Som det fremgår af denne hjemmeside, har vi alle sammen noget bagage med fra barndommen. Mary Ainsworth lavede tidligt nogle forsøg, hvor hun undersøgte hvordan små børn reagerede når deres mor forsvandt og kom tilbage lidt senere. Forsøget blev kaldt ”The Strange Situation”, og du kan se mere om forsøget her.

De 4 tilknytninger

Man kan dele børnene fra forsøget op i 4 tilknytninger, som fortsætter ind i voksenlivet, hvis du ikke gør noget.

Den sikre tilknytning fungerer godt i relationer til andre, og kan sige fra i forhold til egne grænser. Konflikter løses på en fornuftig måde, og det er nemt at tale om sine egne grænser.

Den ængstelige tilknytning søger hele tiden efter kærligheden og at blive bekræftet. Det er en udfordring for den ængstelige at have for meget afstand i relationer, og de ender ofte med at være hjælper for alle, uden at få sine egne behov dækket.

Den undvigende tilknytning har svært ved at være for tæt på en partner, for de har hele livet været vant til at klare sig selv. Så de vil ofte have behov for afstand i et forhold, eller have tid til at tænke over sine følelser for sig selv.

Den desorganiserede tilknytning vil gerne have nærhed, men når den kommer for tæt på, bliver den uhåndterlig, og de trækker fra igen. Det er svært for den desorganiserede at have kontinuitet i sit liv, og følelser er ofte uforståelige.

Det skal siges, at ingen er helt én af tilknytningerne. Man kan godt have træk fra andre tilknytninger, end dén, der er mest fremherskende. Og man kan ændre sin tilknytningsform i løbet af livet. Og heldigvis for det.

Deaktivering og barndom

Dette indlæg handler om en særlig problemstilling i forhold til den undvigende tilknytning. Det er nemlig sådan, at barnet ikke blev set eller hørt følelsesmæssigt af forældrene, og derfor ikke føler at de er værd at elske som voksne. Hvis de er i et forhold, begynder de at skabe måder at komme ud af forholdet på, så de kan bekræfte sig selv i, at de ikke kan elskes. Eller at det er lige så godt, eller bedre, at være alene end at være i et forhold. Måderne at handle på kaldes for deaktiverings strategier.

Hvad sker der i forhold?

Men inden vi ser nærmere på strategierne til deaktivering, så lad os lige grave lidt i, hvad der egentlig sker, når en undvigende tilknyttet går ind i et forhold.

Når forholdet er helt nyt, reagerer du som undvigende lige som alle andre. Hjertet er fyldt af forelskelse, og alting ser godt ud. Efterhånden som forholdet bliver tættere, vil du begynde at føle dig overvældet af den nærhed som din partner ønsker mere af. Så meget, at du føler din ”comfort zone” truet. Du begynder at tænke på, om du vil få plads nok til sig selv i forholdet, og om det hele ikke vil blive for krævende i længden. Og fordi du fra barndommen ikke har været vant til at dine ønsker og følelser er blevet hørt, kan du ikke fortælle om dem til en partner i et forhold. Så du holder ønskerne og følelserne inde i dig selv, indtil du når et kogepunkt, og bare MÅ væk. Ind til dit eget rum for dig selv.

Du føler måske også at du har fejlet I forholdet, fordi du ikke kan efterkomme din partners ønske om nærhed. Dét, at du trækker dig væk, får måske din partner til at prøve endnu mere for at få dig tættere på. Men det får dig til at føle, at partneren eskalerer situationen med sit ønske om nærhed. Men i virkeligheden er det dig der har skabt situationen ved at trække dig væk.

Deaktivering i forholdet

Du tænker på hvordan du kan komme ud af forholdet, måske en eller flere af følgende:

  • Jeg har ingen ønsker om at knytte mig til en partner.
  • Jeg har altid klaret mig selv, og det kan jeg også nu.
  • Jeg har ikke behov for nærhed med min partner, så jeg behøver heller ikke møde op til tiden, tage telefonen eller svare på beskeder.
  • Jeg behøver ikke at involvere mig følelsesmæssigt eller intimt i min partner.
  • Når der er optakt til en konflikt, forlader jeg scenen eller eksploderer over den mindste ting.
  • Jeg stoler ikke på min partner, fordi jeg er bange for at blive udnyttet.
  • Jeg er ikke villig til at tage mig af min partners nød eller ønske om mere nærhed.
  • Jeg bagatelliserer min partners ønsker ved at være afvisende og nedværdigende.
  • Jeg finder fejl på min partner, som vil retfærdiggøre at jeg gør forholdet forbi.
  • Der er en perfekt person derude, som vil være en bedre partner for mig.
  • Jeg føler mig kvalt i forholdet og føler jeg har mistet min frihed til at handle på egen hånd.
  • Jeg begraver mig i jobbet for at undgå at være i forholdet.
  • Jeg ønsker ikke nærhed, heller ikke fysisk.
  • Jeg vil ikke have hjælp, og ønsker ikke at spørge om hjælp.
  • Jeg behøver ikke forpligte mig i forholdet, fordi det alligevel ikke kommer til at holde.
  • Hvis forholdet går for godt, begynder jeg at sabotere det.
  • Jeg taler ofte om mine tidligere partnere, som var bedre end min partner nu.

Strategierne kan forekomme absurde, men i dit hoved er de helt logiske. De bunder i din barndom, hvor du lærte at du ikke skulle vise dine følelser og at du skulle klare dig selv. Når din partner kommer tæt på, bliver du usikker på hvordan du skal håndtere det. Så er det måske bedre at være alene?

Tip til dig

Heldigvis behøver det ikke gå så slemt, for der er nogle tip hvad du kan gøre som undvigende tilknyttet:

  • Du kan lære hvordan du kan genkende dine deaktiverings strategier. Husk at det er strategier der sigter på at overbevise dig selv om, at forhold ikke er så vigtige. Og at dine behov for nærhed og kontakt er mindre en andres.
  • Læg nøje mærke til, om de fejl du finder i din partner nu også virkelig er til stede, eller om det er noget du bilder dig selv ind.
  • Sæt spørgsmålstegn ved, om du virkelig kun har behov for dig selv. At du ikke har brug for andre i dit liv. Tænk over, om det kunne være en god ide at bede om hjælp til et eller andet en gang imellem.
  • Find evt. en partner med tryg tilknytning. Det kan være en stor hjælp for dig at din partner er tryg. Vedkommende vil bedre kunne acceptere dit behov for at trække dig væk en gang imellem.
  • Vær opmærksom på din tendens til at misforstå andres adfærd på en negativ måde. Det er nemlig den måde du retfærdiggør at du trækker dig væk. Tænk på at din partner vil dig det bedste. Og tænk på, at han/hun ikke vil kontrollere dig, men bare være tæt på dig.
  • Skriv en liste over ting du er taknemmelig for i dit forhold. Og mind dagligt dig selv om at fokusere på de positive ting. Fortæl nogle af de ting du er taknemmelig for til din partner.
  • Vent ikke på en eller anden perfekt partner, der pludselig dukker op og opfylder alle dine ønsker. Det kommer ikke til at ske.
  • Foretag der ting der kan distrahere dig. I en konfliktsituation kan du for eksempel mærke på en bordplade eller en skabslåge for at ”grounde” dig selv. Det kan også være at lave et projekt sammen med din partner, eksempelvis lave mad eller andet, hvor der er en vis nærhed mellem jer.
  • Øv dig i at udtrykke dine ønsker, og husk at sige ”jeg” når du gør det.

Terapi

Ud over forslagene her, kan det også være en rigtig god ide at tale med en terapeut, hvis dit ønske om at trække dig væk fylder meget. Her vil det være godt, hvis terapeuten i forvejen ved noget om tilknytning. Det er også vigtigt at der er en god kemi mellem dig og din terapeut. Det er dig der bestemmer om du vil fortsætte med samtalerne, eller prøve en anden mulighed.

Få mere inspiration på Bliv klogere. Læs mere om undvigende tilknytning og parforhold på Atlanta Center for Couple Therapy.