En people-pleaser er en person, som sætter alle andre før sig selv. Èn, der altid kommer til undsætning for andre, uden at forlange noget til gengæld. Måske er du sådan en person selv, eller kender nogen der er?

Som så ofte før, er der ikke rigtig et godt dansk ord for people-pleaser, så det vil være den betegnelse der vil blive brugt her.

Tilknytningen er vigtig

Din tilknytningsstil betyder meget for, om du vokser op til at blive en people-pleaser. Der er 4 tilknytningsstile, som du kan have i mere eller mindre grad. Du kan være trygt tilknyttet, eller du kan have 3 former for utryg tilknytning: Ængstelig, undvigende og desorganiseret.

Det vil oftest være den ængstelige tilknytning der vil være forbundet med people-pleasing, men også de andre utrygge tilknytninger kan sætte alle andre før dem selv.

Din tilknytningsstil er rigtig vigtig i forhold til dine relationer, den måde du forstår andres intentioner, og den måde du ser dig selv på.

Hvad er en people-pleaser?

Grunden til at du som people-pleaser gerne vil tilfredsstille andres ønsker er, at du ønsker at alle godt kan lide dig. Du er ofte i tvivl om, hvad andre synes om dig, fordi netop dét også var hvad du manglede som barn: Et klart signal fra din mor og/eller far om at du var elsket. Tvivlen følger med til dit voksne liv, og du føler dig tit i tvivl, om du er på rette spor i dine kærlighedsrelationer.

Andre vil se dig som én, der altid hjælper og som har styr på alle aftalerne lang tid i forvejen. Til gengæld kan andre have lidt svært ved at blive klog på dig, fordi du har svært ved at snakke om dig selv. Og det selv om du inderst inde ønsker at blive set og hørt.

Selv om det er en positiv egenskab at ville hjælpe andre, og være omsorgsfuld og hengiven, så har det også en pris. Du har nemlig en følelse af at være utilfreds eller er fyldt med skyld, frygt eller stress. Og du har en idé om at du skal gøre dig fortjent til andres kærlighed ved at ofre dig selv.

Følelserne er tæt forbundet med din tilknytningsstil, så derfor vil det være et godt sted at starte med at udforske tilknytning og hvordan det påvirker dig. Når du finder ud af mere om dig selv, og hvorfor du reagerer som du gør, har du også en mulighed for at ændre det.

Utryg tilknytning og people-pleasing

Selv om der endnu ikke er nogle skudsikre regler omkring tilknytningsstil og people-pleasing, er der alligevel nogle logiske konklusioner om relationen mellem dem.

Af de 4 typer tilknytning ( tryg, ængstelig, undvigende og desorganiseret), er er det mest de 3 sidste der forbindes med people-pleasing. At disse 3 utrygge tilknytningsstile forbindes med at leve et liv for at være der for andre er der en god forklaring på.

Din tilknytningsstil kommer dybest set fra din grundlæggende forståelse af andre menneskers natur, og hvad du kan forvente fra dem. Du har lige fra barndommen har oplevet at dine mor og/eller far var upålidelige i deres kærlighed til dig. Der har ikke været en følelse af kontakt eller sikkerhed for dig. Så derfor må du som voksen gøre noget andet for at opnå adgang til kærlighed og kontakt med dine relationer. Du føler på den måde, at du skal gå ud over dig selv, for at føle dig værdig i andres øjne.

Din grundlæggende frygt

Der kan være forskellige ting du frygter som utrygt tilknyttet, og som gør at du bruger al din tid på at være people-pleaser:

  • Frygt for at blive afvist eller forladt

Inde i alle people-pleasere er der et lille barn som ikke følte sig værdig til kærlighed og som frygtede at blive afvist eller forladt af deres nærmeste. At stræbe efter at være så god som muligt, med det mål at opnå kærlighed, er en måde at undertrykke din frygt på.

Som barn ved du instinktivt at din overlevelse afhænger af andre mennesker. Derfor er det vigtigt for dig at blive ”i flokken”. Selv om din familie elsker dig, er de måske følelsesmæssigt fraværende, bekymrede, stressede eller optaget af andre ting. Så din strategi er at gøre dig så god som muligt, for ikke at føle dig afvist.

Frygten følger med ind i dit voksenliv. Som people-pleaser føler du at du ikke må være uenig eller ikke gøre som dine nærmeste ønsker. Din frygt er nemlig at de så vil holde op med at elske dig, og i sidste ende forlade dig. Det er selvfølgelig en urealistisk tanke, men som utrygt tilknyttet tror du, at dine tanker er virkeligheden. Urealistisk eller ej.

  • Frygt for konflikt og vrede

Som people-pleaser gør du dit bedste for at undgå at gøre andre vrede, eller komme i konflikt med dem. Og du vil gå langt for at gøre konfrontationerne mindre. Det betyder at du ofte trækker fra den ”farlige” konflikt, også selv om det er dig der har ret. Så nogle gange siger du ja, selv om du mener nej.

Når du frygter at gøre nogen ked af det og måske starte et skænderi, vælger du i stedet at tie stille med, hvad der går dig på. Du viser ikke dine sande følelser, så at sige. Du gør alt hvad du kan for at holde freden, mens du fejlagtigt tror, at konflikt altid er skidt for dine relationer til andre.

Men sandheden er, at din trang til at holde fred for enhver pris, i virkeligheden er med til at sætte en mur op foran intimiteten. Det gør, at relationerne har svære vilkår i forhold til at gro og udvikle sig. Det betyder også, at du føler dig ensom, både i dine romantiske relationer og forhold til familie og venner.

Den harmoni du arbejder så hårdt på at finde, er en luftspejling, og fører tit til en understrøm af ængstelse og frustration. Sunde forhold er ikke uden uenigheder, for konflikter og vrede er en uundgåelig del af livet. På den måde lærer du af konflikterne så forholdet kan gro til noget endnu bedre og dybere.

  • Frygt for kritik og at ingen kan lide dig

Der er ingen der kan lide at blive kritiseret eller ikke være vellidt, særligt ikke hvis du er en people-pleaser. Andres mening om dig er nemlig vigtig for dig. Du ønsker at blive ”godkendt” og tror at hvis du er imødekommende overfor alle, er du i sikkerhed. Men det er sjældent tilfældet. Hvis du bliver kritiseret vil du føle det som et baghold, for kan de ikke se hvor hårdt du prøver at være god hele tiden?

Når du frygter andres mangel på accept viser du dem sjældent hvem du virkelig er og lever ofte et liv som ikke er autentisk. Du gemmer dig bag en maske af pænhed, og finder det umuligt at skille dit selvværd fra dine handlinger. Du føler at du ikke kan vise at du har fejl – hvad alle mennesker jo har.

Du sætter tit nogle urealistiske forventninger op til dig selv, og dømmer dig hårdt hvis du ikke lever op til dem. Eller sagt på en anden måde, så tror du, at du skal være perfekt for at kunne elskes. Så du føler at du ikke må begå fejl, for så risikerer du at gøre andre kede af det eller skuffe dem.

Hvis du ikke giver udtryk for hvad du føler inderst inde, vil folk tro at du har det godt. Og at du har det fint med at hjælpe andre. Når du ikke sætter grænser, vil andre tro det er i orden at overskride dem hele tiden.

  • Frygt for at tabe kontrol og ikke være ønsket

Som people-pleaser har du brug for at være ønsket. Du tror at det er dit ansvar at få andre til at føle sig bedre, så derfor tager du for det meste andres handlinger og adfærd personligt. Din fornemmelse af dit selv er tæt forbundet med andre menneskers følelser. Derfor er det svært for dig, hvis noget gør ondt på andre. Derfor vil du gøre rigtig meget for at undgå problemer, på den måde kommer du til at føle, at du er i kontrol.

Du bliver ængstelig hvis du ikke kan trøste eller hjælpe andre. Men faktisk er det ikke dit job at gøre andres liv problemfrie. Det er deres. Himlen falder ikke ned, hvis du ikke kan hjælpe andre, selv om det nok føles sådan. Du kan stadig være der for andre, selv om du ikke skynder dig ind og forsøger at ”redde” dem.

Når du stopper med at hyper-fokusere på andre, er det eneste du behøver at kontrollere din halvdel af relationen. Det er okay at sige nej uden at føle skyld. Du svigter ikke nogen, hvis du ikke gør som de ønsker eller ikke er enig med dem.

Du får mere selvværd af at arbejde med den frygt der er årsag til din people-pleasing. Meget af den frygt kommer fra din barndom. Men som voksen kan du bedre kontrollere de dele af din adfærd som ikke gør noget godt for dig.

Tegn på at du er en people-pleaser

Når du først kan genkende tegnene på at du er en people pleaser, har du også mulighed for at gøre noget for at ændre det. Så hvilke tegn skal du holde øje med her?

  • Du kan ikke sige ”nej”.

Det er svært for dig at sige nej fordi du ønsker at være vellidt og accepteret af alle. Og du tror at den bedste måde at opnå det på, er ved altid at sige ja.

  • Du føler dig ængstelig ift. andres mening om dig.

Som meget andet, stammer dette også fra din egen usikkerhed. Du frygter at andre opfatter dig på en måde du ikke kan lide, så derfor tilretter du dig til dem. Og glemmer at være tro mod dig selv.

  • Du har aldrig dig-tid.

Fordi du altid skal være der for andre, har du ingen tid for dig selv, med de ting du kan lide. Selv hvis du har tid for dig selv, smider du alt hvad du har i hænderne hvis nogen ønsker det.

  • Du føler dig skyldig over at sætte grænser.

Du føler det som andre har mere brug for dig, end du har brug for dig selv. Og du sætter ikke grænser fordi du hele tiden ønsker at hjælpe. Du har det skidt med at sige nej til andre, måske fordi du følte skam ved at sætte grænser i din fortid.

  • Du undskylder for noget du ikke behøver at undskylde for.

Du føler at du er ansvarlig for andres følelser og reaktioner på alt, så du tager ting på dig, som du ikke behøver. Og du bekymrer dig om ting som ikke har noget med dig at gøre.

  • Du ønsker konstant anerkendelse.

Du people-pleaser fordi du har en historie hvor du ønsker at blive anerkendt af dine omgivelser. Anerkendelsen virker dog kun i kort tid hos dig indtil næste ting, hvor du igen kan blive valideret.

  • Du deler for det meste ikke dine følelser med andre.

Det er kun modstræbende at du deler dine følelser, fordi du føler de i virkeligheden ikke betyder noget for andre. Og at andres følelser er vigtigere end dine.

  • Du har lavt selvværd.

Måske har du en lang historie af ængstelse, depression, traumer eller andre sundhedsproblemer, som har ført til lavt selvværd. Så du søger i omgivelserne efter anerkendelse, hvor du hellere skulle kigge indad, og arbejde med dig selv.

  • Du er altid enig så andre kan lide dig.

Du siger ofte ja for at blive accepteret, og fordi du retter ind overfor gruppepres. Du føler det vil gøre at andre kan lide, – og acceptere dig.

  • Du frygter at blive stemplet som egoistisk.

Grunden til din frygt for at blive kaldt for egoistisk er, at andre så tror at du sætter dine egne behov foran andres.

Måske kan du genkende flere af tegnene på, at du er en people-pleaser? Faren ved at people-please er, at din konstante jagt på at gøre andre tilfreds, gør alvorligt ud over dig selv. Din mentale, følelsesmæssige og fysiske sundhed står på spil her. Og ikke nok med det, dit selvværd vil blive ved med at være dårligt, og du vil finde dig i alt for meget fra omgivelser som måske vil drive dig rundt i manegen. Dine egne basale behov vil blive efterladt i baggrunden og måske efterlade dig med en følelse af helt at forsvinde som dit eget jeg. Faren for udbrændthed vil også være noget der lurer i baggrunden.

Der er håb forude

Den negative spiral behøver ikke vare ved, for der er heldigvis ting du kan gøre for at komme ud af din rolle som people-pleaser. En del har med selvpleje at gøre, og andre med grænser og behov. I det følgende er nogle forslag til hvad du kan gøre. Måske er du den type, der kan lave alting om på én gang, eller du vil hellere tage små, men sikre skridt. Det afhænger af din type af personlighed.

  • Øv dig i at sige ”nej”.

Sig nej, og tænk så over hvordan det føles i dig. Fortsæt med at sige nej, til du ikke bliver trigget af at sige ordet.

  • Giv dig selv tid til at tage beslutninger.

Træk tiden lidt ud hvis du kan, så du evt. kan forberede dig på at sige nej, hvis du mærker det er dét du skal. Og levér dit svar fast og sikkert. Hvis du ikke er sikker på hvad du vil svare, er en timeout perfekt til at overveje dine muligheder.

  • Planlæg tid for dig selv.

Lav jævnligt huller i kalenderen til din alene-tid. På den måde kan du varetage dine egne behov. Og husk at holde din alene-tid ved lige!

  • Tænk over hvad du vil prioritere.

Tænk over hvad dine værdier og prioriteter egentlig er, og om dét du er ved at sige ja til, er i konflikt med dem. Hvis dine prioriteter ikke vil blive opfyldt på grund af andres ønsker, så prioritér dig selv. Det gør andre også. Husk at dine behov er lige så vigtige som andres.

  • Undskyld ikke for at sige nej.

Sig nej uden at være ked af det – du behøver nemlig ikke undskylde for at prioritere dig selv. Når du undskylder, gør du dig selv mindre værd og tillader andre at tro, at dine behov kan vente.

  • Arbejd med dit indre selv.

Det er vigtigt for dig at kigge indad for at finde ud af, hvor dine people-pleaser tendenser kommer fra. På den måde får du mulighed for at hele de sår som er grunden til dit hjælper-gen. Måske er det et gammelt traume, eller en dårlig oplevelse med en nær relation. Uanset hvad det kan være, er det vigtigt at du føler dig godt tilpas med dig selv og tilgodeser dine egne behov.

  • Få øje på giftige træk.

Når du siger nej, og andre ikke accepterer den beslutning du har taget, tyder det på at du skal sætte flere grænser i relationen. For de har sandsynligvis udnyttet dig.

  • Sæt grænser.

Det er super vigtigt at du sætter dine grænser og viser andre hvor de går. Hvis de respekterer dig, vil de være stolte af, at du på den måde passer på dig selv.

  • Overvej hvor en anmodning kommer fra.

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der spørger efter noget af dig og hvordan den person også kan støtte dig. Hvis det er én som altid som altid støtter dig, og vedkommende er i krise, er det ok at være der og støtte så godt du kan. Der kan dog være tilfælde hvor personen har brug for mere hjælp end du kan give, for eksempel professionel hjælp. Det kan du godt dele med vedkommende på en støttende og kærlig måde.

  • Tal med en terapeut.

Det kan være overvældende at arbejde med alt hvad der foregår i dit liv, så en terapeut kan være en mulighed. Brug i så fald noget tid på at finde den rigtige, for det er ikke sikkert at du har en god kemi med den første den bedste terapeut.

Måske har du nu fået en idé, om du er en people-pleaser, eller du kender nogen der er. Så nu er der kun tilbage at gå i gang med at ændre dig til en person med selvværd, styr på grænserne og som også er i stand til at sige nej. Og blive respekteret for det.

Få inspiration til mere læsning på Bliv Klogere. Læs også om medafhængighed og people-pleasing  på Psychology Today og på Psychcentral.