Når du er i en relation til et andet menneske, påvirker det dig på en eller anden måde, enten positivt, negativt eller lidt midt imellem. Relationen kan være sexuel, venskabelig, familiemæssig eller måske en tiltrækning til en anden. Det er ikke kun i det ydre at relationen foregår. Kroppens kemiske fabrik går også i gang når vi føler noget til en anden. Og faktisk behøver det ikke en gang være et menneske, du kan også føle noget til et dyr eller en ting der har affektionsværdi for dig.
Her vil fokus dog være på de menneskelige relationer.
Hjernen er hovedkontoret
Prøv at tænke på sidste gang du løb på én du fandt tiltrækkende. Det kan være at du stammede lidt og håndfladerne svedte? Måske sagde du et eller andet dumt til personen? Sandsynligvis bankede hjertet hårdt i dig. Så det er ikke overraskende, at mennesker i århundreder troede, at kærlighed, og de fleste andre følelser, opstår i hjertet. Men det viser sig faktisk at kærlighed mest har med hjernen at gøre, og de signaler den sender, kan få kroppen til at gå i overdrive.
De 3 kategorier
Ifølge Dr. Helen Fisher, kan romantisk kærlighed inddeles i 3 kategorier: begær, tiltrækning og tilknytning. Hver kategori har sit eget sæt hormoner, der har deres udspring i hjernen. Der kan være overlap mellem de forskellige hormoner i kroppen, og nogle hormoner, som eksempelvis kønshormonerne, skabes andre steder end i hjernen. Testosteron og østrogen er kønshormoner som også har deres udspring i aktiviteten i hypothalamus, og som dannes i henholdsvis testiklerne og ovariet. Kønshormonerne styrer blandt andet dit sexuelle begær efter en anden. Hormonerne der har med tiltrækning at gøre, er dopamin, norephedrin og serotonin. De bliver til i hjernen, nærmere bestemt i hypothalamus. Der er også hormoner som har forbindelse til fornemmelsen af tilknytning. Det er ”kærlighedshormonet” oxytocin, og vasopressin. De dannes også i hypothalamus. Så hvis man sætter det på skema, ser det sådan ud:
Begær og kønshormoner
Begær er drevet af ønsket om sexuel tilfredsstillelse. Og det stammer fra dit ønske om at få børn, for på den måde at reproducere dig. Det er et ønske som alle levende ting deler. For det er gennem reproduktion at generne bliver givet videre, og på den måde sikrer at arten overlever.
Hypothalamus spiller en stor rolle her, ved at stimulere produktionen af kønshormoner. For mandens vedkommende produceres testosteron i testiklerne, og for kvindens skabes østrogen i ovarierne. Men selv om man mest forbinder hormonerne som mandlige og kvindelige, spiller begge faktisk en rolle for begge køn. Det viser sig for eksempel, at testosteron øger lysten for begge parter. Effekten i forhold til østrogen er mindre udtalt, men nogle kvinder føler sig mere sexuelt motiverede omkring tiden for ægløsning, hvor østrogen niveauet er højest.
Tiltrækning og (mangel på) rationel adfærd
Hjernen bliver både påvirket af din følelse af lyst og tiltrækning, for begge kan lukke ned for din præfrontale cortex, som styrer selvbevidsthed, samt rationel og kritisk adfærd. Det kan du sikkert genkende, når du har været virkelig ramt af forelskelse i en anden, eller været mega tændt? Eller sagt på en anden måde: Kærlighed gør dig dum!
Tiltrækning er tæt forbundet med lyst, men involverer andre hjernebaner, som kontrollerer belønnings-adfærd. Det forklarer også delvis hvorfor de første uger eller måneder i et forhold føles så spændend
Dopamin, norephedrin og serotonine og altopslugende. Selv om du kan have lyst til én du er tiltrukket af, kan det modsatte også være tilfældet. Altså at du kan have lyst til én du ikke nødvendigvis er tiltrukket af.
De hormoner som Dr. Helen Fisher forbinder med tiltrækning, består af 3 slags.
Dopamin er en vigtig spiller i hjernens belønningsveje. Det er et hormon som bliver frigivet, når du gør noget, der føles godt for dig. Det kan for eksempel være, at tilbringe tid med mennesker du elsker, eller hvis du har sex. Store mængder af dopamin, og det relaterede hormon norephedrin, bliver frigivet i forbindelse med tiltrækning. Hormonerne får dig til at føle dig svimmel af opstemthed, energisk og euforisk. De kan tilmed gøre, at du må vinke farvel til appetitten og søvnen, hvis du er forelsket til fingerspidserne. Norephedrin spiller en stor rolle når det kommer til din ”kæmp eller flygt” respons, som sætter ind, når du er stresset eller i høj alarmtilstand. Det gør at du er helt på vagt overfor omgivelserne. Tiltrækning fører også til en reduktion i hormonet serotonin. Det er et hormon som er forbundet med appetit og humør.
Hormonerne i vennezonen
Sidst, men ikke mindst er der hormonerne der er forbundet med tilknytning, her forstået som længerevarende relationer udenfor kæreste og sex-zonen. Det kan være venskaber, relation mellem forældre og børn, sociale relationer og meget andet. Hormonerne i denne gruppe er oxytocin (se tidligere indlæg her) og vasopressin.
Oxytocin er også kendt under navnet ”kærlighedshormonet” eller ”krammehormonet”. Det er fordi det for det meste frigives i forbindelse med tæt berøring. Det kan være mens du har sex, når du ammer eller føder. Det kan måske se ud som en noget blandet landhandel, og ikke alle af dem nødvendigvis nydelsesfulde. Men det fælles ved dem er, at de alle kommer forud for en binding mellem parterne. Vasopressin ligner oxytocin meget, for det udløses også i forbindelse med berøring. På den måde gøres båndene stærkere i en tæt relation.
For meget hormon er skidt
Nu ser det måske ud som om det hele er rosenrødt, men sådan er det jo ikke altid. Mængden af hormoner afgør ikke kun at du føler dig godt tilpas eller tæt på en partner. Kærlighed kan også være jalousi, irrationelle tanker eller uregelmæssig adfærd. For eksempel styrer dopamin og oxytocin den største del af hjernens belønningsveje, det vil sige både de gode og dårlige. Så når det går skidt, bliver der skruet for meget op for de to hormoner i hjernen, hvilket får os til at føle os elendigt tilpas (se nedenstående).
Denne side er inspireret af dette indlæg fra Harvard University.
Her kan du læse Dr. Helen Fisher artikel. Og denne artikel om The role of oxytocin and vasopressin