Vagusnerven er kroppens største nerve, med forbindelser til rigtig mange steder i din krop. Når du for eksempel kommer ud for noget traumatisk, påvirkes Vagus nerven, og dermed også mange andre dele i kroppen.
Derfor er det også vigtigt at du arbejder på at hele dig selv i forhold til dine sår på tilknytningen. For på den måde skaber du også ro i din Vagusnerve, og dermed også i din fysiske krop. Eller sagt på en anden måde: Når du har det godt med dig selv, får kroppen det bedre. Og når kroppen har det bedre, føler du dig godt tilpas i dit indre. Og så videre…
Det autonome nervesystem
Et nervesystem som er selvregulerende, er det autonome nervesystem. Det skifter mellem at være i aktivitet og i hvile. Systemet regulerer mange af din krops funktioner når du kommer ud for forskellige situationer. Det kan for eksempel være din hjerterytme, din sved, spyt, den måde dit blod bliver dirigeret rund i kroppen på, og meget mere. Autonom betyder selvstyrende, og det er en god betegnelse, for systemet tager hele tiden beslutning om hvad der er bedst at gøre.
Systemet har to ”gear”. Aktivitets gearet er Det sympatiske nervesystem. Det styrer kæmp og flygt mekanismen. Det andet gear er Det parasympatiske nervesystem er repræsenteret af Vagusnerven, og er gearet til hvile og fordøjelse.
Hvad gør Vagusnerven?
Vagus betyder ”Den vandrende”, og det er ikke så mærkeligt, for nerven er kroppens længste og mest forgrenede af alle nerver. Næsten alle organer bliver påvirket af Vagusnerven.
For eksempel sørger den bagerste del af Vagus for de rytmiske bevægelser der er i dine tarme. Denne del af Vagus menes også at have forbindelse til din orienteringsrefleks. Det er den refleks der holder alle dine sanser åbne, mens du holder vejret. Hvis der er fare på færde, kommer du ind i en såkaldt hyperarousal hvor alle dine sanser er overopmærksomme. Arousal kan oversættes med årvågenhed.
Det sociale engageringssystem
Den forreste del af Vagusnerven regulerer hjertets, lungernes og indvoldenes aktivitet. Også din stemmeføring og mimik reguleres af Vagusnerven. På den måde er du i stand til hele tiden at involvere dig i sociale sammenhænge, og på samme tid kommunikere dine egne følelser ud. Denne del af Vagusnerven kaldes derfor også for ”Det sociale engageringssystem”.
En vigtig del for Vagus er, at sende beskeder til dit centralnervesystem. Det kan eksempelvis være kropslige reaktioner (mavefornemmelser), der sendes videre til hjernen. Også din adfærd omkring at spise og drikke involverer Vagus. Og ikke mindst reguleres dine følelsesmæssige stemninger, som f.eks. angst og frygt, som sender signaler videre til henholdsvis forskellige dele af din hjerne.
Forbindelse mellem krop og sind
Sagt på en anden måde, så er der altså en sammenhæng mellem de ting du føler, og de ting der sker i din krop. Og de to ting påvirker hinanden begge veje. En følelse af kvalme i dit mave-tarm system gør, at du føler et emotionelt ubehag. Eller at holde vejret samtidig med at du har hjertebanken, er en stor del af følelsen af angst. Hvis du føler rædsel, fastfryses kroppen, og du får en følelse af håbløshed og hjælpeløshed. Intense følelser af vrede eller angst forbindes ofte med aktiviteten i dine store muskler i arme og ben. Det behøver dog ikke kun at være negative følelser du får når Vagusnerven arbejder i dig. For eksempel vil et følelsesmæssigt engagement i andre mennesker give dig positive oplevelser via Vagus.
Når du kommer ud for overvældende oplevelser
Hvis du udsættes for traumer, kommer dit nervesystem i alarmberedskab. Det betyder, at dit nervesystems evne til selvregulering mellem aktivitet og hvile stopper, indtil du føler dig tryg igen. Med andre mennesker og med dig selv. Alle har et tolerancevindue, som er et billede på hvor meget du kan tåle af belastning, før du ryger ud over din tolerancegrænse. Ved traumer ryger du ud over grænsen for arousal, som betyder vågenhedsniveau.
Normalt befinder du dig i en tilstand af naturlig selvregulering, men når grænsen overskrides bliver den sat ud ad funktion. I stedet bliver du fastholdt i hyperarousal, det vil sige en følelsesmæssig stresstilstand. Efter et stykke tid risikerer du, hvis du ikke får hjælp, at ryge ned i hypoarousal, som er det modsatte af hyperarousal. Her kan du blive deprimeret og opgivende. Sagt på en anden måde, så er kroppen ikke mere i stand til at komme ned i hvile, hvilket gør at Vagusnervens beroligende funktion også er sat ud af spillet.
Der er dog nogle ting du selv kan gøre for at mindske din arousal:
Din reaktion på fare
Det sympatiske nervesystem sørger for at du er vågen og klar til kamp hvis du kommer i en farlig situation. Dine sanser bliver hyperaktive så du bliver i stand til at finde ud af, hvad din reaktion på faren skal være. Hjertet slår hurtigere så der tilføres det nødvendige blod til bl.a. muskler og hjerne.
Men det kan tænkes at faren gør at dine grænser bliver overskredet så meget, at din hjerne bestemmer, at du hverken kan kæmpe eller flygte fra den. I så fald er den eneste mulighed at kollapse eller fryse. Hvis du kollapser bliver du som en slaskende leddeløs dukke og hvis du fryser, spænder dine muskler så meget, at du ikke kan bevæge dig.
Når du føler dig ude af dig selv
Du kommer i en tilstand af dissociation, det vil sige, at du føler dig ”ude af dig selv”. Dit nervesystem har simpelthen besluttet, at dét er den bedste måde at overleve faren på lige nu. Og det er helt udenfor noget du kan kontrollere bevidst.
Når du kollapser eller fryser, påvirker det Vagusnervens evne til at kommunikere mellem din hjerne og krop. Det gør det svært for dig at slippe dine angstreaktioner og fastholder dig i et konstant alarmberedskab fremover. Det vil sige, at hvis du kommer ud for noget der ligner den oprindelige fare en anden gang, vil du have meget let ved at komme ud af dig selv igen. Din fornemmelse for fare vil ikke fungere ordentligt og du bliver mere følsom overfor smerter. Også dit åndedræt, fordøjelse og hjerterytme vil blive påvirket.
Du vil sandsynligvis også få et ”stenansigt”, hvor det bliver svært for andre at aflæse din mimik, fordi den fastfrosses af den fare du blev udsat for. Du kommer til at mangle liv i ansigtet, og din stemme vil blive monoton eller stille. Eller måske vil du have svært ved at tale, hvilket kan føre til social isolation og følelsen af ensomhed.
Der er lys forude
Hvis du af en eller anden grund er blevet slået ud af kurs, så dit alarmsystem har sat sig fast og Vagusnervens beroligende funktion ikke fungerer, er der håb alligevel. For der er heldigvis nogle ting du kan gøre selv, for at for komme indenfor din normale tilstand i tolerancevinduet.
En vigtig ting er, at begynde at orientere dig i din ydre verden. Det vil i starten kræve en overvindelse, fordi du måske har søgt ind i dig selv, og verden udenfor er skræmmende og forbundet med frygt. Da orientering i verden hænger sammen med Vagusnerven vil det være godt for dig at lægge mere mærke til de signaler andre sender til dig. Og særligt de signaler der viser at andre gerne vil i positivt samspil med dig. Virker de afslappede og smilende på dig, og kan du fornemme en oprigtig varme fra dine medmennesker?
At se hinanden i øjnene, ansigt til ansigt, fremmer aktiviteten i dit parasympatiske nervesystem. Det betyder, at sociale relationer kan være en rigtig god vej ud af dine traumer, fordi isolation er med til at forstyrre dit autonome nervesystem. Det kan være svært for dig at tolke andre i starten, fordi din Vagusnerve er slået lidt ud af kurs. Men med terapeutisk støtte og træning kan det ændres.
Mærk din krop
Du kan arbejde på at blive mere opmærksom på de signaler din krop sender ift. hjerteaktivitet, vejrtrækning og anspændthed. Det er svært for mange med traumer at mærke kroppen på en præcis måde, så derfor er det så vigtigt at du arbejder med netop dét. At du bliver mere bevidst om din krop vil hjælpe med at vække aktiviteten i din Vagusnerve og dermed også give dig en bedre mavefornemmelse igen. For dig selv og din omverden. Det kan ske ved meditation, yoga og mindfulness, hvad der nu passer dig bedst. Eller måske bare gå en lang tur ved vandet eller i skoven og mærke dine sanser arbejde.
Når du føler dig kørt op, kan det også være en god idé at grounde dig selv. Det vil sige mærke gulvet under dine fødder, eller lægge en hånd på bordpladen. Og mærke du kan stå eller holde fast på noget.
Prøv også med afspændingsøvelser hvor du liggende spænder lidt op i en kropsdel ad gangen, for så at slippe spændingen igen.
Tale og rationalisering
Det kan for eksempel være hvis du bliver forskrækket over et eller andet. Så kan du tale med dig selv for at få dig selv til at falde til ro igen. Det kan også være i en situation der gør dig urolig. Så kan du sige noget som: ”Pyh, jeg troede lige der skulle ske noget dårligt, men det var ikke farligt, det kan jeg se nu.”
Træk vejret
En god idé for at genaktivere din Vagusnerve er vejrtrækningsøvelser. Prøv at ånde dybt og roligt ud og ind, og når du ånder ud så sig ”ahhh”. Når du trækker vejret på denne måde, signalerer det ro for din Vagusnerve, som så vil begynde at fungere ordentligt igen efter lidt tid. Og fornemmelsen af fare vil også forsvinde.
Berøring
Behagelige berøringer er vigtige, hvis det er en mulighed for dig. For berøring er med til at udskille velvære-hormonet oxytocin i din krop. Du får lyst til at danne tætte relationer og dit parasympatiske nervesystem bliver aktiveret, så du bliver motiveret for at tage dig af en anden. Du kan læse mere om oxytocin på siden her.
Du kan læse mere om Vagusnerven hos The Holistic Psychologist.
Læs mere om Vagusnerven i følgende artikler (PDF):