Oxytocin er kroppens eget kærligheds hormon. Oxytocin er et hormon som produceres i din hjerne, nærmere bestemt af hypotalamus. Når det er produceret, udskilles hormonet af hypofysen.  Hormonet kaldes også for ”kærlighedshormonet”, fordi det får dig til at føle dig godt tilpas. Det gælder både i kroppen,  i forhold til dine følelser og din trang til at beskytte en partner eller dit barn. I forhold til tilknytning, er oxytocin altafgørende. Ud over tilknytningen til din eventuelle partner, har hormonet  betydning for forældre-barn relationen, andre familie relationer eller venner. Og ikke mindst i forbindelse med sex.

I forhold til børn og forældre, fremmer hormonet tilknytningen fra du bliver født. Allerede når fødselskanalen udvider sig ved fødslen, udskiller hypofysen store mængder oxytocin. Det stimulerer både moderfølelsen, og følelsen omkring amningen efter din fødsel. Når du som barn sutter på brystvorten, sender hormonet besked til mælkekirtlerne om at sende mælk til brysterne. Din mors stemme aktiverer din produktion af oxytocin, hvilket får dig til at føle dig godt tilpas og beskyttet.

Hvis din mor ikke har rørt dig så meget som barn, har du manglet hormonet. Og det vil have en betydning i forhold til den tilknytningsform du tager med ind i voksenlivet. For oxytocin er kroppens eget kærligheds hormon.

Når det handler om sex, udskilles hormonet især i forbindelse med fysisk nærhed og orgasme. Både når mænd og kvinder får orgasme, bliver der sat gang i udskillelsen af oxytocin. Det påvirker også spermcirkulationen hos mænd og muskelsammentrækninger i fødselskanalen hos kvinder.

Berøring og kys sætter også gang i oxytocin i kroppen. Det kan  hjælpe med at opbygge et tillidsfuldt forhold, fordi dig og din partner får følelsen af at genkende hinanden og føle taknemmelighed, kærlighed og ømhed overfor den anden.

Monogami hormonet

Hormonet kaldes også for ”monogami-hormonet”, og det skyldes blandt andet en undersøgelse i Bonn, hvor forskerne brugte en næsespray på en gruppe heteroseksuelle mænd. I den ene halvdel af sprayen var der oxytocin i, og i den anden ikke noget virksomt. Formålet med undersøgelsen var at studere mændenes reaktion når de så en attraktiv kvinde. Mændene skulle vise hvad de synes var en passende afstand mellem dem selv og kvinden. Og her viste det sig, at den gruppe af mænd som havde fået oxytocin og var i et fast forhold eller gift, foretrak en større afstand end de mænd der ikke havde. Der var ingen forskel når det gjaldt mænd der var single, så derfor mener man, at hormonet også har noget at sige når det gælder troskab i forhold.

Der er andre positive effekter ved oxytocin. Blandt andet kan man få større selvtillid, eller det kan virke svækkende på social angst, hvis man lider af det.

Massage kan være en god idé at prøve, så klik på link herunder for at læse mere: Massages paavirkning paa velvaere

Du kan læse mere om oxytocin på Videnskab.dk