Dit indre barn
Det er nok de færreste der går igennem barndommen helt uden mén. Det har stor betydning for dig, hvordan du bevæger dig fra barndommen, ungdommen og ind i dit voksne liv. Du vil sandsynligvis komme ud for mange ting, der kan opfattes som krænkende og sårene på dig. Og de ting er med til at bestemme hvordan du ser og mærker verden. For hen ad vejen har du måske mistet kontakten med det barn du var, som blev overset eller misforstået. Men du kan vælge at optage kontakten med dit indre barn igen. For på den måde kan du selv skabe en ny historie som kan hjælpe dig hvor du er lige nu.
Det kan være at dine følelsesmæssige behov ikke blev set eller hørt, da du var barn. Eller du er måske blevet misbrugt i en eller anden forstand, fysisk eller emotionelt. Selv om det måske ikke føles sådan, kan mange små krænkelser nemlig med tiden blive traumatiske for dig.
Det betyder at du nu står her som voksen, efterladt med en masse følelser af ikke at være tilstrækkelig. Du føler måske at du ikke kan stole på dine omgivelser, eller kan indgå i nære relationer? Der kan også være stærke følelser af ensomhed, skam eller angst involveret, på grund af din barndom.
Hvordan du reagerer som voksen
Der er stor forskel på, hvordan man reagerer på sin barndom. For nogle vil det være et naturligt led i processen mod voksenlivet. For andre vil det være en usund klods om benet. Hvis det sidste er tilfældet, kan du sikkert genkende nogle af disse følelser, som hæmmer dig i voksenlivet:
- Du føler dig uønsket, og at du ikke passer ind i livet.
- Du skyder skylden på dig selv, når tingene ikke går som planlagt.
- Du har svært ved at sætte grænser, og siger altid ja selv om du mener nej.
- Du har tendens til at føle dig trist til mode, være depressiv eller føle dig vred uden grund.
- Du føler at du hele tiden skal være den stærke eller perfekte.
- Du tør ikke vise hvem du egentlig er, fordi du skammer dig.
- Du føler ikke at du er ”god nok”, og ligger under for andres forventninger og ønsker.
- Du mærker stærke følelser af ensomhed, stress eller udbrændthed.
- Du føler ikke du er værd at elske eller at du ikke er tiltrækkende for andre.
Hvis du kan genkende disse følelser, er det så meget vigtigere at få kontakt med, og heale dit indre barn. For det er jo følelser der har fulgt dig hele livet, og som det vil være en befrielse at kunne slippe fri. På den måde kan du gøre dig selv hel igen.
Hvad betyder det at hele dit indre barn?
At hele dit indre barn betyder, at du får kontakt til det barn der blev efterladt for længe siden, alene med sine sår. En kontakt hvor du elsker og omfavner barnet som en omsorgsfuld voksen. På den måde kan dit indre barn føle sig værdsat igen og det samme kan du som voksen. For kontakten med det indre barn betyder ofte, at du får farverne og lysten tilbage i dit liv. Og ikke mindst lysten til at lege igen. Til at leve livet fuldt. Og til at have selvtillid og glæde ved livet.
Du har nok prøvet at reagere barnligt eller uhensigtsmæssigt når du er blevet kritiseret, eller været i konflikt? Hvis dine følelser og behov bliver undertrykt som barn, vokser du op med et såret barn indeni. Og hvis du ikke tager vare på det, kan det forgifte dit liv. Det kan det fordi de mønstre du lærte at reagere med som barn, vil fortsætte i voksenlivet.
Der kan være forskellige måder du kan have et mønster med i dit voksne liv. Det kan være du har en følelse af ensomhed, eller at du ikke føler dig noget værd. Måske ser du dig selv som offer eller føler dig generelt bare vred på verden. Du kan søge trøst i alkohol, stoffer eller konstant underholdning. Du kan blive arbejdsnarkoman, eller være dén, der hele tiden forsøger at ”redde” andre, uden at tage vare på dine egen behov.
Få kontakt med dit indre barn
Af disse grunde er det vigtigt at få kontakt med dit indre barn. Både for at mærke barnets følelser, men også at få dem bearbejdet som voksen. På den måde bliver det også muligt at tilgive de personer der var involveret. Men ikke mindst tilgive dig selv. For som barn handlede du jo på den bedste måde du kunne i de situationer der opstod.
Når du møder, og tager vare på dit indre barn, vil du opleve mange positive ændringer i dit liv. Du vil føle dig mere værd og acceptere dig selv som du nu er. Du vil blive langt mere bevidst om de mønstre du har med fra barndommen. Med tiden vil du også lære at reagere sundt på dine relationer. Så vil du kunne smide offerrollen fra dig, og i stedet for, tage ansvar for dit eget liv. På den måde får du mere overskud, både fysisk og psykisk. Og verden vil åbne sig for dig på en helt ny måde.
Hvordan kan du få kontakt til dit indre barn?
At få kontakt til dit indre barn, kan du gøre på følgende måde:
- Tænk på et bestemt problem som fylder meget for dig lige nu.
- Prøv at tænke på, hvornår dine følelser omkring problemet opstod første gang.
- Forestil dig selv i den alder, hvor du første gang oplevede følelserne.
- Spørg dig selv: Hvordan var det at være mig på det tidspunkt?
- Hvad havde jeg brug for?
- Hvad ville jeg ønske, at en voksen havde sagt til mig i situationen?
- Forestil dig nu, at du som voksen fortæller dit indre barn hvad det har brug for at høre.
Jeg bruger selv også en anden måde at få kontakt til mit indre barn. Det er en mere tilfældig måde, hvor jeg lader barnet komme til mig af sig selv. Ofte sker det når jeg går en tur ved vandet, som er mit foretrukne ”sikre” sted. Det kan være et andet sted for dig. Ofte laver vi ting sammen som barn og voksen, for eksempel samler skaller eller bygger sandslot sammen. Så her er det følelsen af nærvær mellem mit indre barn og mit voksne jeg som gør, at min person føles hel igen.
En tur ved vandet
Billederne herunder lavede jeg efter en tur ved vandet. Det var en smuk sommerdag, og jeg havde gået en lang tur, og sad nu i sandet. Her mærkede jeg en tæt kontakt til mit indre barn. Og jeg forestillede mig nogle forskellige situationer hvor vi var sammen. Tegningerne herunder lavede jeg da jeg kom hjem den dag. Så det er også noget du kan gøre: At tegne eller skrive om dit møde med dit indre barn.
Jeg så at vi løb ved vandet sammen, nød samværet og råbte højt i vandkanten.
Derefter sad vi i sandet og snakkede om tilgivelse.
Barnet dækkede mig til med sand, og jeg rejste mig og kastede symbolsk byrden af mig.
Læg en kommentar