Vagusnerven er kroppens største nerve. Det er en nerve, der har forbindelser til rigtig mange andre steder i kroppen. Når du for eksempel kommer ud for noget traumatisk, påvirkes vagusnerven, og dermed altså også mange andre dele af din krop.

Derfor er det også vigtigt at du arbejder på at hele dine sår i forhold til din tilknytningsstil. For på den måde skaber du også ro i vagusnerven og dermed også i din fysiske krop. Eller sagt på en anden måde: Når du har det godt med dig selv i dit indre, får kroppen det også bedre. Og når kroppen har det bedre, føler du dig godt tilpas i dit indre. Og så videre…

Det autonome nervesystem

Det autonome nervesystem er selvregulerende. Det vil sige, at det skifter mellem at være i aktivitet og i hvile. Systemet regulerer mange af din krops funktioner når du kommer ud for forskellige situationer. Det kan for eksempel være din hjerterytme, din sved, spyt, den måde dit blod bliver dirigeret rund i kroppen på, og meget mere. Autonom betyder selvstyrende, og det er en god betegnelse, for systemet tager hele tiden beslutning om hvad der er bedst at gøre.

Systemet har to ”gear”. Aktivitetsgearet er det sympatiske nervesystem. Det styrer kæmp og flygt mekanismen. Det andet gear er det parasympatiske nervesystem. Det er repræsenteret af vagusnerven og er gearet til hvile og fordøjelse.

Hvad gør Vagusnerven?

Vagus betyder ”Den vandrende” og det er ikke så mærkeligt, for nerven er kroppens længste og mest forgrenede af alle nerver. Næsten alle organer bliver påvirket af Vagusnerven.

For eksempel sørger den bageste del af vagusnerven for de rytmiske bevægelser der er i dine tarme. Denne del af vagus menes også at have forbindelse til din orienteringsrefleks. Det er den refleks der holder alle dine sanser åbne, mens du holder vejret. Hvis der er fare på færde, kommer du ind i en såkaldt hyperarousal. Det er en tilstand hvor alle dine sanser er helt vildt opmærksomme. Arousal kan oversættes med årvågenhed.

Det sociale engageringssystem

Den forreste del af Vagusnerven regulerer hjertets, lungernes og indvoldenes aktivitet. Også din stemmeføring og mimik reguleres af Vagusnerven. På den måde er du i stand til at gå ind i sociale sammenhænge, og på samme tid kommunikere dine følelser ud. Denne del af Vagusnerven kaldes derfor også for ”Det sociale engageringssystem”.

En vigtig del for vagus er at sende konstante beskeder til dit centralnervesystem. Det kan for eksempel være kropslige reaktioner som mavefornemmelser, der sendes videre til hjernen. Din adfærd omkring at spise og drikke involverer også vagus. Og ikke mindst er vagus involveret i dine følelsesmæssige stemninger, som f.eks. angst og frygt. Den sender derefter signaler videre til de relevante dele af din hjerne, så du kan reagere.

Forbindelse mellem krop og sind

Sagt på en anden måde er der altså en sammenhæng mellem de ting du føler, og de ting der sker i din krop. De to ting påvirker hinanden og kommunikationen foregår begge veje. En følelse af kvalme i din mave kan gøre, at du føler et emotionelt ubehag. Eller at holde vejret samtidig med at du har hjertebanken er en stor del af dét, at føle angst. Hvis du føler rædsel fastfryses kroppen, og du får en følelse af håbløshed og hjælpeløshed. Intense følelser af vrede eller angst forbindes ofte med aktiviteten i dine store muskler i arme og ben.

Det behøver dog ikke kun at være negative følelser du får når vagusnerven arbejder i dig. For eksempel vil et følelsesmæssigt engagement i andre mennesker give dig positive oplevelser via vagus.

Når du kommer ud for overvældende oplevelser

Hvis du udsættes for traumer, kommer dit nervesystem i alarmberedskab. Det betyder at dets evne til selvregulering mellem aktivitet og hvile stopper indtil du føler dig tryg igen. Det gælder i forhold til andre mennesker og i forhold til tryghed med dig selv. Du har et indbygget tolerancevindue. Det er et billede på hvor meget du kan tåle af belastning, før du ryger ud over din grænse. Ved traumer ryger du ud over grænsen.

Normalt befinder du dig i en tilstand af naturlig selvregulering, men når grænsen bliver overskredet, bliver den regulering sat ud af funktion. I stedet bliver du fastholdt i hyperarousal, det vil sige en følelsesmæssig stresstilstand. Efter et stykke tid risikerer du, hvis du ikke får hjælp at ryge ned i hypoarousal, som er det modsatte af hyperarousal. Her bliver du i stedet deprimeret og opgivende. Sagt på en anden måde, så er kroppen ikke mere i stand til at komme ned i hvile, hvilket gør at vagusnervens beroligende funktion også er sat ud af spillet.

Der er dog nogle ting du selv kan gøre for at mindske din arousal:

Din reaktion på fare

Det sympatiske nervesystem sørger for at du er vågen og klar til kamp hvis du kommer i en farlig situation. Hvis det sker, bliver dine sanser hyperaktive så du på den måde bliver i stand til at finde ud af hvad din reaktion skal være. Hjertet slår hurtigere så der tilføres det nødvendige blod til bl.a. muskler og hjerne.

Men det kan også tænkes at faren gør at dine grænser bliver overskredet så meget, at din hjerne beslutter at du hverken kan kæmpe eller flygte fra den. I så fald er den eneste anden mulighed at kollapse eller fryse. Hvis du kollapser bliver du som en slaskende leddeløs dukke og hvis du fryser, spænder dine muskler så meget at du ikke kan bevæge dig.

Når du føler dig ude af dig selv

Du kommer kort sagt i en tilstand af dissociation, det vil sige, at du føler dig ”ude af dig selv”. Dit nervesystem har simpelthen besluttet, at dét er den bedste måde at overleve faren på lige nu. Og helt udenfor noget du kan kontrollere bevidst.

Når du kollapser eller fryser, påvirker det Vagusnervens evne til at kommunikere mellem din hjerne og krop. Det gør det svært for dig at slippe dine angstreaktioner og fastholder dig i et konstant alarmberedskab fremover. Det vil sige, at hvis du kommer ud for noget der ligner den oprindelige fare en anden gang, vil du have meget let ved at forsvinde ud af dig selv igen. Din fornemmelse for fare vil ikke fungere ordentligt og du bliver mere følsom overfor smerter. Også dit åndedræt, fordøjelse og hjerterytme vil blive påvirket.

Du vil sandsynligvis også få et ”stenansigt”, hvor det bliver svært for andre at aflæse din mimik, fordi den er blevet frosset ”fast” af den fare du blev udsat for. Du kommer med andre ord til at mangle liv i dit ansigt, og din stemme vil blive monoton eller stille. Eller måske vil du have svært ved at tale, hvilket på den lange kan føre til social isolation og følelser af ensomhed.

Der er lys forude

Hvis du af en eller anden grund er blevet slået ud af kurs, så dit alarmsystem har sat sig fast og vagusnervens beroligende funktion ikke fungerer, er der håb forude. For der er nogle ting du kan gøre for at komme tilbage til din normale tilstand i tolerancevinduet.

En vigtig ting er at begynde at orientere dig i din ydre verden. Det vil måske kræve en overvindelse i starten, fordi du har søgt ind i dig selv og verden udenfor føles skræmmende. Da orientering i verden hænger sammen med vagusnerven, vil det være godt for dig at lægge mere mærke til de signaler andre sender til dig. Særligt de signaler der viser, at andre gerne vil i positivt samspil med dig. Virker de afslappede og smilende på dig og kan du fornemme en oprigtig varme fra dem?

At se hinanden i øjnene, ansigt til ansigt, fremmer aktiviteten i dit parasympatiske nervesystem. Det betyder at sociale relationer kan være en rigtig god vej ud af dine traumer, fordi isolation er med til at forstyrre dit autonome nervesystem. Det kan være svært for dig at tolke andre i starten, fordi din vagusnerve er slået lidt ud af kurs. Men med terapeutisk støtte og træning kan det ændres.

Mærk din krop

Du kan arbejde på at blive mere opmærksom på de signaler din krop sender i forhold til hjerteaktivitet, vejrtrækning og anspændthed. Det er svært for mange med traumer at mærke kroppen, så derfor er det så vigtigt at du arbejder med netop dét. At du bliver mere bevidst om din krop vil hjælpe med at vække aktiviteten i din vagusnerve og dermed også give dig en bedre mavefornemmelse. For dig selv og din omverden. Det kan ske ved at dyrke meditation, yoga, mindfulness eller hvad der nu passer dig bedst. Det kan være godt bare gå en lang tur ved vandet eller i skoven og mærke dine sanser arbejde.

Når du føler dig kørt op kan det også være en god idé at grounde dig selv. Det vil sige at gøre noget der får dig til at føle dig til stede. Det kan være at mærke gulvet under dine fødder, eller lægge en hånd på bordpladen.

Prøv også med afspændingsøvelser hvor du liggende spænder lidt op i en kropsdel ad gangen, for så at slippe spændingen igen.

Tale og rationalisering

Hvis du bliver forskrækket over et eller andet, kan du tale med dig selv for at få dig selv til at falde til ro igen. Det kan også være i en situation der gør dig urolig. Så kan du sige noget som: ”Pyh, jeg troede lige der skulle ske noget dårligt, men det var ikke farligt, det kan jeg se nu.”

Træk vejret

En god idé til at genaktivere din vagusnerve er vejrtrækningsøvelser. Prøv at ånde dybt og roligt ud og ind, og når du ånder ud så sig ”ahhh”. Når du trækker vejret på denne måde signalerer det ro for din vagusnerve, som så vil begynde at fungere ordentligt igen efter lidt tid. Fornemmelsen af fare vil også forsvinde.

Berøring

Behagelige berøringer er vigtige, hvis det er en mulighed for dig. For berøring er med til at udskille velvære-hormonet oxytocin i din krop. Så får du lyst til at danne tætte relationer og dit parasympatiske nervesystem bliver aktiveret. På den måde kan du blive motiveret for at tage dig af en anden.