Der er mange gode ting ved sociale medier, eksempelvis at du kan sludre mere ”casual” med dine venner og familie på nettet. Men nogle gange skaber det også en følelse af ensomhed, fordi du ikke i samme grad behøver være fysisk tilstede sammen med andre. Og det kan også være svært at møde den eneste ene. Specielt hvis du ikke er helt ung mere, kan det føles som sværere at gå ud i byen og møde en potentiel kæreste.
Dating, ghosting og breadcrumbing
Men på nettet har du mulighed for at skabe kontakt via dating sites, eller andre steder der lægger op til at kunne mødes, med evt. kæresteri som mål. Du får måske kontakt med en anden, i skriver lidt frem og tilbage, og på et eller andet tidspunkt aftaler i nok at mødes ”In real life”. Og så kan I tage stilling til, om det er noget der bærer eller ej.
Det er den ”almindelige opskrift”. Men nettet kan også byde på nogle udfordringer i den måde man kommunikerer på. For i halen på dating er også fulgt nye begreber som ghosting og breadcrumbing. Begge er beskrevet på tilknytning.nu. Ghosting er, kort fortalt, hvis en date eller kæreste pludselig forsvinder uden et ord til forklaring. Og oven i købet blokerer dig på sociale medier. Breadcrumbing er, hvis en date holder kontakten på et minimum, men lægger små ”brødkrummer” ud til dig, for at fastholde din interesse. Ofte er det tegn på, at den anden ikke er interesseret i at holde kontakten med dig, og af en eller anden grund ikke kan sige det til dig som det er.
Hvad er benching?
Benching er en nær fætter til ghosting. For som med ghosting handler det om at komme ud af et forhold, uden rent faktisk at sige det til dig. Forskellen er, at benching går ud på at holde kontakten med dig, for at kunne bruge dig som backup, hvis personens andre dates skulle glippe. Beching betyder ”at blive sat på bænken”. Du husker måske følelsen fra skolefesterne når du sad alene på bænken og ingen bød dig op? Det kan også være, at den anden ”bencher” dig, fordi vedkommende i virkeligheden ikke vil bindes til nogen.
Som med alle andre nye begreber fra dating, bliver benching mere og mere udbredt. Og du kan måske have modstridende følelser omkring det. For på én måde kan det være spændende med en vis usikkerhed, men det kan også være virkelig stressende hvis du er ”sat på bænken”.
Hvordan kan du vide, at der er tale om benching?
Der er heldigvis flere signaler du kan holde øje med, som afslører at du er blevet udsat for benching:
-
Den anden er flere dage om at svare.
Det er normalt at vente lidt med at svare en date. Det kan være at du ikke har lyst til at ødelægge magien, eller at den anden ikke tror du er alt for tilgængelig. Det er en god ting, for det kan være tegn på, at du måske rigtig godt kan lide den anden.
Dét, der ikke er normalt, er at vente i dage eller uger med at svare. Hvis det sker for dig, at din date gør dét, er der grund til at være på vagt. For hvis de virkelig vil dig, vil de måske vente lidt, men ikke for længe med et svar. Det kan selvfølgelig være, at der er en god grund, hvis der for eksempel er sket noget alvorligt. Så det skal du også undersøge og overveje.
-
Først smigrer de, så ignorer de dig.
Det kan være at din date i starten skriver en masse ting som glæder dig, og gør at du føler dig set. Vedkommende skriver måske, at du er noget helt særligt, og at du er attraktiv. Det gør selvfølgelig noget godt for dit selvværd, men i de gør det for deres egen skyld. For de vil gerne have, at du har brug for ham/hende. På samme tid ignorerer de dig bare når det passer dem. Hvilket igen gør, at du bliver rundt på gulvet og ikke ved hvad du skal gøre. I værste fald kan du udvikle en stærk afhængighed af den anden.
-
De vil ikke rigtig tale om forholdet.
Når du spørger ind til deres følelser, vil du opleve, at de prøver at undgå at tale om dem. Hensigten er at holde dig fast i en venteposition, for at se, om der skulle dukke noget bedre op. Og det betyder ikke noget for dem hvad du føler, eller den skade det gør på dig. Deres største bekymring er om, hvordan de selv har det. Grunden til dét er, at de dybest set er bange for at være alene eller ikke have nogen til at styrke deres ego.
Hvad kan du gøre for at undgå benching?
En vigtig ting i alle forhold er, at sætte nogle grænser for hvad du vil finde dig i. For det er trods alt bedre at være alene, end være i dårligt selskab. Det er også vigtigt at se det rette perspektiv, inden du bedømmer om du er offer for benching. Der kan være tale om gode grunde til lang tid mellem svar, eller der kan være noget i kommunikationen som glipper.
Få mere inspiration til læsning på Bliv klogere. Læs også mere om benching på Medical Daily.