Kæmpe, flygte, fryse eller favne?

Når der sker noget i dit liv, som er stressende, angstfremkaldende eller farligt, kan din krop reagere på flere måder. Du kender sikkert udtrykket ”kæmp eller flygt”, og det er også de mest basale måder at reagere på i forhold til stressende oplevelser. Men det kan også tænkes at du fryser i en farefuld eller stressende situation, eller med andre ord (og i lidt overført betydning) spiller død. Den sidste mulighed er, at du simpelthen indretter dig efter omgivelserne ved at forsøge at favne faren.

Så der findes altså følgende måder at reagere på, i tilfælde af oplevelser, der kan være farefulde:

  • Du kan kæmpe – det vil sige gøre front mod en trussel.
  • Du kan flygte – altså simpelthen flygte fra en fare.
  • Du kan fryse – her er du ikke i stand til at røre dig eller gøre noget ved truslen. Bruges for det meste, når du ikke har mulighed for at kæmpe eller flygte.
  • Du kan favne – det vil sige øjeblikkelig prøve at føje dig, for at undgå konflikt. Bruges når ingen af de tre første muligheder er til stede.

Når du vælger en af mulighederne, er det en del af et nedarvet overlevelsesinstinkt, der går helt tilbage til dine fjerne forfædre. Den gang kunne truslen være helt håndgribelig, som for eksempel en sulten sabeltiger udenfor indgangen til hulen. I dag er truslerne mere psykologiske. Eksempelvis kunne en jobsamtale eller den første date føles som noget, hvor du har lyst til at bruge en eller flere af reaktionerne. Målet med dem er, at gøre truslen mindre, få den til at forsvinde eller undgå den, så en tilstand af kontrol igen indfinder sig. De fire måder at reagere på, kan anskues på denne måde:

Hvad sker der?

Prøv at tænke tilbage på en gang, hvor du har været I en situation, hvor du har følt dig i fare, enten fysisk eller psykisk. Måske har du været tæt på et rovdyr i naturen, eller været nervøs i en social situation? Så har du trukket vejret hurtigere, og hjertet har banket hårdere. Du er måske begyndt at lugte af nervøs sved. Og din krop har været spændt – klar til at reagere, om nødvendigt.

Dine reaktioner starter i amygdala, den del af hjernen, der blandt andet er ansvarlig for frygt. Amygdala begynder at sende signaler til hypothalamus når der er fare på færde. Hypothalamus stimulerer der efter det autonome nervesystem, som består at det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Kæmp eller flygt mekanismen finder sted i det sympatiske nervesystem. Når det sympatiske nervesystem stimuleres, aktiverer det binyrerne, som så blandt andet frigiver adrenalin og noradrenalin i blodet. Hermed øges hjerterytmen og vejrtrækningen. Blodet cirkuleres til musklerne og din fordøjelse går i stå. Systemet går tilbage til mere normale tilstande, når det parasympatiske nervesystem aktiveres.

Fysiske reaktioner

Når én af de fire reaktioner, kæmp, flygt, frys eller favn aktiveres, kan der ske følgende reaktioner med din krop:

  • Øjnene: Dine pupiller udvides. Der sker for at slippe mere lys ind, og dermed forbedre dit syn når en fare er i nærheden. Du kan få tunnelsyn eller opleve at dit syn bliver skarpere.
  • Ørerne: Du får en skarpere hørelse.
  • Hjertet: Hjerterytmen øges, og dine blodårer fra hjertet udvides. En hurtiger hjerterytem betyder, at der transporteres mere blod, ilt og dermed energi til kroppen. På den måde gøres kroppen klar til at kæmpe eller flygte.
  • Lungerne: Vejrtrækningen bliver hurtigere og bliver mere overfladisk. Det gør, at du får mere ilt ind til dine muskler.
  • Huden: Din hud bliver bleg og dit ansigt rødmer. Blodårerne i huden trækker sig sammen, så der tilføres mere blod hvor det er nødvendigt. Det vil sige til musklerne, hjernen, armene og benene. Dine hænder og fødder bliver kolde af samme grund.
  • Musklerne: Dine muskler bliver spændt i hele kroppen, klar til hurtig reaktion. Derfor kan du også opleve, at du begynder at ryste, særligt hvis du står stille.
  • Maven: Du får ”sommerfugle” i maven. Det skyldes, at blodet ledes væk fra dit fordøjelsessystem.
  • Hovedet: Dine tanker begynder at løbe i forvejen. Det gør, at du kan bedømme dine omgivelser med den hensigt at kunne udføre hurtige beslutninger. Af samme grund er det svært at koncentrere dig om andet end lige præcis den fare der er i nærheden. Du kan føle dig svimmel eller let i hovedet hvis du ikke kæmper eller flygter i situationen.
  • Smerter: Når du reagerer på kæmp, flygt, frys eller favn, er din fornemmelse af smerte drastisk nedsat.

Fordi hver krop er forskellig, er der også forskel på hvilke reaktioner der kommer i spil. Du kan også have en større eller mindre tærskel, hvad angår stress og fare. Efter en stressende eller farefuld oplevelse, tager det 20-60 minutter for kroppen at komme tilbage til normal tilstand igen.

Psykiske reaktioner

Det er sandsynligt, at du når du reagerer på fare eller stress, vil der både være fysiske som psykiske reaktioner. Der vil være en generel følelse af uro og muligvis også vrede i dig. Det kan også være, at du simpelthen føler dig tom indeni, hvilket gør det svært for dig at tænke klart. Hvilket igen gør det svært at beslutte hvad din reaktion skal være på truslen.

Der vil være forskel på dine psykiske reaktioner, alt efter om du beslutter dig for at kæmpe, flygte, fryse eller favne. Men både fysisk og psykisk stress får din krop og sind til at gå i overlevelses-mode. Der kan være forskel på, hvor stærkt du reagerer, alt efter hvor godt du er klædt på til at bearbejde hændelsen.

De forskellige reaktioner på de 4 reaktioner:

Kæmp

Når du føler dig i fare, og tror at du kan overvinde truslen, beslutter du dig for at kæmpe. I det øjeblik beslutningen om at kæmpe er truffet, sender din hjerne signal ud, for at forberede dig. De fleste tegn på at du er klar til at kæmpe, kan være at:

  • Du skærer tænder og /eller bider tænderne sammen.
  • Du har lyst til at slå på nogen eller noget.
  • Du føler intens vrede, og får måske ligefrem lyst til at dræbe nogen.
  • Du ønsker at trampe eller sparke ud.
  • Du begynder at græde.
  • Du stirrer vredt på dine modstandere.
  • Din mave brænder, eller du føler en knude i den.
  • Du angriber kilden til faren.

Flygt

At flygte er din måde at overvinde faren på, ved at løbe væk. Nogle gange er flugt den bedste løsning, for eksempel hjælper det ikke at kæmpe, hvis du er i en brændende bygning. Så er det bedre at tage benene på nakken. Når du er i flugt-mode:

  • Føler du dig rastløs, spændt eller fanget.
  • Bevæger du konstant dine ben, fødder og arme.
  • Får du ingen hviler i kroppen, som ikke kan holde op med at bevæge sig.
  • Føler du dig følelsesløs i hænder eller fødder.
  • Øjne, der ikke kan fokusere på noget bestemt, og med udvidede pupiller.

Frys

Når du fryser, kan det ske at du:

  • Bliver bleg.
  • Føler rædsel.
  • Føler dig stivnet, tung, kold og/eller følelsesløs.
  • Føler hjertet slå højt og hårdt i brystet på dig.
  • Får en langsommere hjerterytme.
  • Dissocierer, det vil sige ”går ud af din krop” for at kunne håndtere situationen.

Favn

Hvis du allerede har prøvet de ovenstående muligheder, kan din sidste mulighed være at favne. Når det sker føler du at:

  • Du er i en situation eller familie som misbruger dig.
  • Hvis du har narcisisstiske forældre, at dit eneste håb om overlevelse er, at være enig med dem og hjælpe dem.
  • Du hele tiden er mere optaget af at gøre andre tilpas end at tage dig af dig selv.

Du reagerer ikke altid på virkelig fare

De 4 reaktionstyper har været en del af menneskeheden i lang tid, og spiller stadig en stor rolle i dag. For der er også farer og trusler i dag, som trigger én af reaktionerne i dig. Og ofte kan det være en stor hjælp til at forberede dig på noget der presser dig. Det kan være en jobsamtale, en ny date, en eksamen eller meget andet.

Der er dog også andre ting der kan trigge dig, som ikke er en virkelig fare. Det kan for eksempel være en fobi for et eller andet. Hvis du for eksempel har en fobi for åbne pladser, er der ikke en virkelig fare til stede. Men alligevel reagerer din krop på en ”fare”, selv om den kun er i dit hoved.

Så hvad kan du gøre?

Når du vælger at kæmpe, flygte, fryse eller favne, er det en måde at klare stressende situationer på. Og faktisk kan hverdagssituationer også være virkelig stressende for dig, selv om de ikke umiddelbart er en trussel om liv eller død. Det kan være at få regningerne betalt, børnene, helbredet, arbejdet eller meget andet. Så den måde du håndterer stress på, er meget vigtig for din sundhed, fysisk og psykisk.

Når du begynder at mærke kroppen reagere, er det vigtigt at du forsøger at se et bredere perspektiv på den fare du mærker. På den måde kan du bedre afgøre om truslen er virkelig eller ej. Det er også vigtigt at du prøver at sætte farten ned, for at blive bevidst om dine omgivelser. Det vil hjælpe dig med at føle dig i kontrol over situationen igen.

Hvornår skal du søge hjælp?

Du bør søge hjælp, når din trang til at kæmpe, flygte, fryse eller favne bliver en (for) stor del af dit liv. Det kan også være, at dine reaktioner er meget intense, eller at de bliver aktiveret på upassende tidspunkter. I så fald kan det være et hint om, at du måske har en lidelse baseret på angst.

Behandling vil her typisk involvere en terapeut, for at gøre dig bevidst om grunden til dine reaktioner. Det kan også være en rigtig god ide at lære teknikker der kan hjælpe dig med at slappe af, som eksempelvis meditation og grounding. Grounding er at mærke og sanse dine omgivelser mens du er i en stressende situation. Hvis du er et sted i dit liv hvor stress påvirker dit liv alt for meget, er det en god idé at kontakte din læge. Medicinsk behandling kan i så fald hjælpe dig med få et mere stabilt liv.

Følgende symptomer bør du være opmærksom på:

  • At du konstant føler dig ”på kanten”.
  • At du er ude af stand til at slappe af.
  • Vedvarende følelse af frygt, nervøsitet eller bekymring.
  • At stress fylder meget i dit daglige liv.
  • Intens frygt over for situationer, der ikke er truende.

Så hvis du kan genkende nogle af disse symptomer, er det tid for dig til at opsøge hjælp. For det er vigtigt at du gør dig selv til en prioritet i dit liv, og at du kan fungere uden at føle dig truet eller stresset.

Få mere inspiration til læsning på Bliv klogere. Læs mere om de 4 reaktioner på Simply Psychology.