Hvordan er temperaturen på dit parforhold? Er du i en ny intim relation med en partner, eller har I været sammen i årevis? Og hvordan går det egentlig med at være sammen som par?
Måske er der dukket nogle udfordringer op i dit nye forhold, hvor det viser sig, at din partner har nogle ting at bokse med. Det kan være bagagen fra barndommen som gør det svært for din partner at være i relationer. Eller måske har du selv problemer i forholdet? Det kan også være, at din partner og dig har været sammen længe, og måske har glemt eller gemt intimiteten lidt væk?
Så læs med her, for dit parforhold kan heles, hvis du er motiveret og klar til lege i dit forhold igen. Og ikke mindst arbejde med den barndom der gør det svært at være i en tæt relation.
Tilknytningsskader i parforholdet
Har du været ude for en hændelse i dit forhold, hvor din partner ikke har reageret på, at du havde et vigtigt behov for hjælp? Og kan du spore det tilbage til netop denne hændelse, at parforholdet begyndte at gå skævt? Hvis det er tilfældet, har du oplevet en tilknytningsskade tæt på.
En tilknytningsskade er med andre ord et tillidsbrud mellem din partner og dig, i en situation hvor et behov for hjælp ikke er blevet mødt.
Eksempler på vigtige situationer kan være:
- Medicinske eller fysiske kriser.
Det kan dreje sig om kræftdiagnoser, spontan abort, biluheld, en alvorlig skade på et barn o.s.v.
- Følelsesmæssige kriser.
Du kan have mistet dit job, en tæt relation eller et kæledyr. Det kan også være, at én tæt på dig har svigtet dig og din tillid.
- Diskriminerende traumer.
Nogen har måske blevet uretfærdigt ignoreret, truet, misbrugt eller ikke respekteret dig, på grund af din identitet.
- Særligt vigtige begivenheder.
Det kan være en bryllupsdag, en prisuddeling, et jubilæum eller andre milepæle.
Nogle gange vil en tilknytningsskade ikke lyde så vigtigt som nogle af de nævnte eksempler. Men det er heller ikke kernen i det. Kernen er, når en partner ikke reagerer på noget du selv føler som en ”liv og død” situation i dig selv. Det er præcis sådan en situation, der kan forårsage et alvorligt brud i båndet mellem dig og din partner.
Når du er dén, der føler dig svigtet, kan du reagere med at sige, eller ubevidst konkludere:
”Jeg kan aldrig mere stole på min partner.”
”Dét, der skete, har ændret alt mellem os.”
”Jeg kan ikke længere være sårbar, eller udtrykke mine følelsesmæssige behov overfor min partner.”
Andre former for svigt i forholdet
Når der opstår en tilknytningsskade i forholdet, betyder det at relationen bliver utryg og at tilknytningsbåndet mellem dig og din partner bliver sat på en hård prøve. For nogle gange er traumet ved et svigt så alvorlig, at den normale proces med at reparere forholdet bliver blokeret. Og det bliver også sværere at have hverdagens konflikter, som bliver ødelæggende i stedet for konstruktive i det lange løb.
Det kan være et svigt i relationen, hvis din partner misbruger alkohol eller stoffer. Det kan være, at din partner ”en gang imellem” tager ud med vennerne og drikker eller tager stoffer. Måske vil ingen af jer se det som et problem, men hvis det er noget der foregår over længere tid, kan det føre til en tilknytningsskade. Især hvis din partner foretrækker vennerne frem for dig og ignorerer dine behov. Det kan også være, at din partner ikke er disponibel fordi han/hun er helt væk i alkohol eller stoftåger. Måske svarer partneren ikke på opkald eller tekstbeskeder når du står i en alvorlig situation.
Seksuelle sidespring kan selvsagt også føre til tilknytningsskader i forholdet (med mindre det er aftalt på forhånd). Du vil føle, at afstanden mellem dig og partneren vokser, når han/hun opsøger andre for at opfylde et seksuelt behov. Og måske noget, som du ikke føler du kan tilgive. Det samme gælder selvfølgelig også den anden vej.
Der er flere andre måder du og din utilsigtet kan komme til at svigte hinanden på:
-
Forpligtelse med betingelser.
Forstået på den måde, at din partner eller dig selv, holder øjnene åbne efter noget ”bedre”.
-
En affære uden sex.
Tænk på det som en flirt din partner har med en anden, som gør dig utilpas. Det kan også være, at din partner tilbringer uforholdsmæssigt meget tid hos en anden person af samme køn som dig.
-
At lyve.
At være uærlig vil helt sikkert slide på trygheden i forholdet. Det gælder uanset om det drejer sig om bedrag, eller at lyve for at undgå konflikter.
-
At rotte sig sammen.
Det kan for eksempel være, at din partners venner og/eller familie tager partnerens parti imod dig. Så vil forholdet føles som mindre samarbejde og mere som ”dem imod mig”.
-
Kulde eller fravær.
Hvis du og din partner ikke prioriterer hinanden når i har et følelsesmæssigt behov, kan det være ødelæggende for forholdet. Det kan for eksempel være, ikke at støtte hinanden på stressende tidspunkter, eller stå sammen når der opstår modgang i livet.
-
Den seksuelle interesse bliver mindre.
Selv om nogle par siger, at mindre sex ikke gør deres tilfredshed med forholdet mindre, kan det være skadeligt, hvis I ikke taler om det.
-
Mangel på respekt.
Det kan være, hvis din partner eller dig ikke anerkender hvis noget gør ondt på den anden. Eller ikke være i stand til at sige undskyld til partneren.
-
At være unfair.
Det kan være hvis én af jer trækker jer ud af de store beslutninger i har taget sammen. Det også dreje sig om ting som økonomi og arbejde i huset.
-
Selviskhed.
Det er, når din partner eller dig mest lever i en ”mig-verden” i stedet for en ”os-verden”. Så vil det gå ud over relationen mellem jer.
-
At bryde løfter.
Et mønster med brudte løfter vil skabe skuffelse hos den anden i forholdet. Hvis det for eksemple er din partner der bryder løfter, sender det et signal til dig om, at ”du betyder ikke noget.”
-
Misbrug.
Her kan der være tale om forskellige typer misbrug. Det kan være ting som gaslighting, magt og kontrol, økonomisk udnyttelse, verbalt, fysisk eller seksuelt misbrug.
Få mere inspiration på Bliv klogere. Se mere om skader og svigt på Lana Isaacson.