De 4 tilknytningsformer:
De første eksperimenter om barndommens tilknytningsformer.
Historien starter først i 1950’erne, hvor den engelske psykoanalytiker John Bowlby sætter en teori på tilknytning. Bowlby’s eget udgangspunkt var ikke den bedste i forhold til hans egne forældre. Hans far blev dræbt da John var 5. Og hans mor så han for det meste kun en time om dagen, – efter te-tid.
Den gang troede man, at for meget opmærksomhed og kærlighed til børnene, ville føre til at de blev ødelagt. Heldigvis var der en barnepige som var der for John i de første år af hans liv. Hun må have sået det frø, der sidenhen skulle blive til teorien om tilknytning. Barnepigen forlod dog familien da den lille John var 4 år, hvad han senere hen beskrev som en følelse af, at have mistet sin mor. Da han var 7, blev han sendt på kostskole, og han huskede tiden som forfærdelig: ”Jeg ville ikke sende en hund på syv år væk på kostskole!”
Da han som voksen blev læge og psykoanalytiker, kom Bowlby til at tænke på sin barndom. Han så den betydning det har for barnet, at være godt tilknyttet den nærmeste omsorgsperson. Bowlby udviklede herefter teorien om psykologisk tilknytning. I sin oprindelige teori handlede det mest om forholdet mellem mor og barn, men i den senere forskning, handler det også om andre omsorgspersoner end forældrene.
Mary Ainsworth og den mærkelige situation
I forlængelse af den teori John Bowlby foreslog, fandt hans assistent Mary Ainsworth på et forsøg, hvor man kunne finde ud af, hvordan børn viser hvilken tilknytning de oplever i forhold til deres mor.
Forsøget går ud på, at man anbringer en mor og hendes lille barn i et rum, hvor der er lidt legetøj barnet kan lege med. Der er også en anden fremmed person til stede i rummet. Efter lidt tid forlader mor rummet, og barnet er nu kun sammen med den fremmede. Efter kort tid kommer mor ind igen, og man observerer så hvordan barnet reagerer på dét. Bagefter går både den fremmede og mor ud, og det observeres hvordan barnet reagerer. Efter kort tid, kommer mor ind i rummet igen. Børnene man testede, reagerede på forskellige måder, når de blev genforenet med mor.
4 slags reaktioner
Faktisk så man 4 tydeligt forskellige måder barnet reagerede på. Det trygt tilknyttede barn søger med det samme at får kontakt med mor igen, og man kan se, at barnet er glad for at gense mor. Derefter genoptager barnet sin leg. Den trygge tilknytning kunne observeres for cirka halvdelen af forsøgene. Eller sagt på en anden måde, så har halvdelen af os en tryg tilknytning til vores omsorgspersoner fra vores barndom. Men den anden halvdel af børnene i forsøget viste, at de havde en utryg tilknytning på forskellige måder.
3 utrygge tilknytningsformer
Det undvigende tilknyttede barn ser ikke ud til at have savnet mor når hun kommer ind i rummet igen, og er mest optaget af legetøjet. Barnet ser ikke ud til at have behov for hende, og viser ikke glæde over at se hende igen. Det ser heller ikke ud til at bemærke den fremmede i rummet. Barnet undgår med andre ord at vise sit behov for tilknytning. Det var omkring 20-25 % af børnene der viste denne måde at reagere på.
Det ængsteligt tilknyttede barn søger godt nok hen mod mor, når hun kommer ind i rummet igen, men skubber hende så væk igen i frustration, søger hen mod hende igen, skubber hende væk, og så videre. Også her var det 20-25 % af børnene der viste denne reaktion.
Det desorganiseret tilknyttede barn viste forskellige former for frustration ved mors opdukken igen. Barnet viser tegn på angst, fjendtlighed og vil både have, og ikke have at mor er tæt på. I modsætning til undvigende og ængstelige børn, ser desorganiserede børn ikke ud til at have nogen strategi i forhold til at håndtere deres reaktion på mor. Deres reaktioner var kort sagt uforudsigelige. Det er cirka 5% af børnene, der ser ud til at have en desorganiseret tilknytning.
Men…
Det tankevækkende ved dette eksperiment, ud over de forskellige reaktioner fra børnene er, at når man måler stress reaktionerne i hjernen, viser de alle sammen de samme tegn på angst og stress. Så i angstfyldte situationer, reagerer børnene på hver deres måde, selv om det er “farligt” for dem, at mor forsvinder.
Find din tilknytning
Hvordan finder du ud af, hvad din tilknytning er?
Der er en del test på nettet, men den jeg synes er bedst, finder du på yourpersonality.net.
Det er en grundig test, som også giver dig et billede af din tilknytning til nære relationer. Man kan nemlig godt kan have forskellige tilknytningsformer i forskellige relationer.
En anden god ting ved denne test er, at man kan tage den jævnligt. Derefter kan man se, hvordan ens tilknytning bevæger sig over tid.
Testen er på engelsk.
Tryg eller utryg?
Der er 4 tilknytningsformer. Ud over den trygge tilknytning, er der 3 utrygge tilknytninger.
Her har jeg brugt betegnelserne ængstelig, undvigende og desorganiseret.
Men vær opmærksom på, at tilknytningsformerne kan hedde noget andet end de betegnelser jeg har brugt her.
Man kan godt have mere end én tilknytning. De fleste af os, har sandsynligvis træk fra flere tilknytningsformer.
Og husk også, at man kan ændre sin tilknytning fra utryg til en tryg – eller den anden vej.
I dit voksenliv påvirker din tilknytning fra barndommen dine relationer. Det kan du læse mere om her.
Du kan også læse mere om børns behov for en tryg tilknytning, i denne artikel fra Alt om psykologi.