Hvad er ensomhed?
Kort sagt er ensomhed følelsen af, at du ikke kan have tilfredsstillende nære relationer til andre. Det er ubehageligt for dig, når du ønsker at have en nær relation, i form af en romantisk partner eller ven, men ikke er i stand til at opnå den. Dit ønske om intimitet er uopfyldt.
Følelsen bliver ofte fulgt af fornemmelsen af at være uønsket, ikke at kunne elskes eller at være værdiløs. Hvis følelsen fortsætter i længere tid, kan den udvikle sig til et decideret personlighedstræk. Det kan med tiden føre til alvorlige tilstande, som mindreværdskomplekser, stress, depression, selvmordstanker eller andre psykiske lidelser.
Følelser af ensomhed kan forekomme på alle tidspunkter i livet, men det er mest sandsynligt at den udvikler sig i forbindelse med din ungdom. Og netop denne alder er meget vigtig for den person du bliver senere hen. Så en udtalt ensomhedsfølelse i ungdommen kan vare ved resten af dit liv. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom på påvirkningerne i ungdommen.
Ensomhed kan være forudbestemt
Nogle træk som relaterer til ensomhed udvikles allerede fra du bliver født. Det kan være du i din tidligste barndom havde tendens til at være genert, bange eller humørsyg. Disse træk kan blive en hindring i forhold til at skabe tætte relationer senere i livet. Det gør det fordi det så er svært for dig at tage initiativ til at opsøge andre mennesker til et tæt forhold.
Det viser sig, at hjernen og dens forbindelser er bygget op i tæt sammenhæng med dine personlighedstræk. Så på en måde kan du være forudbestemt til at have bestemte træk. Og altså også være disponeret for at føle dig ensom.
Hjerne og ensomhed
Centret for følelser ligger i en lille del af hjernen som hedder amygdala. Hvis du er genert anlagt, er kredsløbene i din hjerne bygget sådan at din amygdala nemt bliver ophidset. Når det sker, vil du blive mere tilbøjelig til at føle frygt. Så du vil føle ubehag i situationer du ikke er vant til. Hvis du er sky, har du kronisk højt niveau af norephedrin, som er et kemikalie, en såkaldt neurotransmitter, i hjernen. Norephedrin og andre kemikalier aktiverer amygdala, og det fører til alt for meget ophidselse hos dig. Fordi du vil undgå mere ophidselse end du kan håndtere, begynder du at nu at holde dig væk fra sociale situationer. Og det fører i sidste ende også til at du kommer til at føle dig ensom.
Det samme sker for dig, hvis du ofte er humørsyg. Her viser det sig at der er større aktivitet i hjernens højre frontallap. Når området er mere aktivt, føler du dig negativ og i dårligt humør. Du bliver nemt forvirret over livets udfordringer og er generelt mistænksom overfor andre.
Hvis du har hang til depression, er der tendens til mindre aktivitet i hjernens venstre frontallap, og mere i den højre frontallap end ikke-deprimerede. Depression skyldes også en mindre mængde serotonin, et kemikalie som også skabes i hjernen. Negativiteten og det dårlige humør gør, at du vil have svært ved at opretholde meningsfulde relationer, hvilket fører til ensomhedsfølelser.
Selv om disse hjernemønstre er til stede fra fødslen, betyder det heldigvis ikke, at de bliver ved med at være der. Med en sund opvækst og de rette omstændigheder, kan tingene ændre sig. For eksempel kan du som et sky barn, med den rette omsorg, sagtens vokse op til at blive en selvsikker person som voksen.
Ensomhed og tilknytning
Oven I de forbindelser der er I hjernen, er dine forældres omsorg af dig i barndommen en vigtig brik i puslespillet. For din barndom har stor betydning for, hvilken tilknytningsstil du vil have som voksen. Og tilknytningsstilen har også betydning for, hvordan ensomhed vil være en del af dit liv.
Tilknytning er et stærkt emotionelt bånd til vigtige personer i dit liv, typisk din mor og/eller far. Men det kan også være andre omsorgspersoner, som f.eks. bedsteforældre eller plejeforældre. For dig som barn, er disse personer dem du forbinder med tilknytning.
Omkring halvdelen af alle børn udvikler en tryg tilknytning, mens den anden halvdel fordeler sig på tre typer utryg tilknytning. Her vil du have en ængstelig, undvigende eller desorganiseret tilknytning.
Tilknytningsstilene
Den trygge tilknytning opstår, når forældrene er til stede for dig som barn og reagerer på dine behov. Så du vil føle dig set og hørt, og ikke mindst i sikkerhed. Og du vil føle, at hjælpen altid er indenfor rækkevidde.
Den ængstelige tilknytning bliver udviklet når dine forældre ikke reagerer konsistent på dine behov. Det gør, at du som barn bliver ekstra opmærksom på ting der truer dig. Og som ordet siger, vil du føle dig ængstelig og måske også vred.
Den undvigende tilknytning sker, når dine forældre ikke reagerer på dig, eller de er kolde og afvisende. Her vil du som barn lære at tage afstand fra din omsorgsgiver, og du undertrykker følelser og sårbarhed overfor andre.
Den desorganiserede tilknytning finder ofte sted, når du har en kaotisk opvækst, hvor du ikke som barn kan tage noget for givet. Det vil være svært for dig at finde ro i dig selv, og du vil have tendens til at reagerer uberegneligt sammen med andre.
Ind i voksenlivet
Tilknytningen fra din barndom bestemmer dine reaktionsmønstre som voksen, og også hvordan du oplever ensomhed. Hvis du har en tryg tilknytning med fra barndommen, vil du søge tæthed med andre, og vil blive venlig og socialt anlagt. Hvis du derimod har undvigende tilknytningsstil, vil du blive bange for at søge nærhed og undgår helst at nogen kommer tæt på. Det er din måde at undgå at blive afvist på, at holde dig helt væk fra andre. Når du undgår andre, vil dit uopfyldte behov for tæthed forstærke følelsen af ensomhed.
Med desorganiseret tilknytning vil du sandsynligvis føle dig stresset når du er sammen med andre, og vil ofte forvente det værste fra omgivelserne. Det fører også til ensomhed, fordi dine følelsesmæssige behov heller ikke her bliver opfyldt.
Sagt på en anden måde har undvigende og desorganiserede større tendens til at føle sig ensomme.
Syn på dig selv som voksen
Tilknytningsstilene kan også bestemme fire voksne mønstre for hvordan du ser på dig selv. De er delt op i to dimensioner. Positivt og negativt syn på dig selv, og positivt og negativt syn på andre.
-
Positivt syn på dig selv
Her formoder du, at andre vil reagere positivt på dig, og du har en forventning om at være vellidt. På den måde har du gode relationer til andre.
-
Negativt syn på dig selv
Du formoder på forhånd, at dine omgivelser vil afvise dig, hvilket får dig til at føle dig utryg i sociale relationer. Så du har tendens til at undgå andre.
-
Positivt syn på andre
Her har du en forventning om, at andre vil vil kunne være der for dig og støtte dig. Du vil gerne opsøge tætte relationer.
-
Negativt syn på andre
Du regner med at andre ikke vil være der for dig eller hjælpe dig på nogen måde. Her vil du også søge at undgå folk. Når du prøver at undgå andre, vil du også føle dig mere ensom.
Grundlæggende ængstelighed
Barndommens erfaringer spiller en stor rolle i forhold til at føle dig ensom senere i livet. En teori om ensomhed er foreslået af psykoanalytiker og personlighedspsykolog Karen Horney. Teorien siger, at du som barn naturligt oplever at føle dig ængstelig, hjælpeløs og sårbar. Hvis du ikke får den rette guide i opvæksten til at håndtere trusler fra omverdenen, vil det udvikle sig til en grundlæggende ængstelighed i dig.
Ifølge Horney, vil en grundlæggende ængstelighed få dig til at føle dig isoleret og hjælpeløs i en potentielt fjendtlig verden. Din usikkerhed vil være afhængig af en masse faktorer fra dine omgivelser, som påvirker dig i større eller mindre grad. Det kan eksempelvis være:
- Indirekte dominans
- Ligegyldighed
- Uforudsigelig adfærd
- Mangel på respekt for dine behov
- Mangel på ordentlig hjælp
- Nedsættende attituder
- For meget eller lidt anerkendelse
- Mangel på pålidelig varme
- At blive nødt til at vælge side i et forældreskænderi
- For meget eller lidt ansvar
- Overbeskyttelse
- Isolation fra andre børn
- Uretfærdighed
- Diskrimination
- Brudte løfter
- Fjendtlig atmosfære
3 måder at løse dine behov på
Den grundlæggende ængstelighed du føler som barn, er starten på din ensomhed. Den gør nemlig, at du får sværere og sværere ved at stole på andre, og dermed også sværere ved at udvikle tilfredsstillende relationer. Horney foreslår, at du kan forsøge at løse dine behov på 3 måder:
-
At bevæge dig hen imod andre.
Det kaldes også for den eftergivende eller selvudslettende løsning. På den måde forsøger du at bearbejde din usikkerhed med tanken: ”Hvis jeg er elsket, vil det ikke gøre ondt.”
-
At bevæge dig væk fra andre.
Med den tilbagetrukne eller resignerende løsning forsøger du at løse dine behov med: ”Hvis jeg trækker mig væk, vil det ikke gøre ondt.”
-
At bevæge dig ind foran andre.
Kaldes også for den aggressive eller ekspansive løsning. Her er dit argument: ”Hvis jeg har magten, kan jeg ikke blive såret.”
For at få lost din grundlæggende ængstelighed, er det nødvendigt at integrere alle de 3 løsninger. Fordi du er grundlæggende ængstelig, har du tendens til at fokusere på én af løsningerne. Men det vil ikke løse noget, men snarere forstærke din følelse af ensomhed.
Fra barndom til ungdom
Ensomhed kan også have rod i din sårbare overgang fra barndom til ungdom. I den sene fase af barndommen, begynder du at søge andre relationer udenfor familien. I denne fase har du høje forventninger til intimitet, følelsesmæssig kontakt, tillid og støtte. Nogle gange er dine forventninger urealistiske og kan derfor ikke opfyldes.
Selv hvis forventningerne ikke er for høje, kan de måske stadig ikke opfyldes, på grund af andre omstændigheder. Og det kan være et stort tilbageslag for dig. Derfor er fasen lige efter et tilbageslag meget vigtig, og ikke mindst sårbar. Hvis du ikke er i stand til at håndtere dine tilbageslag, er der stor sandsynlighed for, at du vil føle dig mere ensom. Ensomheden vil føles selvforstærkende, og det vil være svært for dig at komme ud af følelsen.
Få øje på ensomheden så tidligt som muligt
Sammenfattende kan man sige, at dét der bestemmer hvordan din ensomhed kommer i spil, kan være flere ting. Det kan være hvordan din hjerne er blevet formet gennem din barndoms påvirkninger. Det kan være hvordan din tilknytningsstil blev udviklet. Også hvordan du interagerer med andre og hvordan du håndterer din grundlæggende ængstelighed er vigtige faktorer. Og så hvordan du kommer gennem overgangen fra barndom til ungdom.
De største grunde til ensomhed stammer fra barndommen. Hjernens påvirkninger, og ikke mindst omgivelserne, former hvordan du oplever ensomhed, lige fra begyndelsen af dit liv. Så derfor er det vigtigt at opdage tegnene på ensomhed så hurtigt som muligt, så de ikke vokser sig store senere. Personerne tættest på dig bliver vigtige i den sammenhæng, det kan være dine forældre, lærere eller måske gode venner.
Ensomhed er udbredt
Ensomhed er meget mere udbredt end de fleste tror. Smerten ved at føle ensomhed er også større. Derfor bør ensomhed være noget, der skal tages meget alvorligt, og ikke ses som noget der bare forsvinder hen ad vejen. Det kan være svært at bearbejde din egen ensomhed, for det er netop dét, der gør det svært at opsøge andre for hjælp. Din følelse er jo, at der ikke er andre der kan hjælpe dig.
Du er født som et socialt væsen, så en udtalt følelse af ensomhed vil være lammende for dig, og mange gange også selvforstærkende. Du vil føle at der mangler noget i dit liv, og at du er isoleret.
Men tænk godt over det. Er du objektivt set ensom? Er der ikke altid nogen, du kan få hjælp fra, hvis du ville? Og er der noget andet du kan gøre for at føle dig mindre ensom? Det kunne for eksempel være, at få et kæledyr, eller opsøge venner og/eller kærester på nettet. Eller at opsøge andre på aftenskoler, frivilligt arbejde eller andet, hvor du kan møde andre.
Få mere inspiration til læsning på Bliv klogere. Læs mere på Britannica, PsyPost og Evergreen Counseling.
Du kan også læse mere i disse artikler i PDF format:
A Study of Students’ Loneliness Levels and Their Attachment Styles
Behavioral styles in infancy and adulthood_The works of Karen Horney and attachment theorists