Selv om der ikke er udført meget forskning om emnet, er der et tydeligt link mellem utryg tilknytning og spiseforstyrrelse. Når du forstår grunden til spiseforstyrrelsen, kan du bedre hjælpes til heling.

Spiseforstyrrelse er ikke et valg

Selv om nogle mener det modsatte, er spiseforstyrrelse ikke et valg. Tværtimod er det en alvorlig mental sygdom som gør at dén person du ser i spejlet, er forvrænget for dig. Den skaber et usundt forhold til mad, i forsøget på at håndtere dine negative følelser.

Spiseforstyrrelser er meget komplekse, og er en besættelse som gør, at du isolerer dig. Det er en lidelse som er meget smertefuld følelsesmæssigt. Men den kan også håndteres, med den rette hjælp. Spiseforstyrrelser er personlige, så derfor kan dine oplevelser ikke puttes ned i en ”kasse”. Men selv om din spiseforstyrrelse er personlig og fyldt med skam og smerte, er der fællestræk som fører til at den udvikler sig.

Toppen af isbjerget

Symptomerne på spiseforstyrrelse er kun toppen af isbjerget, for der ligger meget mere under dét. Så jo mere indsigt du kan få om den, jo bedre. Derfor er det en god idé, at se på de udfordringer der gemmer sig under dine symptomer, én ad gangen. Det vil hjælpe dig til at få øje på grunden til dine følelser og din adfærd, og på den måde vælge den bedste vej til hjælp.

Som du vil læse senere her, har de fleste voksne med spiseforstyrrelser også en utryg tilknytningsstil. Eller sagt på en anden måde, så kan en utryg tilknytningsstil føre til en spiseforstyrrelse. Men lad os først lige se på, hvad en spiseforstyrrelse egentlig er.

Hvad er spiseforstyrrelse?

Spiseforstyrrelse er en mental lidelse, hvor du bruger mad som et redskab til at håndtere dine negative følelser og oplevelser. Det betyder, at du udvikler en adfærd omkring mad, hvor du spiser for lidt eller for meget. Og du bliver besat af din vægt og hvordan du ser ud.

De mest udbredte former for spiseforstyrrelse er:

  • Anoreksi

Her prøver du at kontrollere din vægt ved at spise alt for lidt, træne for meget, eller begge dele. Dødeligheden for anoreksi er blandt de højeste af alle psykologiske lidelser.

  • Bulimi

Her er der mere tale om at tabe kontrollen med hvor meget føde du indtager. For at undgå at tage på i vægt, får du dig selv til at kaste op.

  • Overspisning

Du spiser store mængder mad, indtil du føler dig ubehageligt tilpas.

Symptomer på spiseforstyrrelse

Der kan være mange forskellige tegn på, at du har udviklet en spiseforstyrrelse. Blandt andet:

  • At du spiser for lidt.
  • At der er store ændringer i din vægt.
  • At du er besat af din vægt og din krop.
  • At du kaster op eller tager afføringsmidler efter måltiderne.
  • At du har fordøjelsesproblemer.
  • At du har humørsvingninger, som angst, depression eller tilbagetrukkethed.
  • At du skaber strenge vaner i forhold til mad.
  • At du har fysiske problemer, som at du fryser eller føler dig svimmel.
  • At du dyrker motion hele tiden.
  • At du har forsinkede tegn på pubertet.
  • At du har ændringer i din menstruationscyklus.

Hvem udvikler spiseforstyrrelse?

Alle kan i princippet udvikle en spiseforstyrrelse, uanset baggrund, køn, religion eller kultur. Det er heller ikke en bestemt ”type” person der får én. Men det er typisk, at spiseforstyrrelser oftest dukker op i ungdommen. I det seneste århundrede er antallet steget drastisk. Det kan skyldes miljømæssige, biologiske, sociale og psykologiske faktorer.

I de sidste år har der også været mere fokus på forbindelsen mellem utryg tilknytning og spiseforstyrrelser.

Hvad er tilknytningsstil?

Som barn udvikler du en skabelon for hvordan verden fungerer, og hvordan du passer ind i den. Det lærer du ved at knytte et forhold til dine tidlige relationer, det vil sige dine primære omsorgsgivere.

Hvis du har haft omsorgsgivere som støttede dig følelsesmæssigt og var nærværende når du behøvede det, så har du sandsynligvis en tryg tilknytning. Du lærte, at du var værdifuld og værd at elske.

Det kan også være, at du havde omsorgsgivere som ikke var der, eller som afviste dine behov. Du kommer til at føle, at du ikke er nok og ikke værd at elske. Så her vil du udviklet én af de tre utrygge tilknytningsformer. Det vil sige undvigende, ængstelig eller desorganiseret tilknytning.

Den tilknytningsstil du får med dig fra barndommen, er kritisk i forhold til at håndtere livet og lære af det. Det kan for eksempel være at forholde dig til dine fysiske ændringer i teenageårene, eller at udvikle din selvfølelse. Sagt på en anden måde, kan din tilknytningsstil fungere som en stødpude mod potentiel psykisk skade.

Tilknytningsteori og spiseforstyrrelser 

Du har større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, hvis du har en utryg tilknytning. Faktisk viser forskning, at mellem 70 til 100 procent af alle med anoreksi, også har en utryg tilknytningsstil. Den utrygge tilknytning betyder, at du også kan være prædisponeret for de andre typer af spiseforstyrrelser.

Hvad mere er, gælder prædisponeringen ikke kun for en bestemt spiseforstyrrelse. Den utrygge tilknytning kan også være en risikofaktor i forhold til atypiske spisemønstre, som ikke helt kalder på en diagnose. Det kan dreje sig om kronisk underspisning, tvangsspisning og forhøjet fokus på udseende. Noget tyder også på, at utryg tilknytning kan have en betydning i forhold til at spotte tegnene på en spiseforstyrrelse, før den rent faktisk manifesterer sig. Tegnene kan blandt andet være bekymringer om at være overvægtig, utilfredshed med kropsformen eller overspisning.

På den måde kan man sige, at symptomer på spiseforstyrrelse er et udtryk for de følelsesmæssige træk der følger med utryg tilknytning. Men det betyder ikke, at alle med utryg tilknytning udvikler en spiseforstyrrelse. Eller at alle med spiseforstyrrelse har en utryg tilknytning. At have en utryg tilknytning er nemlig ikke nok til at forklare hvorfor nogle mennesker får en spiseforstyrrelse.

Det er dog en kendsgerning, at problemer med at regulere følelser, perfektionisme og lavt selvværd har indflydelse på udvikling af spiseforstyrrelser. Alt sammen ting som også er kædet sammen med utryg tilknytning.

Grunde til spiseforstyrrelse 

Der kan være 4 grunde til at du udvikler en spiseforstyrrelse hvis du har en utryg tilknytning:

  • Følelsesmæssig ubalance

Hvis du har en utryg tilknytningsstil, kan du have udfordringer med at regulere dine negative følelser. Derfor vil din måde at håndtere dine følelser på være mindre god. For eksempel vil du have tendens til at undertrykke dine følelser, hvis du har undvigende tilknytning. Det omvendte gælder hvis du har ængstelig tilknytning, her vil dine følelser hurtigt komme i overdrive.

Derfor vil det give god mening at du forsøger at mindske dine negative følelser om dig selv gennem din spisning. Det kan være at gå på en vild diæt for at få den ”perfekte” krop, eller at overspise for at distrahere dig selv fra de virkelige problemer. Eller måske at kaste op for at undgå at tage på. Under alle omstændigheder er det en form for eskapisme, som tillader dig en pause fra dine smertefulde følelser. Men det er en pause som aldrig varer længe.

  • Forkerte tanker om dig selv

Som et resultat af hvordan dine emotionelle behov ikke blev mødt som barn, har du som utrygt tilknyttet skabt et forkert billede af dig selv. Du tænker måske at du er værdiløs eller ikke værd at elske.

Dine tanker om dig selv gør, at du hele tiden sammenligner dig med andre, og ser dem som bedre end dig. Det kan forværre dit selvbillede og føre til spiseforstyrrelser for at du kan føle dig bedre tilpas med dig selv.

Det utrygge bånd til dine omsorgsgivere kan gøre, at du søger efter alternative kontakter. Det kan for eksempel være en besættelse af kendte personer, som du gerne vil være som. Det kan føre til at du ser negativt på din krop, træner hele tiden eller er besat af kost og diæt.

  • Perfektionisme

Som utrygt tilknyttet kan du have tendens til perfektionisme. Det gælder også for din krop. Du stræber måske efter at blive tynd eller få perfekt muskulatur. Og du bliver overdrevent selvkritisk. Derfor kan usunde spisemønstre føles som en hjælp til at håndtere din kropstype eller vægt.

Det kan også være at du prøver at opnå andres accept som kommer, når du opnår en eller anden form for perfekthed. Hvis du ikke når dine fysiske mål, kan du føle dig frustreret, og dermed også øge risikoen for  at du udvikler en spiseforstyrrelse.

  • Reduceret evne til at være i nuet

Din utrygge tilknytning kan gøre, at du har svært ved at være i nuet. Du er tit fanget i følelsesmæssige processer, som at bekymre dig eller gruble over alting. De processer trækker dig ud af nuet. Det gør det svært for dig at genkende kropslige følelser af sult og mæthed, hvilket kan føre til overspisning og bulimi.

De utrygge tilknytningsstile og spiseforstyrrelser

Linket mellem tilknytningsteori og spiseforstyrrelser er stærkt. Men alligevel er forbindelsen mellem utrygge tilknytningsstile og bestemte spiseforstyrrelser ikke undersøgt nok. Det meste af forskningen har nemlig været koncentreret om generel utryg tilknytning og spiseforstyrrelse. Der er dog nogle bud på hvordan detaljerne kan være i forhold til de specifikke tilknytningsstile.

Ængstelig tilknytning og spiseforstyrrelse

Som ængstelig har du tendens til at dine følelser kører i højt gear. Du har svært ved at håndtere de intense følelser, og dit negative selvbillede. Du forventer at blive afvist eller efterladt af dine nærmeste, så derfor har du et forhøjet behov for at blive bekræftet. Det behov kan resultere i, at du sætter en urealistisk høj standard for dig selv. Og du sammenligner dig selv med andre hele tiden. Den måde du ser dig selv og andre på gør, at du har en forhøjet risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, og mere alvorlige symptomer. Din følelsesmæssige ”sult” gør dig særlig udsat for overspisning og bulimi.

Undvigende tilknytning og spiseforstyrrelse

Som barn lærte du at lukke ned for din tilknytning til andre, fordi du ikke blev mødt i dine følelsesmæssige behov. Det gør, at du ikke vil være afhængig af andre i voksenlivet, og i det hele taget ikke rigtig stoler på andre. På den måde går du ”væk” fra smertefulde følelser, ved at skabe distance mellem dig selv og andre. På samme måde som én med anoreksi nægter sin fysiske sult. Så din undvigende tilknytning kan forklare den strenge diæt du begiver dig ud i med anoreksi. Din tendens til perfektionisme er også en risiko i den forbindelse.

Desorganiseret tilknytning og spiseforstyrrelse

Som desorganiseret spiller dine uforløste traumer og tab en vigtig rolle i forhold til at udvikle en spiseforstyrrelse. For jo større traumer i dine tidlige år, jo større vil symptomerne på spiseforstyrrelser være. Du kan have en større eller mindre grad af både undvigende og ængstelig tilknytning, så derfor vil dine symptomer ligne de ovenstående. Så en større grad af ængstelighed øger risikoen for overspisning og bulimi. Mens du som mere undvigende mere tenderer til anoreksi.

Spiseforstyrrelse og omsorgsgiverens adfærd

Nogle af de vigtigste pointer fra forskningen viser, at du kan udvikle en spiseforstyrrelse som er forbundet med forvirring omkring dine omsorgsgiveres adfærd. Men også hvordan de håndterer dit behov for uafhængighed i teenageårene. Disse faktorer kan være en risiko for dig:

Forstyrrede forsøg på uafhængighed

Som teenager er det naturligt at du søger uafhængighed fra dine forældre. Derfor prøver du at redefinere din relation, så den passer til dine nye behov. Hvilket ofte er nemmere sagt end gjort. For dit behov for uafhængighed skaber ofte en indre kamp i dig. På den ene side ønsker du kontrol over dit eget liv og ikke mindst frihed. På den anden søger du stadig tryghed og hjælp fra dine forældre. Derfor vil du ofte føle dig stresset og i konflikt med dig selv. Den indre kamp kan løses ved at du og dine omsorgsgivere snakker åbent med hinanden. Men evnen til at snakke sammen hænger meget sammen med den tilknytning og kontakt der er mellem jer. Hvis det er for svært at have snakken, kan det tænkes at du forsøger at løse med dine negative følelser på anden vis. Det kan være at sætte strenge grænser for hvordan du spiser. For på den måde skaber du en følelse af kontrol og uafhængighed.

Mors overførsel af traumer

En undersøgelse af voksne kvinder med spiseforstyrrelser viser, at de alle har ængstelig tilknytningsstil. Kvinderne følte at der var uforløste traumer omkring deres egne mødre. Så hvis din mor bokser med traumer fra hendes barndom, kan det selvsagt gøre det sværere for hende at møde dine emotionelle behov. Eller sagt på en anden måde, kan overførsel af traumer fra én generation til den næste føre til udviklingen af spiseforstyrrelser. På den måde er det vigtigt at se på både dine og din mors traumer for at forstå hvorfor du udviklede en spiseforstyrrelse. Din mor overfører sine egne behov til dig, hvilket kan gøre at du udvikler et selvsyn som bliver set gennem din mors øjne. Det viser sig også, at unge med spiseforstyrrelser har tendens til at se deres forældre som idoler. På den måde kan der opstå en forvirring omkring rollerne mellem mor og barn. Ofte vil det opleves som om rollerne er byttet om, når mor har uforløste traumer. Og dét kan opretholde et usundt forhold til spisning hos dig.

Fars undvigende adfærd

Mange undersøgelser viser at far ofte bliver udeladt fra snakken om spiseforstyrrelser. Men faktisk kan et usikkert bånd mellem dig og din far også gøre dig disponeret for spiseforstyrrelse. Særligt hvis din far har en undvigende tilknytningsstil og føles emotionelt fjern for dig. Det kan også være, at han er kontrollerende eller ikke så opmærksom på dig.

Som barn og ung kan det resultere i at du holder igen med dét, du spiser. Du kan også føle ængstelig omkring mad og bekymre dig uforholdsmæssigt meget om din krop og dit udseende.

Til slut

Hvis du har en spiseforstyrrelse, kan det føles som om du ikke kommer nogen steder i din heling. Når du føler dét, så prøv at fokusere på, hvor langt du allerede er kommet nu. De succeser du allerede har haft, og de kampe du har vundet. For du er langt mere end blot kalorieoptælling, hvad vægten siger, og din tilknytningsstil.

Husk også at der ikke er en magisk kur, der får det hele til at forsvinde om et sekund. Det er små skridt fremad. En god dag, et godt grin af og til, og et spejl der ikke er så vigtigt mere.