Grunde til dissociation

De helt eksakte grunde til dissociation er ikke klare, men der kan være flere faktorer som spiller ind:

  • Traumer

Dissociation er ofte en reaktion på noget traumatisk der sker i dit liv, som hjælper dig med at ”flygte” fra situationen. Det kan være ting som overfald, misbrug, ulykker, naturkatastrofer eller kampoplevelser i militæret.

  • Stofmisbrug

Kan også være en årsag til dissociation. Og risikoen bliver større, hvis der også er PTSD indblandet.

Hvad kan du gøre?

Hvis du oplever, at dissociation fylder meget i dit liv, er der flere ting du kan gøre for at komme tilbage i dig selv igen. Der findes forskellige grounding teknikker som kan hjælpe dig med at lande i dig selv og den situation du er i nu. Og der er også forskellige former for terapi, der er effektive når det gælder dissociation.

Grounding teknikker

Grounding er noget du kan bruge i det øjeblik du står i en situation, hvor du føler du er på vej til at glide væk. Det er en teknik der gør, at du bliver mere bevidst opmærksom på omgivelserne og situationen du er i. Grounding betyder at finde fast grund i øjeblikket.

Du kan for eksempel:

  • Tæl farver

Træk vejret et øjeblik i situationen, og kig dig omkring. Tæl de ting der for eksempel er blå, så røde, og så videre. Tæl så mange farver du kan, mens du fokuserer på tingene omkring dig. Når du fokuserer på farverne omkring dig, hjælper det dig til at blive i din krop, i stedet for at glide væk fra den.

  • Ændring af kropstemperatur

Du kan for eksempel tage et varmt eller koldt bad, komme koldt vand på ansigtet, eller holde på en isterning. Eller, hvis du lever et koldt sted, gå udenfor uden jakke på.

  • Alfabet øvelse

Kig dig omkring på det sted du står. Tæl så de ting du kan se, som starter med A. Gå derefter videre til B, og så videre. Optællingen vil trække din opmærksomhed ind på det sted du er, og vil holde dig forbundet til din nuværende situation.

Terapi former

Sammen med grounding teknikkerne, kan det være en god idé, at gå i terapi. For på den måde får du mulighed for at bearbejde de traumer eller stress situationer du har været udsat for. Efterhånden som du får bearbejdet oplevelserne, vil der også blive færre tidspunkter hvor du dissocierer fra din krop og omverden. Og med tiden måske helt forsvinde. Du vil også opleve, at din hyper opmærksomhed, og den måde du reagerer på omgivelserne på, vil blive mere normal.

Der er hovedsagelig 3 typer psykoterapi, som bruges til behandling af dissociation:

  • Kognitiv adfærdsterapi.

Fokus her er, at hjælpe dig med at identificere og ændre negative tanker og adfærd.

  • Dialektisk adfærdsterapi.

Her får du færdigheder til at håndtere dine følelser og stoppe skadelig adfærd.

  • EMDR terapi (Eye movement desensitization and reprocessing).

Her anvendes en blanding af kognitiv adfærdsterapi og visuelle øvelser, der hjælper til at reducere psykologisk stress.

Medicinering

I nogle tilfælde kan du få udskrevet forskellige typer medicin, som kan hjælpe dig. Det kan være antidepressiver, sovepiller eller angstreducerende medicin, som hjælper med humørproblemerm angst og søvn. Hvis din dissociation skyldes skizofreni, kan du også få udskrevet antipsykotisk medicin.

Andre måder at håndtere dissociering på

Ud over de nævnte måder at håndtere eller behandle dissociering på, som er mere eller mindre alternative:

  • Behandling i et sikkert miljø.

Nogle gange er det en stor hjælp at du kan føle dig sikker og afslappet. Det kan være nok til at du husker flere ting fra de gange du har dissocieret.

  • Psykiatrisk medicin.

Det kan eksempelvis være brugen af barbiturater.

  • Hypnose

Her kan du få adgang til undertrykte minder. Denne form for behandling betragtes dog som værende noget kontroversiel.

  • Stress håndtering.

Fordi stress kan udløse symptomer på dissociation.

Strategier i hverdagen 

Nogle strategier som kan yderligere kan hjælpe dig med at håndtere stress og angst i hverdagen kan være at sørge for at få nok søvn. Du kan også benytte dig af afslapning, for eksempel meditation, eller sørge for at få nok motion. Det kan også hjælpe at spise sundt, og også at du kan identificere dine triggere, og dermed undgå dem.

Desorganiseret tilknytning og dissocering

Hvis du som barn har været udsat for misbrug eller uforudsigelig omsorg, kan det ryste din fornemmelse af selv og dit blik på virkeligheden. For at kunne håndtere traumerne, har du måske dissocieret. Det sker når din hjerne splitter traumatiske oplevelser ad, for bedre at kunne tåle smerten, fysisk eller emotionelt. Når dissociation sker, er der simpelthen en del af dig, der ikke er til stede i øjeblikket.

Din dissociation som barn kan blive misforstået til at handle om nogle andre psykiske problemer. Du kan have perioder hvor du får blackouts, ikke reagerer på omgivelserne eller har koncentrationssvigt. Disse reaktioner kan blive forvekslet med symptomer på ADD (Attention Deficit Disorder) eller Bipolar lidelse. Også andre symptomer, som store humørsvingninger eller at handle på socialt upassende måder, kan føre til forkerte diganoser.

Under symptomerne ligger en tendens i dig til at fragmentere dig selv i dele. Det skyldes de traumer du har oplevet i din barndom, som eksempelvis misbrug eller forsømmelse i hjemmet. Selv om der ikke er identificeret en enkelt grund til dissociation, menes det at tilknytningen mellem dig og dine omsorgspersoner spiller en stor rolle.

Omsorgspersonerne

I følge tilknytningsteorien vil en omsorgsperson ideelt set være den trygge base for dig I din barndom. Du får omsorg og bliver hjulpet, så du udvikler en tryg tilknytning. Dine omsorgspersoners reaktioner på dine handlinger afgør hvordan du vil komme til at opfatte verden når du vokser op.

Hvis din omsorgsperson derimod ikke behandler dig godt, vil du måske udvikle desorganiseret tilknytning. Det kan være, at din omsorgsperson hyppigt gør dig bange, ikke kommunikerer følelser ordentligt eller har vildt urealistiske forventninger til dig. Som at det er dit ansvar at passe dine forældre for eksempel. Dine omsorgspersoner handler uforudsigeligt. Nogle gange overskrider de dine grænser, og andre gange forsvinder de helt væk. Så det ender med at du ikke aner hvordan du skal se på dine omsorgspersoner – og senere hen de andre relationer i dit liv. Og det gør det svært for dig at være i et romantisk forhold til et andet menneske. Og fordi du har svært ved at skabe at sammenhængende syn på verden, er grunden også lagt til dissociative oplevelser.

For at gøre tingene mere komplicerede, har du som barn det dilemma, at du både skal beskytte dig fra dine omsorgspersoner, og på samme tid have en relation til dem. Dilemmaet kan ofte forklare hvorfor du kan glemme misbruget, eller snarere sætte det udenfor dig selv. For du håndterer det ved at dissociere, så du kan (over)leve dit daglige liv.

Få mere inspiration til læsning på Bliv klogere. Se Kati Mortons YouTube video om depersonalisering og derealisering.