Når du tager afstand fra din indre verden.

Det er slemt nok, at dine forældre bagatelliserer, håner og kritiserer din indre verden. Værre er det, at du efterhånden lærer at gemme de negative stemmer om din indre verden inde i dig selv. Du internaliserer oplevelserne. Resultatet bliver, at du afviser dine indre oplevelser og behandler dig selv med foragt. Dine forkerte måder at se dig selv på, kan for eksempel være:

  • Du vender dig mod dine indre oplevelser.

Én ting er, at forældrene er afvisende overfor din indre verden. En anden er, når du selv vender dig mod dine egne tanker og følelser. Når det sker, vil du føle, at alle mennesker i din omgangskreds ikke vil høre på dig. Man kan sige, at du har sat dig selv i følelsesmæssig isolation. Men du behøver ikke gøre dette mod dig selv. I stedet for at tænke: ”Jeg bør ikke føle sådan her”, så tænk: ”Jeg har denne følelse, gad vide hvorfor?”. Hver gang du accepterer dine følelser og er nysgerrig, siger du dermed også, at din indre verden skal lyttes til.

  • Du lærer at vise en facade og bliver mere overfladisk.

Du vil ikke vokse op med en følelse af, at du har substans, hvis forældrene ikke interesserer sig for følelser. For at undgå at blive overset, bygger du måske en imponerende facade op. I stedet for at udtrykke dig ærligt og naturligt til andre. Det betyder også, at andre vil se dig som uægte. Selv om facaden føles som en slags beskyttelse, gør det også dine kontakter til andre mere overfladiske. Desværre er der stor risiko for, at jo mere udtalt facaden bliver, jo mere sandsynligt er det, at dine kontakter bliver kyniske og dømmende mennesker. Fordi de også har sat en stor facade op. Hvis du mærker, at du lever gennem en facade, så prøv at vise dine virkelige reaktioner lidt mere. Slip dit selvbillede, og ret din opmærksomhed mod dét, du virkelig føler.

  • Du minimerer dine følelser, og lukker dig selv ned.

Dine forældre synes ofte at dine normale følelser er for meget, som om der er noget galt med at have en ægte reaktion. De bagatelliserer dine følelser, fordi de ikke føler sig godt tilpas Hvis du har lært at føle dig forkert i forhold til dine følelser, kan det være du har vænnet dig til at trække dig væk fra andre når du har følt dig ked af det. Måske har du sagt ”Jeg har det fint”, når det ikke har været tilfældet. At trække dig væk er en dårlig idé. Du har brug for at blive beroliget af andre gennem følelsesmæssig kontakt.

  • Du lærer at tvivle på dine kreative evner og at løse problemer.

Den indre verden er stedet hvor alle nye idéer kommer fra. Hvis du har et naturligt forhold til din indre verden, vil dit kreative flow komme af sig selv. Men hvis du er opdraget til at tvivle på dig selv, vil det selvsagt blive sværere. For at prøve at løse dét, så vær åben for nye idéer næste gang der dukker et svært problem op. Øv dig i at brainstorme uden selvkritik. Når du er fristet til at skyde dine idéer ned, så spørg dig selv: ”Men hvad nu hvis jeg kunne? Hvad ville der så ske?”. Og husk at acceptere, at ikke alle idéer nødvendigvis er gode. Sådan er livet jo også.

  • Du begynder at sætte spørgsmålstegn ved dit instinkt for at være lykkelig.

Det værste ved at afvise din indre verden er, at du ikke ser hvad der gør dig lykkelig. Du mister måske helt fornemmelsen af hvad er er værd at nyde. På den måde holder du op med at gøre ting, der egentlig burde være sjove, dejlige og fyldt med glæde. Efterhånden som du har mere kontakt med din indre verden, vil du søge efter ting, der gør dig tilpas. Ved at gøre plads til dine følelser, både positive og negative, kan du række ud efter dig selv igen. Føle dig mere hel og mindre alene.

Inspirationen til denne serie indlæg kommer fra “Recovering from emotionally Immature Parents af Lindsay C. Gibson.

Få mere inspiration til læsning på Bliv klogere. Se mere på Lindsay C. Gibsons hjemmeside.