Den trygge tilknytningsform skabes i barndommen.
Barndommen
Du er vokset op i en familie hvor du har fået masser af støtte. Ikke mindst kærlighed fra dine forældre, eller andre nære omsorgspersoner. For den trygge tilknytningsform skabes i barndommen.
Der var en vedvarende strøm af interesse, omsorg og ikke mindst nærvær fra dine forældre. Så du vil vokse op med et positivt syn på livet. Og du vil have nemt ved at omstille dig til de nye situationer der dukker op. For det meste ser du mulighederne i livets udfordringer, og i stand til at løse problemer uden det store drama.
I parforhold
Fordi du har følt dig beskyttet og tryg i din barndom, vil det være nemt for dig at indgå i nære relationer som voksen. Det betyder at du kan være nærværende i et parforhold, og også have det fint med at være dig selv. Det vil føles trygt at være tæt på hinanden, og give plads til de forskelligheder man også har.
Du vil være god til at kommunikere, og være i stand til at udtrykke kærlighed til din partner, både i ord og handling. Hvis du begår fejl, er det ikke et problem for dig at undskylde. Hvis din partner også er trygt tilknyttet, kan i tilgive og komme videre.
Du forstår at hvile i dig selv, og har en grundlæggende tillid til, at verden vil dig det godt.
Den trygge tilknytning er vores naturlige form. Det er en medfødt evne til at indgå i fællesskaber og relationer, som både er tætte og givende. Man kan sige, at det er den reneste udgave af mennesket.
Men ingen har en perfekt barndom, så den reneste udgave af mennesket findes ikke i virkeligheden. Det er altså ikke muligt at være 100% trygt tilknyttet. Men halvdelen af alle børn vokser op med en så tryg tilknytning. Så de ikke vil have store problemer i nære relationer senere.

Hvis du vil læse eller se gode forslag til mere om tilknytning, kan du se mere på Bliv klogere.
Der er skrevet mange gode artikler om tryg tilknytning. En af dem er fra Developmental Science.