Udvikling af ængstelig tilknytning
Hvis du har ængstelig tilknytningsstil, er du sandsynligvis vokset op med en eller flere omsorgsgivere, som ikke har mødt dine behov. Det kan godt være du har fået mad på bordet og tøj på kroppen, men du har manglet at blive mødt følelsesmæssigt. Der kan være forskellige grunde til, at dine omsorgsgivere ikke har mødt dine behov. De kan have læst dine signaler forkert eller de har måske været usikre på deres forældrerolle. De har skiftet mellem at vise dig emotionel omsorg og overlade dig til at trøste dig selv.
Så det er måske ikke så mærkeligt at du er blevet forvirret over hvad du kunne forvente fra dine omsorgsgivere. Vil de reagere når du har brug for dem? Eller vil de ikke lægge mærke til dig? Som barn vil du begynde at føle dig ængstelig og urolig.
Som et resultat af din usikkerhed, vil du få raserianfald, blive umulig at trøste og være meget behovsstyret. Du føler dig trøstet ved at have omsorgsgiveren så tæt på som muligt, så han/hun vil lægge mærke til dig. Og når du bliver lagt mærke til, vil dine negative følelser også blive dæmpet.
Når du bliver voksen
Som voksen betyder det, at du reagerer på en uhensigtsmæssig måde i følelsesmæssigt udfordrende situationer:
- Du tænker uafbrudt på det forhold du er i.
- Du fokuserer på potentielle trusler for forholdet, uanset om der er nogle eller ej.
- Du prøver hele tiden at være så fysisk og følelsesmæssigt tæt på din partner som muligt.
- Du prøver hele tiden at opsøge kontakt med din partner.
- Du bruger bebrejdelser og skyld i konflikter for at opnå hvad du vil.
Som ængsteligt tilknyttet fokuserer du på trusler mod dit forhold. Derfor kan du blive voldsomt vred på dét, du ser som en fare. Men din frygt for afvisning kan også gøre, at du retter vreden mod dig selv. Det betyder, at du er i fare for at blive overdrevent selvkritisk, ked af det, eller lige frem deprimeret. Det siger sig selv, at dine usunde reaktioner kan vær skadelige for dig forhold. Så det vil være godt for dig at lære at selvregulere på en bedre måde.
Selv regulering med ængstelig tilknytning
Heldigvis kan du forholdsvis nemt, og med lidt øvelse, få kontrol over dine følelser. Det kan være ting som at praktisere mindfulness, ændre dine tankemønstre og håndtere din vrede på en konstruktiv måde. Selvregulering betyder, at du håndterer dine handlinger og følelser i forhold til dét, du ønsker i det lange løb. Eller sagt på en anden måde: tænk før du handler.
Derfor vil det være en hjælp for dig at vide hvad der trigger dig, og hvordan du typisk reagerer på triggeren. For dig med ængstelig tilknytningsstil kan dine du blive trigget i et forhold:
- Når din partner ikke opfører sig konsistent.
- Når din partner ser ud til at være fjern eller distraheret af andre ting.
- Hvis din partner glemmer vigtige begivenheder, som en fødselsdag eller et jubilæum.
- Hvis din partner kommer senere hjem end forventet.
- Hvis en partner ikke svarer på dine beskeder.
- Hvis din partner ikke lægger mærke til noget nyt, f.eks. at du er blevet klippet.
Sund selvregulering
En hvilken som helst af disse triggere kan medføre at du bliver over-følsom i dit forsøg på at genetablere kontakten til din partner. Det kan for eksempel være, at du starter en konflikt med stor dramatik, for at få partnerens opmærksomhed.
Men i stedet for at reagere uhensigtsmæssigt, er der sunde måder at selvregulere på:
- Du kan prøve at undgå store følelsesmæssige reaktioner i konflikter.
- Du kan berolige dig selv, når du bliver overstimuleret.
- Du kan finde måder at håndtere din frustration på, når partnerens planer ændrer sig.
- Du kan være i en konflikt uden at blive for vred eller aggressiv.
4 tips til sund selvregulering, når du har ængstelig tilknytningsstil
-
Håndtér din vrede
En god måde at kontrollere din vrede på, vil være at være I den på en mere konstruktiv måde. Det vil styrke dit forhold, og så frøene til at det kan gro. I stedet for at pege vreden ind i dig selv, eller eksplodere på partneren, kan du tale med din partner om, at du begynder at føle dig vred. Nogle ting du kan sige i en konflikt med din partner kan være:
”Jeg føler mig oprørt indeni, og grunden til det er ______. Det kan være du har svært ved at se det, men af en eller anden grund går det mig virkelig på.”
”Jeg føler mig såret. Jeg ved at det sikkert ikke var din mening, men jeg er bekymret for vores forhold fordi______________.”
”Vil du have noget imod at være mere i løbende kontakt med mig, så dette ikke sker igen?”
Det vil være nyttigt for dig at vide, at disse sætninger vil være effektive med en trygt tilknyttet partner. Men en undvigende tilknyttet partner kan blive trigget af dem, fordi de frygter nærhed med andre. Så en trygt tilknyttet person vil være et ideelt match for dig med ængstelig tilknytningsstil. De vil være i stand til at forstå dine behov, og kan på den måde hjælpe dig med din selvregulering.
-
Praktisér mindfulness
At praktisere mindfulness tillader dig at tage en vejrtrækning og at få rum mellem dine følelser og reaktionerne på dem. Mindfulness er evnen til at være bevidst og nærværende i nuet. Og være klar over hvor du er og hvad du laver.
Med lidt øvelse vil du begynde at føle dig roligere og mere afslappet, i stedet for at blive aggressiv, klæbende eller krævende.
-
Ændring af dine tankemønstre
Denne teknik kaldes også for ”cognitive reframing”. Den betyder, at du kan forbedre din selvregulering ved at ændre den måde du tænker på. Du kan for eksempel gøre det ved at forudsige dine negative tanker og følelser, og skrive dem ned. Når du har skrevet dette ned, så prøv at udfordre dine tanker og følelser ved at undersøge beviserne på det modsatte. For eksempel kan du tænke: ”Hvis min partner virkelig vidste hvad jeg føler, ville han/hun forlade mig.” Tænk nu tilbage på en gang du fortalte din partner om dine følelser – forlod han/hun dig? Sikkert ikke, vel? Så når du indser at dine tanker ikke passer, kan du erstatte dine negative tanker med positive.
-
Prøv med terapi
Som med undvigende tilknytningsstil, kan det være en god ting for dig at prøve med professionel hjælp. For ikke blot bliver du klogere på hvad der trigger dig, men også hvorfor du gør det. Og du kan få værktøjer til at håndtere dine triggere.
Få mere inspiration på Bliv klogere. Læs mere på TheAttachmentProject.