Hvad er ensomhed?
Ensomhed følelsen af, at du ikke kan have nære relationer til andre som er tilfredsstillende. Derfor vil det være ubehageligt for dig når du ikke er i stand til at opnå en nær relation, for eksempel en partner eller ven.
Følelsen vil tit blive fulgt af en fornemmelse af at være uønsket. At du ikke at kan elskes eller at du er værdiløs. Hvis følelsen fortsætter i længere tid, kan den udvikle sig til et decideret træk i din personlighed. Det kan føre til mere alvorlige tilstande som følelser af mindreværd, stress, depression, selvmordstanker eller andre psykiske lidelser.
Følelser af ensomhed kan forekomme på alle tidspunkter i livet, men det mest sandsynlige er, at den udvikler sig i forbindelse med din ungdom. For netop den periode er meget vigtig for den person du bliver senere hen. Så en udtalt ensomhedsfølelse i ungdommen kan vare ved resten af livet. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom på de ting der påvirker dig i her.
Ensomhed kan være forudbestemt
Nogle træk som relaterer til ensomhed udvikles fra du bliver født. Det kan være, at du i din tidligste barndom havde tendens til at være genert, bange eller humørsyg. De træk kan blive en hindring i forhold til at skabe tætte relationer senere i livet. Det er fordi det så bliver svært for dig at tage initiativ til at opsøge andre mennesker til et tæt forhold.
Hjernen og dens forbindelser er nemlig bygget op i tæt sammenhæng med dine personlighedstræk. Så du kan være forudbestemt til at have bestemte træk. Og på den måde være disponeret for at føle dig ensom.
Hjerne og ensomhed
Centret for følelser ligger i en lille del af hjernen som hedder amygdala. Hvis du er genert anlagt, er kredsløbene i din hjerne bygget sådan at din amygdala nemt bliver ophidset. Når det sker, bliver du mere tilbøjelig til at føle frygt. Og du vil føle ubehag i situationer du ikke er vant til. Hvis du er sky, har du et kronisk højt niveau af norephedrin, som er en såkaldt neurotransmitter i din hjerne. Norephedrin og andre kemikalier aktiverer amygdala, og det fører til (alt for) meget ophidselse hos dig. Så for at undgå mere ophidselse end du kan håndtere, begynder du at holde dig væk fra sociale situationer. Hvilket i sidste ende fører til, at du kommer til at føle dig ensom.
Det samme sker hvis du ofte er humørsyg. Her er der en større aktivitet i hjernens højre frontallap. Når det område er aktiveret, føler du dig negativ og i dårligt humør. Du bliver nemt forvirret over dine udfordringer og er generelt mistænksom overfor andre.
Hvis du har hang til depression, er der tendens til mindre aktivitet i hjernens venstre frontallap. Men mere i den højre frontallap end ikke-deprimerede. Kemisk skyldes depression en mindre mængde serotonin, som også skabes i hjernen. Negativiteten og det dårlige humør gør, at du vil have svært ved at opretholde gode relationer, hvilket kan føre til følelser af ensomhed.
Selv om hjernemønstrene er til stede fra fødslen, betyder det ikke at de bliver ved med at være der. Med en sund opvækst og de rette omstændigheder, kan tingene ændre sig. For eksempel kan du som et sky barn og med den rette omsorg, sagtens vokse op til at blive en selvsikker person som voksen.
Ensomhed og tilknytning
Ud over forbindelserne i hjernen er dine forældres omsorg i barndommen en vigtig brik i puslespillet. Din barndom har nemlig stor betydning for, hvilken tilknytningsstil du har med ind i dit voksne liv. Tilknytningsstilen har også betydning for hvordan ensomhed er en del af dit liv.
Tilknytning er et stærkt følelsesmæssigt bånd til vigtige personer i dit liv, typisk din mor og/eller far. Men det kan også være andre omsorgspersoner som f.eks. bedsteforældre eller plejeforældre. Som barn er disse personer lig med tilknytning for dig.
Omkring halvdelen af alle børn udvikler en tryg tilknytning, mens den anden halvdel fordeler sig på tre typer utryg tilknytning. Her kan du have træk fra ængstelig, undvigende eller desorganiseret tilknytning i forskellig grad.
Tilknytningsstilene
Den trygge tilknytning opstår, når forældrene er til stede for dig som barn og reagerer på dine behov. Så du vil føle dig set og hørt, og ikke mindst at du altid har en sikker base i nærheden.
Den ængstelige tilknytning bliver udviklet når dine forældre kun nogle gange reagerer på dine behov. Det gør at du som barn bliver ekstra opmærksom på ting der truer dig. Og du føler dig ængstelig og måske også vred.
Den undvigende tilknytning dannes når dine forældre ikke reagerer på dine emotionelle behov. Her lærer du som barn at tage afstand fra din omsorgsgiver og undertrykker dine følelser og at vise sårbarhed overfor andre.
Den desorganiserede tilknytning opstår når din opvækst er kaotisk og hvor du ikke kan tage noget for givet. Det er svært for dig at finde ro i dig selv, og du har tendens til at reagere uberegneligt når du er i selskab med andre.
Ind i voksenlivet
Tilknytningen fra barndommen bestemmer dine reaktionsmønstre som voksen, men også hvordan du oplever ensomhed. Hvis du har en tryg tilknytning, er det naturligt for dig at søge tæthed, og du er generelt venlig og socialt anlagt. Med undvigende tilknytningsstil, er du derimod nervøs for at søge nærhed, og vil helst undgå at nogen kommer for tæt på. Det er din måde at undgå at blive afvist på, når du holder dig på afstand af andre. Men dermed vil dit uopfyldte behov for tæthed faktisk forstærke følelsen af ensomhed.
Hvis du har desorganiseret tilknytning, føler du dig stresset når du er sammen med andre og forventer tit det værste fra dem. Det fører til ensomhed, fordi dine følelsesmæssige behov ikke bliver opfyldt.
Eller sagt på en anden måde, så har undvigende og desorganiserede generelt større tendens til at føle sig ensomme end andre mønstre.
Syn på dig selv som voksen
Tilknytningsstilene bestemmer fire mønstre for hvordan du ser på dig selv når du er voksen. De er delt op i to dimensioner. Positivt og negativt syn på dig selv, og positivt og negativt syn på andre.
- Positivt syn på dig selv
Her formoder du, at andre vil reagere positivt på dig, og du har en forventning om at være vellidt. På den måde har du gode relationer til andre.
- Negativt syn på dig selv
Du formoder på forhånd, at dine omgivelser vil afvise dig, hvilket får dig til at føle dig utryg i sociale relationer. Så du har tendens til at undgå andre.
- Positivt syn på andre
Her forventer du at andre vil være der for dig og støtte dig. Du vil gerne opsøge tætte relationer.
- Negativt syn på andre
Du regner med at andre ikke vil være der for dig eller hjælpe dig på nogen måde. Her vil du undgå andre og dermed føle dig mere ensom.
Grundlæggende ængstelighed
Barndommens erfaringer spiller en stor rolle i forhold til at føle dig ensom senere i livet. En teori om ensomhed er foreslået af psykoanalytiker og personlighedspsykolog Karen Horney. Teorien foreslår, at du som barn naturligt oplever at føle dig ængstelig, hjælpeløs og sårbar. Hvis du ikke har den rette guide i opvæksten til at håndtere trusler fra omverdenen, vil det udvikle sig til en grundlæggende ængstelighed i dig.
Ifølge Horney, vil en grundlæggende ængstelighed få dig til at føle dig isoleret og hjælpeløs i en potentielt fjendtlig verden. Din usikkerhed er afhængig af mange faktorer som påvirker dig i større eller mindre grad. Det kan for eksempel være:
- Indirekte dominans
- Ligegyldighed
- Uforudsigelig adfærd
- Mangel på respekt for dine behov
- Mangel på ordentlig hjælp
- Nedsættende attituder
- For meget eller lidt anerkendelse
- Mangel på pålidelig varme
- At blive nødt til at vælge side i et forældreskænderi
- For meget eller lidt ansvar
- Overbeskyttelse
- Isolation fra andre børn
- Uretfærdighed
- Diskrimination
- Brudte løfter
- Fjendtlig atmosfære
3 måder at løse dine behov på
Den grundlæggende ængstelighed du føler som barn er også startskuddet til din ensomhed. Den gør nemlig, at du får sværere og sværere ved at stole på andre, og dermed også får problemer med at udvikle tilfredsstillende relationer. Horney foreslår at løse dine behov på 3 måder:
- At bevæge dig hen imod andre.
Det kaldes også for den eftergivende eller selvudslettende løsning. På den måde forsøger du at bearbejde din usikkerhed med tanken: ”Hvis jeg er elsket, vil det ikke gøre ondt.”
- At bevæge dig væk fra andre.
Med den tilbagetrukne eller resignerende løsning forsøger du at løse dine behov med: ”Hvis jeg trækker mig væk, vil det ikke gøre ondt.”
- At bevæge dig ind foran andre.
Kaldes også for den aggressive eller ekspansive løsning. Her er dit argument: ”Hvis jeg har magten, kan jeg ikke blive såret.”
For at få løst op for din grundlæggende ængstelighed, er det nødvendigt at integrere alle 3 løsninger. På grund af din ængstelighed, har du tendens til kun at fokusere på den ene af løsningerne. Men det løser ikke noget. Det vil snarere forstærke din følelse af ensomhed.
Fra barndom til ungdom
Ensomhed kan også have rod i den sårbare overgang fra barndom til ungdom. I den sene fase af barndommen begynder du at søge relationer udenfor familien. I den fase har du høje forventninger til intimitet, følelsesmæssig kontakt, tillid og støtte. Nogle gange er dine forventninger urealistisk høje.
Selv hvis forventningerne ikke er for høje, kan de måske stadig ikke opfyldes, på grund af andre omstændigheder. Hvilket kan føles som et nederlag for dig. Derfor er fasen lige efter et tilbageslag meget vigtig, og ikke mindst sårbar. Hvis du ikke er i stand til at håndtere dine nederlag, er der nemlig stor sandsynlighed for at du vil føle dig mere ensom. Ensomheden vil føles selvforstærkende og svær at komme ud af.
Få øje på ensomheden så tidligt som muligt
Sammenfattende kan man sige at dét, der bestemmer hvordan din ensomhed kommer i spil, kan være flere ting. Det kan være hvordan din hjerne bliver formet i barndommen. Det kan være hvordan din tilknytningsstil bliver udviklet. Eller hvordan du interagerer med andre og hvordan du håndterer din grundlæggende ængstelighed. Men også hvordan du kommer gennem den svære overgang fra barndom til ungdom.
De største grunde til ensomhed stammer fra din barndom. Hjernens påvirkninger, og ikke mindst omgivelserne, former hvordan du oplever ensomhed lige fra begyndelsen af dit liv. Derfor er det vigtigt at opdage tegnene på ensomhed så hurtigt som muligt, så de ikke vokser sig større senere. Personerne tættest på dig er vigtige i den sammenhæng, det kan være dine forældre, lærere eller måske gode venner.
Ensomhed er udbredt
Ensomhed er meget mere udbredt end de fleste tror. Smerten ved at føle ensomhed er stor. Derfor bør ensomhed være noget der skal tages alvorligt, og ikke bare ses som noget der forsvinder hen ad vejen. Det kan være svært at bearbejde din ensomhed, for det er netop dén, der gør det svært at opsøge andre for at få hjælp.
Du er født som et socialt væsen, så følelser af ensomhed kan være lammende for dig, og mange gange også selvforstærkende. Du føler at der mangler noget i dit liv og at du er isoleret.
Men tænk godt over det. Er du objektivt set ensom? Er der ikke altid nogen, du kan få hjælp fra, hvis du ville? Og er der ikke noget du kan gøre for at føle dig mindre ensom? Det kunne for eksempel være at få et kæledyr eller opsøge venner og/eller kærester på nettet. Eller at opsøge andre på aftenskoler, frivilligt arbejde eller andet, hvor du kan møde andre.