Din tilknytning bliver påvirket inden fødslen. Det lyder lidt vildt, ikke? At du allerede som foster bliver påvirket i forhold til den tilknytningsstil du vil få i dit liv. At din tilknytning bliver påvirket inden fødslen. Men flere undersøgelser peger på, at det faktisk er tilfældet. Det kaldes for prænatal tilknytning.

Hvad er tilknytning?

En tilknytning er et følelsesmæssigt bånd, der forbinder ét menneske til et andet. Når du bliver født, er det til en skræmmende og ukendt verden. Det vil få dig til at føle dig bange, truet og stresset, og så vil du græde og lede efter omsorg og sikkerhed omkring dig. Det vil typisk være din mor eller far, og strategien for dig er at overleve. Som det også var tilfældet med vores forfædre i urtiden.

Din mor og/eller far reagerer på din rækken ud efter hjælp for at berolige dig, og gøre dig i stand til at forstå og begå dig i verden. På den måde etableres en tilknytning mellem dig og dine omsorgspersoner. Fra ca. 18 måneders alderen vil du have udviklet en tydelig tilknytningsstil, som kan måles.

The strange situation

Mary Ainsworth, én af pionererne indenfor tilknytningsteori, fandt ud af, er der 4 tilknytningsstile man kan vokse op med. Hun udtænkte et eksperiment, det såkaldte ”Strange situation” eksperiment, for at se hvordan små børn reagerer når den nærmeste relation forsvinder, og dukker op igen. På den måde kunne børnene inddeles i 4 grupper, med hver deres tilknytningsstil. Det skal siges, at eksperimenternes resultat kan svinge lidt, men de fleste viser nedenstående resultater:

  • Tryg tilknytning. Ca. halvdelen af alle børn vokser op med en tryg tilknytning.
  • Ængstelig tilknytning. Ca. 10-15% vokser op med ængstelig tilknytning.
  • Undvigende tilknytning. Ca. 10-15% vokser op med undvigende tilknytning.
  • Desorganiseret tilknytning. 15-20% vokser op med desorganiseret tilknytning.

Opdeling af tilknytning

Man kan dele de 4 tilknytningsstile op i forhold til graden af afhængighed og graden af undvigende træk:

  1. Hvis du har en tryg tilknytning ( lav undvigen og lav afhængighed ), føler du dig både godt tilpas med intimitet og at være dig selv.
  2. Hvis du er ængsteligt tilknyttet ( lav undvigen og høj afhængighed ), bliver du nemt for afhængig af en partner eller anden tæt relation, og du ønsker i høj grad intimitet.
  3. Hvis du har en undvigende tilknytning ( høj undvigen og lav afhængighed ), foretrækker du at være selvkørende og uafhængig, og undgår helst en for tæt relation med en kæreste.
  4. Hvis du er desorganiseret ( høj undvigen og høj afhængighed ), føler du dig skræmt at intime relationer, og foretrækker at undgå sociale aktiviteter.

De 3 sidste tilknytningsstile er utrygge, i modsætning til den trygge tilknytningsstil. Hvis en eller begge partnere har en utryg tilknytningsstil i et romantisk forhold, kan der tænkes at være problemer med parforholdet. Og det kan både være under, før eller efter en graviditet.

Fundamentet for tilknytning

Det er kendt for de fleste, at tilknytningen mellem baby og forælder efter fødslen, er rigtig vigtig for den sociale og  adfærdsmæssige udvikling hos barnet. Også hjernen begynder sin udvikling her. Når du som baby føler dig tryg og sikker i din relation til forældrene, udvikler det en tryg tilknytning. Det bliver fundamentet for sund udvikling i forhold til interaktioner med samfundet og fremtidige relationer. Det betyder også bedre muligheder for at udvikle sig i uddannelsessystemet og færre adfærds- og følelsesproblemer senere hen.

Hvis du som baby derimod føler dig utryg, truet eller usikker, eller sagt på en anden måde: Når dit tilknytningssystem bliver aktiveret, vil du lede efter sikkerhed fra dine forældre. Den måde dine forældre reagerer på i forhold til dit behov, kommer til at bestemme hvilken tilknytningsstil du fremover udvikler.

Mekanisme mellem forældre og barn

Man kan udtrykke mekanismen på følgende måde:

De følgende faktorer har indflydelse på den tilknytning du får som barn:

  • Dine forældres eller anden omsorgspersons egen tilknytningsstil.
  • Dine forældres relation som par.
  • Dine egne egenskaber som barn ( f.eks. dit temperament ).
  • Din tilknytning før fødslen ( jeg kommer nærmere ind på det lidt senere ).
  • Forældrestilen, det vil sige den måde dine forældre er forældre på.

Den sikre base

Som barn vil du efter fødslen bruge dine forældre som den sikre base, hvorfra du kan undersøge dine omgivelser. Du vil også søge trøst og tryghed hos dine forældre. Din tilknytning som barn er rigtig vigtig, for det er her du udvikler dig emotionelt, adfærdsmæssigt og socialt. Og det vil være en vigtig faktor for den tilknytningsstil du får som voksen. Her vil den sikre base typisk være din romantiske partner.

Men vil din tilknytning også blive påvirket inden din fødsel? Det er der en del forskning der tyder på. Det er allerede kendt, at tilknytningen mellem moderen og barnet, specielt i de første par år efter fødslen, former din tilknytning. Både i din barndom og i fremtiden som voksen.

Men det viser sig, at processen allerede starter inden fødslen, i den forbindelse der er mellem mor og foster. Den kommende mor udvikler en imaginær forbindelse til det voksende foster. Det kaldes for før fødsel tilknytning.

Båndet før fødslen

Før fødsel tilknytningen er altså det bånd der udvikler sig mellem din forældre og dig som foster. Dette bånd udvikler sig på mindst 3 måder:

  • Det følelsesmæssige
  • Det adfærdsmæssige
  • Det kognitive ( som f.eks. tanker ).

Både din mor og far kan udvikle båndet. Så før fødsel tilknytning kan altså gælde for begge forældre. Det er tanken, at båndet hjælper dine forældre til at forberede sig psykologisk til overgangen til at være forældre. Forskellen mellem tilknytningen før og efter fødslen er, at før fødslen handler det om forældrenes følelser til babyen gennem graviditeten. Efter fødslen er det den trygge base der er det vigtigste i dit liv som barn.

Før fødsels tilknytningen vokser efterhånden som graviditeten skrider fremad. Det har også en betydning at din mor kan mærke dine bevægelser. Den eksakte mekanisme omkring måden at knytte bånd på er ikke kendt endnu. Men det menes, at den måde dine forældre forestiller sig dig på, inden du bliver født, har en betydning.

Før i tiden mente man, at når man bliver født, er man en ”tabula rasa”, det vil sige en tom tavle der skal udfyldes gennem livet. Men mange forskere mener at det ikke er korrekt at se det på den måde. Det ser nemlig ud til at nyfødte bør kan genkende moderens stemme, musik og andre påvirkninger før fødslen.

Man mener også, at før fødsels båndet hjælper til at udvikle mere kærlighed og medfølelse til dig efter fødslen. Og det hjælper forældrene med at tage en aktiv rolle når fødslen er sket. Så sagt på en anden måde kan man sige, at følelserne før fødslen også bestemmer følelserne og handlingerne efter.

Negative påvirkninger

Der kan også være ting der påvirker tilknytningen negativt inden fødslen. Det kan være:

  • Mentale sygdomme hos én, eller begge forældre. Eksempelvis angst eller depression.
  • Fødselskomplikationer.
  • Forældres følelse af afstandstagen eller ambivalente følelser til graviditeten.
  • Dårligt samliv med partneren.
  • En dårlig barndom hos forældre, for eksempel misbrug eller anden dårlig behandling.
  • Meget lille social hjælp.
  • Rygning gennem graviditeten.

Der er også nogle ting der ikke er sikkerhed om har en betydning:

  • Moderens alder i graviditeten.
  • Tidligere abort.
  • Diagnose af fosters misdannelser.
  • Typen af fødsel, for eksempel naturlig eller med kejsersnit.

Det kan du gøre

Der er altså mange ting der kan have en betydning i forhold til tilknytningen mellem forældre og barn før fødslen. Men der er også nogle ting man kan gøre, for at forbedre båndet inden fødslen:

  • Undgå usunde vaner gennem graviditeten. Det kan være rygning, alkohol eller stoffer.
  • Fange problemer i parforholdet så tidligt som muligt.
  • Opsøge bedre hjælp fra omgivelserne.
  • Få mere følelsesmæssig hjælp fra partneren.
  • Have forældre der hjælper, også hvis der er tegn på misdannelser hos barnet.
  • Gå i behandling for eventuelle mentale problemer.
  • Tage fat i den stress der er forbundet med overgangen til at blive forældre.
  • Dyrke yoga eller mindfulness.

Tilknytningen ligger ikke fast

Der er altså meget der tyder på, at tilknytningen allerede starter inden fødslen. Så det er en tanke der er værd at tage med, hvis du er gravid, eller påtænker at få børn på et tidspunkt. Det er også vigtigt at huske på, at selv om barnet vokser op med én tilknytningsstil, ligger den ikke nødvendigvis fast. Den kan ændres gennem hele livet. Og man kan også have forskellig tilknytning til forskellige mennesker i sine omgivelser. Det kan være forældre, anden familie, venner eller bekendte.

Læs også denne artikel på NCBI, og få mere inspiration på Bliv klogere.