Reaktion på trusler

Kæmpe, flygte, fryse eller favne?

Når der sker noget i dit liv som er stressende, angstfremkaldende eller farligt, kan din krop reagere på flere måder. Du kender sikkert udtrykket ”kæmp eller flygt”, og det er også de mest almindelige måder at reagere på i forhold til stressende oplevelser. Men det kan også tænkes at du fryser eller med andre ord, og i lidt overført betydning, spiller død. Den sidste mulighed er, at du simpelthen indretter dig efter omgivelserne ved at forsøge at favne faren.

Så der findes altså følgende måder at reagere på, i tilfælde af oplevelser, der kan være farefulde eller meget stressende:

Du kan kæmpe – det vil sige at gøre front mod truslen.
Du kan flygte – her forsøger du at bevæge dig væk fra situationen.
Du kan fryse – så er du ikke i stand til at røre dig eller gøre noget ved truslen. Den mulighed vil du bruge, når du ikke kan kæmpe eller flygte.
Du kan favne – det vil sige at føje dig for at undgå konflikten. Det vil du gøre, når du føler at ingen af de tre første muligheder er til stede.

Når du vælger en af mulighederne, er det en del af et nedarvet overlevelsesinstinkt. Et instinkt der går helt tilbage til dengang vi boede i huler. Truslen var her helt håndgribelig, som for eksempel en sulten sabeltiger udenfor indgangen til hulen. I dag foregår truslerne mere i dit hoved. For eksempel kan en jobsamtale eller den første date føles som noget, hvor du har lyst til at gøre én af tingene. Formålet er at gøre truslen mindre, få den til at forsvinde eller undgå den, så du kan føle du har fået kontrollen tilbage.

De fire reaktioner kan ses på denne måde:

Hvad sker der?

Prøv at tænke tilbage på en gang, hvor du har været I en situation, hvor du har følt dig i fare, enten fysisk eller psykisk. Måske har du været tæt på et rovdyr i naturen eller været nervøs i en social situation? Så har du trukket vejret hurtigere og hjertet har banket hårdere. Du er måske begyndt at lugte af nervøs sved. Og din krop har været spændt – klar til at reagere, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt.

Dine reaktioner starter i amygdala, den del af hjernen der blandt andet er ansvarlig for frygt. Når der er fare på færde, vil din amygdala begynde at sende signaler til hypothalamus. Hypothalamus stimulerer så dit autonome nervesystem, som består at det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Kæmp eller flygt mekanismen finder sted i det sympatiske nervesystem. Når det sympatiske nervesystem stimuleres, aktiverer det dine binyrer som så frigiver adrenalin og noradrenalin i blodet. Det gør, at hjerterytmen og vejrtrækningen øges. Blodet cirkuleres til musklerne og din fordøjelse går i stå. Det gør det for at du så har mest mulig energi og fokus på at kæmpe eller flygte. Systemet går tilbage til mere normale tilstande når det parasympatiske nervesystem aktiveres.

Fysiske reaktioner

Når én af de fire reaktioner, kæmp, flygt, frys eller favn aktiveres, kan der ske følgende reaktioner med din krop:

Øjnene: Dine pupiller udvides. Der sker for at slippe mere lys ind, og dermed bedre kunne få øje på faren i nærheden. Du kan få tunnelsyn eller opleve at dit syn bliver skarpere.
Ørerne: Du får en skarpere hørelse.
Hjertet: Hjerterytmen øges og dine blodårer fra hjertet udvides. En hurtigere hjerterytme betyder at der transporteres mere blod, ilt og dermed energi til kroppen. På den måde gøres kroppen klar til at reagere.
Lungerne: Vejrtrækningen bliver hurtigere og bliver mere overfladisk. Det gør, at du får mere ilt ind til dine muskler.
Huden: Din hud bliver bleg og ansigtet rødmer. Blodårerne i huden trækker sig sammen, så der tilføres mere blod hvor det er nødvendigt. Det vil sige til musklerne, hjernen, armene og benene. Dine hænder og fødder vil derfor blive koldere.
Musklerne: Dine muskler bliver spændt i hele kroppen, klar til hurtig reaktion. Derfor kan du også opleve at du begynder at ryste, særligt hvis du står stille.
Maven: Du får ”sommerfugle” i maven. Det skyldes at blodet ledes væk fra dit fordøjelsessystem.
Hovedet: Dine tanker begynder at løbe i forvejen. Det gør, at du kan bedømme omgivelserne, så du kan udføre hurtige beslutninger. Af samme grund er det svært at koncentrere dig om andet end lige præcis den fare der er i nærheden. Du kan føle dig svimmel eller let i hovedet hvis du ikke kæmper eller flygter i situationen.
Smerter: Når du reagerer på kæmp, flygt, frys eller favn, vil din fornemmelse af smerte være drastisk nedsat.

Fordi hver krop er forskellig, er der også forskel på hvilke reaktioner der kommer i spil. Du kan have en større eller mindre tærskel hvad angår stress og fare. Efter en stressende eller farefuld oplevelse, tager det omkring 20-60 minutter for kroppen at komme tilbage til normal tilstand igen.

Psykiske reaktioner

Det er sandsynligt at du når du reagerer på fare eller stress, vil der både være fysiske såvel som psykiske reaktioner. Der vil være en generel følelse af uro og muligvis også vrede i dig. Det kan være at du simpelthen føler dig tom indeni, hvilket gør det svært for dig at tænke klart. Det gør det svært at beslutte hvad din reaktion skal være på en trussel.

Der vil være forskel på dine psykiske reaktioner alt efter om du beslutter dig for at kæmpe, flygte, fryse eller favne. Men både fysisk og psykisk stress får din krop og sind til at gå i overlevelses-mode. Der kan være forskel på, hvor stærkt du reagerer alt efter hvor godt du er klædt på til at bearbejde hændelsen.

De forskellige reaktioner på kæmp, flygt, frys eller favn er:

Kæmp

Når du føler dig i fare og tror at du kan overvinde truslen, beslutter du dig for at kæmpe. I det øjeblik beslutningen er truffet, sender din hjerne signaler ud for at forberede dig. Tegnene på at du er klar til at kæmpe, kan være at:

Du skærer tænder og /eller bider tænderne sammen.
Du har lyst til at slå på nogen eller noget.
Du føler intens vrede, og får måske ligefrem lyst til at dræbe nogen.
Du ønsker at trampe eller sparke ud efter truslen.
Du begynder at græde.
Du stirrer vredt på din modstander.
Din mave brænder, eller du føler en knude i den.
Du angriber kilden til faren.

Flygt

Når du vælger at flygte, overvinder du faren ved at løbe væk. Nogle gange er flugt den bedste løsning. Det vil jo ikke give mening at kæmpe, hvis du er i en brændende bygning. Så er det bedre at tage benene på nakken. Når du er i flugt-mode:

Føler du dig rastløs, spændt eller fanget.
Bevæger du konstant dine ben og/eller dine fødder og arme.
Får du ingen hvile i kroppen, som ikke kan holde op med at bevæge sig.
Føler du dig følelsesløs i dine hænder eller fødder.
Øjnene kan ikke fokusere på noget bestemt, og du har udvidede pupiller.

Frys

Når du fryser, er det fordi du ikke føler du har mulighed for kamp eller flugt. Så kan det ske at du:

Bliver bleg.
Føler rædsel.
Føler dig stivnet, tung, kold og/eller følelsesløs.
Føler hjertet slå højt og hårdt i brystet på dig.
Får en langsommere hjerterytme.
Dissocierer, det vil sige ”går ud af din krop” for at kunne håndtere situationen.

Favn

Hvis du allerede har prøvet de ovenstående muligheder, kan din sidste mulighed være at favne. Når det sker, føler du at:

Du er i en situation hvor du bliver misbrugt.
Hvis du har narcissistiske forældre, at dit eneste håb om overlevelse er at være enig med dem og hjælpe dem.
Du hele tiden er mere optaget af at gøre andre tilpas end at tage dig af dig selv.

Du reagerer ikke altid på virkelig fare

De 4 reaktionstyper har været en del af menneskeheden i lang tid og spiller stadig en stor rolle i dag. For der er også farer og trusler i dag, som kan trigge én af reaktionerne. Ofte kan det være en stor hjælp til at forberede dig på noget der presser dig. Det kan være en jobsamtale, en ny date, en eksamen eller mange andre ting.

Der er dog også andre ting der kan trigge dig, som egentlig ikke er en fare i den forstand. Det kan for eksempel være en fobi. Hvis du for eksempel har en fobi for åbne pladser, er der ikke tale om, at der er en virkelig fare til stede. Men alligevel reagerer din krop på det, selv om faren kun er i dit hoved.

Så hvad kan du gøre?

Når du vælger at kæmpe, flygte, fryse eller favne, kan man sige at det er evolutionens måde at klare stressende situationer på. Faktisk kan hverdagssituationer også være virkelig stressende for dig, selv om der ikke er tale om liv eller død. Det kan være at få regningerne betalt, børnene, helbredet, arbejdet eller meget andet. Så den måde du håndterer stress på, er meget vigtig for din fysiske og psykiske sundhed.

Når du begynder at mærke kroppen reagere, er det vigtigt at du forsøger at se et bredere perspektiv på den fare du mærker. På den måde kan du bedre afgøre om truslen er virkelig eller ej. Det er også vigtigt at du prøver at sætte farten ned for at blive bevidst om dine omgivelser. Det vil hjælpe dig med at føle dig i kontrol over situationen igen.

Hvornår skal du søge hjælp?

Du bør søge hjælp når trangen til at kæmpe, flygte, fryse eller favne bliver en (for) stor del af dit liv. Det kan også være at dine reaktioner er meget intense, eller at de bliver aktiveret på upassende tidspunkter. I så fald kan det være et vink med en vognstang om, at du måske har en lidelse baseret på angst.

I så fald vil behandling typisk involvere en terapeut, for at gøre dig bevidst om grundene til dine reaktioner. Det kan også være en rigtig god ide at lære teknikker der kan hjælpe dig med at slappe af. Det kan være ting som meditation og grounding. Grounding kan være at mærke og sanse dine omgivelser mens du er i en stressende situation. Hvis du er et sted i dit liv hvor stress påvirker dit liv alt for meget, er det altid en god idé at kontakte din læge. For i nogle tilfælde kan en medicinsk behandling hjælpe dig til at få et mere stabilt liv.

Følgende symptomer på angst og stress bør du være opmærksom på:

At du konstant føler dig ”på kanten”.
At du er ude af stand til at slappe af.
Vedvarende følelse af frygt, nervøsitet eller bekymring.
At stress fylder for meget i dit daglige liv.
Intens frygt i situationer, der ikke er truende.

Hvis du genkender nogle af disse symptomer, er det tid for dig til at opsøge hjælp. For det er vigtigt at du gør dig selv til en prioritet i dit liv. Og ikke mindst, at du kan fungere uden at føle dig truet eller stresset hele tiden.