Det er fascinerende at læse om tilknytningsteori, fordi den giver dig håb om at forstå dig lidt bedre end du gjorde i forvejen. For alle har udfordringer med relationer i større eller mindre grad, hvad enten det nu drejer sig om partnere, familie eller venner. Du har måske kastet dig begejstret ud i at få mere at vide om din tilknytningsstil og hvordan du heler dig selv. Og lige netop her er det nemt at blive fanget i din egen proces. Forstået på den måde, at du tror tilknytningsteorien kan forklare alle udfordringer i dit liv. Men det er en misforståelse at tro.

Fejl du kan begå i forhold til tilknytningsteorien

Selv om tilknytningsteorien kan forklare mange af dine adfærdsmønstre, særligt i intime forhold, så er det en god idé at være forsigtig med brugen af den. For der er nogle fælder du kan falde i, når du begynder at bevæge dig ind i din egen tilknytningsstil.

Jeg har helt klart også været faldet i fælden. Da jeg først opdagede, at der overhovedet var noget der hed tilknytningsteori, blev jeg med det samme (over)opmærksom på, hvordan det har påvirket mit mønster hele livet. Det kan nærmest virke som en ”åbenbaring”, pludselig at se lyset! Men selv om jeg kunne starte min egen heling, fyldte ideen om tilknytning alt for meget. Jeg læste alt hvad jeg kunne komme til, og så verden omkring mig som en tilknytningsverden. Heldigvis fandt jeg ret hurtigt ud af, at det også er sundt at træde ud af processen, holde en pause, så at sige. For ellers kommer man til at sidde fast i sin egen proces, og ikke mindst ser alt omkring sig som noget der har med tilknytning at gøre. Så husk at holde pauser i processen, så du ser tingene i bredere perspektiv, og kan ”fordøje” de ting du lærer om dig selv. Det hjælper nemlig ikke, at du læser alt hvad du kan, uden at lade det ”simre” indeni. Hermed et råd fra mig selv givet videre – Mikael.

De ting du skal være opmærksom på, er at du kan:

  • Fejlbedømme dine udfordringer

Alle har problemer i deres forhold. Ingen er perfekt. hvilket også betyder, at dit liv heller ikke er perfekt. Der kommer et tidspunkt i alle forhold, hvor du har konflikter med din partner. Nogle gange vil du føle dig misforstået, ikke værdsat, frustreret eller ulykkelig.

Men det betyder ikke nødvendigvis at du har et tilknytningsproblem. Lidt under halvdelen af alle mennesker har en utryg tilknytning med i bagagen. Så du behøver ikke af den grund at antage, at du er én af dem.

  • Give dine forældre skylden

Selv om du finder ud af, at du har en utryg tilknytning, så lad være med automatisk at give dine forældre skylden. Husk at din tilknytningsstil blev skabt i de første halvandet år af dit liv. Hvis du prøver at kigge tilbage for at finde ud af, hvordan dine forældre overså eller afviste dig da du var helt lille, vil du ikke finde det du søger.

Det er forkert at påstå at forældre nødvendigvis er dårlige eller skyldige. Langt de fleste forældre vil det bedste for deres børn. Og de gør hvad de kan fra deres sted i livet. Barnets tilknytningsstil handler ikke om mor eller far, men mere om kvaliteten af relationen mellem forældre og barn. Kvaliteten af relationen er baseret på hvad forældrene giver. Og mere vigtigt, om du som barn føler dét, dine forældre giver.

En anden vigtig faktor er, at hvis dine forældre selv har en utryg tilknytningsstil, så kan du have mærket det. Og ikke mindst lært det samme mønster.

  • Kun se alt i sort eller hvidt

Tilknytningsstile har flere dimensioner, særligt når det kommer til ængstelig og undvigende tilknytning. Du kan for eksempel godt have en tryg tilknytning, men også have forskellige grader af utryg tilknytningsstil samtidig. Eller den anden vej, en utryg tilknytningsstil kan godt have flere elementer af tryg tilknytning. Og din tilknytningsstil ændrer sig også med tiden, specielt hvis du arbejder med dig selv i en helende proces.

Så det er altså ikke et spørgsmål om at have en bestemt tilknytningsstil eller ej, men mere i hvilke grader du har dem.

  • Overse andre ting der påvirker dit forhold og måden at se dig selv på

Det er vigtigt at huske på, at tilknytning bliver skabt inden du som barn bliver i stand til at tænke rationelt. Du føler din tilknytning. Det er først efter ca. tre år, at du begynder at blive mere tanke-baseret. Alt før det, handler om hvad du føler indeni. Hvis du for eksempel har en meget ængstelig tilknytningsstil, handler du ud fra nogle følelser du ikke ved du har.

Så hvis din ængstelse er baseret på tanke frem for følelse du ikke kan forklare, er det sandsynligt at du ikke har en ængstelig tilknytningsstil. Her kan der være andre faktorer der spiller ind, eksempelvis noget der er sket senere i din barndom.

  • Sætte mærkater på dig selv og/eller andre

Når man først støder på begrebet, ser det ud som om tilknytningsteori har til formål at gruppere alle i de fire tilknytningsformer. Men det er langt fra sandheden. Husk, at termen tilknytningsstil blev skabt i et klinisk rum med terapeutiske rammer. Uden for laboratoriet er det ikke målet at sætte mærkater på folk, med henblik på behandling.

Målet er at identificere grupper af adfærd som der kan arbejdes på. Og så betyder det ikke i den forbindelse så meget hvad du kalder det. Du har stadig noget at arbejde på. Tilknytning forklarer den måde du ser og håndterer de udfordringer der dukker op i din verden. Det er alt. En stil er, når alt kommer til alt, kun en stil. Du kan se det lidt som et stjernetegn. Der er nogle ting der passer på dig, men det vil ikke være det hele du kan genkende.

  • Fokusere på det negative

Det er vigtigt at forstå, at dét at arbejde med sin tilknytning ikke skal forstås negativt, for det er en positiv ting. De positive træk i en tilknytningsstil kan dog nogle gange komme lidt i vejen for sig selv, og blive problematiske.

Hvis du for eksempel har en ængstelig tilknytningsstil, er du meget omsorgsfuld overfor andre. Nogle gange så meget, at du glemmer at drage omsorg for dig selv.

  • Misforstå desorganiseret tilknytningsstil

Når du undersøger hvilke træk en typisk ængstelig og undvigende type har, finder du måske ud af, at du har nogle træk fra begge typer. Så hvad gør du? Måske tænker du: ”Åh, så må jeg være desorganiseret, fordi det er en blanding af de to typer.”

Men det mest sandsynlige er, at du ikke har desorganiseret tilknytningsstil. Det er rigtigt at desorganiserede er en kombination af de to typer, men mere som strategier i krig med hinanden. Som en konsekvens af dét, har en desorganiseret typisk meget dårlige relationer til andre. Hvis du har desorganiseret tilknytningsstil, har du større risiko for at komme i konflikt med loven, retten eller andre institutioner i landet. Du er sandsynligvis ligeglad med, om du er utrygt tilknyttet, eller prøve at hele dig selv, for det er andres skyld at du har problemer. Desorganiseret tilknytning er et alvorligt problem, som kræver terapeutisk hjælp.

Desorganiseret tilknytning skiller sig også ud på den måde, at den ikke som de andre tre tilknytningsstile kan være en blanding af flere typer. For eksempel kan du ikke være lidt desorganiseret og lidt ængstelig på samme tid.

  • Tage din selv diagnose for seriøst

En typisk fejl du kan begå, hvis du lige har fundet ud af, at du har en bestemt tilknytningsstil, er at tage den for seriøst. Det er lidt lige som når du har et kropsligt symptom, som du slår op i NetDoktor. Så har du lige pludselig en alvorlig sygdom!

Husk, at specialister i tilknytning har brugt år på at lære at lave en korrekt test i forhold til individuel tilknytning. Det vil altså ikke være det samme som at udfylde en test i Femina. For det kræver dybest set en ekspert at vurdere din tilknytningsstil.

Det et godt at finde ud af mere om tilknytningsstile og deres træk, og det er godt at reflektere over dine relationer. Og det er også fint at tage en tilknytningstest for at vurdere i hvilken retning netop din tilknytning går. Det vigtige er bare, ikke at stole for meget på selv diagnoser.

  • At give alle omkring dig en diagnose

Dette punkt kan ses som del 2 af sidste punkt. Bare fordi du har læst en masse og mener du forstår teorien godt, betyder det ikke at du kan sætte tilknytningsstil på alle omkring dig. Det kan være fristende, og det er selvfølgelig helt ok at gøre dig dine egne overvejelser om andre, når blot du holder det indeni.

Forvent ikke at du altid har ret, og lad være med at fortælle folk, at de har et problem. Det er ikke i orden. I stedet kan du få det bedste ud af din viden. Del din viden med nogen som faktisk gerne vil høre det, og som trænger til at blive sat i gang med sin heling. Hvis vedkommende har lyst, kan du opmuntre til at lære mere om tilknytning, eller foreslå terapi, hvis det er relevant.

  • Være urealistisk omkring behandling

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at du er realistisk omkring helingen af dine tilknytnings udfordringer. Husk at de fleste online kilder tilbyder viden, men ikke behandling.

Det er urealistisk at tro, at du kan hele din tilknytning, blot ved at læse bøger eller artikler om emnet, eller ved at se YouTube videoer om det. Sandheden er, at du ikke kan erstatte behandling med viden. Der er i virkeligheden ikke en hurtig måde at hele din tilknytning på. Hvis du virkelig ønsker at ændre dig, kræver det masser af dedikation og tålmodighed. Og måske også terapeutisk hjælp.

Ifølge tilknytningsspecialister er det heldigvis forholdsvis nemt at behandle ængstelig og undvigende tilknytningsstil. Husk bare, at du aldrig kommer i mål. Sådan fungerer livet ikke. Det er en evig proces.

Ikke så simpelt som det ser ud

Tilknytningsteori er ikke så simpelt som det ser ud til. Det er ikke lige ud ad landevejen. Men teorien giver også et fantastisk indblik i menneskelig udvikling. Derfor er det også vigtigt at bruge den på den rigtige måde. Forhåbentlig kan disse tips gøre din heling nemmere for dig, og sætte tingene lidt i perspektiv.

Få mere inspiration til læsning på Bliv klogere. Læs mere på TheAttachmentProject.