Søskende og utryg tilknytning

Nogle gange påvirker en utryg tilknytning i barndommen den måde du og dine søskende er sammen på i voksenlivet. Det kan ske, at forholdet er så ustabilt, at I måske helt mister kontakten med hinanden, fordi jeres personligheder er langt fra hinanden. Grunden til jeres forskel kan være at I voksede op i en familie hvor omsorgsgiverne ikke var i stand til at give jer en tryg tilknytning med i bagagen. Når det sker, påvirker det både dit forhold til dine søskende, men også hvordan du selv får mulighed for at gro og udvikle dig senere. Men hvordan påvirker en utryg tilknytning dit forhold til dine søskende?

Tilknytningen til dine primære omsorgsgivere i barndommen har stor indflydelse på alle dine relationer senere i livet. Det gælder familien, vennerne og I sidste ende også dine romantiske partnere. Faktisk viser det sig, at hvis man har haft en utryg tilknytning til omsorgsgiverne, vil tre ud af fire tage den utrygge tilknytning med sig ind i voksenlivet.

Det gælder også for forholdet til dine søskende. Når du har en tryg tilknytning, er det mere sandsynligt at du vil have et godt og trygt forhold til dine brødre eller søstre. Har du derimod fået en utryg tilknytning med dig, fører det i mange tilfælde til et utrygt forhold mellem søskende, og dermed også en forhøjet risiko for konflikter, der i værste fald kan klippe kontakten over. Men faktisk påvirker det tidlige bånd til omsorgsgiverne forholdet mellem søskende mindre end andre relationer. Her er det “kun” lidt over halvdelen af alle der tager en utryg tilknytning med sig. Det er relativt få, når man tænker på at den fysiske nærhed mellem søskende er større i barndommen.

Utryg tilknytning kan forstærke båndet

På trods af, at der er en større risiko for at miste kontakten med dine søskende hvis I har utryg tilknytning, kan det modsatte også ske. Det kan nemlig være, at jeres bånd bliver stærkere, når I har oplevet det samme utrygge bånd til omsorgsgiverne i den tidlige barndom. Der er også undersøgelser der viser, at ældre søskende ofte kan være den trygge base for yngre brødre og søstre. Det giver dem selvtillid til at udforske omgivelserne, når de ved der er en sikker base at vende hjem til. Så ældre søskende har en tryg relation til de yngre søskende, i stedet for forældre eller andre omsorgsgivere. Hvis du er den yngre bror eller søster, kan tillidsbåndet hjælpe dig med at relatere til andre på en sund måde.

Når du og dine søskende mærker et varmt forhold til hinanden, kan det virke som en buffer mod smertefulde oplevelser tidligere i livet. Det kan være ting som skilsmisse eller død I familien. Det kan oven i købet være, at du føler at du kan snakke bedre med dine søskende end med andre. Og at en eller flere søskende forstår dig på et helt dybt plan. Med denne buffer oplever du også at du og dine søskende beskytter hinanden, også uden for hjemmets fire vægge. På den måde bliver du i stand til at udvikle gode strategier for at klare udfordringer i dine relationer senere hen. Når du får mulighed for at udvikle en sund adfærd, er det også mere sandsynligt at du har lyst til at dele dine tanker og følelser med andre. Det vil også være mindre sandsynligt, at du vil bruge strategier som aggression eller modstand for at håndtere dine svære følelser.

Hvad påvirker ellers tilknytning mellem søskende?

Forholdet mellem omsorgsgiverne og dig som barn er ikke det eneste der påvirker tilknytningen. Af andre faktorer kan der nemlig være dit eget temperament, rækkefølgen du og dine søskende blev født i og den kultur I er opvokset i. Så lad os lige se på dem.

Når du som barn har store følelsesmæssige udbrud og er meget aktiv, er det sandsynligt at du får mærkaten ”et svært temperament”. Der vil typisk være flere sammenstød og rivalisering med dine søskende. Hvis du er den først fødte, kan det være svært for dig at give plads til den næste søskende i familien, fordi du mister noget opmærksomhed fra omsorgsgiverne. På den anden side kan det også tænkes, at du som den ældste bliver set som en tilknytningsfigur af dine yngre søskende. Måske har du udviklet et andet temperament, hvor du er mere rolig, tillidsvækkende og varm. På den måde bliver din måde at være på en skabelon for dine yngre søskende – eller omvendt. Temperamentet vil ofte først være en vigtig faktor når du kommer til den tidlige ungdom. Undersøgelser viser, at de skadelige effekter af et ”svært temperament” vokser efterhånden som du og dine søskende bliver ældre. Derfor vil konflikter også forekomme oftere på vejen ind i ungdommen.

Rækkefølgen I bliver født i som børn betyder også en del for den måde du og dine søskendes personligheder og adfærd udvikler sig. For eksempel kan ældre børn føle sig svigtet af omsorgsgiverne når de får et andet barn. Hvis det er tilfældet for dig, kan du måske føle dig vred på dem, og med tiden kan vreden også bliv rettet mod den nye bror eller søster. Der kan også være følelser som jalousi og at skulle kæmpe om omsorgsgivernes opmærksomhed. Disse følelser kommer mest i spil, hvis afstanden mellem søskende er tre år eller mindre. Hvis der er flere år mellem jer, er det mere sandsynligt at den ældre søskende bliver set som en tilknytningsfigur. Der kan også være en udfordring i at være mellembarn, hvis der er tre eller flere børn i familien. For ”yderbørnene” vil tit tage meget af opmærksomheden, hvilket kan efterlade mellembarnet i lidt af et tomrum.

Kulturen spiller også en rolle i forholdet mellem søskende. I den vestlige kultur ses forholdet mellem søskende generelt som mindre vigtig end forholdet til omsorgsgivere eller romantiske relationer i voksenlivet. Der vil også være en mindre tendens til at søskende ikke nødvendigvis har kontakt med hinanden, eller med resten af familien for den sags skyld. Det bliver set som et personligt valg, men kan selvfølgelig også betyde at du mister en vigtig kontakt med familien og den historie der skabte dig. I andre kulturer kan der være en anden forpligtelse i at opretholde et godt forhold mellem søskende. I Indien for eksempel, afholdes Raksha Bandhan festivalen, specielt med det formål at fejre relationen mellem søskende. Pointen er, at det er sværere at opretholde et bånd mellem søskende i en vestlig kultur end i en ikke-vestlig.

Skab en tryg tilknytning mellem søskende

Så hvis du ønsker det, hvordan kan du så skabe en tryg tilknytning til dine søskende? Det er nemlig aldrig for sent at ændre sin tilknytning til dine relationer:

• Tilbring tid sammen

En stor del af tryg tilknytning handler om at tilbringe tid sammen, hvor man er fysisk tæt på hinanden. Vi bruger nemlig sanserne rigtig meget I forbindelse med tilknytning. Det kan være i form af berøring, smag, duft, syn og lyd. Den fysiske nærhed vil trække dig og en bror eller søster tættere på hinanden, særlig hvis du også føler dig psykologisk tæt på ham/hende. Det gælder for søskende, men faktisk også I forhold til din anden familie, venner eller endda fremmede som du føler et umiddelbart bånd til. Det er under alle omstændigheder mere sandsynligt, at du får et tæt forhold til personer du deler en fysisk tæthed med. Det er også derfor, at studerende og skoleelever der sidder ved siden af hinanden tit bliver venner. Og derfor vil fysisk nærhed med en bror eller søster også betyde en større sandsynlighed for en tryg tilknytning mellem jer.

• Find ligheder

Lige fra du er lille, vil du prøve at finde ligheder mellem dig og andre, som en måde at føle dig tættere på dem. Når du er helt lille, vil du forsøge at imitere dem tæt på dig, og senere vil sprog og kultur være en måde at nærme dig til andre. Uanset hvor du bevæger dig hen, vil du ubevidst lede efter mennesker der afspejler din egen måde at være på og dine værdier. Ligheder hjælper en åben kommunikation og forståelse mellem mennesker på vej, og mindsker konflikter og uenigheder. Når du føler at der er ligheder mellem dig en søster eller bror, vil du også føle dig mere tryg og sikker i relationen. Det kan dog nogle gange være nemmere sagt end gjort, for ofte vil du og dine søskende have oplevet barndommen helt forskelligt. I vil måske også have meget forskellige personligheder, måder at se verden på og værdier i sætter pris på. Hvis det er tilfældet, så prøv at starte med mindre ting i stedet, som for eksempel yndlingsmad, film eller måske en fælles ferie i jeres barndom.

• Få din søster eller bror til at føle sig særlig

En oplagt måde at skabe nærhed på til dine søskende, er at vise dem at de faktisk betyder rigtig meget for dig. At betyde noget for andre gør også, at man føler sig set, at være behøvet og at være vigtig som person. Det gør igen at din bror eller søster får et bedre selvværd og mindsker på den måde risikoen for ængstelse og depression. Du kan for eksempel få søskende til at føle sig vigtige ved at:

• Fortælle dem at de er vigtige for dig.
• Rose dem.
• Give en gave du har tænkt over.
• Overraske dem med noget personligt.
• Sætte tid af til at være sammen med dem.
• Lytte og tale på et dybere plan med dem.
• Vise interesse i deres liv.
• Hjælp hvor du kan.
• Åbne op for dine egne udfordringer.

At åbne op gør både dig og dine søskende sårbare, derfor kan det blive smertefuldt hvis jeres relation går i stykker. Hvis de på et tidspunkt har for travlt i deres liv til at tale med dig eller være sammen, kan du komme til at føle skam eller utilstrækkelighed. Det gælder også hvis du foretager dig noget som de ikke bryder sig om. At være følelsesmæssig sårbar vil være særlig svært, hvis du har en undvigende tilknytningsstil. Det skyldes at følelsen af at blive set og hørt i barndommen for det meste manglede, og derfor lukkede du af for dine følelser. Det gælder også den anden vej. Hvis du har søskende som er undvigende, kan det være svært for dig at få dem til at føle sig som vigtige for dig. Men bliv ikke vred på dem af den grund, for det er et tillært mønster som de måske ikke selv tænker over. Derfor kan dét, at du søger kontakt, føles som et angreb mod deres uafhængighed, snarere end at der er et bånd der bliver skabt mellem jer. Så vær tålmodig og bliv ved med at være der for dem på en kærlig måde, så skal de nok med tiden åbne mere op.

• Vis din bror eller søster varme og kærlighed

Kærlige følelser får de fleste til at føle sig sikre og gode nok til at modtage kærlighed. Når en søskende modtager dine kærlige følelser, vil han/hun føle sig fri til at være sig selv i dit selskab. Det vil på den måde også være nemmere at håndtere vrede og konflikter. Når du viser varme og kærlighed så husk at være konsistent og tålmodig. For det kan være at han/hun har oplevet nogle ting i barndommen som ikke lige lader sig åbne op i første omgang. Men med tiden skal det nok løsne sig, så i kan komme nærmere på hinanden.

• Lær din søskende at kende

Det lyder måske lidt underligt ved første øjekast. Men hvor godt kender du egentlig din bror eller søster? Du kan nok fortælle om en masse ting der skete eller som I gjorde sammen, men på et dybere følelsesmæssigt plan mangler der måske noget? At lære en søskende at kende, som en måde at skabe en tryg tilknytning mellem jer, ligner at være tæt sammen i et fysisk rum. Forskellen er her, at rummet er jeres psykiske verden. Ofte lærer du folk at kende ved at dele informationer om dig selv. I barndommen starter det med hemmeligheder. Som barn siger du for det meste sandheden til dine forældre, af frygt for at hemmeligheder vil ødelægge muligheden for tæthed. Efterhånden som du bliver ældre, vil det at dele hemmeligheder mere være noget du gør med dine venner og romantiske relationer. På samme måde kan du dele hemmeligheder med en bror eller søster. Når du deler sårbar information om dig selv uden på nogen måde at dømme, og det samme den anden vej, bygger det tillid op mellem jer.

Til slut

Det er normalt at have skænderier og kampe med søskende, særligt i barndommen. Men hvis der er en utryg tilknytning mellem jer, er det meget sandsynligt at konflikterne fortsætter ind i jeres voksne liv. Hvis du ikke kan enes med en bror eller søster, kan det efterlade dig med et hul i dit liv. Derfor er det en god ting at vide, at det faktisk er muligt at skabe en tryg tilknytning til en søskende, også selv om barndommen var utryg.

Indlægget Søskende og tilknytning blev først udgivet på tilknytning.nu.

Prægning

Manden med den besynderlige opførsel er zoologen og ornitologen Konrad Lorenz, og formålet med hans eksperiment er at vise hvordan prægning kan gøre, at nogle dyr tilknytter sig det første store bevægelige væsen de ser. Forsøget skal bevise, at tilknytning er medfødt og dermed er programmeret i generne.

Lorenz havde delt en portion æg fra gæs i to portioner. Den ene var den han stod ved alene, og den anden var lagt til udrugning under gåsen. Resultatet blev, at de gæslinger der blev udruget i udrugningsmaskinen opfattede Lorenz som deres mor, og fulgte ham hvor han gik. Æggene udruget af den rigtige mor fik unger som fulgte hende. Så pointen var beviset for at gæs følger det første bevægelige væsen de ser efter fødslen. Denne mekanisme kaldes for prægning.

Lorenz havde også en teori om, at når først der havde fundet en prægning sted, kunne den ikke laves om. De gæslinger han havde præget, ville for altid være præget til ham. For at sikre at det var sådan, tog han alle gæslingerne der var født i udrugningsmaskinen og blandede dem under en kasse med dem, der var udruget af mor gås. Da kassen blev fjernet gik den ene halvdel væk med ham, og den anden halvdel med deres mor.

Prægning og tilknytning påvirker dit valg af partner

Lorenz’ forsøg med gæs har en direkte forbindelse til nogle menneskers valg af partner. Du har måske undret dig over hvorfor du altid vælger alkoholikere, som din far også var? Eller måske har du tendens til at vælge stærke kvinder, som din mor? Det kan også være, at nogen i din omgangskreds lader til at have dette mønster?

Så hvad er det der gør, at nogen dater, gifter sig eller bliver kærester med en partner der ligner en forælder?

Psykologen og forskeren John Gottman kommer med et bud. Han siger, at når du vælger partner, kan det være bestemt, enten af dine hormoner eller af prægning. Hans teori går ud på, at du kan være psykologisk præget til at blive tiltrukket af en bestemt forældretype, som går tilbage til den gang du var omkring 18 måneder gammel. Den prægning er resultatet af flere faktorer. Blandt andet hvordan du fik (eller ikke fik) kærlighed, intimitet eller følelsen af sikkerhed som barn af dine omsorgsgivere.

Og ikke nok med det, prægning kan også påvirke din tilknytningsstil i parforhold. Så lad os lige huske på de træk der følger med hver tilknytningsstil i intime relationer:

• Tryg tilknytning (stabil kærlighed)

Når du har tryg tilknytning i bagagen, viser det sig på en eller flere af følgende måder:

• Du er i stand til at vise og modtage sunde intime udtryk i dit parforhold.
• Du er i stand til at trække gode grænser op omkring dig når der er behov for det.
• Du føler dig sikker når du er sammen med din partner såvel som i dit eget selskab.
• Du ser generelt positivt de lyse sider og mulighederne i parforholdet.
• Det er sandsynligt at du kan håndtere de konflikter der opstår hen ad vejen

• Ængstelig tilknytning (ustabil kærlighed)

Som ængsteligt tilknyttet kan dit mønster udtrykke sig på flere måder:

• Du føler dig mere nervøs og mindre sikker i parforholdet.
• Der er mange ting der stresser dig i parforholdet, som f.eks. at du har overdrevent behov for kærlighed og kontrol, eller føler jalousi og humørsvingninger.
• Du har konstant brug for at blive bekræftet og accepteret af din partner.
• Du har svært ved at være alene.
• Du har en historie omkring turbulente forhold.

• Undvigende tilknytning (fjern kærlighed)

Med undvigende tilknytningsstil kan du have en eller flere af følgende træk:

• Du er stærkt uafhængig og rettet mod dig selv i din adfærd og følelsesmæssigt.
• Du undgår intimitet og at binde dig til din partner.
• Du ønsker fysisk og følelsesmæssig frihed.
• Dine andre prioriteter trumfer ofte dit parforhold.
• Du har udfordringer med at forpligte dig.

• Desorganiseret tilknytning (smertelig kærlighed)

Når du har desorganiseret tilknytningsstil, kan det vise sig på flere måder:

• Dine smertelige erfaringer fylder meget, f.eks. misbrug eller at blive efterladt.
• Du har en indre konflikt mellem at søge kærlighed og samtidig afvise den.
• Du har problemer med at have selvtillid og at stole på andre.
• Frygten fylder meget, særligt i intime situationer.
• Du føler dig hele tiden ængstelig i parforholdet.
• Det er svært for dig at gå helhjertet ind i forholdet.

Graden af tilknytning varierer gennem livet og kan også ændres til en anden stil, i tryg eller utryg retning. I lighed med prægning, kan du allerede fra en ung alder tage den tilknytningsstil ind, som den dominerende omsorgsgiver har. Det er noget der sker ubevidst, og bliver senere en skabelon for den partner du vælger når du bliver voksen.

Så prægning og tilknytningsteori kan i hvert fald delvist forklare hvorfor nogle mennesker vælger partnere som har en eller flere træk fra en af forældrene. Det behøver dog ikke være negative træk det handler om. Der kan sagtens være tale om, at du vælger en partner som har de samme positive træk som din mor, far eller anden omsorgsgiver.

Så spørgsmålet du måske sidder med er, om dit valg af partnere med negative træk kan ændres? Det er helt klart muligt. Det kræver en god bevidsthed om dig selv og dine egne træk, og ikke mindst en stærk motivation for at lære, hele og gro. Det vil også medføre at du nogle gange nok vil føle, at du er ude af din comfort-zone, men alligevel har modet til at bevæge dig på kanten. Som alt arbejde med dig selv vil det være en proces uden ende, men kan i sidste ende bryde den negative spiral.

Indlægget Vælger du partnere der ligner en forælder? blev først udgivet på tilknytning.nu.

Trin 1: Vurdér jeres forhold

Prøv at tænke over, hvad det egentlig er, som kommer i vejen for en god forbindelse til din mor. Er det nogle ting hun gør, som trigger noget i dig? Måske er det hendes holdninger eller at hun ikke er enig i de valg du træffer? Eller omvendt? Se om du kan tænke helt objektivt over det, og brug noget tid på det. Hvad er det for nogle ting der gør ondt? Og hvilke problemer er det, der bliver ved at gentage sig? Når du finder nogle svar, så skriv dem ned, for det vil være en hjælp til de andre trin i processen. Det kan være en mulighed for at se hvad uenigheden drejer sig om og hjælpe dig ind til kernen af problemet.

Trin 2: Overvej din egen rolle

Prøv at overveje hvilken rolle du selv spiller i udfordringerne. Det kan være rigtig svært, specielt hvis du er vred på din mor og tænker at det er hende der gang på gang har forurettet dig. Men det er nu en gang sådan, at der skal to til tango. Uanset hvem der har skylden, har du også en del af ansvaret for forholdet. Så tænk over hvad du gør, der gør det værre – eller i hvert fald ikke bedre.

Det kan for eksempel være at komme med kommentarer om ting du ved din mor er (over) følsom overfor. Eller det kan være du nægter at tale med hende når du bliver sur, eller blokerer hende, uden at hun ved hvorfor. Måske fortalte du hende aldrig hvem du var, eller hvad du lærte, da du voksede op som barn? At se din rolle er ikke det samme som at tage skylden for det hele. Det er bare en bevidsthed i dig om, hvad din del af ansvaret er, for at problemerne stadig er der.

Trin 3: Prøv at se tingene fra hendes perspektiv

Jep, dette trin er sikkert endnu sværere end det sidste. Det er fordi du så må indrømme, at hun faktisk er en person med en fortid og med hendes egne problemstillinger. Det kan være du har haft massevis af skænderier med din mor da du voksede op. Måske særligt i dine teenageår? Måske har din mor på det tidspunkt også skulle finde ud af sit liv? Eller din mor har muligvis skulle arbejde meget for at få det hele til at hænge sammen, så hun ikke havde så meget på tanken til dig?

Når du tænker på hvordan du selv ville have det i disse situationer, er det måske også nemmere for dig at sætte dig ind i nogle af hendes reaktioner. Alle har sin egen historie med (eller imod) sig. Det kan være, at din mor kom fra et voldeligt forhold, eller at hendes egne forældre var superdårlige til at kommunikere. Så prøv at være detektiv lidt, og se hvad der kan dukke op ad gemmerne.

Trin fire: Tilgiv hende

Jeg ved det, nu får du sikkert lyst til at stoppe med at læse! Du tænker måske at jeg overhovedet ikke ved hvor forfærdelig din mor har været. Og det har du ret i, det ved jeg ikke. Men jeg ved, at kun skader dig at blive ved med at holde fast i at være ked af det og nægte at tilgive – nogensinde. Men prøv lige at tænke over det et kort sekund: Hvis du ikke tilgiver, vil din vrede blive ved med at gnave i dig og din smerte vil blive ved meget længere. Du bliver ved med at genopleve dine gamle sår igen og igen, uden at komme videre.

Jeg taler ikke om, at det hele ender lykkeligt som i en Hollywood film. Men mere at når du tilgiver, er det ikke det samme som at tolerere din mors adfærd eller at blive forsonet. Tilgivelse lader dig slippe af krogen. For så siger du til dig selv, at du ikke ønsker at blive såret af det her mere. Du giver slip på din vrede fordi du vil videre. Så du kan med andre ord tilgive, men det behøver ikke at betyde at du skal have en relation til din mor. Eller det kan betyde, at du sætter nye og mere faste grænser.

En mulighed er også at tilgive og arbejde for at forbedre jeres forhold. Du kan eventuelt skrive et brev til din mor, som du sender eller ej, omkring de tanker og følelser du har. Og ikke mindst hvordan du kan tilgive hende for de ting hun gjorde eller undlod at gøre, da du var yngre.

Trin 5: Overvej, hvad du har brug for fra forholdet

Og tænk over hvad hun er villig, eller i stand til at give nu. Et eksempel kunne være hvis din mor er alkoholiker. Så kunne du nok ønske dig at hun var der for dig, og at hun skal tage jeres forhold seriøst. Men fordi hun er alkoholiker, er det ikke muligt for hende. Hun er ikke i stand til at gøre noget, før hun får styr på sin afhængighed. Prøv at tænke tilbage fra trin 3, da du så tingene fra hendes perspektiv. Og prøv så at være ærlig for dig selv om, hvad hun er i stand til.

Det kan være svært og måske vække en vrede eller tristhed over, hvad din mor rent faktisk er i stand til at byde ind med. Du er muligvis ikke en gang klar over, at du bliver ved med at drømme om at hun bliver bedre, får det bedre eller er i stand til at tilbyde dig dét du søger. Når du holder fast i den drøm, kan det faktisk hæmme jeres forhold, for du leder jo efter noget hun ikke kan give. Så overvej hvad du ønsker og hold det op imod dét hun er i stand til. Hvis de to ting ikke er ens, er der noget at arbejde på, henimod et mere sundt forhold.

Trin 6: Bekæmp trangen til at prøve at ændre hende

Når du har det svært med én du elsker, tror du måske at du kan gøre det bedre, hvis bare du prøver hårdt nok. Det gælder selvfølgelig også i forhold til din mor.

Det kan være, at du forsøger at behage hende hele tiden. Så kan man tale om, at du bruger dét at favne som strategi. Men at favne er faktisk en form for manipulation, fordi du på den måde forsøger at få din mor til at handle på bestemte måder. Forstået på den måde, at når du handler sådan her, vil det presse din mor til at gøre tingene anderledes. Så vil hun endelig anerkende dig, eller give dig den kærlighed du har brug for. Eller du tror, at hvis du gør mor glad, holder hun op med at såre dig. Det kan endda være, at du gør alt hvad du kan for at være ”perfekt” i din mors øjne (eller hvad du tror din mor gerne vil se).

For eksempel vil du måske have hende til at komme til en sammenkomst, og har sørget for at alt er rent og pænt og har sørget for transport. Så du synes du har gjort en masse ting for at forbedre forholdet. Men faktisk kan det gøre det værre, fordi din mor måske tror du prøver at kontrollere hende eller bare ikke gør hvad hun håbede på. Det gør selvfølgelig, at du nu føler dig endnu mere såret. At forsøge at ændre andre mennesker på den måde er en dårlig idé, fordi du ikke kan eller skal have kontrol over dem.

Trin 7: Sæt grænserne

Grænser er ikke anmodninger. Når du beder nogen om at stoppe med at tale til dig på en bestemt måde, er det en anmodning. Det er noget du ikke har kontrol over. Men du har kontrol over hvad du gør, og hvor dine grænser er. Det betyder, at hvis din mor taler grimt til dig, kan du fortælle hende det, og bede hende om at stoppe. Men så er du også nødt til at følge op på det. Du kan for eksempel sige: ”Mor, hvis du bliver ved med at tale sådan til mig, vil jeg ikke være i stand til at komme forbi så ofte.” Eller: ”Det sårer mig, det du siger, så jeg vil ikke tale eller skrive så meget med dig på sms eller telefon mere.”

Du behøver egentlig ikke sige noget om grænser, for dét, at kommunikere mindre er jo en grænse i sig selv. Du kan sige til din mor at du vil svare, når hun kan tale pænere til dig, så du på den måde fortæller: Hertil og ikke længere. Det kan være at dine reaktioner bliver mødt med modstand eller manipulation. Så her er det tidspunktet at holde fast og ikke give dig. Kun på den måde vil jeres forhold kunne bevæge sig i en bedre og mere sund retning. I yderste tilfælde kan det betyde, at du mister kontakten med din mor. Men på den anden side er der ingen grund til at blive ved at bruge tid  på et sårende og respektløst forhold.

Indlægget 7 tips om forholdet til mor blev først udgivet på tilknytning.nu.