af kognitiv adfærdsterapi og visuelle øvelser, der hjælper til at reducere psykologisk stress.

Medicinering

I nogle tilfælde kan du få udskrevet forskellige typer medicin, som kan hjælpe dig. Det kan være antidepressiver, sovepiller eller angstreducerende medicin, som hjælper med humørproblemerm angst og søvn. Hvis din dissociation skyldes skizofreni, kan du også få udskrevet antipsykotisk medicin.

Andre måder at håndtere dissociering på

Ud over de nævnte måder at håndtere eller behandle dissociering på, som er mere eller mindre alternative:

  • Behandling i et sikkert miljø.

Nogle gange er det en stor hjælp at du kan føle dig sikker og afslappet. Det kan være nok til at du husker flere ting fra de gange du har dissocieret.

  • Psykiatrisk medicin.

Det kan eksempelvis være brugen af barbiturater.

  • Hypnose

Her kan du få adgang til undertrykte minder. Denne form for behandling betragtes dog som værende noget kontroversiel.

  • Stress håndtering.

Fordi stress kan udløse symptomer på dissociation.

Strategier i hverdagen 

Nogle strategier som kan yderligere kan hjælpe dig med at håndtere stress og angst i hverdagen kan være at sørge for at få nok søvn. Du kan også benytte dig af afslapning, for eksempel meditation, eller sørge for at få nok motion. Det kan også hjælpe at spise sundt, og også at du kan identificere dine triggere, og dermed undgå dem.

Desorganiseret tilknytning og dissocering

Hvis du som barn har været udsat for misbrug eller uforudsigelig omsorg, kan det ryste din fornemmelse af selv og dit blik på virkeligheden. For at kunne håndtere traumerne, har du måske dissocieret. Det sker når din hjerne splitter traumatiske oplevelser ad, for bedre at kunne tåle smerten, fysisk eller emotionelt. Når dissociation sker, er der simpelthen en del af dig, der ikke er til stede i øjeblikket.

Din dissociation som barn kan blive misforstået til at handle om nogle andre psykiske problemer. Du kan have perioder hvor du får blackouts, ikke reagerer på omgivelserne eller har koncentrationssvigt. Disse reaktioner kan blive forvekslet med symptomer på ADD (Attention Deficit Disorder) eller Bipolar lidelse. Også andre symptomer, som store humørsvingninger eller at handle på socialt upassende måder, kan føre til forkerte diganoser.

Under symptomerne ligger en tendens i dig til at fragmentere dig selv i dele. Det skyldes de traumer du har oplevet i din barndom, som eksempelvis misbrug eller forsømmelse i hjemmet. Selv om der ikke er identificeret en enkelt grund til dissociation, menes det at tilknytningen mellem dig og dine omsorgspersoner spiller en stor rolle.

Omsorgspersonerne

I følge tilknytningsteorien vil en omsorgsperson ideelt set være den trygge base for dig I din barndom. Du får omsorg og bliver hjulpet, så du udvikler en tryg tilknytning. Dine omsorgspersoners reaktioner på dine handlinger afgør hvordan du vil komme til at opfatte verden når du vokser op.

Hvis din omsorgsperson derimod ikke behandler dig godt, vil du måske udvikle desorganiseret tilknytning. Det kan være, at din omsorgsperson hyppigt gør dig bange, ikke kommunikerer følelser ordentligt eller har vildt urealistiske forventninger til dig. Som at det er dit ansvar at passe dine forældre for eksempel. Dine omsorgspersoner handler uforudsigeligt. Nogle gange overskrider de dine grænser, og andre gange forsvinder de helt væk. Så det ender med at du ikke aner hvordan du skal se på dine omsorgspersoner – og senere hen de andre relationer i dit liv. Og det gør det svært for dig at være i et romantisk forhold til et andet menneske. Og fordi du har svært ved at skabe at sammenhængende syn på verden, er grunden også lagt til dissociative oplevelser.

For at gøre tingene mere komplicerede, har du som barn det dilemma, at du både skal beskytte dig fra dine omsorgspersoner, og på samme tid have en relation til dem. Dilemmaet kan ofte forklare hvorfor du kan glemme misbruget, eller snarere sætte det udenfor dig selv. For du håndterer det ved at dissociere, så du kan (over)leve dit daglige liv.

Få mere inspiration til læsning på Bliv klogere. Se Kati Mortons YouTube video om depersonalisering og derealisering.