A:

Ainsworth, Mary

Amerikansk psykolog og universitetslærer, som anses for en pioneer indenfor tilknytningsteorien. Det var Ainsworth der fandt på The Strange Situation, hvor man for første gang kunne ”måle” hvordan små børn reagerer, når moderen efterlader barnet.

Amygdala (på dansk: Mandelkernen)

Lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Den er en del af det limbiske system og har forbindelser til hypofysen, binyrerne, lugtesansen og til indtagelse af føde og væske.

Anxious-Avoidant trap

Når den ene part I et romantisk forhold er ængsteligt tilknyttet, og den anden er undvigende, vil det ofte føre til, at den ængstelige “jagter” den undvigende. Når den ængstelige kommer for tæt på, i sit ønske om intimitet, vil den undvigende trække sig væk. På den måde vil forholdet være fanget i en ond cirkel.

Autonome nervesystem

Det autonome nervesystem dækker over en gruppe nerver som opretholder de kropslige funktioner, som du ikke selv er bevidst om at udføre. Disse nerver kontrollerer eksempelvis trykket i dine blodkar, dine kirtelfunktioner, såsom sved- og tarmkirtler, hjertefrekvens og din seksuelle opstemthed. Det autonome nervesystem opdeles i:

  • Det sympatiske nervesystem, som gør det muligt for kroppen at reagere hurtigt, når du er under pres eller i fare.
  • Det parasympatiske nervesystem, som får din krop til at slappe af efter faren er overstået, og genoptage funktioner såsom din fordøjelse.
  • Det enteriske nervesystem, som er mave-tarm kanalens eget, separate nervesystem.

B:

Benching

Benching er en måde at komme ud af et forhold på, uden rent faktisk at sige det til dig. Benching minder om ghosting, men forskellen er, at benching indebærer at holde kontakten med den dig, med den hensigt at kunne bruge dig i en periode. Som en slags ”backup”. Udtrykket kommer fra udtrykket ”at blive sat på bænken”.

Bowlby, John

Britisk psykolog, og skaberen af tilknytningsteorien, som kom i spil i 1950’erne.

Breadcrumbing

Når en date, eller anden ny relationkommunikerer gennem sporadisk, ikke-bindende, men gentagende beskeder (eller brødkrummer), som er lige nøjagtigt nok til at holde dig interesseret, men ikke nok til at gøre noget der er bindende eller forpligtende.

D:

Deaktiveringsstrategi

Strategier der er mest er forbundet til den undvigende tilknytningsstil. Formålet med deaktiveringsstrategi er, at finde en vej ud af det forhold du er i, så du kan bekræfte dig selv i, at du ikke er i stand til at være i et forhold.

Typiske strategier kan være at finde fejl på din partner, undgå intim kontakt, undertrykke dine følelser, holde din vrede inde, fantasere om en perfekt partner og meget andet.

Depression

Hvis du har depression, er du nedtrykt og træt og mangler din sædvanlige energi og drivkraft, uden at du nødvendigvis kan pege på en årsag. Livet virker tungt og uoverkommeligt, og du mangler overskud til at klare hverdagen. Du kan have svært ved at koncentrere dig og have svært ved at huske. Tankerne er negative og pessimistiske, og du føler, at du ikke har noget at tilbyde andre. Der er mange forskellige grader af depression. Lige fra tristhed til dyb fortvivlelse. Eller du har måske svært ved at føle noget overhovedet.

Desorganiseret tilknytning

Omkring 5 % af alle har desorganiseret tilknytningsstil. Det er den sjældneste af de 3 utrygge tilknytningsformer. Hvis du har desorganiseret tilknytning vil du være vokset op i barndomshjem der har været kaotiske eller hvor der måske har været overgreb i familien. Dine behov blev tilsidesat og dine nære relationer voldte dig smerte, fysisk og/eller psykisk. Dine forældre var uberegnelige, truende, følelseskaotiske eller måske misbrugere. De traumer dine forældre havde, kan være overført til dig. På grund af kaos, har det som barn været umuligt for dig at skabe system i dit liv, eller at føle nærhed til dine forældre. De har vekslet mellem ”kom her” og ”bliv væk”, hvilket også vil være et mønster du selv tager med ind i dit voksenliv. Der vil være en følelse af grundlæggende utryghed og angst i dig. For dig er kærlighed forbundet med smerte, og derfor vil det være svært for dig at være i et trygt og intimt kærlighedsforhold. Du vil opleves som lunefuld og med kort lunte, og du vil have problemer med at forstå andre mennesker.

E:

Ego

Ego er det selvbillede du opbygger gennem de tidlige barndomsår, og som udvikler sig til din personlighed. Det er den identitet du oplever som dig selv. Ego formes af dine oplevelser gennem livets mange situationer. Og den bliver til et sæt handlemønstre og overbevisninger der hjælper dig til at agere overfor omgivelserne. Med tiden bliver mønstrene mere automatiske og urokkelige, og derfor kan du opfatte det som en trussel, når du kommer ud for nye ting i livet. Så selv om ego beskytter dig, kan det også være en forhindring til at udvikle dit selv.

Empati

Empati er evnen til at forstå og genkende andres følelser. Kan også ses som evnen til at sætte dig i andres sted. Ikke at forveksle med sympati, som er evnen til at dele en følelse med en anden. I empatien føler du dig ind i den anden, i sympatien føler du med den anden.

F:

Frontallap

Frontallappen kaldes også for pandelappen. Det er et område der sidder forrest i hver hjernehalvdel. Den indeholder blandt andet flest af de dopamin-sensitive neuroner i hjernebarken. Dopamin forbindes mest med belønning, opmærksomhed, korttidshukommelse, planlægning og motivation.

Følelsesmæssig umodenhed

Voksne der er følelsesmæssigt umodne, forholder sig til dig som barn, som om du er forælderen. Og forventer at du giver dem opmærksomhed og bekræftelse. De forventer også, at du er deres fortrolige, også hvad angår voksne emner. Eksempelvis kan de diskutere parforholdsproblemer med dig når du er barn.

G:

Gaslighting

Er en raffineret metode til at manipulere med dig. Formålet er er skabe tvivl i dig om din egen dømmekraft, din mavefornemmelse, intuition og din virkelighedsfornemmelse. Det er noget der foregår næsten uden du lægger mærke til det. Ordet stammer fra filmen ”Gaslight” fra 1944, med Ingrid Bergman, der manipuleres til at tro hun er ved at blive sindssyg.

Ghosting

Ghosting er, når en date eller en flirt pludselig forsvinder og afbryder kontakten med dig. Nogle gange stopper personen med at svare, andre gange bliver du også blokeret på sociale medier. Så du står tilbage uden at ane hvorfor du bliver ghostet. Ghosting forbindes ofte med dating verdenen og den udbredte brug-og-smid-væk kultur på nettet. Der kan være mange grunde til at en person ghoster dig. Det kan være, at vedkommende ikke orker en konfrontation. Det kan også være at vedkommende tror at han/hun ikke sårer dig, ved ikke at svare. Eller et forsøg på at komme ud af en akavet situation.

Girafsprog

Metode udviklet af den amerikanske psykolog Marshall B. Rosenberg. Metoden sætter fokus på sprog og kommunikation i forbindelse med konflikter. Princippet er, at du i en samtale bliver på egen banehalvdel og giver udtryk for dine egne behov. Du holder dig til sagen og lytter til din modpart med empati.

H:

Hyperarousal

Hjernens vågenhedsniveau bliver også kaldt for arousal, og er et udtryk for hvor klar hjernen er på at modtage sanseindtryk. Ved for højt vågenhedsniveau oplever du hyperarousal. Du er årvågen, anspændt, på vagt, aggressiv og ude i en følelsesstorm.

Hypoarousal

Ved for lavt vågenhedsniveau kommer du til at virke sløv, følelsesflad og med lav muskelspænding. Det er det modsatte af hyperarousal.

Hypofyse

Hypofysen er en kirtel i hjernen på størrelse med en ært. Den befinder sig linde bag øjnene på undersiden af hjernen, og er kroppens kraftcentral for hormonproduktion. Hypofysen består af to dele: Forlappen og baglappen. Forlappen producerer seks hormoner der blandt andet styrer vækst, mælkeproduktion og hormoner i testikler og æggestokke. Baglappen producerer blandt andet oxytocin, der også er kendt som kærlighedshormonet.

Hypothalamus

Er en samling af nerver der ligger i den forreste del af mellemhjernen. Den styrer en række autonome funktioner i kroppen, og har indflydelse på dine følelser og regulerer frigivelsen af livsvigtige hormoner.

I:

Indlejring

Indlejring er, når dine personlige grænser i familien er blevet udvisket. Det er eksempelvis din mors overdrevne bekymring for dig, som fører til at du mister evnen til at udvikle dig som din egen person. Og du mister evnen til at tage beslutninger selv. En anden form af indlejring er, når der foregår en overdreven binding mellem generationerne, hvis du for eksempel bliver surrogat ægtefælle for dine forældre. Det vil sige, også være involveret i problemer i deres parforhold.

Indre barn

Er når du forestiller dig at du møder dig selv som barn, og måske er i dialog med dit indre barn, eller bare er i selskab med det. Indre barn kan bruges til din helingsprocessen omkring dine tilknytningsmønstre.

K:

Kærlighedssprog

De 5 kærlighedssprog er udviklet af den amerikanske parterapeut Gary Chapman. Ideen er, at du har behov for at få tanket din ”kærlighedsbeholder” op. Og at konflikter i parforholdet bedre kan løses, hvis parternes respektive ”beholdere” er fyldt op. Du og din partner udtrykker sandsynligvis kærlighed på forskellige måder, så derfor kan det være gavnligt at kende din partners kærlighedssprog. Det skal siges, at konceptet ikke er videnskabeligt accepteret, ikke endnu i hvert fald. Ifølge Chapman er de 5 kærlighedssprog:

  1. Det vil sige små og store tjenester i løbet af dagen fra din partner.
  2. Anerkendende ord. Her sætter du stor pris på opmuntrende og kærlige ord.
  3. Fysisk berøring. Berøring er for dig en synlig kærlighedserklæring.
  4. Modtage gaver. Det er ikke gavens værdi, men tanken bag den, der er vigtig for dig.
  5. Tid sammen. Kvalitetstid hvor du får opmærksomhed og nærvær fra din partner.

L:

Love bombing

Love bombing er, når du bliver overøst af kærlighed af din date, eller nye kæreste. Det kan være vedkommende siger, at han/hun vil giftes og få børn indenfor den første måned eller to. Du får hele tiden opmærksomhed, i hvert fald indtil vedkommende føler han/hun har fået godt fat i dig. Derefter bliver vedkommende nærig, jaloux og udnytter din kærlighed. Du bliver devalueret og manipuleret af en dygtig løgner. Måske er der også en form for misbrug indblandet i love bomberens personlighed. Forholdet kan endda blive farligt, med både psykisk og fysisk vold.

M:

Medafhængighed

Når du binder dig så tæt til en anden person at det bliver usundt for dig, kan der være tale om medafhængighed. Det kan også være, at din partner har et misbrug, som du bliver medafhængig af, forstået på den måde at du ønsker at ”redde” vedkommende. Det er svært for dig at løsrive dit eget liv fra den andens, og du føler det er dit ansvar at sørge for din partners lykke.

Mørk empat

En mørk empat er god til at fornemme hvad du føler, men har sine egne dunkle formål i forhold til at manipulere dig. I første omgang får de dig til at slappe af, for at komme ind på livet af dig. For derefter at udnytte dig til at fremme deres eget mål. Mørke empater har ofte en ond humor, og er gode til at få dig til at føle skyld.

N:

Narcissisme

Narkissos var en ung og smuk græsk helt som afviste nymfen Echo’s tilnærmelser. Som straf blev han dømt til at forelske sig i sit eget spejlbillede. Da han var ude af stand til at realisere sin kærlighed, visnede han væk og blev forvandlet til blomsten Narcissen. Inden for psykologien er narcissisme en personlighedsforstyrrelse, som aer præget af selvkærlighed udadtil, men tomhed og ringe selvværd indadtil. Narcissister fremstår ofte arrogante, og har et stort behov for at være centrum og blive beundret af andre. Status, penge og titler betyder meget for dem.

Norephedrin

Norephedrin kaldes også for Noradrenalin, og er et stresshormon som er relateret til din krops kamp-eller-flugt respons. Hormonet spiller også en fremtrædende rolle i til depression og fokus.

O:

Oxytocin

Kaldes også for Kærlighedshormonet, fordi det kan udskilles når du bliver krammet, kysset eller har sex. Når det frigives får du en følelse af lykke og velvære, og er på den måde medvirkende til at du kan knytte tætte bånd til en anden. Kvinder har højere koncentration af oxytocin i kroppen, og spiller en vigtig rolle i forbindelse med amning og fødsel. Oxytocin udskilles fra hypofysen.

P:

Parasympatisk nervesystem

Det ene af to nervesystemer, der tilsammen udgør det autonome nervesystem. Det parasympatiske nervesystem er vigtig for de reaktioner der foregår mens du er i hvile og genopbygger din krop. Det sænker hjerteaktiviteten, pulsen og blodtrykket og fremmer mavetarmkanalens fordøjelse. Det har også en styrende rolle i forhold til forplantning.

People pleasing

Er når du hele tiden forsøger at gøre andre tilpas, men overser dine egne behov. Et andet ord for people pleasing  er behagesyge.

R:

Red flags

Red flags er de advarselssignaler din date eller kæreste udsender, og som du nogle gange måske overser, fordi du kun ønsker at se personens gode sider.

Reparenting

Eller at ”blive din egen bedste forælder igen”, er en lidt kontroversiel form for psykoterapi. I forhold til heling af tilknytningsmønstre, betyder det, at d u går ind i rollen som din egen bedste forælder. En forælder der gør de ting de skulle have gjort, men som de ikke gjorde, i din barndom.

S:

Still face eksperimentet

Tankevækkende eksperiment der blev udtænkt af den amerikanske udviklingspsykolog Edward Tronick i 1970’erne. Det går ud på at filme hvad der sker, i forhold til en mor og kontakten mellem hende og hendes baby. Først leger og interagerer moderen normalt med sin baby, men på et tidspunkt skal hun stoppe det og ikke gøre noget eller reagere på babyen. Der sker nu en række ting med babyen, lige fra ”hvad sker der?”, til frustration over moderens manglende interaktion. Det er nemt at forstille sig, at hvis du har manglet en respons fra dine forældre i barndommen, så vil du lære at trække dig væk, både fysisk og emotionelt fra en romantisk partner.

Strange Situation

Mary Ainsworths berømte eksperiment, udviklet i 1960’erne, der går ud på at bedømme om et barn har et trygt eller utrygt tilknytningsmønster. Helt præcist sker disse ting i eksperimentet:

  • En forælder og et barn kommer ind i forsøgslokalet, de er alene i rummet. Forælderen deltager ikke mens barnet undersøger rummet. En fremmed introduceres i rummet, som taler med forælderen, og nærmer sig barnet. Forælderen forlader lokalet.
  • Første separationsepisode: Den fremmede persons adfærd er rettet mod barnet.
  • Første genforeningsepisode: Forælderen kommer ind igen, hilser og trøster om nødvendigt barnet, og forlader så lokalet igen.
  • Anden separationsfase: Barnet er alene. Den fremmede person kommer ind i lokalet igen og retter sin adfærd mod barnet.
  • Anden genforeningsepisode: Forælderen kommer ind i rummet igen, hilser barnet og tager det op. Den fremmede forlader lokalet.

Der er to aspekter der observeres under eksperimentet. Der kigges på hvor undersøgende barnet er, og hvordan barnet reagerer på episoderne med separation og genforening. På den baggrund kan barnets tilknytningsmønster kategoriseres som enten trygt eller utrygt.

Sympatisk nervesystem

De parasympatiske og sympatiske nervesystemer udgør tilsammen det autonome nervesystem. Det sympatiske nervesystem styrer binyrebarken og regulerer blandt andet dine reaktioner på vrede og frygt. Det gør med andre ord din krop kampklar. Hjerteaktiviteten øges, pulsen stiger og blodet pumper til musklerne, hvilket får dit blodsukker til at stige og udvider luftveje og pupiller.

Særlig sensitivitet

Begrebet særligt sensitiv er første gang benyttet af den amerikanske forsker og psykolog Elaine Aron. Det er et nedarvet personlighedstræk der gør, at du bemærker nuancer omkring dig, som andre ikke lægger mærke til. Det gælder for eksempel lyde, synsindtryk, fysiske fornemmelser og smerter. Ikke fordi sanserne er mere skarpe, men fordi din hjerne bearbejder informationerne fra omgivelserne, så de opleves som mere intense for dig. Derfor kan det nemt komme til overstimulering, for eksempel hvis du er i en større social sammenkomst, eller shopper i myldretiden i en overfyldt forretning. Resultatet er, at du bliver udmattet eller føler stærkt ubehag.

T:

Tolerancevindue

Tolerancevinduet er, når din krop er i en balanceret tilstand mellem hypersarousal og hypoarousal. Når du er i denne tilstand har du god adgang til både din fornuft og dine følelser.

Traumer

Traumer forbindes for det meste med større begivenheder i dit liv, som har påvirket dig i så høj grad at du har fået et traume. Det kan være en krig, seksuelle overgreb eller måske et trafikuheld. Under alle omstændigheder en begivenhed som har ændret din personlighed som gør, at det er svært for dig at fungere som du gjorde før den traumatiske oplevelse skete. Nogle udvikler eksempelvis PTSD, altså Post Traumatisk Stress. Disse oplevelser kan man kalde for store T.

Men der er også en anden form for traumer, som kaldes for lille t. Det er de traumer som er udviklet over tid i din barndom. Det kan være at forældrene ikke var emotionelt til stede, eller at dit barndomshjem var mere eller mindre kaotisk. Altså en masse små traumatiske oplevelser, som tilsammen vokser til et større traume når du vokser op. Både store T og lille t er ikke nødvendigvis knyttet til barndommen, begge dele kan ske hele livet igennem.

Trigger

En trigger er typisk en situation der ubevidst udløser gamle reaktionsmønstre i dig. Når du bliver trigget, vil du reagere med de reaktionsmønstre som hører til din tilknytningsform. Det kan være en situation der ligner noget du har oplevet før, og som virkede ubehageligt eller skræmmende på dig. Når du er blevet trigget, vil det også være sværere for dig at tackle konflikter, for eksempel i dit parforhold.

Tryg tilknytning

Når du altid som barn har kunnet søge tryghed og emotionel kontakt hos dine forældre, vil du som voksen have en tryg tilknytningsstil. Du stoler generelt på dine omgivelser, er god til at håndtere konflikter, og kan sige fra, når det er nødvendigt. Du vil også føle dig tryg i at udforske dine omgivelser og knytte nye tætte bånd.

U:

Ulvesprog

Ulvesprog er det modsatte af girafsprog. Når du taler ulvesprog, vurderer og anklager du den anden i en konflikt, du hører det du vil høre, og har svært ved at holde dig til sagen.

Undvigende tilknytning

Som barn har du været meget overladt til dig selv. Dine forældre var ikke til stede på et emotionelt plan. Derfor føler du dig afvist, ignoreret og ikke værd at elske. Og du lærer at klare alting selv, fordi der ikke er en omsorgsperson at få kontakt med. Billedet af dig selv tager du med dit voksenliv, hvor intime forhold kan føles skræmmende for dig, og du trækker dig væk, når forholdet bliver for tæt.

V:

Vagusnerve

Vagus betyder ”den vandrende”, og er kroppens længste og mest forgrenede nerve. Næsten alle organer bliver påvirket af Vagusnerven. En del af Vagusnerven hjælper med at foretage skiftende kommunikation til omverdenen, til at signalere via ansigtsudtryk og stemmebrug, og til at involvere dig socialt. Din spise og drikkeadfærd styres også af Vagusnerven, og er vigtig i forhold til dine følelsesmæssige stemninger.

Æ:

Ængstelig tilknytning

Når din barndom har været præget af uforudsigelighed hos forældrene, har du stor risiko for at tage en ængstelig tilknytning med til dit voksenliv. Som barn er du usikker på, om du får kærlighed dén dag, eller om du bliver afvist. Du mister også tilliden til både til dine forældre og dig selv. Du bliver mere vagtsom, for hvis der sker noget med forældrene, skal du være klar til at overtage. Som voksen i parforhold vil du have meget behov for at blive bekræftet og anerkendt, uden at du rigtig kan tage det ind. Når du kommer ud for situationer du ikke kan kontrollere, kan du reagere meget voldsomt følelsesmæssigt.