Hvis du har forældre som er følelsesmæssigt umodne, vil du sandsynligvis sidde med en følelse af, ikke helt at være dig selv når I er sammen. Udfordringen er nemlig at din indre verden betyder meget mindre for dine forældre, end deres egen verden gør. Og deres verden handler næsten altid om ydre ting, fordi det er for svært for dem at forholde sig til det indre.

Din indre verden og følelsesmæssigt umodne forældre

Det kan være, at du har valgt at afbryde kontakten til dine forældre. Men hvis du gerne vil have kontakt med dem, er der nogle ting du kan gøre for at beskytte din indre verden. Det betyder også at du skal ændre på de mønstre du har lært siden barndommen. For dét du har lært, er at begrænse dig selv, for at tingene skal gå så glat som muligt når I er sammen i familien. Du føler i det hele taget, at du altid skal lægge låg på dig selv og føler dig sikkert også nervøs i selskab med dine forældre?

Dét, du føler dig nervøs over er at udtrykke dig selv. For dine forældre er hurtige til at dømme eller gøre grin med andres indre verden. Følelsesmæssigt umodne forældre forstår nemlig ikke denne del af andre, og ser på følelser som en trussel. Eller som noget der ikke er vigtigt. De forventer at du er enig med dem om alt, og opfatter det som respektløst hvis du har en anden mening.

Når du gennem hele livet har lært at din mening ikke betyder noget, er din selvbevidsthed blevet undermineret. Du skammer dig måske nærmest over at have en indre verden?

Men din indre verden er fantastisk vigtig, det gælder ikke mindst retten til at udtrykke den. Også i selskab med dine forældre.

Der er 5 vigtige gaver du får fra din indre verden:

  • Din indre stabilitet og modstandskraft

Din indre verden udvikles fra barndommen i forudsigelige trin, nøjagtig som din krop. Du starter med at være uudviklet, og bliver siden hen en mere og mere kompleks og dynamisk person. Hvis alt går som det skal vokser du op til at blive en stabil person, hvor de forskellige dele af dig vekselvirker sømløst med hinanden. Det vil sige dine tanker, følelser og din krop. Du bliver kort sagt stabil og modstandsdygtig. Du lærer at tilpasse dig forskellige situationer i livet, og du lærer ikke mindst dig selv og dine følelser at kende. Du bliver selvbevidst, det vil sige modsætningen til at være følelsesmæssigt umoden, hvor man vil se verden på en sort-hvid måde. Som følelsesmæssigt umoden vil personligheden ikke være udviklet nok til at være hverken stabil, modstandsdygtig eller selvbevidst.

  • Din følelse af at være hel og at tro på dig selv

Når du kender dine egne tanker og er i god kontakt med din indre verden, får du en følelse af helhed. I forlængelse af dét, føler du dig også mere sikker. Du udstråler værdighed og integritet og er god til at håndtere stress og uenigheder. Du har tillid til at dine tanker og følelser har mening, og at du kan stole på dine instinkter.

  • Din evne til intime relationer med andre

Følelsesmæssig selvbevidsthed tillader dig at være i intime relationer med andre. Eller sagt på en anden måde: Jo mere du kender dig selv, jo mere kan du føle andre. Virkelig intimitet er at dele hinandens indre erfaringer. Hvis ikke denne del er til stede, er der mere tale om to mennesker der følger deres egne impulser og behov, uden at sætte sig dybere ind i den anden. Selvbevidsthed hjælper dig med at vælge de mennesker der har en ægte betydning for dig.

  • Din evne til at beskytte dig selv

At fornemme fare og utroværdighed i omgivelserne afhænger meget af, hvor god du er til at lytte til din mavefornemmelse. For at opdage trusler skal du være bevidst om, hvad du føler i forhold til de ting der sker i din omverden. Dine instinkter en nemlig afgørende for din sikkerhed.

  • Din bevidsthed om målet med dit liv

Hvis du har en god forbindelse til dit indre liv, er det tydeligt hvad der er vigtigt for dig og bestemmer på den måde formålet med dit liv. Hvis du ikke har kontakte til dit indre liv, er du mere afhængig af hvad dine omgivelser mener du skal være.

Kontakten til din indre verden

Der er mange gode grunde til at have kontakt til din indre verden, og også at være fri til at kunne udtrykke den. Det vil dog ikke være din følelse, hvis du har følelsesmæssigt umodne forældre, snarere tværtimod. Så det er nyttigt først at se på, hvordan de egentlig reagerer på din indre verden:

  • De ser dig som om du stadig har behov for deres vejledning

Følelsesmæssigt umodne forældre ser på dig som om du stadig er et barn, som har brug for at blive vejledt. Når de ser sådan på dig, er det måske ikke så underligt, at de hele tiden fortæller dig hvordan du skal være. I stedet for rent faktisk at finde ud af, hvad der foregår inde i dig. De føler at de har ret til at være din autoritære forældre, selv når du er blevet voksen. Dét, der foregår inde i dig, vil konflikte med deres mening om at du har brug for deres input. De har tendens til at prædike, kritisere eller fortælle dig hvad du skal, fordi de ikke bryder sig om at du er din egen person nu. Hvis du ignorerer din indre verden for deres skyld, vil det fastholde jer i et forældre-barn forhold som kun de er trygge ved.

  • De udtrykker ikke nysgerrighed om din indre verden

Fordi følelsesmæssigt umodne forældre gerne vil styre hvordan du skal være, er din indre verden ikke vigtig for dem. De ser dig som en tom kasse, der skal fyldes med de ting de ønsker du skal vide. Fordi de mangler nysgerrighed og empati er det vigtigste for dem hvordan du behandler dem, ikke de ting du tænker eller føler. Det forklarer også hvorfor denne type forældre er dårlige til at lytte. Det går simpelthen ikke op for dem, at der foregår noget interessant i dig. Derfor prøver de heller ikke at sætte sig ind i, hvordan tingene ser ud fra din synsvinkel. På den måde lærer du allerede fra barnsben, at dine følelser og tanker ikke er vigtige.

  • De tror, at den ydre verden betyder mere end dit indre liv

For dine forældre sker de vigtige ting hele tiden i det ydre. De kan ikke se, hvorfor børn skal opmuntres til at blive bevidste om deres indre verden. For den er undergravende og uproduktiv set fra deres synsvinkel. Derfor mener dine forældre at det er bedst for dig, hele tiden at være beskæftiget med noget i den ydre verden. Og der skal også helst være en håndgribelig belønning for dét, du gør.

  • De bliver utålmodige når der skal tænkes over en beslutning

De vil hellere have hurtige resultater, end at tænke over det først. Derfor er du heller ikke blevet opmuntret til at tænke over dine egne beslutninger i livet. I deres hoveder er omtanke en distraktion og forsinkelse, snarere end sund fornuft. Hvis du tænker over tingene først, er der stor sandsynlighed for at du kommer frem til noget de ikke bryder sig om.

  • De underminerer dine beslutninger

Følelsesmæssigt umodne forældre ser tænksomhed som noget der gør alting langsommere. Så når du har taget en beslutning vil de ofte forsøge at gennemhulle den. De vil nemlig hellere have at du tager en hurtig beslutning, som passer med deres egen. At du gerne vil tænke først, er tegn for dem på, at du er din egen person, hvilket gør dem usikre.

  • De forkaster dine drømme, fantasien og de ting du synes er smukke

Da de tre ting har sin oprindelse i den indre verden, er de pr. definition et spild af tid, i hvert fald ifølge dine forældre. De kan ikke se at fantasien er en vigtig del af at løse problemer. Særligt kan forældre foragte dét du synes er smukt, hvilket virkelig kan skade den måde du ser dig selv på. Du bliver fremmedgjort for din indre verden, hvilket med tiden kan føre til depression, følelser af tomhed eller misbrug.

  • De håner dine indre oplevelser

Hvis dine følelser og meninger er forskellige fra dine forældres, vil de sandsynligvis håne dig, gøre grin af dig eller drille dig. De kan for eksempel sig ting som: ”Vær ikke så fjollet”, eller ”Det giver ingen som helst mening”. Det er i virkeligheden bare en anden måde at sige, at dine tanker ikke er noget værd. Nogle gange behøver de ikke en gang at sige noget, et blik eller et dybt suk kan gøre lige så ondt. Så du begynder du at føle dig flov over dine egne tanker.

Hvorfor er forældrene fjendtlige overfor din indre verden?

Hvis dine forældre ikke er enige med dine tanker eller ideer, kan de blive vrede eller hånlige. Men hvorfor er det egentlig, at de bliver det?

  • Din indre verden truer deres autoritet og sikkerhed

Følelsesmæssigt umodne forældre kan ikke lide din indre verden, fordi den er i konflikt med deres ”ejendomsret” på dine følelser. Og deres autoritet er truet. Husk, at forældrene ønsker at få kontrol over dine følelser, så du kan stive deres selvbillede og stabilitet af. Derfor vil det være grænseoverskridende for dem at du nu pludselig har dine egne meninger og tanker. For jo mere du stoler på din egen indre verden, jo mere vil du slippe ud af deres kontrol. Det kan også være at dét, at du udtrykker din individualitet mere, kan være en trussel mod en social status i deres lokalsamfund. Altså en frygt for at hvis de taber kontakten med dig, vil det være skamfuldt for dem i deres netværk.

  • Din kontakt med dig selv kan minde dem om, hvad de selv mistede

At høre om dine håb og drømme kan minde dine forældre om noget omkring deres egne håb og drømme, som gik i vasken. De vil måske håne eller kritisere dig, så de undgår at trigge deres egen smertefulde minder. Der var måske gode grunde til at dine forældres håb og drømme brast i sin tid. Men derfor kan det stadig være svært for dem at høre om dine håb og drømme, fordi det er et negativt deja-vu for dem.

Når du tager afstand fra din indre verden

Det er slemt nok at dine forældre bagatelliserer, håner og kritiserer din indre verden. Værre er det at du efterhånden lærer at gemme de negative stemmer om din indre verden inde i dig selv. Du internaliserer oplevelserne. Resultatet bliver, at du selv begynder at afvise dine indre oplevelser og behandler dig selv med foragt. Dine forkerte måder at se dig selv på kan for eksempel være:

  • Du vender dig mod dine indre oplevelser

Én ting er, at forældrene er afvisende overfor din indre verden. En anden er, når du selv vender dig mod dine egne tanker og følelser. Når det sker vil du føle, at ingen vil høre på dig. Man kan sige, at du har sat dig selv i følelsesmæssig karantæne. Men i stedet for at tænke: ”Jeg bør ikke føle sådan her”, så tænk: ”Jeg har denne følelse, gad vide hvorfor?”. Hver gang du accepterer dine følelser og er nysgerrig siger du også, at din indre verden skal lyttes til.

  • Du lærer at vise en facade og bliver mere overfladisk

Du vil vokse op med en følelse af at du ikke har betydning, når forældrene ikke interesserer sig for dine følelser. For at undgå at blive overset, bygger du måske en imponerende facade op, i stedet for at udtrykke dig ærligt og naturligt til andre. Det betyder også, at andre vil se dig som uægte. Selv om facaden føles som en slags beskyttelse, gør det også dine kontakt til andre mere overfladiske. Jo mere udtalt facaden er, jo mere sandsynligt er det at din omgangskreds vil bestå af kyniske og dømmende mennesker. Fordi de også sætter en facade op. Hvis du mærker at du lever gennem en facade, så prøv at vise dine virkelige reaktioner lidt mere. Slip dit selvbillede og ret din opmærksomhed mod dét, du virkelig føler.

  • Du minimerer dine følelser og lukker dig selv ned

Dine forældre synes ofte at dine normale følelser er for meget, som om der er noget galt med at have en ægte reaktion. De bagatelliserer dem, fordi de får dem til at føle sig dårligt tilpas.  Hvis du har lært at føle dig forkert i forhold til dine følelser, trækker du dig væk fra andre når du føler dig ked af det. Måske siger du: ”Jeg har det fint”, selvom det ikke er tilfældet. At trække dig væk er en dårlig idé. For du har jo netop brug for at blive set og hørt, særligt hvad angår dine følelser.

  • Du begynder at tvivle på dine kreative evner og evnen til at løse problemer

Den indre verden er stedet hvor alle nye idéer kommer fra. Hvis du har et naturligt forhold til din indre verden, vil dit kreative flow komme af sig selv. Men hvis du er opdraget til at tvivle på dig selv, vil det selvsagt blive sværere. For at prøve at løse dét, så vær åben for nye idéer næste gang der dukker et svært problem op. Øv dig i at brainstorme uden selvkritik. Når du er fristet til at skyde dine egne idéer ned, så spørg dig selv: ”Men hvad nu hvis jeg kunne? Hvad ville der så ske?”. Og husk at acceptere at ikke alle idéer nødvendigvis er gode. Sådan er livet jo også.

  • Du begynder at sætte spørgsmålstegn ved din egen lykke

Det værste ved at afvise din indre verden er, at du ikke ser hvad der gør dig lykkelig. Du mister måske helt fornemmelsen af hvad er er værd at nyde. På den måde holder du op med at gøre ting der egentlig burde være sjove, dejlige og fyldt med glæde. Efterhånden som du får mere kontakt med din indre verden, vil du søge efter ting, der gør dig tilpas. Ved at give plads til dine følelser, både positive og negative, kan du række ud efter dig selv igen. Føle dig mere hel og mindre alene.

Hvordan du beskytter din indre verden

Din ret til din indre verden skal forsvares, for i alle relationer har begge parter ret til at få deres indre verden behandlet med respekt. Faktisk er det en menneskeret som blev bestemt af De Forenede Nationer i 1948. Altså at alle mennesker skal behandles ordentligt, både hvad angår i den indre såvel som den ydre verden. Når du kommer ud for at dine forældre bagatelliserer, håner eller angriber din indre verden, kan du gøre flere ting for at forsvare din ret. Når du er loyal overfor dine tanker og følelser, har du værktøjet til at reagere på måder som ændrer hele dynamikken i relationen mellem dig og dine følelsesmæssigt umodne forældre:

  • Stå fast på din ret til at ignorere dem

Nogle gange er den bedste måde at reagere på, at undlade at reagere. Ved at ignorere dem eller bevæge din opmærksomhed hen på noget andet, sætter du prop i deres afvisninger. At ignorere er en god måde at stoppe uønsket adfærd på. Hvis du gør det flere gange, vil du se at der bliver længere mellem afvisningerne.

  • Foreslå andre måder at have kontakt på

Nogle gange håner eller driller dine forældre dig, fordi de ikke ved hvordan de ellers skal skabe kontakt med dig. Her kan du tale til dem på en rolig måde, der lægger op til at de spørger på en anden måde næste gang. Hvis de for eksempel siger om din nye bil: ”Den er hvid som et toilet”, så kan du svare: ”Jeg tror I prøver at få kontakt til mig. Jeg er virkelig glad for min nye bil, så har i nogle rigtige spørgsmål om den?”

  • Brug spørgsmål til at blokere deres respektløshed

At spørge er en god måde at vise dine forældre, at du ikke vil deltage i deres respektløshed mere. Spørgsmål afbryder gamle mønstre og drejer opmærksomheden tilbage på dem. Men husk, at når du spørger så gør det på en saglig måde. Ikke noget med at udfordre dem. Hvis de håner dig for et eller andet, kan du for eksempel spørge: ”Hvad er det egentlig du mener?”, ”Fortæl mere om hvad du mener”, ”Jeg er ikke sikker på at jeg forstår, kan du prøve at sige det på en anden måde?”. Bare spørg roligt, med ægte nysgerrighed men uden nogen form for sarkasme. Når du svarer på denne måde viser du, at du har forstået den hånlige kontekst, men at du ikke vil lege med på den. Når du gør deres opførsel tydelig, viser du dem at du ikke har tænkt dig at reagere som du plejer.

  • Bøj af i stedet for at reagere

At bøje af ved at ændre tonen afsporer ofte en ubehagelig situation. Det kan for eksempel være når dine forældre prøver at få dig til at føle dig skyldig eller dominere dig. Så kan du afbøje deres negative energi ved selv at være positiv og se lyst på det hele. Sagt på en anden måde, svarer du på noget negativt som om det er sagt positivt.

  • Bevæg dig væk fra deres misundelige reaktioner

Når følelsesmæssigt umodne forældre er misundelige, gør de ofte grin med den de er misundelig på. Den mest effektive måde at reagere på, er at bevæge dig forbi det og holde fast på din egen glæde. På den måde undgår du, at dine forældre bliver centrum for opmærksomheden. Ved ikke at reagere som ventet, holder du fokus på dig selv.

  • Forsvar din ret til at være følsom

Når du udtrykker dine følelser, får du sikkert tit at vide at du er alt for følsom og ikke har nogen proportionssans. Efter at have fået det at vide i årevis, lærer du at tale dine følelser ned ved at starte dine sætninger med: ”Det er bare fordi….”. I stedet for at tage det personligt, så prøv at være nysgerrig i stedet når forældrene siger du er for følsom: ”Ja, hvad ville være en anden måde at tage det på?”. Eller du kan gøre det endnu tydeligere med: ”Lad mig forstå det ret, I ønsker ikke at jeg tager det personligt, dét I siger til mig?”. Du kan også bare sige, at du faktisk er præcis lige så følsom som du skal være. Eller et dybere svar kan være: ”Hvis jeg ikke kan dele mine følelser med jer, så har jeg måske misforstået hvad vores relation går ud på?”.

  • Stå fast på din ret til at tænke tingene igennem

Dine forældre mener at du tænker for meget. De vil hellere have at du accepterer alt hvad de siger. Hvis de siger at du tænker for meget, kan et godt svar være: ”Det må jeg lige tænke over.” Eller hvis du er i humør til en diskussion: ”Hvad var det I mente jeg tænkte for meget over?” Et svar der kunne afslutte diskussionen kunne være: ”Jeg tænker præcis lige så meget som jeg har brug for.” Fordi du stopper op for at gøre deres motiver tydelige, vil angrebene blive færre med tiden.

  • Forsvar din ret til at være oprørt

Følelsesmæssigt umodne forældre er hurtige til at fremhæve hvor unødvendige dine følelser er, særligt hvis du er oprørt over noget. De får det til at lyde som om du altid klynker. De ”trøster” dig med at du bør være taknemmelig for hvad du har. På den måde bagatelliserer de dine følelser og får dig til at skamme dig over dem. En måde at svare på kunne være at føre samtalen tilbage på det virkelige problem, og spørge om det vil være noget de kan hjælpe med.

  • Forsvar legitimiteten i dine problemer

Dine forældre kan godt lide at fortælle at alle andre har haft det meget værre end dig. Når din mor for eksempel fortæller at du ikke skal klage for de havde ingenting under krigen, så før samtalen tilbage til kernen.

  • Stå på retten til at føle som du gør

Nogle gange siger dine forældre måske lige ud, at du ikke skal føle på den og den måde eller at der ikke er nogen grund til at blive oprørt. På den måde gør de din oplevelse mindre. Hvilket får dig til at føle at dine følelser er forkerte og unormale. Du kan være tro mod dig selv ved at svare: ”Jeg kan ikke se hvorfor jeg ikke kan have alle mine følelser omkring det her.” Eller du kan være nysgerrig: ”Siger I, at de fleste mennesker ikke ville være oprørte over det her? Hmm, det tvivler jeg på”.

Husk, at målene med disse måder at reagere på er at sige, at du har ret til din indre verden. I stedet for at reagere med frustreret passivitet, udtrykker du dine følelser og retten til at have dem. Og i samme ombæring også at have ret til at tænke over ting.