Der er noget naturligt ved at søge omsorg og tryghed hos dem, du elsker mest. Men når det ikke kan lade sig gøre, kan der være andre måder du forsøger for at opfylde dine behov. Det kan være at opsøge noget, der med tiden kan gøre dig afhængig.
For at kompensere for manglende omsorg og tryghed, kan du forsøge at søge trøst i stoffer, alkohol, ritualer omkring mad, spilletrang eller sex. Det er en særlig risiko for dig, hvis du har en utryg tilknytningsstil. Med tryg tilknytning vil du nemlig have en naturlig indre balance, som er god til at skærme dig mod afhængighed. Dermed ikke være sagt, at du ikke kan få et afhængighedsproblem som trygt tilknyttet, for det kan du. Faren er blot en hel del mindre.
Afhængighed og tilknytning
Alt hvad der har med afhængighed eller tvangshandlinger at gøre er altid kompliceret. Og der tit en stærk forbindelse mellem din tilknytningsstil og din risiko for at udvikle en afhængighed.
For dét, at være et menneske er også at være social. Fra en tidlig alder søger du at skabe bånd og forbindelser til din omverden. Formålet er at få nærhed og tryghed. I følge tilknytningsteorien er det vigtigste i din barndom, hvordan dine nærmeste omsorgsgivere reagerer på dine behov. Dine nære relationer som barn bestemmer også hvilken tilknytningsstil du tager med dig ind i voksenlivet.
Når dine forældre mærker dine behov og tilbyder at hjælpe dig, vil du udvikle en tryg tilknytning. På den måde bliver du udstyret med en følelse af sikkerhed, tryghed og at være elsket. Det er følelser, der ruster dig til at tackle de udfordringer der uundgåeligt dukker op gennem livet.
De fordele vil du mangle, hvis du har en utryg tilknytning med fra barndommen. Dine omsorgsgivere var måske kun sporadisk til stede følelsesmæssigt, afvisende og undlod at imødekomme dine behov. Og dét kan gøre dig sårbar i forhold til at udvikle en afhængighed senere hen. Dine følelser af ensomhed og tomhed kan nemlig få dig til at håndtere din smerten med stoffer, piller, alkohol, spiseforstyrrelser eller andet i den retning. Det er selvfølgelig ikke alle utrygt tilknyttede der udvikler en afhængighed. Hvert menneske er unikt, og vil have forskellige livshistorier med sig. Og forskellige måder at håndtere modgang på.
Hvad er afhængighed?
Afhængighed er defineret ved en mangel på kontrol over at indtage, eller bruge noget så meget, at det skader dig. Det kan for eksempel være at tage et stof i større doser over længere tid, at have problemer med at stoppe misbruget, eller have en trang til stoffet der fylder hele dit liv. De fleste forbinder nok afhængighed med stoffer, alkohol, nikotin eller spil. Men der kan også være mange andre ting på spil. Du kan for eksempel også være afhængig af kontakt med andre, sociale medier, mad, sex, træning, arbejde, shopping og meget mere…
Det vigtige er, at du har udviklet et tvangsmæssigt forhold til et stof eller en adfærd, med det formål at ”blive høj” på det. Hvis du har en afhængighed, kan det føles svært for dig at komme ud af, hvis du ikke får hjælp.
Den biologiske side af afhængighed
Det er stadig uklart for forskerne hvorfor nogle mennesker udvikler afhængighed og andre ikke gør. Men der er en del af afhængighed som har med hjernen at gøre. Når du begynder at udvikle en afhængighed, begynder hjernen nemlig at arbejde imod dig. Med det resultat, at du vil have mere af mere af dét, der gør dig afhængig.
Dopamin spiller en stor rolle i forhold til den måde du føler lyst og glæde på. Det er en såkaldt neurotransmitter i din hjernes belønningscenter. Det bliver frigivet når du for eksempel indtager stoffer eller er sammen med én du elsker. Opioid udløser endorfiner som dulmer din følelse af smerte og øger følelsen af lyst i kroppen. Det er jo sådan set fint, men problemet opstår, når dopamin og endorfiner kun udløses i forbindelse med stoffer eller andre former for usund afhængighed.
På det tidspunkt vil du ikke mere blive glad for at lave de ting der før i tiden gav dig følelser af lyst og glæde. I stedet vil du føle dig stresset når du ikke tager dine stoffer eller er i gang med en anden afhængighed som udløser dine endorfiner. Med tiden vil din afhængighed ændre sin virkning i dig. Fra at være noget der gjorde dig ”høj”, vil det nu i stedet være noget du gør for at undgå at føle dig skidt tilpas.
Oven i dét, kan din præfrontale cortex, som er det sted i hjernen hvor beslutningerne bliver truffet, blive skadet af den gentagne brug af stoffer. Det vil derfor være svært for dig at få øje på, at du skader dig selv i din afhængighed.
Den psykiske afhængighed og rotteeksperimentet
For at undersøge om det kun er den neurologiske faktor der bestemmer udviklingen af afhængighed, bliver der i 70’erne lavet et eksperiment. Det går ud på at undersøge hvordan rotter handler i forhold til afhængighedsskabende stoffer.
I den første del af eksperimentet befinder rotten sig på et sted, hvor den kan vælge mellem to flasker med vand. I den ene er der almindeligt vand. I den anden er der blandet et afhængighedsskabende stof i. Næsten alle rotter i dette eksperiment vælger vandet med stoffet i.
I den anden del af eksperimentet ændrer forskerne miljøet omkring flasken som indeholder almindeligt vand. Der er nu legetøj og andre rotter som rotten i eksperimentet kan interagere med. Det gør en forskel, for nu vælger de fleste rotter flasken med almindeligt vand.
Så pointen er, at afhængighed ikke kun er et spørgsmål om en fysisk eller biologisk respons til et kemikalie. Faktisk er det langt mere komplekst end dét, og altså også et spørgsmål om, at miljøet spiller en vigtig rolle. For når du har en god kontakt og er i relation med dine omgivelser, har du mindre risiko for at udvikle en afhængighed.
Afhængighed som en tilknytningsforstyrrelse
Eksperter i afhængighed foreslår, at afhængighed og tilknytning er forbundet. Det gælder særligt i de tilfælde hvor en afhængighed opstår på grund af problemer i nære forhold.
Det er også interessant, at den adfærd der følger med afhængighed, i høj grad ligner adfærden fra utryg tilknytning. Det kan for eksempel være:
- Brug af mere og mere tid på at bruge et stof eller en afhængig adfærd. (Hvilket i forhold til tilknytning svarer til at bruge mere tid på dates og at være besat af dem bagefter.)
- Bruge mindre tid sammen med andre, eller helt droppe sociale aktiviteter. (Bruge mindre tid med venner og familie når du er i et forhold.)
- At du trækker dig ind i dig selv. (Følelsesmæssig isolering efter et brud eller en afvisning.)
- At du ikke er i stand til at kontrollere eller skære ned på din afhængighed. (Svarer til at du føler du skal bruge al din tid på en partner, selv om det skaber problemer i forholdet.)
- At du fortsætter med din afhængighed selv om du er klar over de negative konsekvenser. (Hvilket kunne svare til at nægte at forlade et forhold som er giftigt for begge parter.)
Hvordan relaterer afhængighed til tilknytningsstil?
Der er mange måder afhængighed kan relatere til tilknytning på:
1. Afhængighed kan have rødder i misbrug i barndommen
Over 80% af mennesker med stofmisbrug har oplevet en eller anden form for misbrug eller forsømmelse i barndommen. Det betyder også, at hvis du for eksempel har en desorganiseret tilknytningsstil, vil du også have større risiko for at udvikle en afhængighed. Det kan være af stoffer og alkohol. Eller måske en spiseforstyrrelse eller anden adfærd der skaber afhængighed.
2. Afhængighed skader relationer til andre
Når du kæmper med en afhængighed, vil det være svært for dig at have sunde relationer til andre. Det er klart, at en afhængighed næppe vil være en hjælp for et intimt forhold i længden. Når du er afhængig, vil der opstå konflikter, tillidskriser og sårede følelser i kølvandet på dét. Så selv om stoffer eller andet kan skubbe følelsen af ikke at være nok i baggrunden, er det alligevel en negativ spiral.
3. Afhængighed kan give en falsk følelse af regulering
Måske kæmper du med at kunne regulere dine følelser. I så fald er det så meget desto mere sandsynligt, at du bruger din afhængighed som en krykke i forholdet. Hvis du har en utryg tilknytningsstil, er det ikke sikkert at du har lært at regulerer dine følelser. Det skyldes, at dine omsorgsgivere ikke har været følelsesmæssigt til stede for dig, eller har misforstået dine behov som barn. Derfor er det mere sandsynligt at utrygt tilknyttede kan ty til stoffer eller andet så det føles nemmere at regulere intense følelser.
Kan du være afhængig af en person?
Tilknytning er et følelsesmæssigt bånd du udvikler i din barndom, med det formål at føle dig sikker og tryg. Dine omsorgsgiveres tilstedeværelse vil under normale omstændigheder have en beroligende effekt på dig. Særligt hvis dine omsorgsgivere er opmærksomme på dig, og i god kontakt med dig. Dine tilknytningsbehov vil ændre sig, efterhånden som du bliver ældre. Så dine omsorgsgivere vil også ændre sig i takt med dine behov.
Men selv om det er normalt at stole på dem du elsker i dit voksne liv, er der forskel på en sund og en usund afhængighed af dem. Forskellen ligger i hvordan din afhængighed føles for dig. Hvis du for eksempel har diabetes, vil du være afhængig af at tage insulin. Den afhængighed vil ikke være et misbrug, selv om det kan ligne lidt. På samme måde vil du som nyfødt være helt afhængig af de voksne omkring dig, for at kunne overleve.
Men det vil ikke være passende for dig at tage insulin hvis du ikke har diabetes. Eller være afhængig af dine voksne relationer i samme grad som da du var nyfødt.
Afhængighed som forelskelse
En af de måder du kan udvikle en afhængighed til en person, er gennem tvangstanker. Det vil sige, når du er besat af at tænke på én. Det fører typisk til at du:
- Konstant bliver mindet om personen af ting som ikke nødvendigvis har en direkte forbindelse til vedkommende.
- Tænker på personen hele tiden, som om han/hun ikke kan forsvinde fra tankerne.
- Føler dig usikker på hvordan personen føler i forhold til dig. For det meste fordi dine følelser ikke bliver gengældt.
- Viser symptomer på depression fordi du føler dig usikker.
- Ikke er i stand til at regulere dine følelser på en sund måde.
- Føler dig ekstatisk når personen er i nærheden, eller hvis du bare får lidt opmærksomhed fra vedkommende.
Det er helt i orden at du kan relatere til andre, i hvert fald til en vis grænse. Det betyder ikke, at du har tvangstanker omkring dem. Men du kan være nået over den grænse hvor du ikke ”kun” er forelsket mere, men er romantisk besat. På den måde kan du være afhængig af kærlighed, fordi det kan føre til upassende adfærd og/eller usunde forhold.
Hvis du har oplevet sådan nogle tvangstanker, er det sandsynligt at du også har haft en barndom hvor du er blevet forsømt, overset eller afvist. Eller du har fået traumer fra din barndom. Når du er besat af en partner, kan være mest tydeligt hvis du har en ængstelig tilknytningsstil. Det er fordi en ængstelig tilknytning er karakteriseret ved klæbende adfærd, overdreven bekymring i forhold til partneren eller til at gå og ruge over alting. Så hvis du som ængsteligt tilknyttet bliver stærkt trigget, kan det udløse din afhængighed af kærlighed.
At helbrede afhængighed med forbindelser
Når man ser på afhængighed gennem et tilknytningsperspektiv, vil en heling have to tråde. For det første skal dine sår omkring tilknytning have noget opmærksomhed. For det andet skal afhængigheden af et stof, en adfærd eller en person løses. Denne dobbelte måde at hele dig på er vigtig, fordi den er med til at skabe sunde og stabile forbindelser mellem dig og din omverden. På den måde kan du også beskytte dig fra at falde i igen.
Så at skabe nye, og forstærke dine eksisterende relationer er vejen frem. Ud over at tale med dine nære relationer, kan gruppeterapi, støttegrupper eller parterapi også være en god idé. For der er vigtigt at du er et sted hvor du kan føle dig set og forstået. Det vigtige at huske er, at du ikke skal tage turen til heling alene. Brug dine venner eller familie for de kan hjælpe dig et stykke af vejen. Og få eventuelt senere professionel hjælp hvis du har behov for det.