Som du nok har fornemmet, har vi alle sammen noget bagage med fra barndommen. Mary Ainsworth laver et forsøg hvor forskerne observerer hvordan småbørn reagerer når deres omsorgsgiver forsvinder og lidt senere bliver genforenet. Forsøget bliver kaldt ”The Strange Situation”.

De 4 tilknytningsstile

I ”The Strange Situation” kan man dele børnenes reaktioner op i 4 tydelige tilknytningsstile. Disse mønstre tager du med ind i dit voksenliv. Sagt på en anden måde vil du fortsætte med at reagere som den gang du var barn, også i dine voksne relationer. I hvert fald hvis du ikke beslutter dig for at gøre noget.

Hvis du har tryg tilknytningsstil, fungerer du godt i de fleste relationer, og kan sige fra i forhold til dine grænser. Konflikter løser du på en fornuftig måde, og det er nemt for dig at tale om dine egne følelser. Og ikke mindst være i dem.

Med ængstelig tilknytning søger du hele tiden efter kærligheden og at blive bekræftet. Det er en udfordring for dig at have for meget afstand i dine relationer.  Så det ender ofte med at du er hjælper for alle, uden at få dine egne behov dækket.

Hvis du har undvigende tilknytningsstil, er det en udfordring for dig at være for tæt på en partner. Grunden er, at du hele dit liv har været vant til at klare sig selv. Så du vil ofte have behov for en vis afstand i et intimt forhold. Eller i hvert fald have tid til at tænke over dine følelser for dig selv.

Med desorganiseret tilknytning vil du gerne have nærhed, men når den så kommer (for) tæt på, bliver den alligevel for uhåndterlig. Så du trækker dig væk igen, og gentagelsen af mønstret bliver en ond cirkel for dig. Af samme grund er det svært for dig at have kontinuitet i dit liv, og intime følelser virker ofte uforståelige.

Du vil aldrig kun have én tilknytningsstil helt. Du kan sagtens have træk fra andre tilknytninger, selv om der er én af dem, der er mest fremherskende. Og du kan have forskellige mønstre, alt efter hvilken relation du er i. For eksempel kan du have en undvigende tilknytning til din mor, og en mere udtalt tryg tilknytning til din far. Til alt held, er din tilknytningsstil heller ikke en tatovering for livet. Du kan ændre sin tilknytningsstil i tryg eller utryg retning. Det kommer alt sammen an på de ting der sker i dit liv, og de ting du selv beslutter dig for at gøre.

Deaktivering og barndom

Du har en særlig problemstilling hvis du har undvigende tilknytningsstil. Det er nemlig sådan, at du ikke blev set eller hørt følelsesmæssigt af dine omsorgsgivere i barndommen. Derfor føler du ikke at du er værd at elske når du kommer til voksenlivet. Hvis du er i et forhold, vil du ofte finde på måder at komme ud af forholdet på. Så kan du nemlig bekræfte dig selv i, at du ikke kan elskes. Eller at det er bedre at være alene end i et forhold. Når du får disse tanker, kan man tale om, at du har nogle indgroede deaktiveringsstrategier.

Hvad sker der i forhold?

Lad os lige grave lidt i hvad der egentlig sker, når du går ind i et forhold og du har en undvigende tilknytningsstil med i din bagage.

Når forholdet er helt nyt reagerer du som alle andre. Du er sandsynligvis fyldt af forelskelse og alting er godt og nemt. Efterhånden som forholdet bliver tættere, vil du dog begynde at føle dig overvældet. Det er fordi din partner gerne vil have en vedvarende nærhed af dig. Du vil føle, at din ”comfort zone” bliver overskredet. Så langsomt begynder du at tænke på, om der vil være plads til at være dig selv i forholdet. Du vil sikkert også begynde at spørge dig selv, om det hele måske bliver for krævende i længden for jer begge.

Fordi du fra barndommen ikke har været vant til at dine ønsker og følelser er blevet hørt, kan du ikke fortælle om dem til en partner i et forhold. Så du holder dine ønsker og følelser inde i dig selv. I hvert fald indtil du når et kogepunkt, og bare MÅ væk. Ind til dit eget rum for dig selv. I det hele taget vil dit hoved være fyldt af konstante tanker om at komme væk. Og du vil føle dig hjælpeløs i forhold til at kunne ændre din negative spiral.

Du vil føle at du har fejlet I forholdet fordi det er så svært for dig at opfylde din partners ønske om nærhed. Dét, at du trækker dig væk, får i nogle tilfælde din partner til at prøve endnu mere for at få dig tættere på. Hvilket får dig til at føle dig kvalt i forholdet, og bare ønske at komme væk så hurtigt som muligt.

Deaktivering i forholdet

Når du tænker på hvordan du kan komme ud af forholdet, kan der være mange ting på banen. Du kan for eksempel tænke:

  • Jeg har ikke noget ønske om at knytte mig til en partner.
  • Jeg har altid klaret mig selv, og det kan jeg også nu.
  • Jeg har ikke behov for nærhed med min partner, derfor behøver jeg heller ikke møde op til tiden, tage telefonen eller svare på beskeder.
  • Jeg behøver ikke at involvere mig følelsesmæssigt eller intimt i min partner.
  • Når der er optakt til en konflikt, går jeg væk.
  • Nogle gange eksploderer over den mindste ting fordi følelserne har hobet sig op i mig.
  • Jeg stoler ikke på min partner, fordi jeg er bange for at blive udnyttet, og fordi jeg lærte i min barndom, at man ikke kan stole på andre end sig selv.
  • Jeg er ikke altid villig til at tage mig af det når min partner har brug for hjælp, eller ønsker mere nærhed.
  • Jeg kan ofte komme til at virke afvisende og nedværdigende på min partner, fordi jeg synes at hans/hendes ønsker er bagateller.
  • Jeg finder ofte fejl på min partner, som retfærdiggør for mig, at jeg kan afslutte forholdet.
  • Der er en perfekt person et andet sted som vil være en bedre partner for mig.
  • Jeg føler mig kvalt i forholdet og at jeg har mistet for meget at min frihed til at kunne handle på egen hånd.
  • Jeg begraver mig i jobbet for at undgå at skulle forholde mig til min partner.
  • Jeg ønsker ikke nærhed, heller ikke fysisk.
  • Jeg vil ikke have hjælp og har ingen intentioner om at spørge om det.
  • Jeg behøver ikke forpligte mig i forholdet, for det kommer jo alligevel ikke til at holde.
  • Hvis forholdet går for godt, begynder jeg at sabotere det.
  • Jeg taler om mine tidligere kærester, som om de var bedre end min nuværende partner. Også selv om det ikke var tilfældet.

Disse deaktiveringsstrategier kan se absurde ud når man lister dem op på denne måde. Men når du er i det, føles de helt logiske for dig. Tankerne har sit udspring i din barndom, hvor du lærte at du ikke skulle vise dine følelser og at du skulle klare dig selv. Og ikke mindst at du ikke kunne stole på andre end dig selv. Så når din partner kommer tæt på, bliver du usikker og får lyst til at trække dig tilbage i din skal. For så er det måske alligevel bedre at være alene?

Problemet er bare, at dine partnere eller andre tætte relationer ofte vil se dig som kold, eller svær at blive klog på. Og det vil være vanskeligt for andre at få følelsesmæssig kontakt til dig, i hvert fald hvis du synes de er for tæt på.

Det er dog ikke kun skidt. For i andre relationer vil du være en gevinst. Det kan være i venskaber, på jobbet, eller i andre løsere grupper i din omgangskreds. Her vil din selvsikkerhed, uafhængighed og gode arbejdsmoral ofte være et plus.

Tip til dig

Hvis dine mønstre fylder meget i dine forhold, er der heldigvis nogle ting du kan gøre for at hjælpe dig selv og din partner:

  • En vigtig ting er at blive bevidst om at genkende dine deaktiveringsstrategier. Husk at det er strategier der sigter på at overbevise dig selv om, at forhold ikke er så vigtige. Og at dine behov for nærhed og kontakt er mindre en andres.
  • Læg nøje mærke til, om de fejl du finder i din partner er til stede i virkeligheden eller om det er noget du bilder dig selv ind.
  • Sæt spørgsmålstegn ved, om du virkelig kun har behov for dig selv. Kan det virkelig være rigtigt at du ikke har brug for andre i dit liv? Tænk i samme ombæring over, om ikke det kunne være en god ide at bede om hjælp til et eller andet en gang imellem.
  • Find evt. en partner med tryg tilknytning. Det kan være en stor hjælp for dig at din partner har en tryg tilknytningsstil. Han/hun vil nemlig være klædt bedre på til at kunne acceptere dit behov for at trække dig væk en gang imellem.
  • Vær opmærksom på din tendens til at misforstå andres adfærd på en negativ måde. For det er præcis den måde du retfærdiggør i dit hoved, at det er i orden at trække dig væk.
  • Tænk på, at din partner dybest set vil dig det bedste. Og tænk på, at han/hun ikke har noget ønske om at kontrollere dig, men faktisk bare har lyst til være tæt på dig.
  • Skriv en liste over ting du er taknemmelig for i dit forhold. Og mind dagligt dig selv om at fokusere på de positive ting. Og fortæl så nogle af de ting du er taknemmelig for til din partner.
  • Vent ikke på en eller anden perfekt partner, der pludselig ringer på døren og opfylder alle dine ønsker. It aint gonna happen!
  • Foretag dig ting der kan ”grounde” dig. I en konfliktsituation kan du for eksempel lægge din hånd på en bordplade eller en skabslåge. Eller du kan koncentrere dig om at mærke gulvet under dig.
  • Øv dig i at udtrykke dine ønsker, og husk at sige ”jeg” når du gør det. For det kan nemt snige sig ind som en vane at du siger ”man” i stedet for ”jeg”, når du taler om dig selv.

Terapi

Ud over forslagene her, kan det også være en rigtig god ide at tale med en terapeut. I hvert fald hvis dit ønske om at trække dig væk fylder så meget at det giver store problemer. Her vil det være godt, hvis din terapeut ved noget om tilknytningsteori. Det er selvsagt også vigtigt at der er en god kemi mellem dig og din terapeut. Hvis du ikke føler der er den rigtige øjenhøjde, så vælg en anden. For det er dig der bestemmer om du vil fortsætte samtalerne. For det er jo vigtigt at du føler du bevæger dig i forhold til at kunne håndtere mønstrene i dit forhold.