People-pleasing

Hvis du er people-pleaser sætter du alle andre før dig selv. Du kommer altid til undsætning for andre, uden at forlange noget til gengæld.

Tilknytningen er vigtig

Din tilknytningsstil betyder meget for, om du vokser op til at blive en people-pleaser. Der er 4 tilknytningsstile, som du kan have i mere eller mindre grad. Du kan være trygt tilknyttet, eller du kan have 3 former for utryg tilknytning: Ængstelig, undvigende og desorganiseret.

Det er mest den ængstelige tilknytning der er forbundet med people-pleasing, men også de andre utrygge mønstre kan have tendens til at sætte alle andre før dem selv.

Din tilknytningsstil er rigtig vigtig i forhold til dine relationer. For det er på den måde du forstår andres intentioner, og den måde du ser dig selv på.

Hvad er en people-pleaser?

Grunden til at du som people-pleaser gerne vil tilfredsstille andre er, at du har et uudtalt ønske om at føle dig elsket. Du er nemlig tit i tvivl om, hvad andre synes om dig. Og det var præcis dét, du manglede som barn: Et klart signal fra dine omsorgsgivere om, at du var elsket. Tvivlen følger med ind dit voksne liv. Det gør, at du tit er i vildrede om du nu også er på rette spor i dine kærlighedsrelationer.

Andre vil se dig som én, der altid hjælper og som har styr på alle aftaler lang tid i forvejen. Til gengæld kan de også have lidt svært ved at blive klog på dig, fordi du har svært ved at snakke om dig selv. Og dét, selv om du inderst inde jo ønsker at blive set og hørt.

Selv om det er en positiv egenskab at ville hjælpe andre, og være omsorgsfuld og hengiven, så har det også en pris. Du har nemlig en følelse af at være utilfreds eller fyldt med skyld, frygt eller stress. Og du har en idé om at du hele tiden skal gøre dig fortjent til andres kærlighed ved at ofre dig selv.

Følelserne er tæt forbundet med din tilknytningsstil, så derfor vil det være et godt sted at starte med at udforske hvordan det påvirker dig. Når du finder ud af mere om dig selv og hvorfor du reagerer som du gør, har du også en mulighed for at ændre det.

Utryg tilknytning og people-pleasing

Selv om der endnu ikke er nogle skudsikre regler omkring tilknytningsstil og people-pleasing, er der alligevel nogle ting man kan sige om det.

Af de 4 typer tilknytning (tryg, ængstelig, undvigende og desorganiseret), er er det mest de 3 sidste der forbindes med people-pleasing. Og det er der en god forklaring på.

Din tilknytningsstil kommer dybest set fra din grundlæggende forståelse af andre menneskers natur, og hvad du kan forvente fra dem. Du har lige fra barndommen oplevet at dine omsorgsgivere var upålidelige i deres kærlighed til dig. Der har ikke været en følelse af kontakt eller sikkerhed for dig. Så derfor må du som voksen gøre noget andet for at opnå adgang til kærlighed og kontakt med dine relationer. Derfor føler du at du skal gå ud over dig selv, for at føle dig værdig i andres øjne.

Din grundlæggende frygt

Der kan være forskellige ting du frygter og som gør, at du bruger al din tid på at være people-pleaser:

• Frygt for at blive afvist eller forladt

Inde i alle people-pleasere er der et lille barn som ikke følte sig værdig til kærlighed og som frygtede at blive afvist eller forladt af deres nærmeste. At stræbe efter at være så god som muligt for at opnå kærlighed, er en måde at undertrykke din frygt på.

Som barn ved du instinktivt at din overlevelse afhænger af andre mennesker. Derfor er det vigtigt for dig at blive ”i flokken”. Selv om din familie elsker dig, er de måske følelsesmæssigt fraværende, bekymrede, stressede eller optaget af andre ting. Så din strategi er at gøre dig så god som muligt for ikke at føle dig afvist.

Frygten følger med i din bagage som voksen. Som people-pleaser føler du, at du ikke må være uenig eller ikke gøre som dine nærmeste ønsker. Din frygt er, at de så vil holde op med at elske dig og i sidste ende forlade dig. Det er ikke noget der passer i virkeligheden, men problemet er, at du som utrygt tilknyttet tror at dine tanker er virkeligheden.

• Frygt for konflikt og vrede

Som people-pleaser gør du dit bedste for at undgå at gøre andre vrede, eller komme i konflikt med dem. Og du vil gå langt for at gøre konfrontationerne mindre. Det betyder at du ofte trækker fra den ”farlige” konflikt, også selv om det måske er dig der har ret. Så nogle gange siger du ja, selv om du mener nej.

Når du frygter at gøre nogen ked af det og starte et skænderi, vælger du i stedet at tie stille med dét, der går dig på. Du viser ikke dine sande følelser, så at sige. Du gør alt hvad du kan for at holde freden, mens du fejlagtigt tror, at konflikt altid er skidt for dine relationer til andre.

Men sandheden er, at din trang til at holde fred for enhver pris, i virkeligheden er med til at sætte en mur op foran intimiteten. Det gør, at relationen har svære vilkår i forhold til at gro og udvikle sig. Det betyder også, at du ofte føler dig ensom, både i dine romantiske relationer og forhold til familie og venner.

Den harmoni du arbejder så hårdt på at finde, er en luftspejling, og fører tit til en understrøm af ængstelse og frustration. Man kan ikke undgå uenigheder, selv i sunde forhold. Hvis du kan lære at gå ind i konflikterne, giver det mulighed for, at forholdet kan gro til noget endnu bedre og dybere.

• Frygt for kritik og at ingen kan lide dig

Der er nok ingen der kan lide at blive kritiseret eller ikke være vellidt. Det gælder særligt for dig som er people-pleaser. Andres mening om dig er nemlig utrolig vigtig for dig. Du ønsker at blive ”godkendt” og tror at hvis du er imødekommende overfor alle, er du i sikkerhed. Men det er sjældent tilfældet. Hvis du bliver kritiseret, vil du føle det som et baghold. For kan de andre ikke se hvor hårdt du prøver at være god hele tiden?

Når du frygter andres mangel på accept, viser du dem sjældent hvem du virkelig er og kommer til at leve et liv som ikke er autentisk. Du gemmer dig bag en maske af pænhed, og finder det umuligt at skille dit selvværd fra dine handlinger. Du føler at du ikke kan vise at du har fejl. Men ingen er jo fejlfri.

Du sætter tit nogle urealistiske forventninger op til dig selv, og dømmer dig selv hårdt hvis du ikke lever op til dem. Eller sagt på en anden måde, så tror du, at du skal være perfekt for at kunne elskes. Så du føler at du ikke må begå fejl, for så risikerer du at gøre andre kede af det eller skuffe dem.

Hvis du ikke giver udtryk for hvad du føler inderst inde, vil folk tro at du har det godt. At du har det fint med at hjælpe andre. Men når du ikke sætter grænser, vil andre tro det er i orden at overskride dem hele tiden.

• Frygt for at tabe kontrol og ikke være ønsket

Som people-pleaser har du brug for at være ønsket. Du tror at det er dit ansvar at få andre til at føle sig bedre tilpas, så derfor tager du andres handlinger og adfærd personligt. Din fornemmelse af dit selv er tæt forbundet med andre menneskers følelser. Derfor er det svært for dig, hvis noget gør ondt på andre. Du vil gøre rigtig meget for at undgå problemer, for på den måde kommer du til at føle, at du er i kontrol.

Du bliver ængstelig hvis du ikke kan trøste eller hjælpe andre. Men faktisk er det ikke dit job at løse andres problemer. Det er deres. Himlen falder ikke ned, hvis du ikke kan hjælpe andre, selv om det måske nok føles sådan. Du kan stadig være der for andre, selv om du ikke smider alt hvad du har i hænderne og forsøger at ”redde” dem.

Når du stopper med at fokusere på andre er det eneste du behøver, at kontrollere din halvdel af relationen. Det er okay at sige nej uden at føle skyld. Du svigter ikke nogen, hvis du ikke gør som de ønsker eller ikke er enig med dem.

Du får mere selvværd af at arbejde med den frygt der er årsag til din people-pleasing. Meget af frygten kommer fra din barndom. Men som voksen er du bedre klædt på til at kontrollere de dele af din adfærd som ikke gør noget godt for dig.

Tegn på at du er en people-pleaser

Når du først kan genkende tegnene på at du er en people-pleaser, har du også mulighed for at gøre noget for at ændre det. Så hvilke tegn skal du holde øje med her?

• Du kan ikke sige ”nej”.

Det er svært for dig at sige nej fordi du ønsker at være vellidt og accepteret af alle. Og du tror at den bedste måde at opnå det på, er ved altid at sige ja.

• Du føler dig ængstelig ift. andres mening om dig.

Som meget andet, stammer dette også fra din egen usikkerhed. Du frygter at andre opfatter dig på en måde du ikke kan lide, så derfor tilretter du dig til dem. Og glemmer at være tro mod dig selv.

• Du har aldrig dig-tid.

Fordi du altid skal være der for andre, har du ingen tid for dig selv, hvor du kan gøre de ting du kan lide. Selv hvis du har tid for dig selv, smider du alt fra dig hvis nogen ønsker det.

• Du føler dig skyldig over at sætte grænser.

Du føler det som om andre har mere brug for dig, end du har brug for dig selv. Og du sætter ikke grænser fordi du hele tiden ønsker at hjælpe. Du har det skidt med at sige nej, måske fordi du følte skam ved at sætte grænser i din fortid.

• Du undskylder for noget du ikke behøver at undskylde for.

Du føler at du er ansvarlig for andres følelser, så du tager ting på dig du ikke behøver. Og du bekymrer dig om ting som ikke har noget med dig at gøre.

• Du ønsker konstant anerkendelse.

Du people-pleaser fordi du har en historie, hvor du ønsker at blive anerkendt af dine omgivelser. Anerkendelsen virker dog kun i kort tid hos dig indtil næste ting dukker op, hvor du igen ønsker blive ”godkendt”.

• Du deler for det meste ikke dine følelser med andre.

Det er kun modstræbende at du deler dine følelser, fordi du føler de i virkeligheden ikke betyder noget for andre. Og at andres følelser er vigtigere end dine.

• Du har lavt selvværd.

Måske har du en lang historie af ængstelse, depression, traumer eller andre sundhedsproblemer, som har ført til lavt selvværd. Så du søger i omgivelserne efter anerkendelse, hvor du hellere skulle kigge indad og arbejde med dig selv.

• Du er altid enig så andre kan lide dig.

Du siger ofte ja for at blive accepteret, og fordi du retter ind overfor gruppepres. Du føler det vil gøre at andre kan lide og acceptere dig.

• Du frygter at blive stemplet som egoistisk.

Grunden til din frygt for at blive kaldt for egoistisk er, at andre så tror at du sætter dine egne behov foran andres.

Måske kan du genkende flere af tegnene på, at du er en people-pleaser? Faren ved at people-please er, at din konstante jagt på at gøre andre tilfreds, går alvorligt ud over dig selv. Din mentale, følelsesmæssige og fysiske sundhed er på spil her. Og ikke nok med dét. Dit selvværd vil blive ved med at være dårligt. Du vil finde dig i alt for meget fra omgivelserne og føle dig drevet rundt i manegen. Dine egne basale behov vil blive ladt i baggrunden og måske efterlade dig med en følelse af at du forsvinder. Faren for udbrændthed vil også lure i baggrunden.

Der er håb forude

Den negative spiral behøver ikke vare ved, for der er nogle ting du kan gøre for at komme ud af din rolle som people-pleaser. En del har med selvpleje at gøre, og andre med grænser og behov. I det følgende er nogle forslag til hvad du kan gøre. Måske er du typen der kan lave alting om på én gang. Eller måske vil du hellere tage små, men sikre skridt. Det afhænger af din type af personlighed.

• Øv dig i at sige ”nej”.

Sig nej, og tænk så over hvordan det føles i dig. Fortsæt med at sige nej, til du ikke bliver trigget af det.

• Giv dig selv tid til at tage beslutninger.

Træk tiden lidt ud hvis du kan, så du evt. kan forberede dig på at sige nej, hvis du mærker at det er dét du skal. Levér så dit svar, fast og sikkert. Hvis du ikke er sikker på hvad du vil svare, er en timeout perfekt til at overveje dine muligheder.

• Planlæg tid for dig selv.

Lav jævnligt huller i kalenderen til alenetid. På den måde kan du varetage dine egne behov. Og husk at holde din alenetid ved lige!

• Tænk over hvad du vil prioritere.

Tænk over hvad dine værdier og prioriteter egentlig er og om dét du er ved at sige ja til, er i konflikt med dem. Hvis dine prioriteter ikke bliver opfyldt på grund af andres ønsker, så prioritér dig selv. Det gør andre også. Husk at dine behov er lige så vigtige som andres.

• Undskyld ikke for at sige nej.

Sig nej uden at være ked af det. Du behøver ikke undskylde for at prioritere dig selv. Når du undskylder, gør du nemlig dig selv mindre værd og tillader andre at tro, at dine behov kan vente.

• Arbejd med dit indre selv.

Det er vigtigt for dig at kigge indad for at finde ud af, hvor dine people-pleaser tendenser kommer fra. På den måde får du mulighed for at hele de sår som dybest set er grunden til dit hjælper-gen. Måske er det et gammelt traume eller en dårlig oplevelse med en nær relation. Uanset hvad, er det vigtigt at du føler dig godt tilpas med dig selv og tilgodeser dine egne behov.

• Få øje på giftige træk.

Når du siger nej, og andre ikke accepterer den beslutning du har taget, tyder det på at du skal sætte flere grænser i relationen. For så har de sandsynligvis udnyttet dig.

• Sæt grænser.

Det er meget vigtigt at du sætter dine grænser og viser andre hvor de går. Hvis de respekterer dig, vil de være stolte af at du på den måde passer på dig selv.

• Overvej hvor en anmodning kommer fra.

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der spørger efter noget af dig og hvordan den person også kan støtte dig. Hvis det er én som altid som altid støtter dig, og vedkommende er i krise, er det ok at være der og støtte så godt du kan. Der kan dog også være tilfælde hvor personen har brug for mere hjælp end du kan give. Det kan for eksempel være professionel hjælp. Det kan du godt dele med vedkommende på en støttende og kærlig måde.

• Tal med en terapeut.

Det kan være overvældende at arbejde med alt hvad der foregår i dit liv, så overvej om en terapeut er vejen for dig. Brug i så fald noget tid på at finde den rigtige, for det er vigtigt med en god kemi, og at føle at du bliver mødt som dén du er.

Måske har du nu fået en idé om, om du er en people-pleaser eller ej. Hvis du er, er der kun tilbage at gå i gang med processen mod mere selvværd, styr på grænserne og at blive i stand til at sige nej. Og blive respekteret for det.