Når du befinder dig i verden, hvordan kan du så undgå at blive udnyttet eller misbrugt af andre? Hvordan kan du sikre dig, at de ting du er glad for, er beskyttet i dit daglige liv? Det gør du ved at vise andre hvor dine grænser går. For uden dem, bliver du et nemt offer for mennesker med knap så ædle hensigter. Men verden er ikke nødvendigvis et sted hvor grænser bliver respekteret eller sat på en hensigtsmæssig måde.

Hvad er grænser?

Grænser er en sund afstand mellem dig og andre, både psykisk og følelsesmæssigt. De viser dine omgivelser hvad der er i orden eller ej, og hvordan du gerne vil behandles. Omgivelserne er alle de relationer du har, eksempelvis forældre, børn, venner kolleger og andre.

Ud over at fortælle hvor du står i forhold til dine grænser, opbygger du også et sundt selvværd, når du kan sige stop. Du holder på den måde fast i dig selv, og undgår at blive en forlængelse for andre mennesker. Ikke mindst betyder grænsesætning også, at du undgår stress eller bliver overvældet.

Den dårlige samvittighed

Det er ikke så fedt at føle dårlig samvittighed, og du har helt sikkert prøvet det flere gange i dit liv. Du har måske også fået ondt i maven eller tankerne er svirret rundt i dig, af samme grund? Den dårlige samvittighed går helt tilbage til tiden da vi levede i huler. Funktionen den gang var, at holde os i flokken. For hvis man ikke hørte til, betød det den visse død meget hurtigt. Så derfor var det hensigtsmæssigt at have en adfærd der var nødvendig for at overleve.

I din barndom kan du måske huske, når du havde opført dig forkert. Så kunne du tydeligt mærke skuffelsen hos dine forældre, lærere eller andre når du fik skæld ud. Måske fik du oven i købet at vide, at de var skuffede over dig, så du kunne mærke din dårlige samvittighed.

Efterhånden som du voksede op, lærte du at ”rette ind”. For anerkendelse og ros føltes meget bedre at få. Men en konsekvens af dét kan være, at du så søger accept hele tiden, og på den måde mister fornemmelsen for dine grænser og behov.

Tilknytning og grænser

Din bagage fra barndommen kan have en stor betydning for, om du har lært at sætte dine grænser. Hvis du for eksempel har en ængstelig tilknytning, vil du have sværere ved at sætte grænser, end hvis du var trygt tilknyttet. Så vil du ofte være en people pleaser, der hele tiden overskrider dine egne grænser, for at gøre andre tilpas. Det gør du fordi du på den måde gør dig ”fortjent” til kærlighed. En kærlighed du ikke fik nok af som barn.

Så af forskellige grunde, alt efter din bagage, kan det være svært for dig at sætte dine grænser. Men generelt kan man sige, at hvis du har en dårlig følelsesmæssig tilknytningsstil, vil du også være dårlig til grænsesætning.

Emotionel intelligens 

Emotionel intelligens er en af de vigtigste termer indenfor psykologi i dag, og én af de vigtigste aspekter af menneskers sociale relationer. Uden emotionel intelligens ville det være umuligt at overleve i relationer eller for den sags skyld, udvikle passende grænser.

Du kan have tillærte grænser, som er grænser du har udviklet, ved at se hvordan andre gør. For eksempel lærer du som barn hvad passende og upassende grænser er. Det lærer du af dine omgivelser, det kan være dine forældre, lærere eller andre voksne i dit liv. Men hvis du har været ude for negative oplevelser i din barndom, har du måske ikke lært at vise dine grænser rigtigt. Og det betyder igen, at du har en større risiko for at blive udnyttet senere i livet.

Du kan også have medfødte grænser, som gør det lidt nemmere at navigere i verden når du vokser op. Men hvis du hvis du både mangler emotionel intelligens og har en utryg tilknytning med fra barndommen, er det en udfordring. For så har du både svært ved at håndtere dine egne, og nogle gange andres følelser. Du kan eksempelvis have svært ved at fortælle din partner om dine følelser, af frygt for at blive gjort til grin eller afvist.

Tegn på at du mangler grænser

Det er vigtigt at du kan genkende tegnene på, at dine grænser er for flydende eller måske slet ikke til stede. Følgende kan være tegn på, at du trænger til at kigge nærmere på dine grænser:

  • Du er en åben bog

Hvis du har en tendens til at fortælle alle alt om dit liv, er det et stort rødt flag du skal være opmærksom på. Det betyder nemlig at du har svært ved at navigere i de uskrevne sociale regler omkring dig. Og at du ikke har lært hvilken information man deler eller ej. Hvis du har ringe emotionel intelligens og/eller tilknytningsproblemer, vil du sandsynligvis dele for meget information for tidligt i et forhold. Du gør det for at sikre dig, at du bliver forstået, men grunden til det kan være, at du frygter at andre ser dig som genert eller fjern. At dele alt er ikke nødvendigvis det samme som at få en sund kontakt i en relation.

  • Du føler at andre træder på dig

Nogle gange har du måske paraderne nede. Måske fordi du er træt, enten generelt, eller af at være på vagt overfor andre hele tiden. Hvad grunden end er, så kan andre tage det som et tegn på at du er svag, og vil forsøge at manipulere dig eller skade dig. For nogle ser måske din venlighed som en svaghed. Her har du brug for at trække dig lidt væk fra mennesker der ikke sætter pris på din venlighed.

  • Du føler du har mistet din stemme

Det ligner lidt det foregående tegn. Forskellen er, at du har mistet så meget af din identitet og uafhængighed, at du ikke kan forsvare dig selv. Og du føler ikke du kan ændre ting omkring dig. Det kan være en hjælp for dig at vise dine styrker frem for andre. Hvis du for eksempel er god til at designe, så prøv at måder at vise denne evne. Vis at du har nogle styrker, som du ønsker at blive respekteret for. På den måde vil du også med tiden få mere tro på dig selv.

  • Der er ingen der lytter til dig

Alle kører dig over, både i overført betydning og bogstaveligt. Den måde du ser dig selv på, lægger måske op til at andre føler du skal køre dig over. Det vil typisk være personer, som ikke er så emotionelt intelligente, og som derfor savner sociale færdigheder.

  • Du er i en ængstelig eller depressiv tilstand

Hvis du føler at den måde du interagerer med dine omgivelser på, ikke er balanceret, vil det påvirke alt andet i dit liv. Mennesker har brug for at være forbundet med hinanden. Så når det går skidt med dine relationer, går det skidt med dig. Hvis du føler dig deprimeret eller ængstelig på grund at tidligere tilknytning, kan det være en god ide at opsøge en terapeut. På den måde kan du udforske hvorfor dine relationer med andre påvirker dig så meget. Og ikke mindste hvordan du kan ændre det i en bedre retning.

  • Andre udnytter dig, eller du føler dig udnyttet

Nogle mennesker vil udnytte dig uanset hvad, og dét uden at føle den mindste skyld. Hvis du har tilknytningsudfordringer kan du blive et nemt offer for udnyttelse. Manipulatorer leder altid efter mennesker de kan bruge til deres egen fordel. De ved hvordan de skal sige de rigtige ting til dig, eller give dig hvad du ønsker dig – for så at tage det tilbage senere. I det øjeblik du føler dig udnyttet, er det sandsynligvis præcis dét, der er sket. Så kig efter ”red flags”, og forsøg at være klogere næste gang.

  • Du føler dig elendigt tilpas

Nogle gange kan du føle dig skidt tilpas, fordi noget i din kommunikation med andre er forkert. Det kan være, at din identitet er bygget på, hvordan andre interagerer med dig. Men måske er det i virkeligheden dig der har brug for at ændre dig. Nogle gange, når du føler dig tilpas nede, kan det dog også være det rette tidspunkt at skubbe dig hen til et bedre sted.

Hvorfor er det svært?

Frygt er sandsynligvis den største grund til at du har svært ved at sætte dine grænser overfor omgivelserne. Frygten kan handle om, at du ikke vil skuffe andre, eller du er bange for at gøre andre vrede. Eller måske tror du, at andre vil synes du er egoistisk. Det kan også være, at du føler du vil blive holdt udenfor, og at grænsesætning vil ødelægge dine relationer. Eller måske at du tænker, at du måske virker besværlig for andre.

Dit forhold til vrede kan være en anden stor grund. For vrede er en ubehagelig følelse, som mange gerne vil undgå. Der er bare det ved det, at når du prøver at undgå andres vrede, giver du også køb på dine egne grænser. Og du finder dig i, at blive behandlet dårligt. Men på sigt er det umuligt at undgå andres vrede, for det er ikke muligt at kontrollere hvad andre føler eller reagerer på.

Det kan være en god hjælp for dig, at spørge dig selv følgende spørgsmål om, hvorfor vrede er så ubehagelig for dig:

  • Hvad skete der, når du blev vred som barn?
  • Var det i orden, at du blev vred da du var mindre?
  • Er det muligt at blive vred, uden at blive voldelig eller se rødt?
  • Når du tænker på vrede, forbinder du det så med at være ude af kontrol?
  • Hvis du gør, hvorfor tror du så, du forbinder vrede med tab af kontrol?
  • Føler du, at du er et dårligt menneske, hvis du bliver vred?

Så hvad kan du gøre?

Der er flere ting du kan starte med, for at ændre din måde at se dine grænser på, så du på den måde kan sætte dem, uden at føle dårlig samvittighed.

  • Vær tydelig om dine ønsker

Når du vil sætte en grænse overfor en anden, så prøv at tænke på hvad det er DU ønsker at sige. Hvis du er klar over hvilken tilknytningsstil du har, ved du sandsynligvis også hvad dine udfordringer består i, i forhold til dine relationer. Hvor er det vigtigt at der bliver tegnet en streg i sandet? Tænk over dine ønsker i en romantisk relation – og vær ærlig omkring dem! Hvad ønsker du i et forhold, mentalt, følelsesmæssigt og fysisk? Det kan også være en idé, at skrive det ned og øve dig i at sige dine grænser højt.

  • Vær direkte uden at undskylde for dine behov

Det er vigtigt, at du undgår at undskylde overfor dine relationer, eller pakke ting ind. For så fortæller du i virkeligheden andre, at det ikke er i orden at sige nej. Og det er det jo!

  • Lad dig ikke afskrække af, at der bliver modstand

Når du nu pludselig begynder at sætte grænser, vil nogle mennesker reagere negativt på det. De har jo været vant til det modsatte. Og måske har de nydt godt af din tidligere mangel på grænsesætning. Men husk: Du er IKKE ansvarlig for andres reaktion på, at du sætter grænser.

  • At sætte grænser er en proces

Når du begynder at sætte grænser, er det en proces der vil fortsætte livet igennem. Det er ikke sådan, at når du sætter grænser første gang, behøver du ikke gøre mere. Nogle relationer skal der sættes grænser for hele tiden, andre er bedre til at tilpasse sig de nye forhold omkring dig og dine grænser. Tænk også på, at dine egne grænser ikke er statiske, de flytter sig hele tiden, jo mere du udvikler dig.

  • Grænser er for din egen skyld

Det vil sige, at du sætter grænser for dig. Det er ikke for at kontrollere andre. Grænser er vigtige for dit helbred på langt sigt. For på den måde udvikler du sunde grænser mellem dig og din partner – eller andre relationer.

  • Start i det små – og øv dig

Det kan være mange mennesker du kan øve dig på. For eksempel gadesælgere, telefonsælgere eller andre der vil ”sælge” dig noget. Det er også en god idé, at inddrage din kæreste i det du øver dig i nu.

  • Opbyg dit syn på dig selv

At vide hvem du er, er en vigtig del af grænsesætning. Forestil dig, at du er fyldt med usikkerhed og frygt. Hvordan vil du så fremtræde og interagere med andre? Hvor selvsikker vil du føle dig? Selvværd er en vigtig komponent i den måde du sætter dine grænser på. Derfor er det godt at kende dig selv så godt som muligt. Det betyder at kende din historie og hvad den har gjort ved dig. Men også at se på, hvem du er i nuet, og hvad du vil i fremtiden. Tænk også på de ting du kan lide ved dig selv, verden, relationerne og familien. Hvad sætter du pris på her?

Til slut

Du må forvente, at du vil komme til at føle dårlig samvittighed undervejs, når du begynder at sætte grænser. Her kan det være en god idé at bruge en indre dialog til at berolige dig selv. Forhold dig til dine følelser, når du sætter grænser.

Det vil også være smart at vælge det rigtige tidspunkt at sætte grænser på. Altså ikke sammen med andre end den person du vil tale med. På den måde undgår du, at personen vil føle sig udstillet eller udsat på grund af andre mennesker.

Det kan også have stor betydning med hvilken stemme du sætter grænser. En neutral stemme er klart at foretrække frem for en vred stemme. For hvis udtrykker dig vredt, stopper mange med at høre efter.

Tænk over hvad dine behov er. Hvordan ønsker du at blive behandlet af relationerne i dit liv? Hvilke forventninger har du? Hvad kan du ikke tolerere fra dine omgivelser? Herfra kan du bygge en fornemmelse af dig selv og din måde at se dig på. Dette er super vigtigt for at du kan sætte grænser, og at få andre til at respektere dem. Lær at sætte pris på dine grænser, og vælg de mennesker til, som respekterer dem.

Og husk, at grænser gør dig tydelig. Både overfor andre, men også for dig selv.

Få mere inspiration på Bliv klogere. Læs mere på PsychCentral.