Hvis du har forældre som er følelsesmæssigt umodne, vil du sandsynligvis sidde med en følelse af, ikke helt at være dig selv, når I er sammen. Udfordringen er nemlig, at din indre verden betyder meget mindre for dine forældre, end deres egen verden gør. Og deres verden handler næsten altid om ydre ting, fordi det er for svært for dem at forholde sig til det indre.

Din indre verden og følelsesmæssigt umodne forældre

Måske har du valgt helt at afbryde kontakten til dine forældre. Men hvis du gerne vil have kontakt med dem, er der ting du kan gøre for at beskytte din indre verden. Det betyder også, at du skal ændre på de mønstre du har lært siden barndommen. For dét du har lært er, at begrænse din individualitet, for at tingene skal gå så glat som muligt når I er sammen. I det hele taget lægger du låg på dig selv, og føler dig sikkert nervøs i selskab med dine forældre?

Du føler dig nervøs for at udtrykke dig selv, fordi dine forældre er hurtige til at dømme og gøre grin med andres indre oplevelser. Det er altså også andres indre verden der er i spil her. For følelsesmæssigt umodne forældre forstår ikke denne del af andre mennesker, og føler den måske som en trussel. Eller som noget der ikke er vigtigt. De forventer at du er enig med dem om alt, og opfatter en anden mening som at være respektløs overfor dem.

Når du gennem hele livet har lært at din mening ikke betyder noget, er din selvbevidsthed blevet undermineret. Du skammer dig måske nærmest over at have en indre verden?

Men din indre verden er fantastisk vigtig, ikke mindst retten til at udtrykke den, også i selskab med dine forældre. Der er 5 vigtige gaver du får fra din indre verden:

  1. Din indre stabilitet og modstandskraft.

Din indre verden udvikles fra barndommen i forudsigelige trin, nøjagtig som din krop. Du starter med at uudviklet, og bliver siden hen en mere og mere kompleks og dynamisk person. Hvis alt går som det skal, vokser du op til at blive en stabil person, hvor de forskellige dele af dig vekselvirker sømløst med hinanden. Det vil sige dine tanker, følelser og din krop. Du bliver kort sagt stabil og modstandsdygtig. Du lærer at tilpasse dig forskellige situationer i livet, og du lærer ikke mindst dig selv og dine følelser at kende. Du er selvbevidst. Hvilket er i modsætning til følelsesmæssig umodenhed. Her vil der være en sort-hvid og stiv måde at se verden på. Og personligheden er ikke udviklet nok til at være hverken stabil, modstandsdygtig eller selvbevidst.

  1. Din følelse af at være hel og at tro på dig selv.

Når du kender dine egne tanker og er i god kontakt med din indre verden, får du en følelse af helhed. I forlængelse af dét, føler du dig også mere sikker. Du udstråler værdighed og integritet, og er god til at håndtere stress og uenigheder. Du har tillid til, at dine tanker og følelser har mening, og at du kan stole på dine instinkter.

  1. Din evne til intime relationer med andre.

Følelsesmæssig selvbevidsthed tillader dig at dele intime relationer med andre. Eller sagt på en anden måde: Jo mere du kender dig selv, jo mere føler du andre. Virkelig intimitet er at dele hinanden indre erfaringer. Hvis ikke denne del er til stede, er der mere tale om to mennesker der følger deres egne impulser og behov, uden at sætte sig dybere ind i den anden. Selvbevidsthed hjælper dig også med at vælge de mennesker der har en ægte betydning for dig, i dit liv.

  1. Din evne til at beskytte dig selv.

At fornemme fare og utroværdighed i omgivelserne afhænger meget af, hvor god du er til at lytte til din mavefornemmelse. For at opdage trusler, skal du være bevidst om, hvad du føler i forhold til situationer og interaktioner i din omverden. Dine instinkter en nemlig afgørende for din sikkerhed.

  1. Din bevidsthed om målet med dit liv.

Hvis du har en god forbindelse til dit indre liv, viser det også hvad der er vigtigt for dig og bestemmer på den måde formålet med dit liv. Hvis du ikke udvikler kontakten til dit indre liv, vil du være afhængig af hvad dine omgivelser mener du skal være.

Kontakten til din indre verden

Der er mange gode grunde til at have kontakt til din indre verden, og også at være fri til at kunne udtrykke den. Det vil dog ikke være din følelse, hvis du har følelsesmæssigt umodne forældre, snarere tværtimod. Så det er nyttigt først at se på, hvordan de egentlig reagerer på din indre verden:

  • De ser dig som om du stadig har behov for deres vejledning.

Følelsesmæssigt umodne forældre ser dig som om du stadig er et barn, som har brug for at blive vejledt. Når de ser på dig på denne måde, er det ikke så underligt, at de hele tiden fortæller dig hvordan du skal være. I stedet for rent faktisk at finde ud af, hvad der virkelig foregår inde i dig. De føler at de har ret til at være din autoritære forældre, selv efter du er blevet voksen. Din indre verden udfordrer deres mening om, at du har brug for deres input. De har tendens til at prædike, kritisere eller fortælle dig hvad du skal, fordi de ikke bryder sig om, at du er din egen person nu. Hvis du ignorerer din indre verden for deres skyld, fastholder det jer i et forældre-barn forhold som de er trygge ved.

  • De udtrykker ikke nysgerrighed om din indre verden.

Fordi følelsesmæssigt umodne forældre gerne vil styre hvordan du skal være, er din indre verden simpelthen ikke vigtig for dem. De ser dig som en tom kasse, der skal fyldes med de ting de ønsker du skal vide. Da de mangler nysgerrighed og empati, er det vigtigste for dem hvordan du behandler dem, ikke hvad du tænker eller føler. Det forklarer også, hvorfor denne type forældre er dårlige til at lytte. Det går ikke op for dem, at der foregår noget interessant i dig, så de prøver ikke at sætte sig ind i, hvordan det ser ud fra din synsvinkel. På den måde lærer du fra barndommen, at din indre verden ikke er vigtig.

  • De tror, at være optaget af noget i den ydre verden, betyder mere end dit indre liv.

For dine forældre sker de vigtige ting hele tiden i den ydre verden. De kan ikke se, hvorfor børn skal opmuntres til at blive bevidste om deres indre verden. For dem er den indre verden undergravende og uproduktiv. Så derfor kan dine forældre mene, at det er bedre for dig, hele tiden at være beskæftiget med noget i den ydre verden, frem for den indre. Og der skal også helst være en belønning for det du gør.

  • De bliver utålmodige når der skal tænkes over en beslutning.

De vil hellere have hurtige resultater, end at tænke over det først. Derfor er du heller ikke blevet opmuntret til at tænke over dine beslutninger i livet. I deres hoveder er omtanke en distraktion og forsinkelse, snarere end sund fornuft. Hvis du tænker over tingene først, er der stor sandsynlighed for, at du kommer frem til noget de ikke bryder sig om.

  • De underminerer dine beslutninger.

Følelsesmæssigt umodne forældre ser tænksomhed som noget der gør alting langsommere. Når du så har taget en beslutning, vil de ofte gennemhulle den. Så er det bedre, at du tager en hurtig beslutning, som passer med deres egen. At du gerne vil tænke først, inden en beslutning, er tegn for dem på, at du er din egen person, og det gør dem usikre.

  • De forkaster dine drømme, fantasien og de ting du synes er smukke.

Da de tre ting har sin oprindelse i den indre verden, er de pr. definition et spild af tid, i hvert fald ifølge dine forældre. De kan ikke se, at fantasien er en vigtig del af at løse problemer. Særligt kan forældre foragte dét, du synes er smukt, hvilket virkelig kan skade den måde du ser dig selv på. Du bliver fremmedgjort for din indre verden, hvilket kan føre til depression, tomhedsfølelse og måske endda misbrug.

  • De håner dine indre oplevelser.

Hvis dine følelser og meninger er forskellig fra dine forældre, vil de sandsynligvis håne dig, gøre grin af dig eller drille dig. De kan for eksempel sig ting som: ”Vær ikke så fjollet”, eller ”Det giver ingen som helst mening”. Det er bare en anden måde at sige på, at dine tanker ikke er værd at overveje. Nogle gange behøver de ikke en gang at sige noget, et blik eller et dybt suk gør lige så ondt. På den måde begynder du at føle dig flov over dine egne tanker.

Hvorfor er forældrene fjendtlige overfor din indre verden?

Hvis dine forældre ikke er enige med dine tanker eller ideer, kan de blive vrede eller hånlige. Men hvorfor er det egentlig, at de gør det?

  • Din indre verden truer deres autoritet og sikkerhed.

Følelsesmæssigt umodne forældre kan ikke lide din indre verden, fordi den kommer i konflikt med deres egen overtagelse af dine følelser. Så deres autoritet er truet. Husk, at forældrene ønsker at få kontrol over dine følelser, så du kan stive deres selvbillede og stabilitet af. Derfor vil det være grænseoverskridende for dem at du nu pludselig har dine egne meninger og tanker. Og det er jo også sådan, at jo mere du stoler på din egen indre verden, jo mere vil du slippe ud af deres kontrol. Det kan også være, at dét, at du udtrykker din individualitet mere, kan være en trussel mod en social status i deres lokalsamfund. Altså en frygt for, at hvis de taber kontakten med dig, vil det være skamfuldt for dem i deres netværk.

  • Din kontakt med dig selv, kan minde dem om, hvad de selv mistede.

At høre om dine håb og drømme kan minde dine forældre om noget omkring deres egene håb og drømme, som gik i vasken. De vil måske håne eller kritisere dig, for at holde følelsesmæssig distance til dig, og undgå at trigge deres egen smertefulde minder. Der var måske gode grunde til at dine forældres håb og drømme brast i deres barndom eller ungdom. Under alle omstændigheder kan det være svært for dem at høre om dine håb og drømme, fordi det er et negativt deja-vu for dem.

Når du tager afstand fra din indre verden.

Det er slemt nok, at dine forældre bagatelliserer, håner og kritiserer din indre verden. Værre er det, at du efterhånden lærer at gemme de negative stemmer om din indre verden inde i dig selv. Du internaliserer oplevelserne. Resultatet bliver, at du afviser dine indre oplevelser og behandler dig selv med foragt. Dine forkerte måder at se dig selv på, kan for eksempel være:

  • Du vender dig mod dine indre oplevelser.

Én ting er, at forældrene er afvisende overfor din indre verden. En anden er, når du selv vender dig mod dine egne tanker og følelser. Når det sker, vil du føle, at alle mennesker i din omgangskreds ikke vil høre på dig. Man kan sige, at du har sat dig selv i følelsesmæssig isolation. Men du behøver ikke gøre dette mod dig selv. I stedet for at tænke: ”Jeg bør ikke føle sådan her”, så tænk: ”Jeg har denne følelse, gad vide hvorfor?”. Hver gang du accepterer dine følelser og er nysgerrig, siger du dermed også, at din indre verden skal lyttes til.

  • Du lærer at vise en facade og bliver mere overfladisk.

Du vil ikke vokse op med en følelse af, at du har substans, hvis forældrene ikke interesserer sig for følelser. For at undgå at blive overset, bygger du måske en imponerende facade op. I stedet for at udtrykke dig ærligt og naturligt til andre. Det betyder også, at andre vil se dig som uægte. Selv om facaden føles som en slags beskyttelse, gør det også dine kontakter til andre mere overfladiske. Desværre er der stor risiko for, at jo mere udtalt facaden bliver, jo mere sandsynligt er det, at dine kontakter bliver kyniske og dømmende mennesker. Fordi de også har sat en stor facade op. Hvis du mærker, at du lever gennem en facade, så prøv at vise dine virkelige reaktioner lidt mere. Slip dit selvbillede, og ret din opmærksomhed mod dét, du virkelig føler.

  • Du minimerer dine følelser, og lukker dig selv ned.

Dine forældre synes ofte at dine normale følelser er for meget, som om der er noget galt med at have en ægte reaktion. De bagatelliserer dine følelser, fordi de ikke føler sig godt tilpas Hvis du har lært at føle dig forkert i forhold til dine følelser, kan det være du har vænnet dig til at trække dig væk fra andre når du har følt dig ked af det. Måske har du sagt ”Jeg har det fint”, når det ikke har været tilfældet. At trække dig væk er en dårlig idé. Du har brug for at blive beroliget af andre gennem følelsesmæssig kontakt.

  • Du lærer at tvivle på dine kreative evner og at løse problemer.

Den indre verden er stedet hvor alle nye idéer kommer fra. Hvis du har et naturligt forhold til din indre verden, vil dit kreative flow komme af sig selv. Men hvis du er opdraget til at tvivle på dig selv, vil det selvsagt blive sværere. For at prøve at løse dét, så vær åben for nye idéer næste gang der dukker et svært problem op. Øv dig i at brainstorme uden selvkritik. Når du er fristet til at skyde dine idéer ned, så spørg dig selv: ”Men hvad nu hvis jeg kunne? Hvad ville der så ske?”. Og husk at acceptere, at ikke alle idéer nødvendigvis er gode. Sådan er livet jo også.

  • Du begynder at sætte spørgsmålstegn ved dit instinkt for at være lykkelig.

Det værste ved at afvise din indre verden er, at du ikke ser hvad der gør dig lykkelig. Du mister måske helt fornemmelsen af hvad er er værd at nyde. På den måde holder du op med at gøre ting, der egentlig burde være sjove, dejlige og fyldt med glæde. Efterhånden som du har mere kontakt med din indre verden, vil du søge efter ting, der gør dig tilpas. Ved at gøre plads til dine følelser, både positive og negative, kan du række ud efter dig selv igen. Føle dig mere hel og mindre alene.

Hvordan du beskytter din indre verden.

Din ret til din indre verden skal forsvares, for i alle relationer har BEGGE parter ret til at få deres indre verden behandlet med respekt. Faktisk er det en menneskeret, som blev udtalt af De Forenede Nationer i 1948. Altså at alle mennesker skal behandles ordentligt, både hvad angår i den indre såvel som den ydre verden. Når du kommer ud for, at dine forældre bagatelliserer, håner eller angriber din indre verden, kan du gøre flere ting for at forsvare din ret til dit indre liv. Når du tillader dig selv at være loyal overfor dine tanker og følelser, kan du nu reagere på måder som ændrer hele dynamikken i relationen mellem dig og dine følelsesmæssigt umodne forældre:

  • Stå fast på din ret til at ignorere dem.

Nogle gange er den bedste måde at reagere på, at undlade at reagere. Ved at ignorere dem, eller bevæge din opmærksomhed hen på noget andet, sætter du et stop for deres afvisning af din mening. At ignorere er en god foranstaltning til at stoppe uønsket adfærd. Hvis du gør det flere gange, vil du se, at der bliver længere mellem dine forældres afvisninger.

  • Foreslå andre måder at have kontakt på.

Nogle gange håner eller driller dine forældre dig, fordi de ikke ved, hvordan de ellers skal skabe kontakt med dig. Her kan du svare på en rolig måde, der lægger op til at de spørger på en anden måde næste gang. Hvis de for eksempel siger om din nye bil: ”Den er hvid som et toilet”, så kan du svare: ”Jeg tror I prøver at få kontakt til mig. Jeg er virkelig glad for min nye bil, så har i nogle rigtige spørgsmål om den?”

  • Brug spørgsmål til at blokere deres respektløshed.

At spørge er en god måde at vise dine forældre, at du ikke vil deltage i deres respektløshed mere. Spørgsmål afbryder gamle mønstre, og drejer opmærksomheden tilbage på dem. Men husk, at når du spørger, så gør det på en saglig måde, ikke noget med at udfordre dem. Hvis de håner dig for et eller andet, kan du eksempelvis spørge: ”Hvad er det egentlig du mener?”, ”Fortæl mere om hvad du mener”, ”Jeg er ikke sikker på at jeg forstår, kan du prøve at sige det på en anden måde?”. Bare spørg roligt, med ægte nysgerrighed, men uden nogen form for sarkasme. Når du svarer på denne måde, viser du, at du har forstået den hånlige kontekst, men at du ikke vil lege med på den. Når du gør deres opførsel tydeligere, viser du dem at du ikke reagerer som du plejer.

  • Bøj af i stedet for at reagere.

At bøje af ved at ændre tonen, afsporer ofte en ubehagelig situation. Hvis for eksempel dine forældre prøver at få dig til at føle dig skyldig eller dominere dig, kan du afbøje deres negative energi ved selv at være positiv og se lyst på det hele. Du svarer som om de har sagt noget positivt.

  • Bevæg dig væk fra deres misundelige reaktioner.

Når følelsesmæssigt umodne forældre er misundelige, gør de ofte grin med den de er misundelig på. Den mest effektive måde at reagere på, er at bevæge dig forbi det, og holde fast på din egen glæde. På den måde undgår du, at dine forældre bliver centrum for opmærksomheden. Ved ikke at reagere som ventet, holder du fokus på dig selv.

  • Forsvar din ret til at være følsom.

Når du udtrykker dine følelser, får du tit at vide at du er alt for følsom, og ikke har nogen proportionssans. Efter at have fået det at vide i årevis, lærer du at tale dine følelser ned, ved at starte dine sætninger med: ”Det er bare fordi….”. I stedet for at tage det personligt, så prøv at være nysgerrig i stedet, når forældrene siger du er for følsom: ”Ja, hvad ville være en anden måde være, at tage det på?”. Eller du kan gøre det tydeligere med: ”Lad mig forstå det ret, I ønsker ikke at jeg tager det personligt, det I siger til mig?”. Du kan også bare sige, at du faktisk er lige så følsom som du skal være. Eller et dybere svar kan være: ”Hvis jeg ikke kan del mine følelser med jer, så har jeg måske misforstået hvad vores relation går ud på?”.

  • Stå fast på din ret til at tænke tingene igennem.

Dine forældre mener, at du tænker for meget. De vil hellere have at du accepterer alt hvad de siger. Hvis de siger at du tænker for meget, kan et godt svar være: ”Det må jeg lige tænke over.” Eller hvis du er i humør til en diskussion: ”Hvad var det I mente jeg tænkte for meget over?” Et svar der kunne afslutte diskussionen kunne være: ”Jeg tænker præcis så meget som jeg har brug for.” Fordi du stopper op for at gøre deres motiver tydelige, vil deres angreb blive færre i fremtiden.

  • Forsvar din ret til at være oprørt.

Følelsesmæssigt umodne forældre er hurtige til at fremhæve hvor unødvendige dine følelser er, særligt hvis du er oprørt over noget. De får det til at lyde som om du altid klynker. De ”trøster” dig med at du bør være taknemmelig for hvad du har. På den måde bagatelliseres dine følelser, og får dig til at skamme dig over dem. En måde at svare på kunne være at føre samtalen tilbage på det virkelige problem, og spørge om det vil være noget de kan hjælpe med.

  • Forsvar legitimiteten i dine problemer.

Dine forældre kan godt lide at fortælle at andre har haft det meget værre end dig. Når din mor for eksempel fortæller at du ikke skal klage, for de havde ingenting under krigen, så før samtalen tilbage til kernen.

  • Stå på retten til at føle som du gør.

Nogle gange siger dine forældre måske lige ud at du ikke skal føle på den og den måde, eller at der ikke er nogen grund til at blive oprørt. På den måde gør de din oplevelse mindre. Og det får dig til at føle, at dine følelser er forkerte og unormale. Du kan være tro mod dig selv ved at svare: ”Jeg kan ikke se hvorfor jeg ikke kan have alle mine følelser omkring det her.” Eller du kan være nysgerrig: ”Siger I, at de fleste mennesker ikke ville være oprørte over det her? Hmm, det tvivler jeg på”.

Husk, at målene med disse måder at reagere på er, at du står fast på legitimiteten af din indre verden. I stedet for at reagere med frustreret passivitet, kan du udtrykke dine følelser og din ret til at have dem. Og også at have ret til at tænke over tingene.

Inspirationen til denne side kommer fra “Recovering from emotionally Immature Parents af Lindsay C. Gibson.

Få mere inspiration til læsning på Bliv klogere. Se mere på Lindsay C. Gibsons hjemmeside.