Så vi har ikke valgt kollegerne selv, og det kan både være godt og skidt, og det samme gælder for chefen. For relationerne er bestemt af personernes tilknytningsstil, det vil sige den måde vi voksede op på i barndommen. Så chefen har altså også nogle mønstre med i bagagen, som kan have stor effekt på medarbejderne. Det vil jeg zoome ind på her, så lad os først se på lederen med tryg tilknytningsstil.

Den trygge leder

Når du har en leder, er det mest sandsynligt at vedkommende har et trygt tilknytningsmønster, for det er 50-70% af alle der har det. Sådan en leder har for det meste et godt selvværd og har styr på at sætte grænser på en fin og afbalanceret måde. Den type ser andre i et positivt lys, og er i stand til at anskue udfordringer fra flere vinkler. Han/hun vil også være lydhør overfor de problemer du har som ansat. Så man kan sige, at en tryg leder er godt klædt på til at tackle hvad der nu måtte dukke op af ting der skal løses på jobbet, men også mere generelt i livet. Den trygge leder har, på grund af sin tilknytningsstil, mindre tendens til at få stress og har gode muligheder for at blive en leder som du har tillid til og i det hele taget har det godt med.

Den trygge leder er robust og anses for at være en naturlig autoritet. Det positive selvbillede gør, at denne type er værdifuld for dig som medarbejder, men også i forhold til sig selv. Vedkommende er nemlig rigtig god til at indgå i positive og langvarige relationer til langt de fleste, og dét uden at nogen føler sig i klemme eller udleveret på nogen måde. Som ansat vil du opleve lederen som åben og ligefrem, og at han/hun er empatisk og lyttende, når du har nogle noget du gerne vil snakke om, om det så er arbejdsmæssigt eller personligt. Derfor vil det også være denne slags leder der hurtigt opfanger hvis der er stress på vej i dig. Og som du omvendt føler du trygt kan tale med hvis det er tilfældet.

Overblik og dialog

En leder med tryg tilknytningsstil har en indre ro og godt overblik, selv over komplekse situationer. Evnen til at kunne sætte sig ind i andres tanker og situation gør, at du som ansat tit går fra en snak med din leder, mere motiveret end før. En tryg leder vil også sørge for, at du får dine behov dækket for at blive opgraderet på kurser eller andre ting der kan gøre dig klogere og ikke mindst udvikle dig professionelt og som menneske. Vedkommende har ofte en god karisma omkring sin person, som betyder, at de fleste føler sig i godt selskab med ham/hende. I det hele taget føles dialog let med en tryg leder, og det breder sig til resten af arbejdspladsen, som føles som et godt sted at være. Ud over at du fornemmer at denne leder gerne vil dig som medarbejder, kan vedkommende også ofte se potentialer og ressourcer i dig, og forstår at få dem bragt i spil i organisationen.

Udfordringer for den trygge leder

I ubehagelige situationer, som hvis for eksempel lederen skal afskedige en medarbejder, er det en stor fordel at have en tryg tilknytning. For det betyder at han/hun er bedre til at bruge de andre ledere i gruppen (hvis der er nogle), og er også hurtig til at regulere sin egen adfærd, så situationen ikke eskalerer. Lederens måde at håndtere konflikter på, er baseret på tillid til andre og et godt selvværd, så derfor kan spændinger håndteres på en åben og konstruktiv måde. Når det er sagt, vil den trygge leder også have sine egne følelser involveret i de svære personlige situationer, og nogle gange måske også lidt for meget, så det kan være svært at slippe den vanskelige afskedigelse.

Tillid

En anden udfordring den trygge leder kan have, er at vedkommende hviler så meget i sig selv, at han/hun er mindre på vagt overfor andre, så det vil være nemmere at manipulere eller ligefrem snyde en tryg leder. At den trygge leder har meget tillid til sine relationer, kan være en forhindring hvis der skal træffes store beslutninger, som for eksempel besparelser, fusioner eller massefyringer. Er der tale om en afskedigelse, kan det være ekstra svært for dig som medarbejder, fordi du indtil nu har set den trygge leder som én, der var på din side og som kunne sætte sig ind i din personlige situation. Så som medarbejder kan du nemt føle sig svigtet af den trygge leder i sådan en situation.

Det kan også være en udfordring for en tryg leder, at være ansat i en organisation hvor empati og evnen til at sætte sig ind i andres tankegang, er sat i baggrunden. Det kan for eksempel være store bureaukratiske steder, som kræver en afstand til medarbejderne, eller hvor arbejdskulturen er gennemsyret af personlige ambitioner. Det er svært for en tryg leder at være i, så der vil være et konstant overarbejde for vedkommende, som handler om at skabe retfærdighed og mening i sin egen ledelse.

Den ængstelige leder

Hos den ængstelige leder vil relationerne til andre være centrale. Denne ledertype sætter en ære i at alle skal have det godt på arbejdspladsen, og at der er en nærhed og omsorgsfuldhed kollegerne imellem. Det vil dog ikke altid være tilfældet at det er sådan blandt medarbejderne, hvilket nemt kan gøre den ængstelige leder frustreret, og kan føre til at vedkommende kommer til at pendulere mellem nærhed og isolering, hvilket kan være svært at håndtere for dig, hvis du er medarbejder. Et motiv for at ængstelige personer søger lederjobs, kan være et behov for at få andres accept og opmærksomhed. Det er et ønske om at gøre det godt og hjælpe andre, så det er vigtigt for denne leder at relationerne er gode i organisationen og at du som medarbejder ser ham/hende i et positivt lys. Fordi den ængstelige leder ofte bakser med lavt selvværd, kan det være svært at påtage sig autoriteten, særlig i konfliktsituationer. Det kan nemt føre til at du som medarbejder taber respekterer for lederen, som dermed får mindre selvværd, og sådan kan mønstret blive forstærket hele tiden, indtil det måske en dag kulminerer på en mindre hensigtsmæssig måde.

Selvværd og følelser

Den ængstelige leders usikkerhed og lave selvværd gør, at han/hun er overopmærksom på andre, og prøver at få forsikringer om, at de finder vedkommende god nok som person. Når lederen på den måde søger bekræftelse, kan du føle det som om vedkommende kravler helt op under huden på dig, hvilket kan være meget grænseoverskridende. Det kan ofte være svært for dig at ”læse” lederen, fordi han/hun sender modsatte signaler. Når behovet for tæthed ikke bliver tilfredsstillet, fører det til at lederen i stedet trækker sig tilbage i isolation. Det kan være svært for personer med ængstelig tilknytning at regulere følelserne, derfor vil lederens syn på relationer tit være ude af balance og fører til en usikkerhed omkring forventninger til dig og kollegerne. Så lederen kommer nogle gange til at fremstå som ustabil, nervøs og famlende, og af og til også ude af balance med sig selv. Det betyder, at vedkommende bliver sårbar overfor kritik når der er modstand eller kriser på jobbet.

Dilemmaer

Det kan være et særligt problem, hvis lederen er blevet forfremmet i sin egen organisation, fra en mere menig stilling. Der er nu er en anden relation til gamle kolleger, og da den ængstelige leder helst vil have så gode relationer som muligt, og samtidig skal være leder, kan det nemt føles som et dilemma at være i, særligt hvis der skal træffes negative og upopulære beslutninger. Det kan være vanskeligt at håndtere for sådan en leder, at de gamle kolleger begynder at trække sig lidt væk, som noget helt naturligt. Det kan betyde, at lederen overdriver sin adfærd mere, med håbet om at blive set og hørt, men vil tit få den modsatte effekt end det var intentionen. Du bliver som  medarbejder mere forvirret over lederens intense følelser over tilsyneladende små ting. På den anden side kan det også være en god ting at lederen har en høj følelsesmæssige intensitet, for det kan betyde, at personalet rykker tættere sammen omkring vedkommende.

Ledelsesgruppen

Det er ikke kun i forhold til medarbejderne at den ængstelige leders usikkerhed kommer i spil. Det gælder også i relation til kollegerne i ledergruppen, og lederens egen leder. Den ængstelige leder forsøger at skabe harmoni i ledergruppen, fordi han/hun har brug for et sted at føle sig forankret og fordi konflikter og kaos generelt gør ledergrupper utrygge. Men selv om lederen søger at skabe tryghed, er det ikke sikkert vedkommende selv vil føle sig tryg. Det gælder for eksempel i forhold til lederens egen leder, hvor vedkommende ikke har følelsen af at blive værdsat nok, eller ikke føler sig sikker i sin egen jobsituation og dygtighed. Derfor vil lederen hele tiden fortælle sin egen leder hvordan vedkommende har håndteret de situationer der har været. På lederens leder kan det virke klæbrigt, og kan gøre, at han/hun ikke er sikker på om den ængstelige leder overhovedet er i stand til at lede nogen. Det opfanger den ængstelige leder, hvilket forstærker behovet for at få bekræftelse og vende problemer. Så den ængstelige leder kommer nemt til at virke påtrængende og lidt for let påvirkelig, hvilket kan gøre at de andre i ledergruppen skubber lederen væk, hvilket igen forstærker den onde cirkel af afvisning og bekræftelse.

I konfliktsituationer

Når den ængstelige leder skal håndtere konflikter, er det bygget på vedkommendes egen bagage fra barndommen. Det vil sige en følelse af, at andre mennesker generelt ikke er til at stole på, samtidig med at det føles svært at kunne klare sig selv helt. Derfor kan måden den ængstelige leder kommunikerer på, ofte gøre det svært at løse konflikter, fordi lederen tit bruger rigtig mange ord, er følelsesmæssigt aktiveret og mangler evnen til at se tingene i helikopterperspektiv. Så du kan hurtigt som medarbejder i konflikten blive forvirret, fordi der følger en masse associationer og indforståethed med, som gør det svært at følge den ængstelige leder.

Den undvigende leder

Denne type leder har lært at klare sig gennem arbejdslivet uden at knytte nære bånd. Det skyldes at han/hun er vokset op med en grundlæggende tro på, at man kun kan stole på sig selv. Som barn lærte denne leder at det ikke hjælper at bede andre om hjælp eller udtrykke sine behov, for der vil ikke være en omsorgsgiver til stede, mentalt eller fysisk. Derfor vil du ofte se vedkommende som en ”ensom ulv”, som er svær at komme ind på livet af. Denne leder vil ofte have et stort behov for kontrol og vil typisk også have det svært med tillid til andre. Fordi han/hun selv havde det svært med autoriteter som barn, vil det også være tilfældet nu. Det gør at lederen i virkeligheden trives bedst med at være selvkørende.

Fokus og relationer

Fordi lederen er svær at komme ind på livet af, virker vedkommende kantet og mindre i stand til at vise empati og støtte end den trygge og ængstelige leder. Den undvigende leders motivation for at gå efter en lederpost er motiveret ved et positivt selvbillede, som kan være ude af proportion med virkeligheden. At være leder er en mulighed for at udleve selvbilledet af styrke, selvstændighed og robusthed. Ikke overraskende er denne type ikke fokuseret på relationer, det overordnede billede og individet, men mere på opgaver og fakta, som er nemmere for en undvigende personlighed at forholde sig til. Hvis du som medarbejder selv har en ængstelig tilknytningsstil, er det tit svært at samarbejde med en undvigende chef, fordi der er tale om to modpoler personlighedsmæssigt. Når der er stærke følelser i spil hos dig, eller der er en konflikt på vej, reagerer lederen med distance, og at gå i defensiven, hvilket kan trigge dine egne mønstre helt vildt. Men selv om lederen ønsker at se ud som om vedkommende er fejlfri og stærk, er der også en grundlæggende angst indeni for at mislykkes.

En sort/hvid verden

Fordi den undvigende leder har et oppustet selvbillede, bliver du ofte set negativt på som ansat. Lederen fremstår som hård og kynisk, fordi vedkommende ikke har de samme erfaringer med at indgå i relation til andre som for eksempel den trygge tilknytningsstil. Det betyder at det vil være svært for ham/hende at skabe trygge tilknytninger, både i og udenfor jobbet. Den usikkerhed som den undvigende leder inderst inde føler, ses af dig som ansat, som en angst for at give slip og bare være sig selv, eller en modstand på at sætte sig selv i spil som person. Så denne ledertype vil bruge meget tid på at undgå andre og sidde på sit kontor eller være ude af huset. Når vedkommende så er til stede, vil du føle det som om du bliver overvåget og kontrolleret af lederen meget af tiden, eller at han/hun er overdrevent kritisk, med den hensigt at aflede opmærksomheden fra sig selv. Det siger sig selv, at den undvigende leder ikke altid er så nem at samarbejde med. I ledergruppen vil vedkommende opleves som én, der sætter sig udenfor, uden at bidrage til fællesskabet.

De svære følelser

At lederen har svært ved at håndtere følelser kan ses ved, at han/hun helst undgår konflikter, hvor følelserne nogle gange flyver. Så meget af lederens mønster går ud på at tage følelser væk fra sig selv og omgivelserne. Det skaber en utryghed hos dig som medarbejder, fordi du ikke føler du kan gå til lederen med følsomme ting, og at du ikke bliver set eller hørt i konflikterne. Det hele handler om korrekthed, fakta og rationelle overvejelser for din chef. Fordi følelser er så svære at håndtere for lederen, kan der nogle gange komme bemærkninger som: ”Nå, nu er der følelser på spil igen”, eller andet i samme stil, hvilket kan trigge dig, særlig hvis du har en ængstelige tilknytningsstil. Det opfattes som nedværdigende eller kynisk med den type sætninger. Den undvigende leder vil helst fokusere på konkrete ting, og fordyber sig nogle gange i detaljer, i stedet for at se ting i et bredere perspektiv. Andres følelser opleves af lederen som utydelige skitser, som er svære at håndtere.

De positive ting

Det er ikke kun skidt at have undvigende tilknytningsstil som leder. For denne type er arbejdsom og produktiv. Men det er også en måde at trække sig ind i sig selv på, for på den måde at håndtere sin egen usikkerhed. Lederen har tendens til at være perfektionist, og dén, som tit arbejder over for at gøre tingene færdige. Han/hun melder sig ofte til at dække vagter som ingen andre har lyst til at tage, fordi det er nemmere end at skulle forholde sig til, end det sociale. Det betyder også, at det kan gå ud over lederens private relationer, når vedkommende er så meget workaholic.

Den desorganiserede leder

Denne type leders største udfordring er, at der mangler stabile strategier for relationer med andre. Det betyder at der er en masse modsatrettede signaler vedkommende sender ud, som gør det svært for dig at blive klog på som ansat. Det ene øjeblik er han/hun imødekommende og sød, det andet utilregnelig og ikke til at stole på. Blandingen af en ængstelig og undvigende adfærd kommer næsten til at fremstå som om lederen har en borderline diagnose. Denne leder kæmper ofte med intimitet og nærhed, og er mere end almindeligt sensitiv i forhold til kritik. Han/hun er kronisk mistroisk overfor andre, og frygter samtidig for deres reaktioner. Motivet for at søge lederposter er en optagethed af magt, og en tilsvarende frygt for afmagt.

Lederen har en lav følelse af selvværd, og føler at de professionelle kompetencer ikke er lige så gode som de andre ledere i organisationen. Som den undvigende type, undgår denne leder helst relationer med andre, men giver til gengæld et indtryk af at være meget effektiv og produktiv. Den evne gør, at lederen tit får de højere lederposter før andre, særlig i organisationer hvor indirekte ledelse er omdrejningspunktet.

Skiftende adfærd

Der er ikke et bestemt mønster i den måde den desorganiserede leder ser på relationer, men fordi han/hun er meget sensitiv i forhold til afvisninger, er det svært at opfylde de behov du har som ansat, fordi vedkommende frygter at blive undermineret i rollen som leder. Det desorganiserede mønster gør det vanskeligt for andre at forstå og forholde sig til, hvilket nemt kan komme til at påvirke hele organisationen. Ofte følger der traumer med desorganiseret tilknytningsstil, men det er ikke altid at de andre ledere opdager, hvordan denne ledertype reagerer på medarbejderne. Mønstret er kendetegnet ved en stor optagethed af magt. Den desorganiserede leder er god til at opfange hvem der besidder den, og hvordan han/hun kan opnå tillid fra ledere længere oppe i systemet. Selv om organisationen har dårlige trivselsmålinger år efter år, kan lederen (bort)forklare det med at medarbejderne fungerer dårligt.

Konflikthåndtering

Det desorganiserede mønster er bygget på en barndom hvor omsorgspersonerne ikke har tilbudt et godt og trygt samspil. Måske har de endda været kilden til barnets angst, hvilket har sat det i et uløseligt dilemma, fordi de samtidig har været de primære omsorgspersoner. Den erfaring bliver tydelig i manglen på kompetencer når det det gælder relationer til andre. Derfor er lederens måde at håndtere konflikter på i bedste fald utydelig, og i værste fald kan den blive meget værre. Det kan give sig udtryk i nedsmeltninger eller grænseoverskridende adfærd. Andre gange svigter realitetssansen helt. Lederen har som andre utrygge tilknytningsmønstre svært ved at føle empati med medarbejderne, særligt hvis der er traumatiske emner på spil. Så den desorganiserede leder fremstår generelt som lunefuld og grænseoverskridende.

Pointen

En leder er altså ikke ”bare” en leder. Alle ledere er forskellige, og de har hver deres bagage med fra barndommen, og det har stor indflydelse på interaktionerne med medarbejderne. Nogle gange passer lederens og den ansattes tilknytningsstil rigtig godt sammen, i andre tilfælde er de som hund og kat. Så hvad kan du gøre hvis du er leder eller medarbejder, når det ikke fungerer så godt? En vigtig pointe er i hvert fald at blive bevidst om hvordan de forskellige mønstre fungerer, og så forsøge at arbejde med sig selv omkring det. For arbejdet starter altid indefra. Derefter kan en snak om mønstre og adfærd åbne op for en ny kommunikation mellem leder og medarbejder, som kan forbedre samarbejdet. Det er dog ikke altid det kan lade sig gøre. Så må man jo overveje om det i virkeligheden ikke var bedre at give slip og søge andet arbejde, hvad enten du nu er leder eller medarbejder? For vi tilbringer rigtig meget tid på vores job, og så fungerer det bare bedst når vi har gode relationer på det.

Læs mere om ledelse og tilknytning på Mentalisering i ledelse og samarbejde. Få mere inspiration på Bliv klogere

Indlægget Din leder var også barn blev først udgivet på tilknytning.nu.

Typisk vil du også have oplevet at dine tidlige omsorgsgivere ofte var usympatiske eller ligefrem barske i deres opdragelse. De kunne også være:

• Kontrollerende og grænseoverskridende.
• Følelsesmæssigt fjerne og kolde.
• Kritiske og udskammende.

Symptomer

Når du får et anfald af social angst, kan du opleve en række voldsomme symptomer:

• Intens frygt for at tale eller interagere med fremmede.
• Frygt for at andre vil lægge mærke til hvor angst du i virkeligheden er.
• Frygt for det pinlige ved de fysiske symptomer, som at rødme, svede eller stammen.
• Undgå at tale med folk, eller deltage i aktiviteter, af frygt for at føle dig forlegen.
• Undgå situationer hvor du er genstand for opmærksomhed.
• Være overdrevet bekymret for at komme til at ydmyge dig selv.
• Frygt for situationer, som har en risiko for at du bliver bedømt negativt.
• Oplevelse af intens frygt og ængstelse i sociale situationer.
• Overdrevent analysere den måde du var på, og dine fejl, efter en social begivenhed.
• Forvente det værst mulige udfald fra negative oplevelser i sociale situationer.

Tilknytningsstil

• Social angst kan også ses fra et tilknytningsperspektiv, fordi relationer mellem mennesker er en vigtig ting for begge. Forskere mener, at hvis du lider af social angst, så vil den måde du er vokset op og opdraget på, være en vigtig faktor. Både for at udvikle social angst, men også en utryg tilknytningsstil.

Tilknytningsteorien fokuserer på relationer og bånd mellem mennesker, særligt dynamikkerne mellem barn og omsorgsgiver over længere tid. Senere også de relationer der er i romantiske forhold i voksenlivet. Som tilknytningsteoriens fader, den britiske psykiater og psykolog John Bowlby udtrykker det:

”Tilknytning er den langvarige psykologiske kontakt med en meningsfuld person, som skaber glæde, mens det interagerer og tilbyder trøst i tider med stress.”

Bowlby begyndte at studere tilknytning gennem den forskning han udførte omkring hospitalsindlagte børn og ungdomskriminelle. Den forskning førte ham til at undersøge de negative effekter ved at være berøvet moderlig omsorg. I de fleste tilfælde viste det sig, at moderen enten ikke reagerede på barnets behov, eller simpelthen ikke var til stede i lange perioder af barnets to første leveår.

Bowlby’s hypotese var derfor, at barnet har et instinktivt behov for at udvikle en tæt relation med en tilknytningsfigur, ideelt set en mor. I de uheldige tilfælde, hvor der ikke var dette tætte bånd, var der større risiko for negative konsekvenser for barnet. Det kunne være ting som:

• Mindre intelligens
• Agression
• Depression
• Kriminalitet
• Følelsesløs psykopati (mangel på empati og medfølelse for andre)

Harlow’s og Zimmerman’s studie med rhesusaber

I forlængelse med hans arbejde omkring moderligt afsavn, udviklede Bowlby en teori omkring tilknytning. Den var blandt andet også baseret på en indflydelsesrig teori af Harlow og Zimmerman fra 1959.

Deres forsøg var udført med rhesusaber, som blev taget fra deres biologiske mor og placeret i et bur med to ”surrogatmødre”. Den ene af ”mødrene” var lavet af ståltråd, og havde en flaske monteret på, med mad. Den anden tilbød ikke føde, men var beklædt med et blødt klæde.

Forsøget viste klart, at aberne valgte trygheden hos den varme bløde mor, fremfor at vælge ”moderen” med føde. Det var et resultat der gik stik imod tidligere teorier omkring tilknytning. Disse tidligere teorier gik på, at målet med tilknytning var at få de vigtigste behov dækket, herunder behov for føde.

Bowlby udviklede nu sin teori, som er baseret på at tilknytning bliver skabt af et iboende behov i barnet for at skabe et emotionelt bånd med moderen. Dette behov går langt ud over behovet for at få føde.

Tilknytningstrin

I sin teori konkluderer Bowlby, at barnet gennemgår fire hovedtrin i sin tilknytning:

• Før-tilknytning (nyfødt til 8 uger): Nyfødte babyer forstår instinktivt hvordan de skal få opmærksomhed fra voksne. Det kan være ved at græde, pludre, have øjenkontakt eller smile. Babyer på dette trin er ikke tilknyttet til moderen endnu, men kan blive trøstet af andre menneskers tilstedeværelse.
• Skabelse af tilknytning (6 uger til 6-8 måneder): Her begynder spædbarnet at udvikle en følelse af tillid til sin primære omsorgsgiver, for det meste moderen. De bliver trøstet meget hurtigere af moderen, end af andre mennesker, og smiler ofte når hun er nærheden.
• Tydelig tilknytning (6-8 måder til 18 måneder – 2 år): Tilknytningen mellem spædbarn og omsorgsgiver bliver etableret. Babyer på dette trin, foretrækker deres mor fremfor andre. De oplever også angst, når moderen ikke er til stede. Den måde moderen trøster sit barn på, og den måde barnet reagerer på når moderen ikke er der, har stor indflydelse på intensiteten af separationsangsten.
• Skabelse af gensidige relationer (18 måneder og op): Efterhånden som spædbarnets sprog udvikler sig, bliver angsten mindre ved separation. Barnet har en klar fornemmelse af, hvornår mor går og kommer. En dyb fornemmelse af sikkerhed har udviklet sig, fordi barnet ved, at selv om mor ikke altid er der, vil hun altid komme tilbage. Denne fornemmelse af sikkerhed bliver ofte kaldt for ”Den indre arbejdsmodel”.

Tilknytningsstile

Mary Ainsworth, en kollega og canadisk psykolog, udtænkte en test, hvor børns reaktioner på moderens tilstedeværelse og fravær blev afprøvet. Testen bestod af børn under to år gamle. Resultaterne af testen blev fundamentet for tilknytningsteorien.

I de først tests, kunne børnene inddeles i tre distinkte grupper. Omkring halvdelen var trygt tilknyttet, en fjerdedel var ængsteligt tilknyttet, og en fjerdedel var undvigende tilknyttet. Siden, ved psykologen Mary Main, blev en fjerde tilknytningsstil opdaget, den desorganiserede tilknytning, som der var ca. 5 % af.

Selve reaktionerne i testen var følgende:

• Tryg tilknytning:

Småbørn der har udviklet tryg tilknytningsstil, er glade og trygge, og viser interesse for at udforske omgivelserne. De bliver forsikret for, at mor altid vil være der for dem, uanset hvor langt de går væk. De kan blive urolige og kede af det når mor ikke er der, men de falder hurtigt ned, når hun kommer igen. Moderens adfærd er konsistent, og med en god følsomhed overfor barnets behov.

• Ængstelig tilknytning:

Børn med ængstelig tilknytningsstil viser en kombination af hjælpeløshed og vrede i forhold til deres mor. Erfaringen har lært børnene at de ikke kan stole på deres mor, og derfor er de passive, og virker usikre. Moderen er inkonsistent, og reagerer ofte ikke på barnets behov, eller forsømmer barnet helt.

• Undvigende tilknytning:

Børn med denne tilknytningsstil stoler ikke på, at moderen vil tilgodese deres behov. De ser ud til at være ligeglade med, om mor er til stede eller ej. Men inden i er de i virkeligheden i oprør. Børnene er følelsesmæssigt fjerne og ikke særligt udforskende på omgivelserne. Moderen viser ingen interesse i barnet, og ser ikke ud til at have nogen form for emotionel forbindelse med barnet.

• Desorganiseret tilknytning:

Børn med denne tilknytningsstil kan være vrede, deprimerede, apatiske eller passive. Barnet har ingen strategi for at håndtere moderens adfærd, som kan veksle mellem stærk aggression og passivitet.

Utryg tilknytning og social angst

I en undersøgelse af N.L.Collins fra 1996 blev en gruppe på 118 patienter inddelt i to grupper med ængstelig og tryg tilknytningsstil. Undersøgelsen viste, at gruppen med ængstelig tilknytning viste højere social angst, flere hæmninger, højere grad af depression og en mindre følelse af livsværdi end gruppen med tryg tilknytning. Konklusionen var derfor, at social angst var en formidlende faktor mellem ængstelig tilknytning og mental sundhed, som for eksempel depression.

I det hele taget viser forskningen, at der er en stærk sammenhæng mellem utryg tilknytning og social angst.

Når du vokser op med omsorgsgivere der er konsistente og reagerer på dine behov og stress signaler, vil det påvirke dit syn på dig selv og andre. Du vil føle at det kan stole på andre, og føler at de tager sig af dem og elsker dig. Og du vil se dig selv som værdig, værdsat og kompetent.

Men der er også en bagside af medaljen.

Måske vokser du op med omsorgsgivere som ikke reagerer på dine signaler, afviser dig eller er inkonsistente i deres kontakt til dig. Så vil du udvikle utryg tilknytning, og få indbygget en tro på, at du ikke kan stole på andre. Her vil du se dig selv som uværdig til kærlighed og inkompetent. Din utrygge tilknytning vil have stor indflydelse på, om du vil søge hjælp fra andre til at regulere din stress. På den måde vil det også blive sværere for dig at udvikle sociale kompetencer.

Forskel på undvigende tilknytning og social angst

Undvigende tilknytning og social angst kan nemt forveksles, men det er to forskellige mentale ting.

• Social angst, eller social fobi, er en bestemt form for angst, som er forbundet med sociale situationer. Hvis du har social angst, bekymrer du dig for om du gør noget pinligt blandt andre. Eller om du gør noget, der stempler dig negativt. De fleste kan nok føle uro ved at gøre noget pinligt, men når du har social angst, vil det fylde meget mere hos dig. Det kan skabe problemer for dig på jobbet, i skolen eller andre dele af livet. Omkring 75% af mennesker med social angst bliver diagnosticeret når de er mellem 8 og 15 år.
• Undvigende tilknytningsstil er en personlighedsforstyrrelse. Personlighedsforstyrrelser er et mentalt sundhedsproblem, hvor mønstre og tanker påvirker hverdagen. Hvis du har undvigende tilknytning kan det være en udfordring for dig at forstå og stole på andre. Og mange almindelige situationer kan også være svære at gennemskue.

Forskellen mellem de to er blandt andet den måde du ser på dig selv. Når du har social angst, er du klar over, at din angst er irrationel, og at andre ikke vil dømme dig så hårdt som du dømmer dig selv. Hvis du har undvigende tilknytning, har du ikke denne indsigt, for her har du en stærk følelse af usikkerhed og værdiløshed, som du tror er sandheden.

Med undvigende tilknytning føler du dig ofte akavet, eller mindre værd, i selskab med andre. Og du er meget modtagelig for kritik og afvisning. Du undgår også helst at deltage I sociale begivenheder, medmindre du er sikker på at føle dig velkommen. Skam og selvhad er mere associeret med undvigende tilknytning end med social angst. Den sociale angst bliver for det meste først diagnosticeret senere i barndommen, når du er mellem 8-15 år.

Fælles træk mellem undvigende tilknytning og social angst

Ud over forskellene, er der også fælles træk mellem de to tilstande. Begge deler en intens frygt for at blive flov eller bedømt i sociale situationer. Og folk udefra vil beskrive dig som genert, skræmt, akavet eller bange. Frygten der er forbundet med undvigende tilknytning eller social angst kan vise sig på flere måder:

• Du undgår at deltage i sociale situationer.
• Du undgår at møde og interagere med nye mennesker.
• Du har et lavt selvværd.
• Du føler dig genert eller skræmt, når de befinder dig sammen med andre.
• Du isolerer dig fra andre.

Hvad er mest alvorligt?

Der foregår en løbende debat blandt mentale sundhedseksperter om, hvilken af de to tilstande der er mest alvorlig. Mange gange er de to udfordringer så tæt diagnosticeret, så de virker som to sider af samme sag. Men mens undvigende tilknytning typisk involverer mønstre i alle dele af livet, er social angst mere forbundet med nogle få specifikke situationer.

De to tilstande viser fælles træk når det kommer til risikofaktorer. Genetiske og miljømæssige faktorer kan være medvirkende til begge tilstande. Undvigelse kan være en tillært adfærd, hvis du for eksempel begynder at undgå sociale situationer efter en negativ oplevelse. Hvis du generelt voksede op som et genert barn, er der større chance for at udvikle enten undvigende tilknytning eller social angst. Du vil dog ikke med sikkerhed udvikle én af de to tilstande, blot fordi du er genert som barn.

En anden ting der kan påvirke din risiko for at udvikle enten undvigende tilknytning eller social angst, er din bagage fra barndommen. Det kan for eksempel være hvis du har været udsat for misbrug, traumer, mobning eller andre negative oplevelser. Forsømmelse, og særlig den fysiske af slagsen, er mere en særlig risikofaktor for dig i forhold til undvigende tilknytning. I forhold til social angst, viser forskning, at det er 2-6 gange mere sandsynligt at du udvikler social angst, hvis du har en bror eller søster der også har det.

Hvad kan du gøre?

Terapi er generelt en god idé, både hvis du har undvigende tilknytning og social angst. For det er kun en professionel, der kan diagnosticere din tilstand. Hvis du mener du har symptomer på én af de to tilstande, så få en aftale med en terapeut, og få en god start på din heling. Vær dog opmærksom på, at det ikke er alle terapeuter der har erfaring på netop dit område. Og det er også vigtigt, at du har en god kemi med din terapeut.

Social angst bliver ofte behandlet med kognitiv adfærdsterapi. Her får du hjælp til at identificere de tanker der gør dig urolig og påvirker dig negativt. Når du får dine tanker frem i lyset, kan du også lære hvordan du kan ændre dem. Du kan vælge 1:1 sessioner med din terapeut, men nogle får også stor hjælp af gruppeterapi. Nogle former for adfærdsterapi arbejder med eksponering. Det vil sige, at du langsomt lærer at blive udsat for de situationer du frygter. Det er den samme måde som mange fobier bliver behandlet på.

Mange tror, at personlighedsforstyrrelser ikke kan behandles, men det er ikke tilfældet. Ud over terapi, kan behandling af social angst også kombineres med medicin. Her kan nogle af dine symptomer blive mindre, men det er en god idé også at have terapi med i forløbet.

Hvis du har undvigende tilknytning, vil din motivation for at søge behandling ofte være, at du føler ensomhed og uro, fordi du ikke er i stand til at deltage i sociale begivenheder. I forhold til terapi, kan det være en hjælp for dig, hvis du kan få støtte af andre medlemmer af familien. Gruppeterapi kan være godt for dig, for her kan du lære at udvikle dine relationer og din kommunikation til andre i trygge rammer.

Få mere inspiration på Bliv klogere.

Indlægget Tilknytning og social angst blev først udgivet på tilknytning.nu.

Det er vigtigt at du her forstår, at den måde at reagere på, en gang tjente et formål for din partner, nemlig i barndommen. Det var en strategi der gav tryghed i et miljø som føltes afvisende og upålideligt. Så hvordan kan du skabe et stabilt forhold til din partner, når det er svært at kommunikere?

At få mere bevidsthed om hvordan undvigende tilknytning fungerer i romantiske forhold kan være en stor hjælp. Og også at udforske forskellige måder at kommunikere på, så forholdet føles mere trygt og med god kontakt mellem jer.

Undvigende tilknytningsstil og deaktiveringsstrategier

Hvis din partner har undvigende tilknytningsstil, vil vedkommende sandsynligvis have udfordringer med at sænke paraderne. Han/hun vil måske sætte grænser op, med det formål at holde dig på afstand. Formålet er at undgå intimitet og følelsesmæssig nærhed, hvilket kan få jeres forhold til at føles som overfladisk.

Når der opstår konflikter hvor din partner føler sig truet, vil han/hun sikkert bruge deaktiveringsstrategier i situationen. Deaktivering er en adfærd der har til formål at skabe afstand mellem dig og din partner. Denne måde at reagere på kan hjælpe din partner til ubevidst, at undertrykke følelser som smerte, ængstelse eller vrede. Når din partner lukker ned på denne måde, kan du opfatte det som om han/hun er kold, eller ligeglad med dig. Men husk, at den adfærd er ubevidst. Din kæreste er ikke ligeglad. Han/hun har bare lært at beskytte sig selv, ved at lukke ned for sin tilknytning.

I stressende situationer kan der også være andre måder din undvigende partner kan reagere på. Det kan for eksempel være at gå i forsvarsposition, eller simpelthen nægte at tale om problemet. Han/hun kan stoppe med at have fysisk kontakt, eller tænke meget sort-hvidt.

Det er ikke altid nemt at kommunikere med en undvigende partner, særligt når der opstår en konflikt. Men det vil være en stor hjælp, at tilpasse din måde at kommunikere på til din partners tilknytningsstil.

Hvordan kan du kommunikere med en undvigende partner?

Det kan være en udfordring at kommunikere godt i et forhold, særligt hvis du ikke er klar over din partners tilknytningsstil. Men med tålmodighed, forståelse og støtte er det muligt for din undvigende partner at åbne sig og blive mere følelsesmæssig intim. Der er adskillige måder du kan kommunikere bedre med din undvigende partner på:

• Vær mere blød i din kommunikation

Når du benytter dig af ”blød” kommunikation når der er en konflikt i forholdet, kan have en beroligende effekt på din partner. At blødgøre din kommunikation og adfærd kan være at nedtone hvor alvorligt problemet er. Du kan også fremhæve din partners positive træk og måder at handle på, eller anerkende hans/hendes følelser og perspektiv. Du kan også simpelthen vise dine positive følelser for din partner. Når du benytter dig af blød kommunikation, signalerer du, at du er til at stole på. Med andre ord vil du virke mindre truende overfor en undvigende partner, hvilket igen forebygger, at han/hun går i forsvarsposition. Det vil også forhindre at udløse følelser af skam eller skyld i din partner, fordi du viser at du har kontrol over dine følelser.

• Undgå at udløse skyldfølelse

Selv om det er nemt at falde i fælden med at give den anden skyldfølelse i en konflikt, duer det bare ikke med en undvigende partner. Det kan være fristende at prøve at ændre den anden part i en konflikt, ved at prøve at udløse skyldfølelse. På den måde siger du: ”Hvis du virkelig elsker mig, vil du også ændre dig.” Du kan bruge et bredt spektrum af følelsesudbrud for at få din partner til at føle skyld. Måske ser du såret ud, du græder eller surmuler, mens du fortæller hvor ondt din partners gør. Udløsning af skyldfølelse er en indirekte og negativ strategi, som ikke direkte går til konfliktens kerne. I stedet er formålet at blive beroliget og få bekræftelse fra den anden part.

Der er bare det ved det, at en undvigende partner typisk vil føle sig kvalt af afhængighed, kontrol og forpligtelser. Derfor vil resultatet være, at du vil skubbe din partner væk, hvis du forsøger at udløse skyldfølelser i ham/hende. Så i virkeligheden vil du gøre problemet værre, og din partner vil være mindre motiveret for at ændre sig.

• Regulér dig selv før du kommunikerer

Når du viser hvor oprevet du er, for eksempel ved at græde eller råbe, viser du din partner, at du kæmper med at håndtere dine følelser. Og at du har brug for hjælp. Selv om det vil være en normal ting at gøre i andre forhold, kan det være en trigger for din partners undvigende træk. Uafhængighed er typisk meget vigtigt for en person med undvigende tilknytningsstil. Så når du signalerer at du har brug for følelsesmæssig hjælp, kan det udløse din partners frygt for afhængighed. Selv om det kan være svært at fange og regulere dine følelser i konflikter, kan det være med til at undgå at trigge din partner.

• Husk din partners positive hensigt

Når din partner lukker ned i en konflikt, kan det være udfordrende at huske, at han/hun ikke gør det for at være onde. Måske tænker du: ”han/hun er ligeglad med mig”, eller ”han/hun lukker mig aldrig ind.” Husk her, at dét at lukke ned har beskyttet din partner fra emotionel smerte som barn. Måske har det været den bedste måde at håndtere hans/hendes komplekse følelser på den gang. Så hvis du husker, at din partners hensigter er gode, uanset hvordan de reagerer, kan gøre kommunikationen nemmere. Særligt hvis du viser empati, forståelse og ikke mindst tålmodighed.

• Få din partner til at føle sig tryg

På grund af din undvigende partners barndom, er det svært for ham/hende at stole på andre. Det kan også være svært for din partner at tro på, at hans/hendes problemer og følelser spiller nogen rolle. Så du kan skabe et sikkert rum for din partner ved at lytte når han/hun åbner op, i stedet for at gå i defensiven. Det kaldes for aktiv lytning, og involverer øjenkontakt, at din krop er rettet mod din partner og nikke på de rigtige tidspunkter. Og sidst, men ikke mindst, spørge ind til dét, din partner siger, på en ikke-dømmende måde.

At sætte grænser, kan også få en person med utryg tilknytning til at føle sig sikker. For grænser gør forholdet forudsigeligt, og øger dermed også følelsen af sikkerhed hos din partner. Grænserne kan være om fysisk berøring, en aftale om at kommunikere når i begge er rolige eller at give hinanden plads når det er nødvendigt. Det kan også være at tage ejerskab over sine egne følelser eller fortælle om udfordringer og triggere i det øjeblik de sker.

• Undgå kritik ved at bruge jeg-sætninger

Effektiv kommunikation kan skabe positive ændringer i romantiske forhold. Men for at det kan lade sig gøre, er det vigtigt at undgå skadelig kritik. Alle kan føle kritik som et personligt angreb, ikke mindst én med undvigende tilknytningsstil. Kritik kan nemlig gøre, at din undvigende partners tilknytningstræk bliver aktiveret, hvorefter han/hun trækker sig, gør modstand eller går væk mens i taler. På den måde bliver problemet sværere at løse, og det er mindre sandsynligt at adfærden vil ændre sig positivt.

Når du i stedet bruger jeg-sætninger, kan det tage brodden af konflikten. For når du bruger jeg-sætninger, kommer det til at handle om dig, i stedet for din partner. På den måde hjælper du din partner til at forstå hvad hans/hendes adfærd forårsager, uden at sige direkte at det er dem, der gør det.

I stedet for at sige: ”Du rydder aldrig op efter dig selv”, kan du sige: ”Jeg bliver irriteret når jeg kommer hjem til et rodet hus.” Eller: ”Du vil aldrig bruge tid sammen med mig”, bliver til: ”Jeg føler mig ensom når jeg ikke ser dig så meget i løbet af ugen.”

• Tag begge jeres tilknytningsstile i betragtning

For at få en god kommunikation med en undvigende partner, er det vigtigt at i begge kender jeres tilknytningsstil. Og ikke mindst hvordan de påvirker hinanden og jeres dynamik i parforholdet. For eksempel har en ængstelig og en undvigende stil bestemte mønstre, bedre kendt som ”The anxious-avoidant Trap”. Den ængstelige part frygter at partneren vil trække sig væk, så han/hun vil søge følelsesmæssig bekræftelse his den anden. Og præcis dette træk vil få en undvigende type til at trække sig væk, fordi han/hun frygter at blive afhængig. Alt efter sammensætningen af tilknytningstyper, kan det både være bedre eller værre i forhold til at få forholdet til at fungere.

• Giv din undvigende partner plads hvis der er brug for det

Partnere med undvigende tilknytningsstil kan have brug for tid alene, særligt hvis der er konflikter i luften. Dette behov kan være en kilde til skam for nogle undvigende typer, hvilket kan gøre det svært for dem at spørge om. Så for at hjælpe din undvigende partner i en konflikt, kan du tilbyde dem plads. På den måde anerkender du din partners følelser og behov, uden at sætte navn på dem. Det viser også, at du har styr på dine egne følelser, hvad der kan gøre, at en undvigende partner føler sig kvalt i stressende situationer.

• Prøv at erstatte følelsesmæssig hjælp med medvirkende hjælp

Din undvigende partner kan blive roligere, hvis du selv medvirker til at hjælpe, i stedet for at give emotionel hjælp. Det betyder med andre ord mere håndgribelig hjælp. Det kan være ting som helt lavpraktisk hjælp, eller hjælp til at løse håndgribelige problemer. Det kan for eksempel være små ting, som at tilbyde din partner et glas vand. Eller måske at lave mad, hvis din partner har haft en stressende dag på jobbet. Det kan også være ækonomisk hjælp til et eller andet. Fordelen ved denne type hjælp er, at din undvigende partner ikke får dem til at føle sig afhængig af dig. Så hans/hendes tilknytningsmønster bliver ikke trigget på samme måde som hvis du tilbød emotionel hjælp.

• Vær tålmodig

Selv om din undvigende partners adfærd i en konflikt kan få dig til at føle dig vred eller ked af det, er det vigtigt at du er tålmodig. For tilknytningsmønstre er blevet til af en god grund i barndommen. Og den gang hjalp de med at beskytte fra smerten. Det er muligt at ændre sin tilknytningsstil, men det er ikke noget der sker fra dag til dag. Det tager tid, og kræver tålmodighed og motivation fra jer begge. Når du er tålmodig, giver det plads til, at din partner kan ændre sig i sit eget tempo.

Et par sidste ord

Romantiske forhold kan være udfordrende for mange, særligt hvis én eller begge har haft svære relationer til andre tidligt i livet. En person med undvigende tilknytningsstil kan have svært ved at sænke paraderne, og skabe god kontakt til partneren. Stressende situationer kan udløse det undvigende tilknytningsmønster. Det kan få din partner til at trække sig væk, undertrykke sine følelser og gå i defensiven.

Når du kommunikerer med empati, ved at bruge jeg-sætninger og undgå at beskylde eller kritisere, kan det være en stor hjælp for din partner. Så vil han/hun nemlig føle sig tryg nok til at udtrykke sine følelser og tanker, og med tiden endda kunne ændre sit tilknytningsmønster.

Få mere inspiration på Bliv klogere. Læs mere på TheAttachmentProject.

Indlægget Kommunikér med din undvigende partner blev først udgivet på tilknytning.nu.