Reguleringsteorien

Den amerikanske psykolog og forsker i neurobiologi Allan N. Schore foreslår i 2003 en teori som handler om selvets neurobiologiske udvikling i de første leveår. Neurobiologi beskæftiger sig blandt andet med nervesystemets struktur, funktion, biokemi og de mekanismer der foregår på det molekylære plan. Teorien går ud fra, at dit selv består af mønstre som præges tidligt ved at du regulerer dine følelser i forhold til omgivelserne. Det vil typisk være dine omsorgsgivere når du er helt lille. Hvor Bowlby mener at barnets behov for at få sin frygt reguleret gennem en voksens nærvær, mener Schore at det er den generelle regulering af barnets følelser der er kernen i tilknytning. Det vil sige at du som barn får alle dine følelser reguleret gennem en voksen.

Fordi du som barn ikke er i stand til at regulere dine følelser og reaktioner, risikerer du hele tiden at miste kontrollen med dem. Derfor har du brug for en voksen til at hjælpe dig. På et fysisk plan er din cortex, d.v.s. den ”nyeste” hjerne i menneskehedens udvikling, ikke udviklet endnu. Men det er den når man bliver voksen, så på et vist plan kan man sige, at du som barn ”låner” den voksnes hjerne og evnen til regulering, indtil du selv er i stand til at regulere på egen hånd. Det sker, når din cortex har fået trukket de vigtigste ”veje” i din egen hjerne. Indlæringen vil foregå på forskellige måder, afhængigt af om man har en tryg eller utryg tilknytningsstil.

Når der er en tryg tilknytningsrelation mellem dig og dine omsorgsgivere bliver skiftene i din følelsesmæssige tilstand hele tiden afstemt mellem jer, blandt anet gennem spejling af kropssprog og ansigtsudtryk. Når I udforsker hinanden, medfører det en arousal (vågenhed og modtagelighed for sanseindtryk) hos dig, og omsorgsgiveren er i stand til at mærke hvornår du er klar til samspil eller ej. Hvis der generelt er et positivt samspil, vil dine negative følelser blive mindre mens de positive bliver større. Selv når der ikke altid er mulighed for et positivt samspil, vil du med en tryg tilknytningsstil hurtigt kunne ”indhente” det igen.

Kommunikationen foregår også mellem dig og din omsorgsgiveres høje hjernehalvdele. Denne halvdel spiller nemlig en stor rolle for følelsesmæssig information og indlæring, og hvordan du oplever din krop. Så det meste af den måde du lærer på i den tidlige barndom, er gennem din ubevidste hukommelse, som har at gøre med de ting mennesker gør – altså hvilke procedurer der udføres (den såkaldt procedurale hukommelse.) Når du er mellem 9 og 18 måneder gammel, er tilvæksten størst i din cortex. Hvis du har en tryg tilknytning, vil der skabes rigtig mange synapser i din hjerne, som er forbindelsespunkter i hjernens celler. Det gør der fordi du bliver stimuleret i din vækst af dine omsorgsgivere. Efterhånden vil forbindelser der ikke bliver brugt, blive beskåret, mens dem du bruger, bliver forstærket. Så man kan sige, at de veje i din hjerne der ikke er befærdede, simpelthen bliver gjort mindre – for måske endda helt at forsvinde.

Hvis tilknytningen derimod er utryg, vil der blive skabt færre synaptiske forbindelsespunkter i din hjerne. På den måde har tilknytningsstilen også betydning for hvordan din hjerne fysisk kommer til at se ud. For der vil være færre ”veje” i en utryg hjerne end i en tryg.

Schores teori gør dybest set regulering til kernen i tilknytningsteorien, men er stadig en teori. Der er også andre teorier i spil, én af dem handler om intersubjektivitet.

Intersubjektitivtet og mentalisering

Psykologen Daniel Stern beskriver intersubjektivitet som en fælles subjektive oplevelse i nuet, hvor vi har en kontakt, som indebærer en gensidig mental indtrængen, hvor vi uden ord siger: ”Jeg ved, at du ved, at jeg ved” eller ”jeg føler, at du føler, at jeg føler”. Der sker en gensidig aflæsning af den andens tanker, følelser eller hensigter. Ifølge Stern arbejder sindet naturligt på at opsøge oplevelser hos andre, som vi kan resonere med. Vi analyserer andres adfærd ud fra hvordan vi selv har det indeni, og som vi kan forstå, føle, deltage i og dermed dele. Så aflæsning af andres intentioner er ifølge Stern afgørende for intersubjektivitet.

Bowlbys teori om tilknytning lægger stor vægt på de evolutionære rødder. Det skal forstås på den måde, at grunden til at du som barn opretholder nærhed til dine omsorgsgivere er fordi det er et overlevelsesinstinkt som går mange millioner år tilbage i tiden. Også til tiden før mennesket blev til. Den menneskelige intersubjektivitet, det vil sige evnen til at tilskrive andre et indre mentalt liv, som ligner vores eget, er en meget yngre egenskab. Den opstår først da nutidsmennesket, kommer til for 200.000 år siden – altså kun for et øjeblik siden i Jordens historie. Men hvad betyder intersubjektivitet for tilknytningsteorien?

Den oprindelige tilknytningsteori bliver skabt før forskningen har opdaget, hvor godt udrustet vi er som børn, til at bruge intensiv intersubjektivitet sammen med vores omsorgsgiverne. Der er hovedsageligt to retninger forskningen bevæger sig i, efter Bowlbys tilknytningsteori. Den ene er spædbarnsforskningen og den anden er mental forskning indenfor kognitiv psykologi. Det kognitive er dét, der beskæftiger sig med tænkning og erkendelse, frem for følelser og drifter. Det er i denne anden retning at intersubjektivitet befinder sig.

Traditionelt fokuserer Bowlby på adfærd der kan iagttages, og på at tilknytningssystemet er et afgrænset adfærdssystem som bliver aktiveret når du som barn føler frygt. Men fordi du også kan bruge intersubjektivitet, foregår der rigtig mange andre ting mellem dig og dine omsorgsgivere. Det kan være ting som måden at se på hinanden på, kropsholdning, stemmeleje, ansigtsudtryk eller tonefald. Så der er i virkeligheden mange andre ting end frygt, der aktiverer en tilknytning mellem barn og omsorgsgivere. På den måde bliver intersubjektivitet et system til motivation, der eksisterer side om side med tilknytningssystemet.

Intersubjektiviteten kan ses på de kropslige signaler du og dine omsorgsgivere sender mellem jer, men der er lige så meget tale om en følelse af, at kunne mærke den anden og sætte sig ind i den anden. Den del af det, kan ikke måles eller vejes, og vil derfor være svær at teste videnskabeligt.

Mentalisering er evnen til at forstå din egen og andres adfærd som udtryk for indre, mentale tilstande. Det kan være tanker, ønsker eller følelser. På den måde kan mentalisering ses som en fuldt udfoldet intersubjektivitet. Evnen til at mentalisere opstår i løbet af dine 4-5 første leveår, i takt med at du udvikler evnen til at tænke, reflektere og i det hele taget blive mere bevidst om dig selv og dine omgivelser. Evnen til at mentalisere afhænger i høj grad af, hvordan omsorgsgiverne så på dig og opfattede dig som barn. For hvis de ikke selv havde evnen til at mentalisere, bliver det også en udfordring for dig senere, når du vokser op. Så man kan sige, at evnen til at mentalisere, er tæt forbundet med tryg tilknytning fordi den gør dig i stand til at forstå andre på en fundamental måde. Ikke mindst vil du også kunne forstå dig selv når du har fri adgang til dine tanker, ønsker og følelser.

Mentaliseringsteorien antager at vi alle sammen bliver født med et dybt behov for at blive set og forstået som et mentalt væsen. Når du er i stand til at mentalisere, vil du også udvikle en tryg tilknytning til dine omsorgsgivere, som på sin side selv er i stand til at mentalisere. Omvendt vil din tilknytningsstil blive utryg, hvis du ikke har lært at mentalisere i løbet af din opvækst. Mentaliseringsevnen er derfor ikke kun et spørgsmål om at have de rigtige gener, men i høj grad også om det miljø du vokser op i, og de erfaringer du gør dig hen ad vejen. Mentalisering kan lyde som et lidt abstrakt begreb, men er egentlig bare et udtryk for en evne til empati, ikke kun for omgivelserne men også for dig selv. Hvis du er blevet nysgerrig på at læse mere om mentalisering, er det især professor Peter Fonagy der har gjort bemærket på feltet. Af dansk litteratur skal nævnes vores egen Susan Hart, som blandt andet er psykolog og har skrevet og holdt foredrag om mentalisering (og meget andet).

Ganske meget af den tidlige forskning omkring tilknytning koncentrerede sig omkring moderen, men faktisk er der jo også en far. Den del er tilknytningsforskningen begyndt at zoome mere ind på.

Fadertilknytning

Ifølge Bowlbys oprindelige tilknytningsteori er moderen den primære tilknytningsperson for barnet, om end Bowlby selv med tiden bliver mere vægelsindet omkring den holdning og giver plads til, at der kan være flere tilknytningspersoner. Tilknytning handler dels om en genetisk kodning i evolutionen, som går helt tilbage til den tid hvor vi levede i huler, dels om de hormoner der bliver frigivet i moderen under og efter graviditeten, og dels at moderen står for den følelsesmæssige ”sikre base”. Faderen bliver på den måde en støtte for moderen, fremfor at have en tilknytning til barnet, i hvert fald ikke i samme omfang som moderen. Men alle disse punkter er kommet under lup, og ikke mindst revision, i den nyere forskning om mandens rolle i forhold til at have en tilknytning til barnet. Lad os lige udfolde hvert punkt:

• Evolutionens genetiske kodning

Ifølge Bowlby opstod den genetiske kode for tilknytning for ca. 150.000 år siden, da vi stadig var samlere og jægere. Mennesket tilpassede sig omgivelserne og mulighederne for at overleve ved at båndet mellem mor og barn blev til tilknytning. Det vil sige en intensiv emotionel relation, som havde til hensigt at beskytte barnet så slægten kunne gå videre og stammen bestod. Den mekanisme forandrede sig meget langsomt gennem tiden. Men nyere forskning tyder på, at der også er nogle såkaldte epigenetiske mønstre som kan blive slået til eller fra, i et samfund der hastigt ændrer sig hele tiden. Epigenetik handler om, at vores genetiske kode hurtigt kan ændre sig, alt efter miljø og omstændigheder. Da Bowlby første gang formulerer tilknytningsteorien, er vi i 1950’erne, hvor kønsrollerne er meget forskellige fra 2020’erne. I dagens samfund er mandens rolle meget mere aktiv hvad angår forholdet til barnet. Så der kan være nogle genetiske koder som er blevet aktiveret af den grund.  Ud over det, så viser det sig også, at den gamle ”fordom” om at manden altid var ude at jage, og kvinden var den ”sikre samler” simpelthen ikke holder, for undersøgelser fra jæger-samler folk viser, at manden ofte var primært involveret i omsorgen for barnet.

• Hormonel frigivelse hos forældrene

Den ”gamle” tilknytningsteori har en hypotese som handler om at kvinden gennem hormonelle forandringer under og efter graviditeten, bliver særligt ”rettet ind” på moderskabet. Det betyder også, at faderen egentlig bliver udelukket fra at kunne have samme tilknytning til barnet som moderen, fordi han ikke er rettet ind på samme måde. Men ny forskning viser, at mandens hormoner også ændrer sig under og efter graviditeten. Fædrenes prolaktin-niveau stiger efter fødslen, og er højest når barnet er helt spædt. Prolaktin er et hormon som hæmmer produktionen og virkningen af kønshormoner hos både mænd og kvinder. Det betyder, at mandens testosteron niveau falder efter fødslen, hvilket medfører en mindre grad af konkurrence- og sexlyst, og dæmper irritation. Der bliver også produceret mere oxytocin i manden i den periode. Oxytocin kaldes også for ”kærlighedshormonet” og udløses blandt andet gennem berøring, og ved øjenkontakt og verbal kontakt med barnet. Så heller ikke her holder de oprindelige teoretiske argumenter mere.

• Den sikre base og det udforskende rum

Bowlby anser, at moderen er den primære tilknytningsperson, som også er den sikre base for barnet. Barnet befinder sig dels i den sikre base, men også i det udforskende rum, hvor det ”opdager verden”, og hvis den bliver for skræmmende eller utryg, kan barnet trække sig tilbage til den sikre base hos moderen. I Bowlbys optik er det kun i den sikre base, at tilknytningen kan finde sted. Faderen vil mest befinde sig sammen med barnet i det udforskende rum. Men meget tyder på, at der også foregår en tilknytning mellem far og barn i det udforskende rum. Det forgår gennem fysisk stimulerende leg og aktivitet. Så man kan sige, at det udforskende rum bliver til et særligt tilknytningsdomæne mellem far og barn.

Så den ny forskning er undervejs, og tilknytningsteorien i den oprindelige form vil hele tiden blive rettet til og kritiseret. Ændringerne går langsomt, på grund af den ”langsommelighed” der nu er er i forskning. Her er det kun hensigten at give et kort rids af nogle af de nye tendenser, men jeg håber du har fået en fornemmelse af de tilknytningsteoriske forgreninger der forskes i.

Indlægget Nye forgreninger blev først udgivet på tilknytning.nu.

De forskellige forventninger kommer fra samfundet, familien, kæresten, vennerne, jobbet – og som en reaktion på dét, ikke mindst dig selv. Til alt held er der også en masse kærlighed, glæder, oplevelser og ren lykke i den skov. Så når du bliver til, vil du samtidig vælge den rolle som bedst holder dig i live, og sørger for at du får omsorg og tryghed. Er du så heldig at vokse op med en tryg tilknytning, kan du vælge de fleste af rollerne på teatret, men hvis du får en utryg tilknytning, er der kun nogle få begrænsede masker at tage på, (og du kan føle det som om det altid er dig der er skurken).

Omgivelsernes forventninger

Forventningerne er mange. Samfundet forventer af dig at du bliver en god samfundsborger, som passer dit arbejde indtil du skal på pension, og holder dig på den rigtige side af loven indtil da. På jobbet er du måske dén, der altid skriver referater til møderne eller sørger for at alt går retfærdigt til. Andre tager rollen som den lidt anarkistiske kollega der altid er julefrokostens midtpunkt, eller du er muligvis mere den kollega som tonser derudad uden at høre eller se hvad andre synes.

I parforholdet hænger du billeder op, slår græsset, laver maden eller passer børnene. Det er dig der er kvinden eller manden i forholdet – eller begge dele – eller ingen af dem! Som barn tager du rollen som den gode søskende, den stille pige eller glade dreng, som den voksne i familien når dine forældre er på druk, eller den der skal tie stille med overgrebene efter sengetid.

Det kan være forældrenes forventninger om at du bliver til mere end de selv blev, være den bedste på studiet eller komme i gang med at lave børnebørn. Når du gør hvad omgivelserne forventer af dig bliver du belønnet, mens du bliver straffet når noget falder udenfor ”kassen”. Sådan lærer du at blive det andre ønsker du skal være, og tænker måske ikke en gang over at du taber dit autentiske selv mens du lever og prøver at få mening ud af din historie.

Find det autentiske selv

Udfordringen er, at du fjerner dig mere og mere fra dit autentiske selv på vejen gennem livet. Så hvordan finder du ud ad skoven af forventninger og ind til dit autentiske jeg igen? Det gør du ved at lægge mærke til hvordan det føles når noget gør dig glad og du føler dig i flow.

Du kender sikkert følelsen af at være i flow, hvor du er fuldkommen optaget af noget, tiden forsvinder og du føler dig helt til stede i nuet. Eller sagt på en anden måde: Mærke mindre efter hvad omgivelserne synes du skal være, og mærke mere efter hvad du synes du er. Jo mere du formår at være i øjeblikket eller være fordybet i en proces der gør dig glad i låget, jo tættere vil du være på dit autentiske selv. Der er flere andre ting du kan gøre for at få mere kontakt med dit autentiske selv, så lad os undersøge dem:

• Du kan undersøge stilheden i og omkring dig. Hele dagen har måske været fyldt af stemmer, både på jobbet, i familien og i dit eget hoved. Så sæt tid af til at være i et stille rum. Det kan enten være at trække fra til at meditere, gå en tur i skoven, eller det kan være når du vasker op eller laver andre ting i hjemmet. Vær fokuseret på det du laver lige nu og slip de tanker fri du har samlet sammen i løbet af dagen. På den måde kan du undgå at de hvirvler ud af kontrol og får på samme tid får du mere overskud til dagligdagen. Du kan også spørge dig selv om dit forhold til stilhed: Bliver du ængstelig når der er stille? Hvor meget stilhed var der i hjemmet da du var barn? Kan du være helt nærværende i stilhed – både med dig selv og med partneren? Hvad betyder fritid for dig? Hvor ofte tilbringer du tid alene?
• Find dit hjerterum. Der er en stærk sammenhæng mellem din hjerterytme og hjernens aktivitet, som påvirker din emotionelle sundhed, stabilitet og modstandskraft. Du kan få hjernen og hjertet til at ”arbejde sammen” ved at:

Forlænge når du ånder ud i dine vejrtrækninger. Det gør dine hjerteslag langsommere, og hjælper på den måde til at kroppen føler sig i sikkerhed.

Identificere og udløse gemte følelser, såsom ængstelse, nedtrykthed eller vrede. Tag en pause i løbet af dagen hvor du forestiller dig noget som har fået dig til at føle kærlighed, medfølelse eller andre positive følelser. Når du gør det, vil de varme følelser ligeså stille fortrænge de negative og genskabe balancen i dit nervesystem.

• Du er det eneste dig der er Derfor kan det være en måde at udtrykke dit autentiske selv på, at du viser hvem du er på den måde du er klædt, dine vaner, dine handlinger, tanker og valg og alle de ting der gør dig til dig. Vær ikke bange for at skille dig ud, det viser bare endnu mere hvem du er og hvad du står for.
• Læg mærke til de ting du er god til og husk at fejre dine sejre! Når du ser på børn, så prøv at se hvordan de er gode til at fejre når de har gjort noget godt eller noget de er lykkedes med. Når du bliver voksen ”glemmer” du det måske. Prøv at spørge dig selv om følgende:

Hvad er du mest stolt af ved dig selv?

Hvad er dine 3 største styrker?

Hvilken ting er du mest stolt af at du har gjort i dit liv?

Hvilke 3 ting er du rigtig god til?

Hvor ofte bruger du tid på ting du er god til?

• Se nærmere på dine værdier fordi de repræsenterer hvad der betyder mest for dig. Dine værdier er en del af grundlaget for dine valg, blandt andet hvad angår de handlinger som definerer hvordan du er til stede i verden. Når du bliver bevidst om dine værdier, kan du også tydeligere se hvad dit autentiske jeg er bygget af. Prøv at kigge på nedenstående skema med forslag til værdier:

Vælg nu 5 værdier som betyder særlig meget for dig, og undersøg hvorfor netop de værdier har så stor betydning for dig. Det kan sagtens være andre værdier end dem der er nævnt her, så hvis du hellere vil bruge nogle andre, så gør endelig det. Øvelsen her er også god at lave sammen med en partner. Tænk over følgende: Hvad i dit liv er allermest vigtigt for dig? Hvis du kunne få løn for den ting du har mest lyst til, hvad skulle det så være? Hvilken person beundrer du mest, og hvorfor? Hvad ville du ønske du havde mere tid til? Hvad elsker du at lave? Hvilke værdier træder mest frem på jobbet/ i familien/ i parforholdet/ sammen med vennerne?

• Brug positive bekræftelser. En god måde er at stå foran dit spejl på daglig basis, se dig selv i øjnene og fortælle dig selv én eller flere af nedenstående bekræftelser:

Min måde at se verden på betyder noget, også selvom andre ikke er enige.

Hvad der er vigtigt for mig, er det måske ikke for andre – og det er okay.

Jeg er venlig, kærlig, omsorgsfuld og vis.

Min intuition leder mig altid hen på den rigtige vej.

Jeg tror på mig selv og de ting jeg står for.

Jeg indeholder gaver som venter bare venter på at blive udtrykt.

Jeg er en helt særlig person og jeg sætter pris på alt ved mig selv.

Hver en del af mig er smuk og jeg elsker og accepterer hvem jeg er.

De ting der interesserer mig, fortjener min tid, energi og opmærksomhed.

Mit formål udfolder sig mere fra dag til dag.

Jeg er præcis hvor jeg skal være lige i dette øjeblik.

Som med værdierne, kan det også være andre ting du siger. I starten vil det måske føles lidt akavet at stå foran spejlet, men med tiden vil det komme til at føles mere naturligt for dig.

• Kommer du ud at lege? Som barn er hver dag et nyt eventyr. Måske kan du huske de dage hvor du bare kunne gøre præcis hvad du havde lyst til hele dagen? Måske løbe efter en sommerfugl på engen, eller bruge en lup til at brænde blade? Når du bliver ældre bliver du opfordret til at være et produktivt medlem af samfundet, så barndommens fornemmelse af eventyr glider lige så stille væk.Men leg kan faktisk være med til at opløse stress, forbedre hjernefunktionen, booste kreativiteten, øge energien og endda få dig til at føle dig yngre! Så selv om leg i første omgang er for sjov og glæde, har den også et større formål. Rigtig mange mennesker har svært ved at finde legebarnet frem igen som voksne og det er helt naturligt, hvis det ikke har været en del af dit liv i årevis. Men det kan genopfriskes, så du på den måde får en tættere forbindelse til dit autentiske selv. Der kan være mange forskellige måder typer af leg, du kan kaste dig over:

Hobbyer. Giv dig tid til at genoptage en gammel hobby, eller start på en ny.

Spil. Det kan være brætspil eller kortspil. Eller du kan gøre alting til en leg, for eksempel sætte opvasken på plads med en anden hånd end du plejer eller gøre dagligdags ting i en anden rækkefølge.

Legetøj. Jep, det er ikke forbudt for voksne at lege med legetøj. Så giv dig bare i kast med legoklodserne, eller byg en pudeborg i sofaen!

Leg i naturen. Gå ud i naturen og kravl i træer, eller gyng på legepladsen.

Fantasihistorier. Fortæl en historie til dig selv eller partneren som er helt ud af din fantasi. Du kan evt. krydre den med tegninger, lerfigurer eller andet.

Hvis du synes det er svært at lege lige nu, kan det være fordi dit nervesystem er aktiveret. Det betyder at noget kan have trigget dig i dine omgivelser. Og så vil det være en udfordring at lege, fordi du ikke kan være i legehumør hvis du føler dig truet. Hvis det er tilfældet, så acceptér det som det er, og prøv at håndtere dine triggere på andre måder først.

• Berøring er med til at berolige dig og skabe bedre kontakt til din krop, og dermed også til dit autentiske selv. Der er en dyb helende kraft i berøring, fordi der i den forbindelse også bliver frigivet oxytocin, dopamin og andre stoffer i din krop, som får dig til at føle velvære ved at blive rørt. Hvis du er single kan du måske genkende den hudsult du nogle gange får, når du har mangler berøring i længere tid? Uanset om du har en partner eller ej, kan du bruge berøring til at få mere kontakt med din krop.

Gode måder at røre dig selv på:

Læg begge hænder over dit hjerte og hold dem der.

Læg hænderne rundt om din nakke og mærk varmen fra den.

Omfavn dig selv ved at lægge hænderne ind under dine armhuler.

Læg hænderne på begge sider af dit ansigt så de hviler på kinderne.

Massér brystområdet, fra hjertet hen til skuldrene.

Samtidig med berøringerne, så træk vejret langsomt, og sig til dig selv: ”Jeg er tryg, jeg er elsket.” Hvis der dukker intense følelser op, så tag et dybt åndedrag. Når du ånder ud, så giv slip på anspændtheden i kroppen. Begynder tankerne at vandre, så fokusér på berøringen og at være til stede i nuet.

Berøring med en partner:

Find et sted i begge føler jer godt tilpas i.

Spørg partneren hvor han/hun gerne vil røres, og om det skal være en let eller stærkere berøring.

Sæt hånden hvor han/hun ønsker det og tag dybe afslappede vejrtrækninger sammen. I kan eventuelt synkronisere vejrtrækningen.

Efter nogle få minutter, eller hvad der føles rigtigt for jer, så skift til den anden partner.

Når i er færdige så tal gerne om hvordan det føltes for jer.

• Udvid din comfort-zone. Der kan være rigtig mange ting du kan forsøge dig med eller gøre på en anden måde end du plejer, for eksempel:

Gå eller kør en anden vej hjem fra arbejde.

Start på et kursus i noget der er nyt for dig.

Hils på en fremmed eller prøv noget nyt mad.

Undersøg en del af byen du aldrig har været i.

Dans i dagligstuen og vær ligeglad med hvad andre synes.

Det er kun fantasien der sætter grænser her, det vigtige er at gøre noget du ikke ”plejer” at gøre eller noget som er nyt for dig.

• Dagbog fra dit fremtidige selv. Forestil dig et sted i fremtiden hvor du er et sted i livet der gør dig glad og hvor du føler dig i kontakt med dit autentiske selv. Hvad ville du skrive i en dagbog? Og hvordan kom du til det sted i livet? Når du visualiserer din vej til fremtiden, kan det også gøre vejen nemmere at gå i virkeligheden.

Vælg hvilken strategi der virker bedst for dig eller dine forskellige relationer. Bevidstheden og din bagage, sammen med værktøjer til at få en tryggere tilknytningsstil, er en vedvarende proces. En proces som giver dig den vigtige fornemmelse af bevægelse, der vil hjælpe til at få et bedre og mere nærværende liv og et klart billede af dit autentiske selv.

Få mere inspiration på Bliv klogere

Indlægget Dit autentiske selv blev først udgivet på tilknytning.nu.

Prægning

Manden med den besynderlige opførsel er zoologen og ornitologen Konrad Lorenz, og formålet med hans eksperiment er at vise hvordan prægning kan gøre, at nogle dyr tilknytter sig det første store bevægelige væsen de ser. Forsøget skal bevise, at tilknytning er medfødt og dermed er programmeret i generne.

Lorenz havde delt en portion æg fra gæs i to portioner. Den ene var den han stod ved alene, og den anden var lagt til udrugning under gåsen. Resultatet blev, at de gæslinger der blev udruget i udrugningsmaskinen opfattede Lorenz som deres mor, og fulgte ham hvor han gik. Æggene udruget af den rigtige mor fik unger som fulgte hende. Så pointen var beviset for at gæs følger det første bevægelige væsen de ser efter fødslen. Denne mekanisme kaldes for prægning.

Lorenz havde også en teori om, at når først der havde fundet en prægning sted, kunne den ikke laves om. De gæslinger han havde præget, ville for altid være præget til ham. For at sikre at det var sådan, tog han alle gæslingerne der var født i udrugningsmaskinen og blandede dem under en kasse med dem, der var udruget af mor gås. Da kassen blev fjernet gik den ene halvdel væk med ham, og den anden halvdel med deres mor.

Prægning og tilknytning påvirker dit valg af partner

Lorenz’ forsøg med gæs har en direkte forbindelse til nogle menneskers valg af partner. Du har måske undret dig over hvorfor du altid vælger alkoholikere, som din far også var? Eller måske har du tendens til at vælge stærke kvinder, som din mor? Det kan også være, at nogen i din omgangskreds lader til at have dette mønster?

Så hvad er det der gør, at nogen dater, gifter sig eller bliver kærester med en partner der ligner en forælder?

Psykologen og forskeren John Gottman kommer med et bud. Han siger, at når du vælger partner, kan det være bestemt, enten af dine hormoner eller af prægning. Hans teori går ud på, at du kan være psykologisk præget til at blive tiltrukket af en bestemt forældretype, som går tilbage til den gang du var omkring 18 måneder gammel. Den prægning er resultatet af flere faktorer. Blandt andet hvordan du fik (eller ikke fik) kærlighed, intimitet eller følelsen af sikkerhed som barn af dine omsorgsgivere.

Og ikke nok med det, prægning kan også påvirke din tilknytningsstil i parforhold. Så lad os lige huske på de træk der følger med hver tilknytningsstil i intime relationer:

• Tryg tilknytning (stabil kærlighed)

Når du har tryg tilknytning i bagagen, viser det sig på en eller flere af følgende måder:

• Du er i stand til at vise og modtage sunde intime udtryk i dit parforhold.
• Du er i stand til at trække gode grænser op omkring dig når der er behov for det.
• Du føler dig sikker når du er sammen med din partner såvel som i dit eget selskab.
• Du ser generelt positivt de lyse sider og mulighederne i parforholdet.
• Det er sandsynligt at du kan håndtere de konflikter der opstår hen ad vejen

• Ængstelig tilknytning (ustabil kærlighed)

Som ængsteligt tilknyttet kan dit mønster udtrykke sig på flere måder:

• Du føler dig mere nervøs og mindre sikker i parforholdet.
• Der er mange ting der stresser dig i parforholdet, som f.eks. at du har overdrevent behov for kærlighed og kontrol, eller føler jalousi og humørsvingninger.
• Du har konstant brug for at blive bekræftet og accepteret af din partner.
• Du har svært ved at være alene.
• Du har en historie omkring turbulente forhold.

• Undvigende tilknytning (fjern kærlighed)

Med undvigende tilknytningsstil kan du have en eller flere af følgende træk:

• Du er stærkt uafhængig og rettet mod dig selv i din adfærd og følelsesmæssigt.
• Du undgår intimitet og at binde dig til din partner.
• Du ønsker fysisk og følelsesmæssig frihed.
• Dine andre prioriteter trumfer ofte dit parforhold.
• Du har udfordringer med at forpligte dig.

• Desorganiseret tilknytning (smertelig kærlighed)

Når du har desorganiseret tilknytningsstil, kan det vise sig på flere måder:

• Dine smertelige erfaringer fylder meget, f.eks. misbrug eller at blive efterladt.
• Du har en indre konflikt mellem at søge kærlighed og samtidig afvise den.
• Du har problemer med at have selvtillid og at stole på andre.
• Frygten fylder meget, særligt i intime situationer.
• Du føler dig hele tiden ængstelig i parforholdet.
• Det er svært for dig at gå helhjertet ind i forholdet.

Graden af tilknytning varierer gennem livet og kan også ændres til en anden stil, i tryg eller utryg retning. I lighed med prægning, kan du allerede fra en ung alder tage den tilknytningsstil ind, som den dominerende omsorgsgiver har. Det er noget der sker ubevidst, og bliver senere en skabelon for den partner du vælger når du bliver voksen.

Så prægning og tilknytningsteori kan i hvert fald delvist forklare hvorfor nogle mennesker vælger partnere som har en eller flere træk fra en af forældrene. Det behøver dog ikke være negative træk det handler om. Der kan sagtens være tale om, at du vælger en partner som har de samme positive træk som din mor, far eller anden omsorgsgiver.

Så spørgsmålet du måske sidder med er, om dit valg af partnere med negative træk kan ændres? Det er helt klart muligt. Det kræver en god bevidsthed om dig selv og dine egne træk, og ikke mindst en stærk motivation for at lære, hele og gro. Det vil også medføre at du nogle gange nok vil føle, at du er ude af din comfort-zone, men alligevel har modet til at bevæge dig på kanten. Som alt arbejde med dig selv vil det være en proces uden ende, men kan i sidste ende bryde den negative spiral.

Indlægget Vælger du partnere der ligner en forælder? blev først udgivet på tilknytning.nu.

Refleksioner

Det vil i første omgang være en rigtig god ide at tænke over de bånd du har (eller havde) i dit liv:

• Hvor er der plads til forbedring?
• Hvad kan du arbejde på, som kan gøre dit forhold bedre?
• Hvordan stopper du med at underminere dit forhold?
• Hvad kan forbedre kommunikationen mellem dig og din partner?
• Stopper din frygt dig fra at blive den du egentlig gerne vil være?

Din tilknytningsstil påvirker alle dem du kender. Dine venner, din familie, dine kolleger og din kæreste (hvis du har én). Hvis din tilknytning er tryg, er du I stand til at nyde samværet med andre på en sund, åben og ikke mindst en stabil måde. Så der kan man sige at du er langtidsholdbar. Det er langt fra tilfældet hvis du er kommet fra barndommen med en utryg tilknytningsstil. Så kan mælken hurtigt blive sur. For udfordringen er, at du så ikke har fået redskaberne til at gå ind i en tæt relation i dit voksne liv. Så det kan måske være en god idé at huske på disse råd, når du ønsker at dine forhold skal holde:

• Ængsteligt tilknyttet – Fokusér på dig selv

Der er en stor risiko for, at du føler dig usikker i forholdet hvis du er ængsteligt tilknyttet. Du vil sandsynligvis også være (alt for) kritisk overfor dig selv, hvem du er og hvad du gør. Derfor vil du hele tiden forsøge at blive bekræftet af din partner, og hele tiden bekymre dig om hvordan du opfører dig overfor andre. Så rådet er at fokusere på dig selv og de ting du har behov for. For eksempel:

Du har ikke behov for at blive ”godkendt” hele tiden. For når du føler dig usikker i forholdet (eller i andre relationer), er du konstant alarmberedskab. Husk at folk omkring dig ikke altid vil værdsætte din værdi – og at det er ok. Brug i stedet energien på at føle dig stolt over dig selv og dine valg, også selv om andre ikke er enige i dem. Du kan også skrive dine succeser ned i din dagbog, og på den måde have et fysisk bevis på alt det du gør godt!

Brug mindre tid på sociale medier. For når du hele tiden er ”på”, øger det dit behov for at blive værdsat og godkendt, hvilket gør dig mere sårbar overfor andres mening. Faktisk viser forskningen, at du som ængsteligt tilknyttet har en tendens til at bruge Facebook som en erstatning for den bekræftelse du føler du mangler i dit liv. Så hvis du kan genkende det, så er det måske på tide at skrue lidt ned for FB?

Lad være med at ofre dine egne behov for andres. Som ængsteligt tilknyttet har du en grundlæggende frygt for at andre vil afvise eller forlade dig. Derfor ofrer du dig selv for at tilfredsstille andres behov – du bliver en people pleaser. Måske tror du, at det vil være godt at holde din partner glad og tilfreds hele tiden, men problemet er bare: Hvor er du selv? Så på længere sigt, er people pleasing i virkeligheden en dræber for forholdet.

Det er klart at forhold kræver en vis grad af opofrelse, men når det bliver i overdrevet grad, underminerer det relationen. Så prøv at blive lidt nysgerrig på, hvorfor du egentlig ønsker at ofre dig for din partner? Er det godt for relationen eller prøver du bare at undgå konflikter, så din partner bliver hos dig lidt længere? Så det vigtige for dig er at finde balancen mellem at være hjælpsom og kunne gå på kompromis, men uden at ofre for meget af dig selv. Før du er på vej til at lave ofre for din partner, kan det også være nyttigt for dig at spørge dig selv: ”Vil min partner også gøre dette for mig – og er det virkelig nødvendigt at ofre mig?”

• Undvigende tilknyttet – Udtryk dine følelser

Som undvigende tilknyttet vil det fylde meget i dig, om du mon egentlig bare ville have det bedre hvis du var alene. Du har sandsynligvis langt hen ad vejen nok i dig selv, du tror på dig selv, og er ikke vild med at være afhængig af andre. Og det kan jo være godt nok at være i stand til at stå på egne fødder – med måde. Ikke desto mindre kan et intimt forhold rent faktisk have store fordele for dig. Så noget du skal arbejde på, er at få noget mere følelsesmæssig tæthed ind i dit liv. For eksempel:

Vær mere åben omkring dine følelser. Det kan godt være, at du altid har været vant til at holde alting for dig selv. Men prøv lige at tænke over, at der faktisk kan være nogle fordele med at dele dem med din partner. Nogle af fordelene er, at du bliver mere modstandsdygtig omkring dine følelser, og det gør også at du bliver bedre til at håndtere stress.

Sunde forhold er generelt bygget på åben kommunikation og at man deler sine meninger og udfordringer. Derfor kan det forbedre intimiteten og kommunikationen i forholdet, når du udtrykker dine følelser. I modsat fald vil der hurtigt åbne sig en kløft af ikke at kunne stole på den anden. Hvilket ikke just er godt for forholdet i det lange løb. Så fortæl om hvordan du har det, mere end du plejer, selv om det sikkert vil føles skræmmende til at starte med.

Det kan være du ser dét at bede om hjælp som et tegn på svaghed, men faktiske er det det modsatte. Du vil ikke blive fordømt for det, og samtidig signalere du, at du stoler på din partner. På den måde vil den åbne kommunikation skabe en langt dybere kontakt mellem dig og din partner.

• Desorganiseret tilknyttet – Overvind din frygt

Du er altid ambivalent hvad angår relationer. Du har på samme tid et dybfølt ønske om intimitet med din kæreste, og svært ved at føle dig tryg med at være i et forhold. Så din opgave henimod langtidsholdbarhed vil være at dyrke dine positive syn på tingene såvel som at stole på andre.

Det kan være udfordrende for dig at have tillid til andre. Men hvis du formår at arbejde på at forbedre det, kan det have meget positive konsekvenser for dit liv og dine relationer.

Tillid er en af de vigtigste ting i et forhold, for det sikrer nemlig en sund relation og er med til at gøre forholdet til ét, der holder. For hvis du stoler på din partner, vil det gøre dig i stand til at slippe din mistillid med tiden. Hvis du derimod lader ængstelsen få overtaget, vil forholdet komme til at bløde. Så for at få gjort tilliden bedre, kan du sigte efter at være mere åben og bedre til at udtrykke dine tanker overfor din partner. Når du på den måde er ærlig, vil din partner også være der for dig uden at dømme dig.

Lad ikke din frygt for at blive såret stoppe dig fra at gå ind i et forhold. Du er sandsynligvis blevet såret før i tiden, og prøver nu at undgå at blive det igen. Men hvad der end får dig til at tøve, så lad det ikke stoppe dig nu. Når du tager det hele én dag ad gangen, vil du også være åben overfor de nye muligheder der hele tiden dukker op. Lad ikke frygten sabotere forholdet før tid. Og hvis du føler det er den vej det går, så vil det være en rigtig god idé at opsøge en professionel terapeut. Så vil du kunne arbejde med din gamle smerte, og lære at komme videre efter den.

• Tryg tilknytning og forhold

Hvis du er trygt tilknyttet, er du allerede god til at udtrykke hvad du føler og du værdsætter kommunikation med din partner, venner og familie. Du er i stand til at føle dig godt tilpas i et forhold, men lige så vel alene. Men selv som trygt tilknyttet kan disse råd hjælpe dig, for du har måske en partner som har en anden tilknytningsstil end dig.

Så din opgave vil være at støtte din utrygt, tilknyttede partner eller en anden relation i dit liv. Hvis relationen er utrygt tilknyttet, kan det være en god ting for dig at gøre dig bekendt med de ting den anden bakser med. Det vil være en stor hjælp for dem, i processen med at hele de gamle sår. Vær åben og forstående, og husk at du vil være et godt eksempel for din partner, ven eller anden relation.

Indlægget Bliv langtidholdbar blev først udgivet på tilknytning.nu.

Du føler det måske som om din barndom egentlig var helt normal og tryg. Så hvorfor er det du kæmper med at få dine nære forhold til at fungere og dit syn på dig selv til at være bedre?

Svaret på hvorfor det er så svært at sige helt præcist hvor problemerne opstod, kan ligge gemt i dine gener. For din utrygge tilknytning er muligvis ikke opstået i en direkte relation i dit liv, men kan gå tilbage til dine bedsteforældre eller længere. Denne overførsel af traumer kan beskrives som multi-generationelle traumer. Det vil sige sår, som er overført fra generation til generation, fordi der ikke er sket en heling, eller der er fundet en løsning på problemet.

Hvad er traumer?

Traumer kan opstå I forskellige former. Generelt kan man sige, at et traume er en følelsesmæssig reaktion på en stressende, skræmmende eller foruroligende hændelse. Det kan for eksempel være krigsoplevelser, naturkatastrofer, en nær relations dødsfald eller misbrug. Reaktionerne på traumer kan variere fra person til person, men der er typisk nogle fælles elementer:

• Intense eller skræmmende mareridt.
• Flashbacks til traumatiske situationer.
• Problemer med at sove.
• Mere undvigende adfærd i nære relationer, som mangel på interesse eller ikke at føle sig til stede.
• Hukommelsesproblemer, særligt omkring den traumatiske hændelse.

Det er dog ikke sikkert at du har været ude for Store T, altså traumatiske oplevelser af ovenstående type. Der kan nemlig også være nogle ting fra dine sociale omgivelser, som har givet dig mindre traumer over længere tid. Dét, man kalder for lille t. Disse små traumer opstår typisk i din barndom, i forbindelse med forholdet til dine primære omsorgsgivere. Det vil ofte være din mor og far, men kan også være bedsteforældre, plejeforældre, adoptivforældre eller institutionspersonale.

Hvis ikke din binding til omsorgsgiveren er tryg, kan du udvikle tilknytningstraumer. Dine følelsesmæssige sår kan være tydelige, eksempelvis forbundet med misbrug eller forsømmelse. Eller din omsorgsgiver har været emotionelt fraværende på grund af ting som dødsfald eller skilsmisse. Men grunden til dine tilknytningstraumer behøver ikke være så tydelige. Det kan være, at din mor og far “bare” ikke har været i stand til at udtrykke deres følelser til dig. Så du vil have oplevet en barndom uden følelsesmæssig kontakt til dine forældre. Konsekvenserne vil under alle omstændigheder være gennemgribende. Og det er her, at multi-generationelle traumer kommer i spil.

Hvad er multi-generationelle traumer?

I modsætning til traumer der sker direkte for dig, bliver multi-generationelle traumer ført videre fra generation til generation gennem generne og adfærden. Denne form for traumer kan vise sig som symptomer på både det individuelle og kollektive plan.

For eksempel kan misbrug i hjemmet ændre din genetiske kode, så dine børn bliver mere disponeret og sensitive i forhold til tilsvarende stressende oplevelser. Dine individuelle traumer kan ovenikøbet også blive givet videre gennem din adfærd og holdninger. Det sker fordi dine børn bruger dig som model til at forholde sig til deres omgivelser.

På et kollektivt plan kan multi-generationelle traumer blive ført videre gennem de oplevelser gruppen har været igennem sammen. Denne form for traumer er også kendt som ”historiske traumer”. Der kan eksempelvis være tale om børn til overlevende fra Holocaust, efterkommere af slaver fra Afrika eller flygtninge fra krige.

Men selv om der kan være negative traumer der bliver ført videre gennem generationerne, kan der også være positive. Det kan være positive træk som er opstået som følge af svære forhold i livet. Det kan for eksempel være modstandskraft til at komme igennem svære perioder.

Ofte bliver multi-generationelle traumer også kaldet for ”Fantomet” i litteraturen. Det skyldes, at vi for det meste slet ikke er bevidste om, at de eksisterer i os. Fordi de traumatiske hændelser ikke skete direkte for os, lever det ubevidst videre og bliver manifesteret gennem vores adfærd og holdninger. Og ubevidst bliver det også overført til vores børn. Det forklarer også hvorfor du kan opleve år at utryg tilknytning uden at være i stand til at finde ud af, hvor dit mønster kommer fra.

Hvordan bliver multi-generationelle traumer ført videre gennem generationerne?

Før i tiden foregik der en længere debat om den måde vores træk og adfærd gik videre på fra generation til generation. Nogle forskere sagde, at det var miljøet der havde mest indflydelse, andre at det var genetisk betinget. Men realiteten er, at det er en blanding af begge dele.

Epigenetik er læren om hvordan både vores adfærd og miljø kan ændre den måde vores gener fungerer på. Men i modsætning til ændringer i vores DNA, kan epigenetiske ændringer også ændre den måde kroppen ”læser” en DNA-sekvens. Det betyder med andre ord, at den epigenetiske proces bestemmer hvor vidt bestemte gener bliver udtrykt, og i hvilken grad.

Så på den måde forklarer det også hvorfor en omsorgsgivers traumer kan påvirke dig allerede inden fødslen. Det bedste bevis for den rolle epigenetik spiller på traumer gennem generationer, er den smerte og uro du kan opleve i livmoderen og den tidlige barndom.

Der er mange der mener, at fordi du er en baby, så forstår du ikke noget. Men det er helt forkert. Faktisk er du ekstra opmærksom på at fange signaler fra dine omgivelser som baby og i din tidlige barndom. Endda særligt når det drejer sig om traumatiske hændelser.

En anden faktor fra dit miljø, som kan påvirke traumer gennem generationer, er den måde dine omsorgsgivere håndterer stress på. For det kan have en stor betydning for dit barn, hvordan du spiser og behandler dig selv i svære perioder af livet.

Så, kort sagt, bliver multi-generationelle traumer givet videre gennem epigenetik, problemfyldte perioder i graviditeten, og tidlige påvirkninger fra miljøet. Men det er vigtigt, at selv om epigenetik spiller en vigtig rolle i den måde du udtrykker sin DNA på, er det også muligt at ændre den i en positiv retning.

Er utryg tilknytning et multi-generationelt traume?

Ja, lige som andre former for traumer eller smertefulde oplevelser, kan utryg tilknytning blive givet videre til de næste generationer. Der er der flere grunde til:

At blive forældre, særligt for førstegangsfødende, kan være en stressende oplevelse. Dermed ikke være sagt, at det ikke er en virkelig givende og kærlig periode i livet. Men hvis du har utryg tilknytning, kan det aktivere dine tidligere traumer som barn, når du opfostrer dine egne børn. Selv om du er en god forælder, kan dét at tage dig af dit barn udløse en fornemmelse af tab i dig. En følelse af tab, som hænger sammen med hvordan dine behov i barndommen blev mødt af dine forældre. Det kan føre til, at du trækker dig væk fra dit barn, eller ikke altid møder dit barns behov. Hvilket kan føre til at dit barn bliver forvirret, når det søger efter kærlighed og opmærksomhed.

Når en omsorgsgiver trækker sig væk fra dig som barn, bliver du tvunget til at skabe dine egne betingelser for en tryg tilknytning. Det betyder, at du kan føle behov for at trøste og skabe nærhed med dine omsorgsgivere. Så på den måde bliver rollerne vendt om, til at det bliver dig som barn, som bliver omsorgsgiver. Som barn har du sjældent andre referencer end dine tætteste relationer. Derfor kan det have en blivende virkning på hvordan du opfatter relationer fremover, også i dit voksne liv.

Du spejler dine omgivelser

For at udvikle en tryg tilknytningsstil, er det nødvendigt for dig, at du som barn føler dig sikker og tryg med dine omsorgsgivere. Og lige så vigtigt er det, at du føler at dine omsorgsgivere er tunet ind på dine følelser og behov. Men traumer hos dine forældre kan have betydning for hvordan de håndterer deres liv. Det kan også forhindre dig i at udvikle en tryg tilknytningsstil som barn. Nogle gange er omsorgsgiveren klar over hvad hans/hendes traume betyder for dig, og føler sig skyld og skam over det. Det medfører ofte, at omsorgsgiveren prøver at forhindre at forholde sig til traumet ved at skubbe sine egne følelser i baggrunden.

Som barn lærer du ved at observere dine omgivelser, og opfanger og spejler denne løsrivelse fra egne følelser. Hvad der er et typisk træk for den undvigende tilknytningsstil. På den anden side, når der finder en rolleombytning sted, hvor du som barn bliver omsorgsgiver, kan det medføre at

Hvordan undgår du at overføre utryg tilknytning til dine børn?

Selv om dine traumer kan båret i dine gener, er det stadig muligt for dig at forhindre at din utrygge tilknytningsstil overføres til dit barn. At forhindre den overførsel følger de samme retningslinjer som at forhindre multi-generationelle traumer. Det sker ved at du prøver at forbedre de forhold der er i nuet. Der er flere ting du kan gøre:

• At forhindre overførsel af utryg tilknytning med opmærksomhed

Når du bliver mere opmærksom på, hvordan traumer bliver overført på et personligt plan eller for grupper, kan du afbøde deres effekt. Det vil være en stor hjælp for dig og dit barn, at du er bevidst om at traumer kan forlænges når du ikke er tunet ind på dit barns behov. Der kan også være større ting i omgivelserne som kan have betydning for din måde at håndtere følelser på. Det kan være ting som for eksempel krig og racisme.

• Anerkend dine styrker til at overvinde utryg tilknytning

Styrke og modstandskraft bliver ofte udviklet som et svar på traumer, men kan også føres videre i generne til næste generation. Det betyder at hvis du har oplevet traumer, direkte eller indirekte, har du en indbygget holdbarhed. Og den holdbarhed gør, at du ikke alene kan tale om dine traumer, du kan også overvinde dem.

• Giv dig tid til at sørge 

At give dig tid til at sørge over dine traumer, kan i sidste ende også forhindre at de bliver sendt videre til næste led i kæden. Uanset om traumet skete for dig, eller det blev overført fra dine omsorgsgivere, er det vigtigt at skabe et mentalt rum til at bearbejde og løse det. Det betyder selvfølgelig ikke at det er en nem proces. Men det gør dig bevidst om hvad traumet er, hvad der førte til det, og hvad det betyder for hvordan du har det. For eksempel at du har udviklet en utryg tilknytningsstil.

• Læg vægt på sikkerhed og hjælp 

Når du opfostrer dit barn, er sikkerhed og hjælp vigtige holdepunkter. Det gør nemlig at dit barn føler sig sikker nok i deres miljø til at udforske den ukendte verden omkring sig. Så når du sætter disse forudsætninger i højsædet, kan det hjælpe med at bryde kæden af multi-generationelle traumer i familien. Og ikke mindst forhindre at dit barn vokser op med en utryg tilknytning.

Til slut 

Selv om multi-generationelle traumer kan være lidt af en ”fantom-smerte” som kan være svær at få øje på og forstå, så kan den forhindres og overvindes. Vær opmærksom på, at selv om du bliver bevidst om hvordan traumer og utryg tilknytning overføres, kan det stadig være nødvendigt med professionel hjælp.

En anden vigtig ting at huske er, at du ikke er alene i din kamp. For det ligger i sagens natur, at multi-generationelle traumer er noget der bliver delt mellem generationerne. Gennem bevidsthed, anerkendelse af dine styrker, tid til sorg og at fremme sikkerhed og hjælp, er det muligt at forhindre overførsel af traumer. Og samtidig forbedre din egen livskvalitet.

Få mere inspiration på Blive klogere. Læs mere på TheAttachmentProject.

Indlægget Utryg tilknytning og traumer gennem generationer blev først udgivet på tilknytning.nu.

Uanset hvad, så kender du nok symptomerne på stress. Det kan være du føler dig ængstelig, dit hjerte banker tungt, du sveder tran eller har vanskeligt ved at trække vejret. Stress kan være et godt værktøj på kort sigt, for at kunne løse de udfordringer du kommer ud for til daglig. Men når der er tale om stress i længere tid, kan det gå ud over dig, både emotionelt og fysisk. Den måde du håndterer stress på, bestemmer også i hvor høj grad din stress påvirker dig på sigt.

Ny forskning viser også, at din tilknytningsstil også påvirker din måde at håndtere stress på.

Hvad er stress?

Stress er en følelsesmæssig eller fysisk respons på ting der sætter dig under pres, eller truer dig. Det sker ofte når du får følelsen af at miste kontrol over de ting der sker omkring dig. Der findes to typer af stress: akut og kronisk stress.

Symptomer på akut stress 

Akut stress får du, når noget i dine omgivelser trigger dig lige nu. Det kan for eksempel være en tale til en stor forsamling, en konflikt med en partner, eller en telefonopringning fra din chef. Når det sker, sendes der et hormonelt signal til dit sympatiske nervesystem. Der efter sættes en række fysiske og psykiske svar af sted, også kaldet for ”kæmp eller flygt responsen”.

Kæmp eller flygt responsen forhøjer din bevidsthed og din evne til at fokusere på problemet. Der frigives stress hormoner i din krop, adrenalin og kortisol. Disse hormoner gør dig i stand til at kæmpe mod truslen, eller flygte fra den.

Når du får akut stress, vil du føle en eller flere emotionelle reaktioner i dig selv:

• Irritabilitet
• Vrede
• Ængstelse
• Koncentrationsproblemer
• Følelser af, at blive overvældet
• Søvnproblemer
• Dårligt humør eller depression
• Spiseforstyrrelser, enten ved at spise mere eller mindre end sædvanligt
• Hukommelsesproblemer
• Tendens til brug af alkohol eller stoffer

Der kan også være tale om nogle fysiske reaktioner:

• Svedeture
• Bankende hjerte
• Hovedpine
• Mave- og fordøjelsesproblemer
• Muskelspændinger
• Større sandsynlighed for sygdom
• Tørhed i munden

Symptomer på kronisk stress

Akut stress vil være den typiske reaktion for dig, når du kommer ud for en stressende begivenhed. I modsætning til det, vil kronisk stress mere være en vedvarende følelse af pres og byrde over en længere periode. Nogle gange også efter en stressende begivenhed egentlig er forbi.

Fordi du har forhøjede mængder af stress hormoner over en længere periode, kan du få problemer med sin mentale sundhed. Og du kan også tage fysisk skade.

De mest almindelige grunde til kronisk stress kan skyldes mange ting. Det kan være et giftigt miljø i familien, vedvarende problemer i forholdet, utilfredshed med arbejdet eller fattigdom. Hvis du har kronisk stress, vil du føle en mangel på kontrol over dit liv i en længere periode. Fordi der mangler en synlig stressende situation, kan det være svært at opdage at du har kronisk stress. Men der er dog ting der kan indikere, at det er tilfældet:

• Ændringer i din adfærd (for eksempel at du trækker dig væk fra andre)
• Problemer med at sove og/eller falde i søvn
• Vedvarende følelse af lav energi
• Mere eller mindre appetit
• Smerter
• Problemer med at koncentrere dig eller fokusere
• Problemer med at regulere dine følelser
• Øget brug af stoffer eller alkohol
• Ekstreme følelsesmæssige reaktioner over for andre

Det er nok ikke en overraskelse, at vedvarende kronisk stress, kan have alvorlige følger for din livskvalitet, din produktivitet, din følelse af velvære eller dine relationer. Heldigvis kan en forståelse af, hvordan din tilknytningsstil får dig til at håndtere stress, hjælpe dig til at afbøde effekterne af den mere effektivt.

Tilknytning og stress

Et felt der forskes mere og mere i, er hvordan årene i den tidlige barndom påvirker den måde man reagerer på stress. Særligt hvordan båndet til den primære omsorgsgiver sætter én i stand til at håndtere udfordringer senere i livet. Det gælder fysisk såvel som emotionelt. Resultaterne af denne forskning, kan have stor betydning for den måde vi alle sammen ser på stress. Når vi ved mere om sammenhængene, bliver vi nemlig i stand til at håndtere stress bedre.

Der er 4 forskellige tilknytningsstile, og de reagerer hver især forskelligt på stress:

Tryg tilknytning og stress 

Hvis du har en tryg tilknytningsstil, er du god til at håndtere din kæmp eller flygt respons i forbindelse med stress. Du får hurtigt adgang til en rationel strategi for at tage dig af den udfordring du står overfor.

Som barn gav dine forældre dig vedvarende kærlighed og validering. Så dit selvbillede og selvværd er sundt, såvel som din evne til at skabe kontakt med andre. Dine erfaringer har lært dig, at du kan stole på verden, og de mennesker der er i den.

Som voksen har du en indbygget beskyttelse imod stress. For du forstår, at du kan stole på andres hjælp, og du kan trøste dig selv når du føler dig stresset. Så du har en fordel når det kommer til at håndtere stress, for du vil også ofte være god til problemløsning med tryg tilknytning. Derfor er du klædt på til at komme gennem svære situationer og effektivt regulere dine følelser.

Ængstelig tilknytning og stress

Hvis du har ængstelig tilknytningsstil er det sandsynligt, at du reagerer kraftigt på stressende situationer. Det skyldes at du som barn aldrig vidste om dine forældre var der emotionelt for dig. Så din adfærd, og dine fysiske og følelsesmæssige reaktioner vil være stærke, selv i mindre stressende situationer.

Du vil også have en tendens til at føle dig hjælpeløs. Og så kan du nemt føle dig overvældet og følsom overfor andre menneskers reaktioner. Det betyder også, at du typisk vil få sat din ”kæmp” reaktion i spil når du bliver stresset.

Du vil hektisk lede efter hjælp og bekræftelse fra dine omgivelser, særlig i dine nære relationer. Men du vil sandsynligvis ikke tænke på at berolige dig selv, som en strategi der kan hjælpe dig. Det kan være svært for dig at komme dig oven på svære situationer, så du kan have tendens til kronisk stress. Du kan føle dig udbrændt, men vil stadig føles på andre som om du har overdreven brug for trøst.

Undvigende tilknytning og stress 

Hvis du har undvigende tilknytningsstil kan du føle, at du kan undgå stress reaktioner ved at aktivere din ”flygt” respons. Da du var barn følte du dig emotionelt afvist af dine primære omsorgsgivere. Derfor vil din reaktion være, at du kan beskytte dig selv ved at flygte fra situationen og dermed lukke dine negative tanker ned.

Du kan oven i købet blive irriteret på andre, hvis de viser at de føler stress. Fordi din strategi er at klare dine problemer selv, vil det være svært for dig at spørge andre om hjælp. Det kan nogle gange være en fordel at være uafhængig, men det er ikke en strategi der holder i længden. Og det er fordi du så vil blive mindre god til at håndtere udfordrende situationer i nære forhold. Det kan for eksempel være konflikter i parforholdet eller familie problemer.

Så selv om du kan håndtere stress ved at være i stand til at lukke ned for dine følelser, betyder det ikke at følelser er væk. De simrer i stedet under overfladen. Derfor kan dét, at prøve at håndtere alting selv, føre til følelser af at være brændt ud, emotionelt og fysisk.

Desorganiseret tilknytning og stress 

Som desorganiseret tilknyttet, vil du typisk svinge ujævnt mellem ængstelige og undvigende mønstre. Derfor kan stress være særlig slemt for dig. Dine tidlige år var ofte fyldt med frygt og uforudsigelighed, så du er ikke blevet udstyret med værktøjer til problemløsning.

Du svinger mellem følelser af ”Jeg hader dig” og ”Forlad mig ikke”, når det gælder andre. Så når andre forsøger at hjælpe dig i en stressende situation, vil du skubbe hjælpen væk, samtidig med at du ønsker den. Du vil af samme grund være fyldt med indre konflikter i forhold til måden at løse problemet på. Enten lukker du dine følelser helt ned eller bliver helt vildt følsom.

Fordi du har svært ved at regulere dine følelser, vil du være særlig udsat for at blive udbrændt, eller få kronisk stress. Og ud over dét, er risikoen større for at du forsøger at håndtere problemerne med alkohol eller stoffer.

Sådan håndterer du stress – baseret på din tilknytningsstil

Når du forstår hvordan din tilknytningsstil kan påvirke dine måde at håndtere stress på, kan du zoome ind på de steder du kan forbedre. Husk, at venlighed og omtanke for hvad du har gennemlevet og vokset op med, er vigtig i processen. Fordi mange af os føler os udbrændte på grund af en indre historie, som giver os et misvisende billede på de ting vi er i stand til. De følgende tips kan hjælpe dig med at forstå hvordan du håndterer din stress, med tanke på de træk du har fra din tilknytningsstil:

1. Kend din tilknytningsstil

Selvbevidsthed kan hjælpe dig med at få øje på de tidspunkter, hvor du tillader din stress at få overtaget. Eller når du føler at du at du ikke har følelserne med i den. De forskellige tilknytningsstile er associeret med forskellige emotionelle strategier til at regulere dig selv. Så en god idé er, at bestemme din tilknytningsstil med en test. Du kan for eksempel tage testen på tilknytning.nu, eller på YourPersonality.net.

2. Øv dig i grounding

Grounding øvelser tillader dig at fokusere på ”her og nu”, i stedet for at falde ned i et sort hul i stressende situationer. Både ængstelige og desorganiserede tilknytningsstile kan have glæde af grounding strategien. Det skyldes, at du her kan have tendens til at fokusere på det negative i situationen. Næste gang du føler dig overvældet i en situation, så prøv denne teknik:

• Læg mærke til din vejrtrækning. Tag lange, dybe åndedrag indtil du føler du har kontrol over din vejrtrækning. Når du har gjort det, så prøv at fokusere på følgende:
• Hvad kan du se lige nu? List 5 ting op inde i dig selv.
• Hvad kan du røre lige nu? Rør 4 ting.
• Hvad kan du høre lige nu? Læg mærke til 3 lyde.
• Hvad kan du lugte lige nu? Bemærk 2 lugte.
• Hvad kan du smage lige nu? Læg mærke til 1 smag.

3. Stol på nogen

Du kan have et særligt behov for at lære at støtte dig til andre på stressende tidspunkter, særligt hvis du har undvigende tilknytningsstil. Start let med at vælge nogen i din omgangskreds som har vist sig at være til at stole på. Du kan for eksempel foreslå at mødes til en kop kaffe et sted. Mens i er sammen, så prøv at dele lidt af dine følelser af at være sammen med vedkommende. Sandsynligvis vil den anden reagere positivt på at du deler dine følelser. Det betyder, at du kan følelsen af at kunne stole mere, ikke kun på denne person, men på sigt også på andre.

4. Skab nye rammer for dit mindset og dine omgivelser

Dette tip er for alle, ikke kun for utrygt tilknyttede. Prøv at planlægge din tid, og sortér det du gerne vil, efter hvor vigtigt det er for dig. På den måde bliver du klædt på til at håndtere stress. I forlængelse af dét, bliver du i stand til at identificere og udfordre dine tendenser til at tale negativt til, og om dig selv, når du føler dig overvældet. Og det hjælper dig også med at se situationen i et andet perspektiv. I stedet for: ”Jeg kan ikke det her, jeg fejler garanteret”, så sig: ”jeg har før været i situationer som denne og klaret dem. Det kan jeg også nu.”

5. Undgå kogepunktet

Som utrygt tilknyttet har du tendens til enten at reagere for meget eller for lidt følelsesmæssigt i stressende situationer. Der er ikke noget galt i, at tage noget tid for dig selv når der er stress i luften. Måske bare en lille gåtur for at dampe af, og tjekke ind i dine følelser, i stedet for at bruge andre mennesker til at håndtere dine følelser. Du kan eksempelvis spørge dig selv: ”Hvad føler jeg i min krop lige nu?”, eller ”Hvilke følelser kan jeg få øje på i mig selv lige nu?”. Hvis du har tendens til at undertrykke dine følelser, kan du tale med en anden på en måde som ikke går over dine grænser. Det kan være ved at sige: ”Vil du hjælpe mig med at finde ud af det her, jeg har mange ting at se til lige nu?”

6. Prøv terapi eller coaching

At tale med én udefra, der kan håndtere dine følelser, kan være en rigtig god investering. At tale med en professionel kan være dét, der kan hjælpe dig med at forstå hvorfor du reagerer som du gør. Og ikke mindst hvad du kan gøre ved det.

Til slut

Stress er muligvis en uundgåelig del af livet, men det betyder ikke, at det skal påvirke din livskvalitet. Hvis du har oplevet kronisk stress, så del dine erfaringer med andre. Det kan være dine elskede, arbejdsgivere eller venner. Husk at du ikke er alene – og at når du deler problemet, bliver det mindre.

For at få coaching, gå ind på min hjemmeside Lifecoachen.dk. Se mere om tilknytning på The Attachment Blog.

Indlægget Tilknytning og stress blev først udgivet på tilknytning.nu.