ADHD forbindes oftest som en tilstand der findes i barndommen og ungdommen. Men omtrent 2-3% af voksne i Danmark er blevet udredt og har fået stillet diagnosen ADHD. Forbindelsen mellem ADHD og tilknytning har gjort, at der er dukket nogle indsigter frem, som kan gøre det nemmere at se, forstå og behandle diagnosen. Tilstanden dukker tit op i skolealderen, hvor det kan vise sig svært for dit barn at passe ind i skolemiljøet. Hvis barnet får diagnosen ADHD allerede her, er du relativt heldig. For en tidlig diagnose betyder at strategier til at afhjælpe symptomerne, kan sættes i værk i en tidlig alder. På den måde kan de værste symptomer blive fanget i opløbet, inden de kommer til at fylde alt for meget. Hvis dit barn derimod ikke var så heldig at få diagnosen i barndommen, kan det betyde at det tager symptomerne med ind i sit voksne liv. Hvis du selv er en af dem som har ADHD i voksenlivet, vil du hurtigt se hvordan det påvirker store dele af dit liv. Det kan være dit arbejdsliv, dine relationer eller din generelle livskvalitet. Det skyldes at du har udfordringer med at håndtere dine tanker og følelser, at følge anvisninger og gøre opgaver færdige til tiden. Det kan også betyde noget, hvis du har en utryg tilknytningsstil. Men hvordan hænger de to ting egentlig sammen? Det ser vi på om lidt, men lad os først lige se på hvad ADHD egentlig er.

Hvad er ADHD?

Bogstaverne i forkortelsen ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Der er altså tale om at du eller dit barn har udfordringer i forhold koncentration og/eller fokus, og samtidig også en tendens til at være hyperaktiv og impulsiv. ADHD har altså stor betydning for adfærden, men også for følelserne. At høre efter, er noget de fleste af os tager for givet. Når vi for eksempel læser en bog, lærer vi at fokusere på det vigtige indhold. Det er nemlig en ret vigtig evne at have, fordi vi har en begrænset ”båndbredde” i forhold til at håndtere information. Den evne hjælper os med at få mening ud af vores verden. Så når du eller dit barn har ADHD, vil de evner blive påvirket i større eller mindre grad.

I de fleste tilfælde bliver ADHD spottet når barnet starter i skolen, hvor det kræves at det fokuserer sin opmærksomhed på de ting der skal læres. Og også at det vil kunne være socialt sammen med de andre elever i klassen. Man troede i lang tid, at børn ville ”vokse fra” deres ADHD, men faktisk viser det sig, at næsten 5% af dem tager tilstanden med sig ind  i voksenlivet. Her vil det vise sig som en mangel på evne til at fokusere og at huske. Og mange gange er der også en rastløshed til stede indeni. Grunden til at du beholder din ADHD som voksen kan være, at dine symptomer ikke blev behandlet ordentligt da du var barn. Det påvirker din livskvalitet, dine relationer og din karriere, med mindre noget bliver gjort for at håndtere dine symptomer.

Som nævnt i indledningen, kan der være en stærk forbindelse mellem ADHD og utryg tilknytning. Det betyder dog ikke at alle med ADHD automatisk også har en utryg tilknytningsstil. Men forbindelsen rejser spørgsmålet, om man i nogle tilfælde kan hjælpe et barn ved at håndtere dets mangel på tilknytning?

ADHD kan ramme alle, uanset hvor de befinder sig på samfundets stige. Selv om ADHD mest viser sig i adfærden, er det vigtigt at huske på, at det hverken er en mental eller adfærdsmæssig sygdom. Det er snarere en udviklingsmæssig mangel, som påvirker adfærd, følelser og tanker. Der er også en tendens til at der bliver rapporteret flere tilfælde af ADHD blandt mænd end kvinder. Det betyder dog ikke nødvendigvis at flere mænd får ADHD. Mænd viser nemlig ofte symptomerne tydeligere end kvinder, så derfor vil nogle kvinder gå under radaren, når det kommer til en ADHD diagnose. Det er også lidt af en myte, at alle med ADHD er hyperaktive eller har problemer med at fokusere. For tilstanden er forskellig fra menneske til menneske. Men man taler alligevel om 3 typer af ADHD, som hver påvirker dig eller dit barns adfærd forskelligt.

De 3 typer ADHD

De fleste forskere inddeler ADHD i følgende typer:

  • Den uopmærksomme type

De fleste forbinder nok ADHD med hyperaktivitet, men det er faktisk ikke altid tilfældet. I stedet kan denne type have udfordringer når det kommer til at være opmærksomme, nemt at blive distraherede og at handle impulsivt. Der vil også være en langsom fordøjelse af information. Hvis du har denne type ADHD, vil du tit se ud som om du keder dig, eller dagdrømmer. Det er svært for dig at følge instruktioner og lytte aktivt. Denne type ADHD forekommer mere hos kvinder end hos mænd. Så generelt kan man sige at du:

  • Har tendens til at lave tankeløse fejl på jobbet.
  • Nemmere kan overse eller glemme detaljer.
  • Se ud som om du ikke hører efter når andre taler til dig.
  • Har problemer med at holde opmærksomheden fanget.
  • Ser ud til at være uorganiseret, rodet, kommer for sent på arbejde o.a.
  • Taber fokus på dine opgaver, hvilket betyder at de ikke bliver gjort.
  • Nemt bliver distraheret af dine andre tanker.

  • Den hyperaktive-impulsive type

Hvis du har denne type ADHD, vil nogle af dine træk være, at du er hyperaktiv og impulsiv. Du kan have problemer med at sidde stille, at være tålmodig eller at lade være at snakke når du ikke bør. I det hele taget har du det svært med aktiviteter som er stille. Havde du denne type ADHD i skolen, forstyrrede du sandsynligvis ofte undervisningen. Selv om du godt vidste det, havde du svært ved at kontrollere det. Som voksen vil du have mere kontrol, men vil stadig kæmpe med at håndtere din hyperaktivitet og impulsivitet. Med den hyperaktive-impulsive ADHD kan du:

  • Have udfordringer med at sidde stille.
  • Føle dig rastløs og føle dig tvunget til at brænde energi af, selv når det ikke er passende.
  • Se ud til at være i konstant bevægelse – og derfor svær at holde på.
  • Have problemer med at vente på din tur i en kø.
  • Tale uafbrudt og have tendens til at afbryde andre.

  • Den kombinerede type

Som navnet siger, består denne type af en blanding af de to foregående slags ADHD. De fleste med tilstanden vil sandsynligvis have begge dele, så strategierne for at håndtere din ADHD skal tit tage både hyperaktivitet og uopmærksomhed i betragtning. Og det kan gøre behandlingen noget mere kompliceret.

Hvad er årsagen til ADHD?

Her er juryen stadig ved at votere, og er noget som har været debatteret i lang tid. Og det på trods af, at tilstanden er så udbredt som den er. De årsager der er i spil når forskerne taler om ADHD er ting som miljø, genetik og neurobiologi. Og noget tyder på, at miljøet spiller en større rolle end man umiddelbart skulle tro. For eksempel kan det have en stor betydning i forhold til den måde dine omsorgsgivere har reageret på dine behov da du voksede op. Og dermed altså også påvirket hvorvidt du kom til at få symptomer på ADHD. I de seneste år er antallet af ADHD diagnoser steget. Det kan skyldes at for mange får diagnosen uden rent faktisk at have den. Eller at stigningen er et billede på, at flere nu har en mangel på tilknytning i barndommen.

Forbindelsen mellem ADHD og utryg tilknytning

Ifølge tilknytningsteorien vil omsorgsgivere, når de reagerer på barnets signaler og er opmærksomme på dets behov, skabe en følelse af tryghed. Hvis det er dig der er barnet, betyder det at du føler dig sikker nok til at udforske omverdenen med en vis portion selvsikkerhed. Det gør du fordi du opfatter omsorgsgiverne som en tryg base, du altid kan vende tilbage til for at blive beskyttet. ADHD og tilknytningsteori begynder at have nogle fælles træk fordi ADHD er forbundet med udfordringer omkring at fokusere, blive nemt ophidset og tendens til impulsivitet. De træk kan være svære for en omsorgsgiver at håndtere i hverdagen, og kan på sigt påvirke det bånd der er (eller ikke er), mellem barn og voksen. Og dermed kan det også have effekt på den måde barnet udvikler sig.

Hvad påvirker hvad?

Omsorgsgiverens følsomhed i forhold til at mærke og håndtere sit barns behov er essentiel i forhold til at skabe en tryg tilknytning. Men hvis dit barn har ADHD, vil det have flere behov end børn uden. Det påvirker i sidste ende i hvor høj grad du er i stand til at møde dets behov. Det er sandsynligvis derfor flere studier viser at mange mennesker med ADHD har en adfærd der ligner dem der har en utryg tilknytningsstil. Så i virkeligheden er spørgsmålet måske om det er tilknytningsproblemer der medfører ADHD, eller om det er den anden vej rundt?

ADHD kan forstærkes

Hvis du har en tryg tilknytning som barn, har du typisk et positivt syn på verden og et sundt syn på dig selv. Du er i stand til at fokusere i længere tid, og er villig til at give dig i kast med svære opgaver. Hvis du derimod har en utryg tilknytning, vil du mangle selvtillid, evne til fokus og du vil være mindre positiv. Du vil tit være uopmærksom eller gøre ting uden at tænke over dem. Hvis du bliver stillet overfor svære opgaver, vil du nemt give op. Derfor vil en tryg tilknytning gøre dine ADHD symptomer mindre, mens en utryg tilknytning kan forstærke dem. Undersøgelser viser også, at voksne med ADHD har en langt større risiko for at have utryg tilknytningsstil end resten af befolkningen. Men hvis du har ADHD, hvordan kan en utryg tilknytning så påvirke dine symptomer?

  • Utrygt tilknyttede er mindre psykisk robuste

Hvis du har en tryg tilknytningsstil, er det sandsynligt at det vil være en hjælp for din ADHD. Men har du en utryg tilknytning vil du være mindre psykisk robust. Hvilket igen vil påvirke din ADHD, for som voksen med den diagnose har du tendens til at føle dig depressiv eller ængstelig. Så hvis du for eksempel har en ængstelig tilknytningsstil, vil du nemmere føle dig påvirket følelsesmæssigt. Interessant nok gælder det dog ikke, hvis du har en høj grad af undvigende tilknytning. Sandsynligvis fordi du her ”pakker følelserne væk” i stedet for at se dem i øjnene.

  • Utrygt tilknyttede kæmper med at regulere følelserne

Med ADHD får du tit stærke negative følelser og humørsvingninger, som du har udfordringer med at håndtere. Den udfordring gælder også hvis du har en ængstelig eller desorganiseret tilknytningsstil. Har du desorganiseret tilknytning, vil det også være et problem at være opmærksom og fokusere. På den måde er der en stærk forbindelse, særligt mellem hvordan ADHD bliver påvirket desorganiseret tilknytning.

Der vil være stor forskel på hvor meget det ene påvirker det andet i din barndom og som voksen, for vi er jo alle forskellige. Og vi får hver vores historie med os fra vi bliver født. Den vi bliver, påvirkes af mange ting, hvor tilknytning er én af dem. En diagnose som ADHD kan være en anden. Tilknytningsdelen er beskrevet grundigt på denne hjemmeside, så lad os i stedet se lidt nærmere på hvordan du kan forstå  din ADHD:

  • Sæt ikke din egen diagnose

Hvis du mistænker at du har ADHD eller utryg tilknytning, så gå til en professionel for at få det bekræftet eller afkræftet. Den bedste heling for begge dele er at blive bevidst om hvordan de påvirker den måde du tænker og handler på. Du er en unik person, så derfor skal behandlingen tilpasses til lige netop dig.

  • Skeln mellem trækkene fra ADHD og utryg tilknytning

Der er forskel på hvilke træk der har sit udspring i ADHD og hvilke der kommer fra utryg tilknytning. Så selv om der også kan være visse overlap mellem de to, kan det være en hjælp for dig at få øje på forskellene. På den måde kan du begynde at arbejde med de træk, som det vil være nemmere for dig at få et positivt resultat med.

  • Snak med de vigtige personer i dit liv

Lige så vigtigt som det er for dig at blive klog på din ADHD, i samme grad er det vigtigt at nøglepersonerne i dit liv forstår den. Det kan være din partner, familien, vennerne og kollegerne. Når du fortæller om de ting du har det svært med, vil det løfte en tung byrde fra dine skuldre, og gøre dagligdagen nemmere. Det kan også gøre det tydeligere for dine omgivelser, hvor du lige har brug for en ekstra hånd. Når du på den måde rækker ud, vil det også gøre båndene mellem dig og andre stærkere. Vær dog opmærksom på, at hvis du samtidig har en ængstelig tilknytningsstil kan der være en grænse for hvor meget input fra andre du kan håndtere.

  • Lyt til feedback

Hvis du er voksen med ADHD og utryg tilknytning, kan du have udfordringer med din selvbevidsthed og at erkende at du er blevet trigget på dine symptomer. Derfor er det guld værd for dig at lære at lytte til dem du stoler mest på. Det vil sikkert dreje som om nogle ganske få mennesker, som kender dig dybt og indgående. De vil altid sige dig sandheden, fordi du giver dem lov til det.

  • Overvej at gå ind i en hjælpegruppe

Der er ingen der forstår dine udfordringer bedre end andre mennesker med de samme træk som dig. De personer vil sandsynligvis, udover at have ADHD, også have en utryg tilknytningsstil med i bagagen. Derfor vil der ofte være en naturlig tiltrækning blandt ligestillede i en hjælpegruppe. Der kan endda være nogle gode tips at hente for dig!

Strategier for at håndtere ADHD i dit liv

Hvis du har et job eller et hjem, som er fyldt med mange opgaver hver dag, kan du hurtigt blive overvældet af mængden af ting der skal klares. Så selv om du virkelig ønsker at få styr på så mange opgaver som muligt, vil det tit være svært for dig at vide hvor du skal starte. Det kan betyde, at du faktisk får lavet meget lidt i løbet af dagen, hvilket vil gøre dig frustreret dag efter dag. Men der kan gøres noget for at gøre tingene nemmere for dig, så både du og dine omgivelser bliver tilfredse:

  • Skab struktur i hjemmet

Hvis du har ADHD og/eller utryg tilknytningsstil, kan et organiseret hjem være en fordel for dig. Det er fordi organisering kan føles overvældende, hvis du nemt bliver distraheret eller har svært ved at træffe beslutninger. Så når du går i gang med at organisere hjemmet, så tag ét rum ad gangen. Lav en plan for at organisere rummet og brug højst tre kvarter for hver opgave. Du kan rydde ud I rodet ved at tage hver ting op, og så beslutte om det er noget du skal smide ud, give til en anden eller beholde. Når du har nu har lavet tre bunker, så sæt tid af tid at smide ud, give væk og sætte dét du vil beholde på plads.

  • Lav et skema over hvor vigtige opgaverne er

Det vil sige at skrive de ting ned der skal gøres i løbet af dagen, og dele dem ind i graden af vigtighed. Så skriv de opgaver ned du har næste dag. På den måde kan du ”hakke dem af”, efterhånden som du får dem lavet fra morgenstunden. Du vil også få en fornemmelse af at have mere styr på din dag – og dermed dig selv. Hvis nogle at opgaverne er for svære for dig lige nu, så vælg nogle nemmere i stedet. Det er nemlig vigtigt at du får en fornemmelse af succes når du klarer dine opgaver.

  • Træn din opmærksomhed

Det er ikke sådan, at du som voksen med ADHD ikke kan fokusere. Det kan du. Men det kan være svært at fastholde den i længere tid. Det gælder også med en utryg tilknytningsstil. Så nogle gange påvirker dit humør eller dine følelser evnen til at fokusere. Derfor kan det hjælpe dig at arbejde på at fastholde dit fokus i længere tid. Når det er muligt så få dine opgaver, lektier eller instruktioner på skrift. Sørg evt. også for at tage noter selv, hvis det er muligt. Det kan også være en god ting at tage en kort pause fra det du skal koncentrere dig om.

  • Del opgaver op i mindre komponenter

Har du ADHD og/eller utryg tilknytning, bliver du nemt overvældet af store eller komplicerede opgaver. Så for at undgå følelsen af stress kan du prøve at dele opgaverne op i mindre komponenter, som er meget nemmere at håndtere. Lav for eksempel en tjekliste for hver komponent. På den måde skaber du en indre køreplan som holder dig på sporet. Når du efterhånden får løst de mindre opgaver, vil du også få større selvsikkerhed og en god følelse af at have opnået noget.