Når du har en relation til et andet menneske, kan det ikke undgå at påvirke dig på en eller anden måde, enten positivt, negativt eller neutralt. Relationen kan være seksuel, venskabelig, familiemæssig eller at du bare føler dig tiltrukket til en anden. Men det er ikke kun i det ydre relationen foregår. Kroppens kemiske fabrik går nemlig også i gang når vi føler noget til en anden. Og faktisk behøver det ikke at være et menneske. Du kan også føle noget til et dyr eller til ting der har affektionsværdi for dig. Fokus vil dog være på de menneskelige relationer her.
Hjernen er hovedkontoret
Prøv at tænke på sidste gang var sammen med én du finder tiltrækkende. Det kan være at du stammer lidt og sveder i håndfladerne? Måske kommer du til at sige noget dumt til personen? Sandsynligvis banker hjertet hårdt i dig. Så det er måske ikke så overraskende, at mennesker i lang tid troede at kærlighed, og de fleste andre følelser opstår i hjertet. Men faktisk viser det sig, at kærlighed mest har med hjernen at gøre. Og at de signaler den sender, kan få kroppen til at gå i overdrive.
De 3 kategorier
Man kan dele romantisk kærlighed ind i 3 kategorier: begær, tiltrækning og tilknytning. Hver kategori har sit eget sæt hormoner, som alle har deres udspring i hjernen. Der kan være overlap mellem de forskellige hormoner i kroppen, og nogle hormoner, som for eksempel kønshormoner, skabes fysisk andre steder end i hjernen.
Testosteron og østrogen er kønshormoner som henholdsvis dannes i mandens testikler og kvindens æggestok. Kønshormonerne styrer blandt andet dit seksuelle begær.
Der findes andre hormoner som mere har med tiltrækning at gøre. Det er hormoner som dopamin, norephedrin og serotonin.
Og så er der hormoner der har forbindelse til tilknytning. Det er ”kærlighedshormonet” oxytocin, og vasopressin. Så hvis man sætter et billede på det, ser det sådan ud:
Alle hormonerne bliver frigivet i større eller mindre grad. Hvor meget bestemmes af aktiviteten i hypothalamus, som ligger i den forreste del af mellemhjernen
Begær og kønshormoner
Begær er drevet af ønsket om seksuel tilfredsstillelse. Det stammer dybest set fra dit ønske om at få børn, for på den måde at reproducere dig. Det er et ønske alle levende skabninger deler. For det er gennem reproduktion at generne gives videre til næste generation, og på den måde sikrer at arten overlever.
Hypothalamus spiller en stor rolle her, fordi den stimulerer produktionen af kønshormoner. For mandens vedkommende produceres testosteron i testiklerne, og for kvindens skabes østrogen i æggestokken. Men selv om man mest ser hormonerne som mandlige og kvindelige, spiller begge faktisk en rolle for både mand og kvinde. Det viser sig for eksempel at testosteron øger lysten for begge parter. Effekten i forhold til østrogen er mindre udtalt, men nogle kvinder føler sig mere seksuelt motiverede omkring tiden for ægløsning, hvor østrogen niveauet er højest.
Tiltrækning og (mangel på) rationel adfærd
Hjernen bliver både påvirket af din følelse af lyst og tiltrækning. Begge følelser kan lukke ned for den præfrontale cortex (vores ”store” hjerne), som styrer selvbevidstheden og den rationelle og kritiske adfærd. Det kan du sikkert genkende, når du har været virkelig forelsket i en anden, eller været meget tændt? Eller sagt på en anden måde: Kærlighed gør dum!
Tiltrækning er tæt forbundet med lyst, men involverer andre hjernebaner som kontrollerer belønnings-adfærd. Det forklarer delvis hvorfor de første uger eller måneder i et forhold føles som at svæve på en lyserød sky. Og forholdet føles spændende, nyt og ikke mindst altopslugende. Selv om du kan have lyst til én du er tiltrukket af, kan det modsatte også være tilfældet. Altså at du kan have lyst til én du ikke nødvendigvis er tiltrukket af.
Dopamin, norephedrin og serotonin
Dopamin spiller en vigtig rolle i hjernens belønningsveje. Det er et hormon som bliver frigivet, når du gør noget der føles godt for dig. Det kan for eksempel være at tilbringe tid med mennesker du elsker, eller hvis du har sex. Store mængder af dopamin, og det relaterede hormon norephedrin, bliver frigivet i forbindelse med tiltrækning. Hormonerne får dig til at føle dig svimmel af opstemthed, energisk og euforisk. De kan tilmed gøre, at du må vinke farvel til appetitten og søvnen, hvis du er forelsket til fingerspidserne.
Norephedrin er vigtig når det kommer til din ”kæmp eller flygt” respons. Den sætter ind når du er stresset eller i høj alarmtilstand. Så vil du være på ekstrem vagt overfor omgivelserne. Tiltrækning fører også til en reduktion i hormonet serotonin. Det er et hormon som er forbundet med appetit og humør.
Hormonerne i vennezonen
Sidst, men ikke mindst er der de hormoner der er forbundet med tilknytning. Her forstået som længerevarende relationer udenfor kæreste og sex-zonen. Det kan være venskaber, relationer mellem forældre og børn, sociale relationer og meget andet. Hormonerne i denne gruppe er oxytocin og vasopressin.
Oxytocin er også kendt under navnet ”kærlighedshormonet” eller ”krammehormonet”. Det har fået sit navn fordi det ofte frigives i forbindelse med tæt berøring. Det kan være mens du har sex, når du ammer eller føder. Det kan måske se ud som en noget blandet landhandel, og ikke alle af hormonerne er nødvendigvis en nydelse. Men det fælles ved dem er, at de alle kommer forud for en binding i en relation. Vasopressin ligner oxytocin meget, for det udløses også i forbindelse med berøring. På den måde gøres båndene stærkere i en tæt relation.
For meget hormon er skidt
Nu ser det måske ud som om det hele er rosenrødt, men sådan er det jo ikke altid. Mængden af hormoner afgør ikke kun om du føler dig godt tilpas eller tæt på en partner. Kærlighed kan jo også være jalousi, irrationelle tanker eller uregelmæssig adfærd. For eksempel styrer dopamin og oxytocin den største del af hjernens belønningsveje, det vil sige både de gode og dårlige. Så når det går skidt, bliver der skruet for meget op for de to hormoner i hjernen, hvilket får os til at føle os elendigt tilpas (se nedenstående).
Så der er altså nogle hormonelle mekanismer som styrer dine følelser og din efterfølgende adfærd. Men der er også mange andre vinkler på det kropslige, som du kan læse mere om i denne afdeling af min hjemmeside.
Læg en kommentar