Vidste du, at din tilknytning bliver påvirket inden fødslen? Det er faktisk sådan, at du allerede som foster bliver påvirket i forhold til din kommende tilknytningsstil. Det kaldes for prænatal tilknytning.
Hvad er tilknytning?
En tilknytning det følelsesmæssige bånd, der forbinder dig til din omsorgsgiver. Når du bliver født, er verden skræmmende og ukendt for dig. Det vil få dig til at føle dig bange, truet og stresset. Så vil du græde og lede efter omsorg og sikkerhed omkring dig. Det vil typisk være din mor eller far, men kan også være andre omsorgsgivere. Strategien er at overleve, som det også var tilfældet da vi levede i huler. Og strategien for alle levende væsener gennem tiden, kan jeg tilføje.
Din omsorgsgiver reagerer på din rækken ud efter hjælp for at berolige dig, og gøre dig i stand til at forstå og begå dig i verden. På den måde skaber i en tilknytning til hinanden. Fra ca. 18 måneders alderen vil du have udviklet en tydelig tilknytningsstil, som kan måles.
The strange situation
Mary Ainsworth og Mary Main, nogle af pionererne indenfor tilknytningsteori, fandt ud af at der er 4 tydelige tilknytningsstile man kan vokse op med. Ainsworth udtænkte et eksperiment, det såkaldte ”Strange situation” eksperiment, for at se hvordan små børn reagerer når den nærmeste relation forsvinder, og dukker op igen. På den måde kunne børnene inddeles i 3 grupper, med hver deres tilknytningsstil. Senere fandt Mary Main en fjerde tilknytningsstil, den desorganiserede. Resultaterne fra eksperimentet kan svinge lidt, men viser generelt disse resultater:
- Tryg tilknytning. Lidt over halvdelen af alle børn vokser op med en tryg tilknytning.
- Ængstelig tilknytning. Ca. 10-15% vokser op med ængstelig tilknytning.
- Undvigende tilknytning. Ca. 10-15% vokser op med undvigende tilknytning.
- Desorganiseret tilknytning. 5-10% vokser op med desorganiseret tilknytning.
Opdeling af tilknytning
Man kan dele de 4 tilknytningsstile op i forhold til graden af afhængighed og graden af undvigende træk:
- Hvis du har en tryg tilknytning (lav undvigen og lav afhængighed), føler du dig både godt tilpas med intimitet og med være dig selv.
- Hvis du er ængsteligt tilknyttet (lav undvigen og høj afhængighed), bliver du nemt for afhængig af en partner eller anden tæt relation, og du ønsker i høj grad intimitet.
- Hvis du har en undvigende tilknytning (høj undvigen og lav afhængighed), foretrækker du at være selvkørende og uafhængig, og undgår helst en for tætte relationer.
- Hvis du er desorganiseret (høj undvigen og høj afhængighed), føler du dig skræmt af intime relationer, og foretrækker at undgå sociale aktiviteter.
Hvis én eller begge partnere har en utryg tilknytningsstil i et romantisk forhold, kan der tænkes at opstå udfordringer parforholdet. Det kan selvfølgelig også ske under, før eller efter en graviditet.
Fundamentet for tilknytning
Tilknytningen mellem dig og din omsorgsgiver efter fødslen, er rigtig vigtig for din sociale og adfærdsmæssige udvikling. Din hjerne begynder sin udvikling her. Når du føler dig tryg og sikker i din relation til forældrene, udvikler det en tryg tilknytning. Det bliver fundamentet for sund udvikling i forhold til dine interaktioner med samfundet og fremtidige relationer. Det betyder også bedre muligheder for at udvikle sig i uddannelsessystemet. Det er fordi der vil være færre adfærds- og følelsesproblemer hen ad vejen, end en utryg tilknytning.
Hvis du derimod føler dig utryg, truet eller usikker, bliver dit tilknytningssystem aktiveret, og du vil lede efter sikkerhed fra dine omsorgsgivere. Den måde de så reagerer på i forhold til dit behov, kommer til at bestemme hvilken tilknytningsstil du udvikler.
Mekanisme mellem forældre og barn
Man kan udtrykke mekanismen på følgende måde:
Dee er flere faktorer som har indflydelse på den tilknytning du får som barn:
- Dine forældres eller anden omsorgspersons egen tilknytningsstil.
- Dine forældres relation som par.
- Dine egne egenskaber som barn (f.eks. dit temperament).
- Din tilknytning før fødslen.
- Forældrestilen, det vil sige den måde dine forældre er forældre på.
Den sikre base
Som barn vil du efter fødslen bruge dine omsorgsgivere som en sikker base. Fra dén, kan du undersøge dine omgivelser, og af og til søge trøst og tryghed hos dine forældre. Din tilknytning som barn er rigtig vigtig, for det er her du udvikler dig. Ikke kun følelsesmæssigt, men også omkring din adfærd og i det sociale liv. Det er en vigtig faktor for den tilknytningsstil du får som voksen, hvor din sikre base typisk være din romantiske partner.
Men vil din tilknytning også blive påvirket inden din fødsel? Det er der en del forskning der tyder på. Det er en kendsgerning at tilknytningen mellem dig og din primære omsorgsgiver, specielt i de første par år efter fødslen, former din tilknytning.
Men det viser sig, at processen allerede starter inden du overhovedet er født. Det sker i den forbindelse der er mellem din mor og dig som foster. Din kommende mor udvikler en forbindelse til dig mens du vokser indeni. Det kaldes for prænatal tilknytning.
Båndet før fødslen
Båndet mellem dig og dine omsorgsgivere udvikler sig på mindst 3 måder:
- Det følelsesmæssige
- Det adfærdsmæssige
- Det kognitive (som f.eks. tanker).
Både din mor og far, (eller anden omsorgsgiver), kan udvikle båndet. Så prænatal tilknytning kan altså gælde for begge forældre. Båndet hjælper dine forældre til at forberede sig psykisk til at være forældre. Forskellen mellem tilknytningen før og efter fødslen er, at før fødslen handler det om omsorgsgivernes følelser til dig gennem graviditeten. Efter du er født, er det den trygge base der er det vigtigste i dit liv som barn.
Den prænatale tilknytning vokser efterhånden som graviditeten skrider frem. Det har også en betydning at din mor nu kan mærke dine bevægelser. Den eksakte mekanisme omkring måden at knytte bånd på er ikke kendt endnu. Men det menes, at den måde dine forældre forestiller sig dig på inden du bliver født, har en betydning.
Før i tiden mente man, at når du bliver født, er du en ”tabula rasa”, altså en tom tavle der skal udfyldes gennem livet. Men mange forskere mener at det forkert at se det på den måde. Det ser nemlig ud til at du genkender moderens stemme, musik og andre påvirkninger før fødslen.
Man mener også, at før fødsels båndet hjælper til at udvikle mere kærlighed og medfølelse til dig efter fødslen. Det hjælper dine omsorgsgivere med at tage en aktiv rolle når fødslen er sket. Så sagt på en anden måde kan man sige, at følelserne før fødslen også bestemmer følelserne og handlingerne bagefter.
Negative påvirkninger
Der kan også være ting der påvirker tilknytningen negativt inden fødslen. Det kan være:
- Mentale sygdomme hos én, eller begge forældre. For eksempel angst eller depression.
- Fødselskomplikationer.
- Hvis dine omsorgsgivere tager afstand fra graviditeten.
- Hvis dine omsorgsgivere har ambivalente følelser omkring graviditeten.
- Dårligt samliv med partneren.
- En dårlig barndom hos forældre, for eksempel misbrug eller anden dårlig behandling.
- Meget lille social hjælp.
- Rygning gennem graviditeten.
Der er også nogle ting man er usikker på betydningen af:
- Moderens alder i graviditeten.
- Tidligere abort.
- Diagnose af fosters misdannelser.
- Typen af fødsel, for eksempel naturlig eller med kejsersnit.
Det kan du gøre
Der er altså mange ting der kan have en betydning i forhold til tilknytningen mellem forældre og barn før fødslen. Men der er også nogle ting man kan gøre, for at forbedre båndet inden fødslen:
- Undgå usunde vaner gennem graviditeten. Det kan være rygning, alkohol eller stoffer.
- Fange problemer i parforholdet så tidligt som muligt.
- Opsøge bedre hjælp fra omgivelserne.
- Få mere følelsesmæssig hjælp fra partneren.
- Have forældre der hjælper, også hvis der er tegn på misdannelser hos barnet.
- Gå i behandling for eventuelle mentale problemer.
- Tage fat i den stress der er forbundet med overgangen til at blive forældre.
- Dyrke yoga eller mindfulness.
Tilknytningen ligger ikke fast
Der er altså meget der tyder på, at tilknytningen allerede starter inden fødslen. Så det er en tanke der er værd at tage med, hvis du er gravid, eller påtænker at få børn på et tidspunkt. Det er også vigtigt at huske på, at selv om barnet vokser op med én tilknytningsstil, ligger den ikke nødvendigvis fast. Den kan ændres gennem hele livet. Man kan også have forskellig tilknytning til forskellige mennesker i sine omgivelser. Det kan være forældre, anden familie, venner eller bekendte.