Traumebånd

Klokken er omkring 21 den 4. februar 1974, da det banker på døren til lejlighed nummer 4 på 2603 Benvenue Street i Berkeley, Californien.

I lejligheden bor en ung kvinde og hendes kæreste og da de åbner døren, trænger 3 bevæbnede mænd ind hos dem. De banker, bagbinder og giver kvindens overraskede kæreste Stephen Weed bind for øjnene. Så tager de fat i den unge kvinde. Ude på gaden skyder de tre bortførere omkring sig, inden de tvinger kvinden ind i bagagerummet på deres bil, og kører så væk i høj fart.

Bortførelsen af en rigmandsdatter

Den bortførte kvinde er ikke hvem som helst. Hendes navn er Patricia Hearst, blandt familie og venner også kaldt Patty. Hun er barnebarn til bladkongen, udgiveren og rigmanden William Randolph Hearst.

Politi og FBI bliver selvfølgelig sat på sagen, men Patty Hearst er som sunket i jorden. 3 dage efter bortførelsen modtager en radio station i Berkeley imidlertid et brev fra en venstreorienteret gruppe ved navn SLA, som står for Symbionese Liberation Army. Det er gruppens mål at starte en guerillakrig mod den amerikanske regering og den kapitalistiske stat.

I brevet står der, at Patty Hearst er deres ”krigsfange”. 4 dage senere forlanger SLA at Hearst familien giver for 70 dollars i fødevarer til alle der har brug for det, fra Santa Rosa til Los Angeles. Når det er gjort, kan forhandlingerne om frigivelsen af Patty Hearst gå i gang.

Randolph Hearst beslutter at give efter for gruppens krav, og giver mad væk for 2 mio. dollars. SLA sender besked om at beløbet langt fra er nok, og forlanger at Hearst familien giver yderligere 6 mio. dollars. Efter lidt betænkningstid svarer familien, at de vil give beløbet, hvis Patty bliver løsladt uden at have taget skade.

En dramatisk udvikling

Indtil videre har forløbet fulgt et ”normalt” mønster for bortførelse, men i april sker der noget som ændrer situationen dramatisk. Under et væbnet røveri af en bank i San Fransisco tager et overvågningskamera nemlig billeder af Patty Hearst, der deltager i røveriet. Derefter flygter hun sammen med de andre. Hun erklærer senere, i et bånd sendt til myndighederne, at hun nu er blevet medlem af SLA af egen fri vilje.

Den 17. maj trænger politiet ind i SLA’s hemmelige hovedkvarter, hvor de dræber 6 af gruppens 9 kendte medlemmer. Blandt de døde er gruppens leder, Donald DeFReeze, en tidligere straffet afroamerikaner. Patty Hearst bliver dog ikke fundet på stedet.

Til sidst, efter at have flygtet fra politiet i over et år, bliver Patty Hearst, eller ”Tania” som hun nu kalder sig, fanget i en lejlighed i San Fransisco den 18. september 1975. Hun bliver arresteret og sigtet for væbnet røveri.

Selv om hun hævder at hun blev hjernevasket af SLA, bliver hun dømt til 7 år i fængsel. Hun når dog kun at afsone 21 måneder, før hendes dom bliver reduceret af præsident Jimmy Carter. Efter hendes løsladelse vender Patty hjem til en mere almindelig tilværelse, hvor hun senere bliver gift med sin bodyguard. Og i januar 2001 bliver hun benådet af præsident Clinton.

Det spørgsmål der står tilbage efter denne historie er: Hvorfor bliver Patty Hearst pludselig kriminel og tilsyneladende medlem af SLA? Spørgsmålet er egentlig ikke blevet besvaret helt endnu. Selv hævder Patty at hun blev hjernevasket, misbrugt og voldtaget. Men det er klart at alle undrer sig over, at en overklasse pige pludselig kan blive venstreorienteret terrorist.

Patty Hearst under bankrøveriet.

Stockholm Syndromet

Historien med Patty Hearst er nok det mest kendte eksempel på et interessant psykologisk fænomen, som kaldes for Stockholm Syndromet. Det opstår, når der opstår en tilknytning mellem offer og vogter i traumatiske situationer. Ofte er det offeret der udvikler en form for tilknytning eller solidaritet med dén, eller de personer der står for frihedsberøvelsen. Tilstanden kan endda føre til at offeret ligefrem begynder at hjælpe vogteren.

Selve navnet Stockholm Syndrom, kommer fra et berømt røveri der finder sted den 23. august 1973. Her indtager en gruppe bankrøvere Kreditbanken på Norrmalmstorg i Stockholm. Røverne tager gidsler i banken og situationen varer i fem dage.

Det særlige ved dette røveri er, at de gidsler som bliver taget, forsvarer røverne længe efter de 5 dage de har været gidsler. Faktisk bliver ofrene ved med at forsvare røverne, selv efter at den traumatiske situation er ophørt. Under retssagen stiller ofrene op og forsvarer deres tidligere vogtere, til politiets og offentlighedens forbløffelse.

Det er kriminologen og psykologen Nils Bejerot som finder på betegnelsen Stockholm Syndromet. Han hjælper politiet i sagen med røveriet og bruger ordet i en nyhedsudsendelse, og siden har det altså hængt ved.

Men faktisk har syndromet eksisteret længe før røveriet i Stockholm. Det er blot dér, den får et navn. Tilstanden er beslægtet med ”bruderov”, hvor en mand bortfører en kvinde, med det formål at tvinge hende til ægteskab.

“Mugshot” af Patte Hearst.

Grunden til Stockholm Syndromet

Umiddelbart virker det helt skørt at man kan udvikle sympati for personer, der berøver én, ens frihed og vilje. Men ifølge psykologerne udvikler Stockholm Syndromet sig fordi ofret er i en situation, hvor han eller hende forsøger at få sympati fra vogteren. Eller måske prøver at relatere sig til personerne der holder ham/hende som gidsel.

Presset på begge parter er ekstremt i situationen, og de to parter kommer tættere på hinanden jo længere tid der går. Det kan medføre at barriererne bliver nedbrudt og at relationerne dermed også ændrer sig. Så der opstår en form for gensidig sympati.

Det er grunden til at moderne gidseltagere forsøger at skabe så meget anonymitet mellem sig selv og offeret. For ellers vil det blive svært at udføre en likvidering af et offer, som ofte er gidseltagerens trumfkort overfor myndighederne.

Politi og myndigheder vil derfor ofte forsøge at trække tiden i forbindelse med gidseltagning. For jo mere tid der går, jo større er sandsynligheden for at der opstår sympati mellem parterne. Forbryderne vil derfor få svært ved at gøre alvor af deres trusler. Politiet skal dog også være opmærksom på, at de ikke kan forvente hjælp fra gidslerne. For måske forhindrer Stockholm Syndromet gidslerne i at se klart i situation. De kan ligefrem blive medsammensvorne.

Stockholm syndromet er tæt forbundet med det psykologiske begreb traumebånd. Her har det dog ikke nødvendigvis noget at gøre med bankrøverier eller bortførelser.

Traumebånd

Måske kender du nogen som er, eller har været fanget i et traumebånd? Eller du har måske selv oplevet det?

Traumebånd er den dybe følelsesmæssige tilknytning der udvikler sig i forhold hvor der er misbrug involveret. Misbruget kan være fysisk og/eller psykisk. Misbrugeren kan bevare kontrollen over dig ved at bruge strategier, der gør dig bange for at afslutte forholdet. Det gør, at du bliver i forholdet alt for længe. Selv hvis forholdet skulle gå forbi er der risiko for, at du opsøger samme type misbrug i dit næste forhold. Medmindre du gør noget.

Forskning viser, at mange kvinder i traumatiske relationer er ekstremt dygtige individer. Men deres oplevelser er pinlige og ydmygende og noget de er bange for at tale om. Hvis du er, eller har været i en relation med traumebinding, har du sikkert følt dig isoleret og ude af stand til at undslippe forholdet. Hvis du lever med misbrug i et forhold er der høj sandsynlighed for, at din partner er narcissist.

Hvordan skabes traumebånd?

Når der skabes en forbindelse mellem misbruger og misbrugt, kan det ske på grund af den måde din krop reagerer på stress. Når du bliver stresset, aktiveres det område i hjernen, der regulerer motiveret adfærd. Det vil sige blandt andet din lyst til at være aktiv, og din nysgerrighed på omverdenen. Dine følelser bliver selvfølgelig også påvirket, og din kæmp, flygt, frys eller favn respons aktiveres.

Fordi din hjerne er så fokuseret på at få dig gennem traumeperioden, lukkes de centre der styrer risikovurdering og langsigtet planlægning. Den samme mekanisme gør, at du som misbrugt kan opbygge en tilknytning til din misbruger. Når din misbruger for eksempel trøster dig eller undskylder sin behandling af dig, vil din hjerne opfatte misbrugeren som sympatisk. Og det på trods af fortsat misbrug. Så man kan sige, at de få positive øjeblikke bliver forstærket af din hjerne, og dermed skabes der en forbindelse mellem jer.

Hvornår kan traumebånd opstå?

Der kan være mange situationer hvor der kan opstå bånd mellem offer og misbruger. Et traumebånd har tre faser: tilknytning, afhængighed og misbrug. Når som helst en person misbruger en anden, kan der opstå et bånd. Det kan for eksempel være:

• Vold i hjemmet
• Blodskam
• Børnemishandling
• Kidnapning og gidseltagning
• Menneskesmugling
• Religiøse kulter
• Når der er trussel om en reel fare fra misbrugeren
• Når du undergår hård behandling, fulgt af korte perioder med venlighed
• Når du er isoleret fra andre
• Når du ikke tror på, at der er en mulighed for flugt fra situationen

Tegn på traumebånd

Hvis der opstår et traumebånd mellem offer og misbruger kan der være flere tegn. Et nøgletegn er typisk at misbrugeren forsvarer, eller mener at have en grund til at udsætte en ægtefælle eller et barn for misbrug.

Som misbrugt eller mishandlet offer kan du reagere på flere forskellige måder:

• Du er enig i de årsager som din misbruger giver til din behandling.
• Du forsøger at dække over din misbruger.
• Du bliver vred på, eller trækker dig væk fra folk der forsøger at hjælpe.
• Du bliver defensiv eller måske ligefrem fjendtlig, når nogen forsøger at gribe ind.
• Du har svært ved at gøre noget, der kan bryde båndet til din misbruger.

Båndet kan brydes

Det kan være rigtig svært at bryde et traumebånd. Og det kan også tage lang tid inden du mentalt er helt væk fra det. Men der er ting du kan gøre for at slippe traumebåndet.

Du kan for eksempel øve dig i at tale positivt om dig selv. For et misbrug sænker dit selvværd og får dig til at føle, at du ikke kan leve uden din misbruger. Derfor kan det hjælpe, at udfordre dine egne negative tanker om dig selv, ved at tænke på positive alternativer. Med tiden vil den positive selvtale ændre den måde du føler om dig selv.

Du kan øve dig i at passe bedre på dig selv. På den måde ændrer du den stress og angst du føler. Samtidig reducerer du din interesse i, og ønsket om at finde trøst hos din misbruger.

Der findes særlige programmer for at komme ud af traumebånd. Det vil typisk være intensive ambulante programmer der drives af eksperter.

Det er også en god idé at du prøver at erkende hvad der sker i dig, og hvilken indvirkning traumet har haft. Du vil typisk have en stærk modvilje mod at få hjælp, så det kan være nyttigt at finde ud af hvorfor netop dét er svært for dig.

Lav en sikkerhedsplan

Som misbrugt kan du overveje at lave en sikkerhedsplan. Det er trin du kan tage for at beskytte dig selv, ikke kun fysisk, men også følelsesmæssigt og mentalt. Sådan en plan kan omfatte:

• Et eller flere sikre steder du kan gå hen, så du kan beskytte dig selv og dine børn mod vold.
• Hav forbindelse til personer eller organisationer der kan yde support, og som har dine navne og kontaktoplysninger.
• At du har info og kontaktnumre til lokale misbrugsorganisationer og tjenester.
• At du samler beviser for misbruget. Det kan være i en dagbog eller journal, som forsynes med begivenheder og datoer og som kan opbevares sikkert.
• En plan om at forlade din misbruger, som omfatter et sted at bo, penge og arbejde.
• At du forbliver sikker, også efter at have forladt misbrugeren. Det kan være at skifte låse og telefonnumre, ændre arbejdstid eller få et tilhold. Navnebeskyttelse kunne også være et skridt at tage.

Det er vigtigt at du som misbrugt kan støtte dig til et netværk af personer der kan hjælpe. Det kan være venner, familie, psykologer eller andre personer fra hjælpeorganisationer. På den måde kan du begrænse virkningerne ved at have været udsat for et traumebånd.

Når du er i et traumebånd, kan det får dig til at tvivle på din egen virkelighed. For båndet gør, at du mere stoler på din misbrugers virkelighed. Faktisk er dette tæt beslægtet med begrebet gaslighting. Derfor er dét at komme ud af et traumebånd også en proces, hvor du genopdager dig selv. I starten kan det være meget skræmmende, men vil i sidste ende være givende for dig.