Hvad trigger din tilknytning? (1)

At forstå hvordan du regulerer dine følelser og handlinger er vigtige evner at have. Det kan dog være et problem for dig, hvis du har en utryg tilknytning med dig fra barndommen. Her kan du læse mere om, hvad dine triggere kan være, hvis du har undvigende og ængstelig tilknytningsstil. Der er også desorganiseret tilknytning, som ikke er beskrevet særskilt her. For det første fordi triggerne er en blanding af undvigende og ængstelig tilknytning, og for det andet fordi denne tilknytningsstil er sjælden. Kun ca. 5% af alle har desorganiseret tilknytning.

Hvad er selvregulering?

Hver dag går du gennem en masse positive og negative følelser, særligt hvis der er en tæt relation involveret. Det kan være en rutsjebane at være i. Nogle gange føles det fantastisk, og andre gange føles det som om vognen på rutsjebanen er kørt af sporet.

Dine følelser kan være som en vejviser, der leder dig i den rigtige retning, eller de kan gøre, at du reagerer på uhensigtsmæssige måder. Så at forstå hvordan du regulerer dine følelser er vigtigt, men din tilknytningsstil kan påvirke din evne til regulering.

Når du har tryg tilknytning

At have tryg tilknytning betyder ikke nødvendigvis at have totalt styr på dine følelser. Men som trygt tilknyttet kan du selv regulere på en sund måde. Du har evnen til at være empatisk overfor andre, fornemme deres følelser, og ikke mindst også kunne sætte grænser. Det gør, at du kan føle dig sikker og tilfreds i intime relationer. Du er med andre ord tryg ved at være i et parforhold, men også godt tilpas i dit eget selskab.

I følelsesmæssigt provokerende situationer, kan du som trygt tilknyttet handle på flere måder:

• Tale med din partner om hvad du føler i situationen.
• Skrive ned hvad du tænker og føler.
• Prøve med meditation eller terapi.
• Dyrke motion for at mindske stress og frigive endorfiner i kroppen.
• Øve dig på at være bevidst om dine tanker når du er følelsesmæssigt berørt.
• Gå væk fra en følelsesmæssig situation, hvis den løber ud af kontrol.

Hvis du er undvigende eller ængsteligt tilknyttet, kan tingene dog se helt anderledes ud.

Udvikling af undvigende tilknytning

Hvis du har undvigende tilknytningsstil, er du måske vokset op i et miljø hvor dine behov ikke er blevet mødt af dine primære omsorgsgivere. Eller også at dine behov ikke er blevet mødt som du forventede. Dine primære omsorgsgivere vil typisk være dine forældre, men kan også være plejeforældre, bedsteforældre eller andre personer tæt på dig.

Selv om dine omsorgsgivere ikke nødvendigvis har overset dig med vilje, har de alligevel ikke været følelsesmæssigt til stede for dig. De har måske undgået at vise følelser eller intimitet, og på den måde fået dig til at føle, at de har forsøgt at undgå dig, når du har rakt ud efter dem.

Det har gjort, at du er blevet modløs, og at du selv har svært ved at udtrykke følelser, positive såvel som negative. Dine omsorgsgivere har muligvis følt sig overvældet af dine følelser som barn, og har derfor lukket dem ude. Og fordi du som barn har et dybt indre behov for at søge tæthed, har du måske reageret med at stoppe med at opsøge den eller vise dine følelser.

Det gør også, at du begynder at håndtere dine følelser ved at trække dig ind i dig selv. Du trøster dig selv, for dig selv, så at sige. Og du lader være med at vise dine følelser overfor andre, fordi det var dét, du lærte fra dine omsorgsgivere. Så når du ikke græder eller udtrykker dine følelser betyder det, at du kan opfylde dit behov for at være tæt på dine omsorgsgivere.

Selvregulering med undvigende tilknytning

Du vil med undvigende tilknytningsstil typisk have nogle usunde måder at reagere på, når du bliver følelsesmæssigt provokeret:

• Fokusere på ting, du kan kontrollere, som f.eks. karriere eller livsmål.
• Undertrykke ubehagelige følelser.
• Ikke søge hjælp fra andre, selv når du har brug for det.
• Surmule eller beklage dig, i stedet for at søge hjælp.
• Forebyggende strategier, såsom at slutte et forhold, for at kunne håndtere dine følelser.

Som voksen kan du føle dig truet af situationer, der trigger de ting du lærte som barn. Det kan for eksempel være i dating situationer eller når din partner forsøger at komme tæt på dig følelsesmæssigt. Så lukker du ned, for at føle dig sikker, og undgå at føle dig sårbar. Det betyder ikke, at du ikke elsker din partner. Men som barn lærte du, at dét med at udtrykke dine følelser var en dårlig ting, så du trækker dig væk.

Og hvad mere er, hvis en relation bliver for følelsesmæssigt udfordrende for dig, kan du gribe til forebyggende strategier. Det vil for eksempel sige bryde med din partner, for at kunne håndtere dine følelser. Det siger sig selv, at den slags strategier ikke just er godt for et intimt forhold. Derfor vil det være godt for dig med undvigende tilknytningsstil, at lære en sundere måde at håndtere dine følelser på.

Heldigvis er det forholdsvis nemt at få kontrol over dine følelser. At være åben for at tale sammen og at udfordre din indre kritiker kan være gode idéer. Overvej også terapi, som kan hjælpe dig med at håndtere dine følelser på en sund og konstruktiv måde. Vær her opmærksom på at du vælger en terapeut som passer til netop dig. Det er nemlig vigtigt at den rigtige ”kemi” er til stede mellem dig og din terapeut.

Ting, der kan trigge undvigende tilknytning

At selvregulere dine følelser og handlinger betyder egentlig ”bare” at tænke før du handler. Derfor er det vigtigt for dig at vide hvad der kan trigge dig, og hvordan du bedst reagerer på triggere. Nogle af de ting der kan udløse følelsesmæssige triggere i dig, kan være:

• Når din partner ønsker at komme (for) tæt på.
• Når din partner ønsker at åbne op for følelserne.
• Uforudsigelige situationer, eller følelsen af at miste kontrol.
• Følelsen af afhængighed af andre.
• Følelsen af, at forholdet tager for meget af din tid.
• At blive kritiseret af dem du elsker.
• Følelsen af at blive beskyldt for at være for følsom.
• Når din partner kræver for meget af din opmærksomhed.

En eller flere af disse triggere kan få dig til at trække dig fra relationen. Eller du vil kaste dig over arbejde eller en hobby, for at distrahere dig selv fra de ubehagelige følelser. Det kan også være du simpelthen undertrykker dine følelser ved at lade som om de ikke eksisterer. Så dét, at bliver i stand til at selvregulere dine følelser, betyder blandt andet:

• At du modstår trangen til at undertrykke dine følelser.
• At du udtrykker dine behov og ønsker til din partner, eller andre nære relationer.
• At du tillader dig selv at stole på andre.
• At du tillader dig selv at være afhængig af andre.

4 tips til sund selvregulering, når du har undvigende tilknytningsstil

Følgende ting kan være godt for dig at gøre, når du føler du bliver trigget, eller når noget bliver følelsesmæssigt svært for dig:

1. Gå ind i dit frirum, når du har behov for det

En ting der nok ikke ændrer sig for dig med undvigende tilknytningsstil, er dit behov for at kunne trække dig. Og det er helt i orden. At give plads til dine følelser i dit eget frirum, når en konflikt starter eller eskalerer, er sikkert det mest konstruktive at gøre. Og det kan oven i købet hjælpe forholdet til at vokse.

Hvis du mærker, at et skænderi er undervejs, kan det være godt for dig at sige til din partner: ”Jeg kan mærke, at tingene er lidt oppe at køre lige nu. Kan vi holde en lille pause på et par minutter, og så tale om tingene efter det?”

Alternative ting at sige, kan være:

”Jeg er taknemmelig for, at du altid er der for mig, og når jeg føler mig klar, lover jeg at tale med dig om tingene.”

”Jeg er klar over, at det er vigtigt for os at tale om, men jeg har brug for et øjeblik til at klare mit hoved. Kan vi tale om det efter det? Jeg lover at jeg kan åbne mig omkring det når jeg får lidt tid.”

”Der er så mange positive ting at sige om os som par. Lad os tage en lille pause, og så komme tilbage og snakke om dem.”

Prøv at fornemme hvornår du kan foreslå en af disse ting over for en trygt tilknyttet partner. Vær dog opmærksom på, at en ængsteligt tilknyttet partner kan blive trigget af dine forslag. Det sker fordi vedkommende ønsker følelsesmæssig tæthed. Så når du har brug for plads, kan det udløse frygt i din partner.

2. Åbn for din kommunikation

Inderst inde har du en frygt for at udtrykke stærke følelser eller at se ud som om du er ude af kontrol. Derfor er det så vigtigt at du er i stand til at diskutere ting åbent og ærligt i forholdet. For åben kommunikation med din partner, er nøglen til at regulere følelserne. Så i forholdet bør i begge bruge klar kommunikation, så i kan snakke om jeres bekymringer, uden at være dømmende. Når I øver jer på at være åbne, vil du lære, at det er bedre at tale om dine følelser, i stedet for at sætte prop i dem.

3. Lær at udfordre din indre kritiker

At have mistillid til andre, og føle det som om nære relationer vil dømme eller afvise dig når du viser følelser, er den måde du tænker på. Din indre kritiker. Med undvigende tilknytningsstil har du lært at regulere dig selv med kritiske tanker, når du udtrykker følelser. Eller du bekymrer dig (for meget) om, hvordan andre reagerer, når du viser dine følelser. Det kan godt være du har positive tanker om dig selv, men det dækker i virkeligheden ofte over et lavt selvværd.

Når din indre kritiker er på banen, kan det være en stor hjælp for dig at lære at identificere dine tanker. For tankerne vil tit kun være delvist bevidste. Når du har identificeret tankerne fra din indre kritiker, kan du lære at være uenig i dem. Tænk på tidspunkter som beviser det modsatte. For eksempel, hvis du tænker: ”Jeg kan ikke blive for involveret i dette forhold, for jeg bliver bare skuffet.” Så prøv at tænke på en gang hvor én du var gald for, virkelig var der for dig. Det kan hjælpe dig med at erkende, at din indre kritiker ikke altid har ret.

4. Prøv med terapi

Terapi er godt, hvis du gerne vil finde ud af, hvorfor du regulerer dig selv på en usund måde. Du får muligheden for at dykke ned i din historie, og på den måde finde ud af hvad præcist der trigger dig med undvigende tilknytning. Det kan være en fordel at vælge en terapeut med netop tilknytningsteori som speciale. Tænk også over hvilken terapeut der kan være god for dig. Skal det være en jævnaldrende og af samme køn som dig?  Når du har valgt en terapeut du er tryg ved, kan du brainstorme på dine triggere. Så vil du efterhånden lære at reagere på måder der ikke ødelægger dit forhold, også selv om der er tale om svære følelser. Vær også klar på, at din proces ikke handler om at komme i mål på et tidspunkt, men mere om netop at bevæge dig i din proces.

Få mere inspiration på Bliv klogere. Se mere på TheAttachmentProject.