Det kan ikke undgås at du af og til støder på stressende situationer. Der kan være tale om psykisk stress, eksempelvis hvis et forhold til en kæreste netop er forbi. Det kan også være et miljø der skaber din stress, måske et dårligt arbejdsklima?

Uanset hvad, så kender du nok symptomerne på stress. Det kan være du føler dig ængstelig, dit hjerte banker tungt, du sveder tran eller har vanskeligt ved at trække vejret. Stress kan være et godt værktøj på kort sigt, for at kunne løse de udfordringer du kommer ud for til daglig. Men når der er tale om stress i længere tid, kan det gå ud over dig, både emotionelt og fysisk. Den måde du håndterer stress på, bestemmer også i hvor høj grad din stress påvirker dig på sigt.

Ny forskning viser også, at din tilknytningsstil også påvirker din måde at håndtere stress på.

Hvad er stress?

Stress er en følelsesmæssig eller fysisk respons på ting der sætter dig under pres, eller truer dig. Det sker ofte når du får følelsen af at miste kontrol over de ting der sker omkring dig. Der findes to typer af stress: akut og kronisk stress.

Symptomer på akut stress 

Akut stress får du, når noget i dine omgivelser trigger dig lige nu. Det kan for eksempel være en tale til en stor forsamling, en konflikt med en partner, eller en telefonopringning fra din chef. Når det sker, sendes der et hormonelt signal til dit sympatiske nervesystem. Der efter sættes en række fysiske og psykiske svar af sted, også kaldet for ”kæmp eller flygt responsen”.

Kæmp eller flygt responsen forhøjer din bevidsthed og din evne til at fokusere på problemet. Der frigives stress hormoner i din krop, adrenalin og kortisol. Disse hormoner gør dig i stand til at kæmpe mod truslen, eller flygte fra den.

Når du får akut stress, vil du føle en eller flere emotionelle reaktioner i dig selv:

  • Irritabilitet
  • Vrede
  • Ængstelse
  • Koncentrationsproblemer
  • Følelser af, at blive overvældet
  • Søvnproblemer
  • Dårligt humør eller depression
  • Spiseforstyrrelser, enten ved at spise mere eller mindre end sædvanligt
  • Hukommelsesproblemer
  • Tendens til brug af alkohol eller stoffer

Der kan også være tale om nogle fysiske reaktioner:

  • Svedeture
  • Bankende hjerte
  • Hovedpine
  • Mave- og fordøjelsesproblemer
  • Muskelspændinger
  • Større sandsynlighed for sygdom
  • Tørhed i munden

Symptomer på kronisk stress

Akut stress vil være den typiske reaktion for dig, når du kommer ud for en stressende begivenhed. I modsætning til det, vil kronisk stress mere være en vedvarende følelse af pres og byrde over en længere periode. Nogle gange også efter en stressende begivenhed egentlig er forbi.

Fordi du har forhøjede mængder af stress hormoner over en længere periode, kan du få problemer med sin mentale sundhed. Og du kan også tage fysisk skade.

De mest almindelige grunde til kronisk stress kan skyldes mange ting. Det kan være et giftigt miljø i familien, vedvarende problemer i forholdet, utilfredshed med arbejdet eller fattigdom. Hvis du har kronisk stress, vil du føle en mangel på kontrol over dit liv i en længere periode. Fordi der mangler en synlig stressende situation, kan det være svært at opdage at du har kronisk stress. Men der er dog ting der kan indikere, at det er tilfældet:

  • Ændringer i din adfærd (for eksempel at du trækker dig væk fra andre)
  • Problemer med at sove og/eller falde i søvn
  • Vedvarende følelse af lav energi
  • Mere eller mindre appetit
  • Smerter
  • Problemer med at koncentrere dig eller fokusere
  • Problemer med at regulere dine følelser
  • Øget brug af stoffer eller alkohol
  • Ekstreme følelsesmæssige reaktioner over for andre

Det er nok ikke en overraskelse, at vedvarende kronisk stress, kan have alvorlige følger for din livskvalitet, din produktivitet, din følelse af velvære eller dine relationer. Heldigvis kan en forståelse af, hvordan din tilknytningsstil får dig til at håndtere stress, hjælpe dig til at afbøde effekterne af den mere effektivt.

Tilknytning og stress

Et felt der forskes mere og mere i, er hvordan årene i den tidlige barndom påvirker den måde man reagerer på stress. Særligt hvordan båndet til den primære omsorgsgiver sætter én i stand til at håndtere udfordringer senere i livet. Det gælder fysisk såvel som emotionelt. Resultaterne af denne forskning, kan have stor betydning for den måde vi alle sammen ser på stress. Når vi ved mere om sammenhængene, bliver vi nemlig i stand til at håndtere stress bedre.

Der er 4 forskellige tilknytningsstile, og de reagerer hver især forskelligt på stress:

Tryg tilknytning og stress 

Hvis du har en tryg tilknytningsstil, er du god til at håndtere din kæmp eller flygt respons i forbindelse med stress. Du får hurtigt adgang til en rationel strategi for at tage dig af den udfordring du står overfor.

Som barn gav dine forældre dig vedvarende kærlighed og validering. Så dit selvbillede og selvværd er sundt, såvel som din evne til at skabe kontakt med andre. Dine erfaringer har lært dig, at du kan stole på verden, og de mennesker der er i den.

Som voksen har du en indbygget beskyttelse imod stress. For du forstår, at du kan stole på andres hjælp, og du kan trøste dig selv når du føler dig stresset. Så du har en fordel når det kommer til at håndtere stress, for du vil også ofte være god til problemløsning med tryg tilknytning. Derfor er du klædt på til at komme gennem svære situationer og effektivt regulere dine følelser.

Ængstelig tilknytning og stress

Hvis du har ængstelig tilknytningsstil er det sandsynligt, at du reagerer kraftigt på stressende situationer. Det skyldes at du som barn aldrig vidste om dine forældre var der emotionelt for dig. Så din adfærd, og dine fysiske og følelsesmæssige reaktioner vil være stærke, selv i mindre stressende situationer.

Du vil også have en tendens til at føle dig hjælpeløs. Og så kan du nemt føle dig overvældet og følsom overfor andre menneskers reaktioner. Det betyder også, at du typisk vil få sat din ”kæmp” reaktion i spil når du bliver stresset.

Du vil hektisk lede efter hjælp og bekræftelse fra dine omgivelser, særlig i dine nære relationer. Men du vil sandsynligvis ikke tænke på at berolige dig selv, som en strategi der kan hjælpe dig. Det kan være svært for dig at komme dig oven på svære situationer, så du kan have tendens til kronisk stress. Du kan føle dig udbrændt, men vil stadig føles på andre som om du har overdreven brug for trøst.

Undvigende tilknytning og stress 

Hvis du har undvigende tilknytningsstil kan du føle, at du kan undgå stress reaktioner ved at aktivere din ”flygt” respons. Da du var barn følte du dig emotionelt afvist af dine primære omsorgsgivere. Derfor vil din reaktion være, at du kan beskytte dig selv ved at flygte fra situationen og dermed lukke dine negative tanker ned.

Du kan oven i købet blive irriteret på andre, hvis de viser at de føler stress. Fordi din strategi er at klare dine problemer selv, vil det være svært for dig at spørge andre om hjælp. Det kan nogle gange være en fordel at være uafhængig, men det er ikke en strategi der holder i længden. Og det er fordi du så vil blive mindre god til at håndtere udfordrende situationer i nære forhold. Det kan for eksempel være konflikter i parforholdet eller familie problemer.

Så selv om du kan håndtere stress ved at være i stand til at lukke ned for dine følelser, betyder det ikke at følelser er væk. De simrer i stedet under overfladen. Derfor kan dét, at prøve at håndtere alting selv, føre til følelser af at være brændt ud, emotionelt og fysisk.

Desorganiseret tilknytning og stress 

Som desorganiseret tilknyttet, vil du typisk svinge ujævnt mellem ængstelige og undvigende mønstre. Derfor kan stress være særlig slemt for dig. Dine tidlige år var ofte fyldt med frygt og uforudsigelighed, så du er ikke blevet udstyret med værktøjer til problemløsning.

Du svinger mellem følelser af ”Jeg hader dig” og ”Forlad mig ikke”, når det gælder andre. Så når andre forsøger at hjælpe dig i en stressende situation, vil du skubbe hjælpen væk, samtidig med at du ønsker den. Du vil af samme grund være fyldt med indre konflikter i forhold til måden at løse problemet på. Enten lukker du dine følelser helt ned eller bliver helt vildt følsom.

Fordi du har svært ved at regulere dine følelser, vil du være særlig udsat for at blive udbrændt, eller få kronisk stress. Og ud over dét, er risikoen større for at du forsøger at håndtere problemerne med alkohol eller stoffer.

Sådan håndterer du stress – baseret på din tilknytningsstil

Når du forstår hvordan din tilknytningsstil kan påvirke dine måde at håndtere stress på, kan du zoome ind på de steder du kan forbedre. Husk, at venlighed og omtanke for hvad du har gennemlevet og vokset op med, er vigtig i processen. Fordi mange af os føler os udbrændte på grund af en indre historie, som giver os et misvisende billede på de ting vi er i stand til. De følgende tips kan hjælpe dig med at forstå hvordan du håndterer din stress, med tanke på de træk du har fra din tilknytningsstil:

  1. Kend din tilknytningsstil

Selvbevidsthed kan hjælpe dig med at få øje på de tidspunkter, hvor du tillader din stress at få overtaget. Eller når du føler at du at du ikke har følelserne med i den. De forskellige tilknytningsstile er associeret med forskellige emotionelle strategier til at regulere dig selv. Så en god idé er, at bestemme din tilknytningsstil med en test. Du kan for eksempel tage testen på tilknytning.nu, eller på YourPersonality.net.

  1. Øv dig i grounding

Grounding øvelser tillader dig at fokusere på ”her og nu”, i stedet for at falde ned i et sort hul i stressende situationer. Både ængstelige og desorganiserede tilknytningsstile kan have glæde af grounding strategien. Det skyldes, at du her kan have tendens til at fokusere på det negative i situationen. Næste gang du føler dig overvældet i en situation, så prøv denne teknik:

  • Læg mærke til din vejrtrækning. Tag lange, dybe åndedrag indtil du føler du har kontrol over din vejrtrækning. Når du har gjort det, så prøv at fokusere på følgende:
  • Hvad kan du se lige nu? List 5 ting op inde i dig selv.
  • Hvad kan du røre lige nu? Rør 4 ting.
  • Hvad kan du høre lige nu? Læg mærke til 3 lyde.
  • Hvad kan du lugte lige nu? Bemærk 2 lugte.
  • Hvad kan du smage lige nu? Læg mærke til 1 smag.

  1. Stol på nogen

Du kan have et særligt behov for at lære at støtte dig til andre på stressende tidspunkter, særligt hvis du har undvigende tilknytningsstil. Start let med at vælge nogen i din omgangskreds som har vist sig at være til at stole på. Du kan for eksempel foreslå at mødes til en kop kaffe et sted. Mens i er sammen, så prøv at dele lidt af dine følelser af at være sammen med vedkommende. Sandsynligvis vil den anden reagere positivt på at du deler dine følelser. Det betyder, at du kan følelsen af at kunne stole mere, ikke kun på denne person, men på sigt også på andre.

  1. Skab nye rammer for dit mindset og dine omgivelser

Dette tip er for alle, ikke kun for utrygt tilknyttede. Prøv at planlægge din tid, og sortér det du gerne vil, efter hvor vigtigt det er for dig. På den måde bliver du klædt på til at håndtere stress. I forlængelse af dét, bliver du i stand til at identificere og udfordre dine tendenser til at tale negativt til, og om dig selv, når du føler dig overvældet. Og det hjælper dig også med at se situationen i et andet perspektiv. I stedet for: ”Jeg kan ikke det her, jeg fejler garanteret”, så sig: ”jeg har før været i situationer som denne og klaret dem. Det kan jeg også nu.”

  1. Undgå kogepunktet

Som utrygt tilknyttet har du tendens til enten at reagere for meget eller for lidt følelsesmæssigt i stressende situationer. Der er ikke noget galt i, at tage noget tid for dig selv når der er stress i luften. Måske bare en lille gåtur for at dampe af, og tjekke ind i dine følelser, i stedet for at bruge andre mennesker til at håndtere dine følelser. Du kan eksempelvis spørge dig selv: ”Hvad føler jeg i min krop lige nu?”, eller ”Hvilke følelser kan jeg få øje på i mig selv lige nu?”. Hvis du har tendens til at undertrykke dine følelser, kan du tale med en anden på en måde som ikke går over dine grænser. Det kan være ved at sige: ”Vil du hjælpe mig med at finde ud af det her, jeg har mange ting at se til lige nu?”

  1. Prøv terapi eller coaching

At tale med én udefra, der kan håndtere dine følelser, kan være en rigtig god investering. At tale med en professionel kan være dét, der kan hjælpe dig med at forstå hvorfor du reagerer som du gør. Og ikke mindst hvad du kan gøre ved det.

Til slut

Stress er muligvis en uundgåelig del af livet, men det betyder ikke, at det skal påvirke din livskvalitet. Hvis du har oplevet kronisk stress, så del dine erfaringer med andre. Det kan være dine elskede, arbejdsgivere eller venner. Husk at du ikke er alene – og at når du deler problemet, bliver det mindre.

For at få coaching, gå ind på min hjemmeside Lifecoachen.dk. Se mere om tilknytning på The Attachment Blog.