<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Tilknytningsstile Arkiv - tilknytning.nu</title>
	<atom:link href="https://tilknytning.nu/category/tilknytningsstile/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://tilknytning.nu/category/tilknytningsstile/</link>
	<description></description>
	<lastBuildDate>Mon, 06 Apr 2026 10:02:08 +0000</lastBuildDate>
	<language>da-DK</language>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.0.2</generator>
<site xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">189527886</site>	<item>
		<title>Kom ind i hovedet på din undvigende partner</title>
		<link>https://tilknytning.nu/kom-ind-i-hovedet-paa-din-undvigende-partner/</link>
					<comments>https://tilknytning.nu/kom-ind-i-hovedet-paa-din-undvigende-partner/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[admin]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 06 Apr 2026 09:21:30 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[heling]]></category>
		<category><![CDATA[Kroppen]]></category>
		<category><![CDATA[Parforhold]]></category>
		<category><![CDATA[Tilknytningsstile]]></category>
		<category><![CDATA[parforhold]]></category>
		<category><![CDATA[undvigende]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://tilknytning.nu/?p=7867</guid>

					<description><![CDATA[<p>Hvis du har en partner som har det med at trække sig væk, lukke sig ind i sig selv eller måske endda flytte i sommerhus uden en forklaring, vil der være hjælp at hente her. Denne artikel sætter dig nemlig i stand til at se og forstå maskinrummet i din undvigende partner. Så i</p>
<p>Indlægget <a href="https://tilknytning.nu/kom-ind-i-hovedet-paa-din-undvigende-partner/">Kom ind i hovedet på din undvigende partner</a> blev først udgivet på <a href="https://tilknytning.nu">tilknytning.nu</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p><div class="fusion-fullwidth fullwidth-box fusion-builder-row-1 fusion-flex-container nonhundred-percent-fullwidth non-hundred-percent-height-scrolling" style="--awb-border-radius-top-left:0px;--awb-border-radius-top-right:0px;--awb-border-radius-bottom-right:0px;--awb-border-radius-bottom-left:0px;--awb-flex-wrap:wrap;" ><div class="fusion-builder-row fusion-row fusion-flex-align-items-flex-start fusion-flex-content-wrap" style="max-width:1216.8px;margin-left: calc(-4% / 2 );margin-right: calc(-4% / 2 );"><div class="fusion-layout-column fusion_builder_column fusion-builder-column-0 fusion_builder_column_1_1 1_1 fusion-flex-column" style="--awb-bg-blend:overlay;--awb-bg-size:cover;--awb-width-large:100%;--awb-margin-top-large:0px;--awb-spacing-right-large:1.92%;--awb-margin-bottom-large:0px;--awb-spacing-left-large:1.92%;--awb-width-medium:100%;--awb-spacing-right-medium:1.92%;--awb-spacing-left-medium:1.92%;--awb-width-small:100%;--awb-spacing-right-small:1.92%;--awb-spacing-left-small:1.92%;"><div class="fusion-column-wrapper fusion-flex-justify-content-flex-start fusion-content-layout-column"><div class="fusion-text fusion-text-1"><p>Hvis du har en partner som har det med at trække sig væk, lukke sig ind i sig selv eller måske endda flytte i sommerhus uden en forklaring, vil der være hjælp at hente her. Denne artikel sætter dig nemlig i stand til at se og forstå maskinrummet i din undvigende partner. Så i stedet for at de handlinger din partner gør, forekommer dig uforståelige og ufølsomme, får du et indblik i grunden til dem. Ikke mindst vil du og din partner få nogle tips til at kunne være i et forhold selv om vedkommende har en undvigende tilknytningsstil. Som coach er det en af de hyppigste udfordringer i parforhold jeg bliver kontaktet om.</p>
<p><img data-recalc-dims="1" fetchpriority="high" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7869" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/tylijura-brain-10114959.jpg?resize=600%2C600&#038;ssl=1" alt="" width="600" height="600" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/tylijura-brain-10114959.jpg?resize=66%2C66&amp;ssl=1 66w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/tylijura-brain-10114959.jpg?resize=150%2C150&amp;ssl=1 150w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/tylijura-brain-10114959.jpg?resize=200%2C200&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/tylijura-brain-10114959.jpg?resize=400%2C400&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/tylijura-brain-10114959.jpg?resize=600%2C600&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/tylijura-brain-10114959.jpg?resize=768%2C768&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/tylijura-brain-10114959.jpg?resize=800%2C800&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/tylijura-brain-10114959.jpg?resize=1200%2C1200&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/tylijura-brain-10114959.jpg?resize=1536%2C1536&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/tylijura-brain-10114959.jpg?w=1920&amp;ssl=1 1920w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" /></p>
<h3><strong>Hvad er grunden til at partneren løber væk fra relationen?</strong></h3>
<p>Det typiske mønster er, at din partner brændende har ønsket et intimt forhold inden vedkommende mødte dig. Og motivationen er ofte, at det er for at undgå at føle sig forladt. Når så partneren faktisk er I et forhold, vil han/hun pludselig føle sig overvældet af det. Det føles som for meget at være følelsesmæssigt tæt på dig, at stole på dig eller lade dig se hvem de virkelig er. Så lad os se nærmere på, hvorfor en tæt kontakt kan føles så skrækindjagende for din undvigende partner.</p>
<p>En vigtig ting er, at vi alle ønsker kontakt fordi vores kablerne i vores nervesystem er opsat til netop dét. Faktisk er kontakt lig med overlevelse, og det skyldes, at fra det øjeblik vi bliver født, afhænger vores liv af andre mennesker. Derfor er nervesystemet sat sådan sammen, at det altid vil søge nærhed, sikkerhed og trøst hos andre. Når man ser tilknytning på den måde, er tilknytning ikke en svaghed, men snarere en biologisk nødvendighed.</p>
<p>Så når vi føler at vi er i forbindelse med en anden, skifter vores nervesystem til en tilstand af tryghed. Når vi er her, er vi i stand til at være nærværende, følelsesmæssigt regulerede, nysgerrige, åbne overfor andre og i stand til at lege. Intimitet og følelsen af forbindelse er med til at berolige os, og vi er i stand til at forstå vores følelser. Og ikke mindst kan vi føle, at vi er til stede i vores krop. Så hvis forbindelse er så vigtig, hvorfor føles den så så skrækindjagende for nogle?</p>
<p>Hvis forbindelse i din partners barndom kom med følelsesmæssig uforudsigelighed, kritik, kontrol, misbrug, forsømmelse, at blive efterladt til sig selv eller at skulle håndtere andre folks følelser, så lærte han/hun en vigtig lektie: At forbindelse ikke er sikker. Så selv om din partner godt ved at du er forskellig fra omsorgsgiverne i barndommen, er der bare lige det ved det, at nervesystemet kører på hukommelse fremfor logik. Det betyder, at hvis partneren har oplevet traumer i de tidlige relationer, så vil hans/hendes nervesystem være i en tilstand af konstant alarmberedskab og vil derfor hele tiden skanne omgivelserne for trusler. Det kan også være, at nervesystemet lukker partneren ned eller får vedkommende til at føle sig følelsesløs eller løsrevet fra virkeligheden.</p>
<p>Så dét, der sker når du forsøger at komme tættere på din partner er, at i stedet for at udløse en følelse af sikkerhed, vil det udløse sårbarhed. Og sårbarhed for et nervesystem der har lært, at nærhed er det samme som smerte, vil føles meget farligt. Det medfører en indre konflikt i din partner:</p>
<p>Den ene del opsøger desperat forbindelse og intimitet, men den anden tror, at hvis han/hun lader andre komme (for) tæt på, kommer det til at koste vedkommendes sikkerhed, autonomi, fred eller følelse af at være sig selv.</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7870" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/loilamtan-parting-3245545.jpg?resize=600%2C398&#038;ssl=1" alt="" width="600" height="398" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/loilamtan-parting-3245545.jpg?resize=200%2C133&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/loilamtan-parting-3245545.jpg?resize=400%2C265&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/loilamtan-parting-3245545.jpg?resize=600%2C398&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/loilamtan-parting-3245545.jpg?resize=768%2C509&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/loilamtan-parting-3245545.jpg?resize=800%2C530&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/loilamtan-parting-3245545.jpg?resize=1200%2C795&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/loilamtan-parting-3245545.jpg?resize=1536%2C1018&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/loilamtan-parting-3245545.jpg?w=1920&amp;ssl=1 1920w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" /></p>
<p>Så din partner gør hvad der giver mening: At holde andre på afstand. Problemet er bare, at ledningerne i vores nervesystem er trukket til at ville have forbindelse. At trække sig væk, skaber en følelser af ensomhed, tomhed og længsel efter andre. Det er som at være fanget i et umuligt valg:</p>
<p>At lukke andre ind og føle sig overvældet, på et usikkert sted eller super trigget. Eller at lukke andre ude, og føle sig ensom, ked af det og løsrevet. Det er et brutalt sted at befinde sig. Men det er vigtigt at huske, at det ikke er fordi partneren gør noget forkert i jeres forhold, det er fordi hans/hendes nervesystem er på konstant overarbejde. Når frygten for intimitet bliver aktiveret, viser den sig på forskellige måder:</p>
<ul>
<li><em>Partneren trækker sig væk.</em> Dette kaldes også for puffer-fishing, altså at fiske efter kuglefisk, (kuglefisk har den egenskab, at de kan puste sig op når de føler sig truede.) Han/hun ønsker at forsvinde, og stopper måske med at svare på sms’er eller aflyser planer. Det sker fordi partneren føler sig mere sikker ved at være udenfor rækkevidde end at forblive følelsesmæssigt nærværende. Så afstand = sikkerhed. Dette sker ofte også i datingverdenen, hvor det kan kaldes for <a href="https://tilknytning.nu/ghosting/" target="_blank" rel="noopener">ghosting</a>. Men selv om der er en grund til at din partner trækker sig væk, vil det stadig ikke føles særlig fedt for dig at det pludselig er som om du ikke eksisterer, og du vil måske stå tilbage som ét stort spørgsmålstegn over hvad der lige skete her.</li>
<li><em>Din partner overtænker alt hvad du siger eller gør</em>. Du kan forestille dig det som en film der bliver ved med at gentage sig selv i partnerens hoved. Tankerne vil typisk dreje sig om en tvivl: Delte jeg for meget? Lød jeg dum? Lod jeg dem komme for tæt på? Når intimitet føles farligt for din partner, begynder han/hun at lede efter beviser på at noget er forkert, og at der er brug for at udtænke en flugtstrategi. Man kan sige det på den måde, at det er frygten der leder efter noget af holde sig til. Så når partneren er i gang med at overtænke, er det for at finde en udvej. Det skyldes at han/hun ikke føler sig tilpas i forholdet og måske ikke en gang ved hvorfor. Derfor er det bedre, hvis det bliver afsluttet. Det kaldes også for at skabe <a href="https://tilknytning.nu/deaktivering/" target="_blank" rel="noopener">deaktiveringsstrategier</a>, med det formål at bekræfte sig selv i, at man ikke kan elskes.</li>
<li><em>Partneren oplever en pludselig mangel på tiltrækning af dig</em>, og det kan opleves som virkelig forvirrende for jer begge. For det er som om, at alt det, din partner før så som noget sødt og tiltrækkende ved dig, pludselig er frastødende. Måske vil han/hun begynde at undre sig over at have været tiltrukket af dig til at starte med. Det vigtige her er, at den reaktion ikke har noget med at gøre om I er kompatible eller ej, men mere om, at din partners nervesystem prøver at skabe distance ved at forvandle nærhed til aversion.</li>
<li><em>Din partner føler sig kvalt i forholdet</em>. Dette sker, når han/hun bliver overvældet af for meget kontakt, for eksempel konstante sms’er, eller at der hele tiden er så mange planer, at de mere vil føles som invasion snarere end invitation. Det gør, at partneren trækker sig, og måske holder op med at svare på dine kontaktforsøg, også selv om de er meget neutrale og blide. Så din partner begynder at længes efter albuerum, frihed og autonomi. Men det sker ikke fordi du gør noget forkert eller er ”skyld” i noget, men fordi din partners nervesystem er ved at koge over, fordi det føler sig truet. Så det gør alt hvad det kan for at beskytte din partner mod skadelige ting. Igen er det frygten for intimitet der bliver sat lig med fare. Du vil føles for tæt på, og at det er bedst at blive fri for dig, også selv om nærhed faktisk føles godt med fornuften.</li>
<li><em>Partneren lukker ned eller er emotionelt følelsesløs</em>. Når det ikke er muligt at flygte kan det tænkes, at din partners nervesystem simpelthen fryser. Det kan for eksempel være i forbindelse med en aftale som ikke på nogen måde kan aflyses. Når man snakker om måder at reagere på stress, tænker vi på dem du måske kender som at <a href="https://tilknytning.nu/kaempe-flygte-fryse-eller-favne/" target="_blank" rel="noopener">kæmpe, flygte, fryse eller favne</a>. De kan deles op i aktive og passive reaktioner. De aktive er dem, hvor hjernen ønsker at gøre mest muligt i situationen, det vil sige kæmpe eller flygte. Når det ikke er muligt for hjernen at udløse en aktiv reaktion, vil det modsatte ske. Her vil reaktionen være passiv, det vil sige at fryse eller favne. Så hvis din partner lukker ned eller er emotionelt følelsesløs skyldes det, at hjernen ønsker at gøre mindst muligt i situationen. Verden vil føles som noget langt væk, og uden kontakt med din partners følelser. Dette er kroppens sidste udvej for at beskytte din partner, når der ikke er nogen anden udvej.</li>
</ul>
<p>En vigtig ting at huske her er, at din partner faktisk ikke er bange for intimitet. Din partner er bange for hvad prisen for intimitet<em> plejede at være</em> – med tryk på <em>plejede</em>! Reaktionerne er nemlig baseret på gemte erfaringer. Din partner husker måske hvordan de nære relationer i barndommen sårede ham/hende når de kom for tæt på. Eller måske blev din partner overvældet, efterladt eller gjort ansvarlig for andres følelser. Så når intimiteten viser sig nu, ringer alle alarmklokkerne i din partners nervesystem.</p>
<p>Derfor er det så vigtigt at forstå grunden til at reaktionerne er som de er. For når du og din partner forstår hvad grunden er, kan I dreje fra, ind på vejen til heling. Frygt for intimitet er ikke fjenden her, det er heller ikke noget man skal føle skam eller skyld over. For i virkeligheden handler det om overaktive beskyttelsesmekanismer, som ikke behøver at blive ødelagt. Det er lidt som at installere en alarm i hjemmet. Vi ønsker ikke at slukke den helt, men det ville være træls hvis den hele tiden gik i gang. Så I stedet for at ødelægge beskyttelsesmekanismerne, er det bedre at rette dem til og opdatere dem lidt.</p>
<h3><strong>Frygt for intimitet har et formål</strong></h3>
<p>Har du lagt mærke til, at når tingene begynder at blive følelsesmæssigt tætte, så trækker din partner sig væk? Måske begynder han/hun at overtænke alt hvad der sker mellem jer, eller lukker måske følelsesmæssigt ned? For dig kan det se ud som om din partner mister interessen for jeres forhold og begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om I overhovedet skal være sammen. Og det kan føles meget forvirrende for dig, for du ønsker forbindelsen mellem jer.</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7871" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/alexas_fotos-key-to-the-heart-2509687.jpg?resize=600%2C386&#038;ssl=1" alt="" width="600" height="386" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/alexas_fotos-key-to-the-heart-2509687.jpg?resize=200%2C129&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/alexas_fotos-key-to-the-heart-2509687.jpg?resize=400%2C257&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/alexas_fotos-key-to-the-heart-2509687.jpg?resize=460%2C295&amp;ssl=1 460w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/alexas_fotos-key-to-the-heart-2509687.jpg?resize=600%2C386&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/alexas_fotos-key-to-the-heart-2509687.jpg?resize=768%2C494&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/alexas_fotos-key-to-the-heart-2509687.jpg?resize=800%2C515&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/alexas_fotos-key-to-the-heart-2509687.jpg?resize=1200%2C772&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/alexas_fotos-key-to-the-heart-2509687.jpg?resize=1536%2C988&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/alexas_fotos-key-to-the-heart-2509687.jpg?w=1920&amp;ssl=1 1920w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" /></p>
<p>Men hvad nu hvis jeg siger, at partnerens for intimitet faktisk ikke er et forsøg på at ødelægge jeres forhold, men mere et forsøg på at komme i sikkerhed og redde forholdet på den måde? Når jeg siger frygt for intimitet, kan det lyde som om din partner ikke ønsker nærhed. Som om det er selve intimiteten der er en udfordring. Men frygt er aldrig tilfældig, og for din partner er den lig med beskyttelse. Det er lidt som at være mørkeræd. Her er frygten ikke rationel, men beskytter alligevel mod noget der gør én bange ved at holde dig i alarmberedskab og klar til at reagere lynhurtigt.</p>
<p>Intimitet virker på samme måde for din partner, for hvis nærhed betød følelsesmæssig smerte, kritik, kontrol, fysisk skade, eller andet slemt, så lærte nervesystemet, at nærhed betyder fare. Derfor føles det sikrere at holde andre på sikker afstand. Pointen er, at strategien med at trække sig væk, virkede for din partner i barndommen og hjalp med at overleve til i dag.</p>
<p>Måske vil din partner forsøge at bruge logik til at overvinde frygten for intimitet. Det kan være ved at fortælle sig selv at han/hun ”bare” skal stole mere på andre, åbne mere op og holde op med at overreagere. Der er bare lige det ved det, at beskyttelsessystemet ikke reagerer på at blive presset på den måde. Faktisk bliver det bare værre.</p>
<p>Frygt for intimitet er ikke noget man selv vælger, det er noget der er blevet bygget op i nervesystemet over tid, som en reaktion på at blive skadet. Men skaderne er forskellige fra mennesker til menneske. Så lad os lige se på hvad det egentlig er, frygten for intimitet gerne vil beskytte din partner fra:</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>At blive efterladt. </strong></h4>
</li>
</ul>
<p>For din partner er det at blive efterladt det dybeste sår man kan få, særligt hvis han/hun også har borderline træk. Partnerens frygt går ikke kun på at det er slemt at blive efterladt, men også på, at hvis man bliver forladt, er det umuligt at overleve smerten. På den måde føles intimitet som noget utrolig farligt, for jo tættere forholdet er, jo mere forfærdeligt vil tabet være, hvis det går forbi. Så at holde en følelsesmæssig afstand bliver en måde at begrænse skaderne på: ”hvis jeg ikke lukker dig helt ind eller hvis du ikke ser mig helt, vil det ikke ødelægge mig at miste dig.”</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>At miste sit selv.</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Hvis din partner har udfordringer med at gøre udtryk for sine egne grænser eller er <a href="https://tilknytning.nu/people-pleasing/" target="_blank" rel="noopener">people-pleaser</a>, kan intimitet være lig med at forsvinde. I barndommen har din partner måske fået det mønster, at nærhed betød at sætte andres behov før sine egne, eller at gå på æggeskaller og gøre sig selv mindre, for at holde freden. At lade nogen komme tæt på nu, kan føles som at opgive sig selv. Så kan partneren føle, at det er nemmere helt at undgå intimitet, fremfor at skulle lære at sætte grænser fra bunden.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>At være for meget.</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Måske er partneren vokset op i et miljø hvor følelser ikke var velkomne. Det kan være, at han/hun fik skyld for at være overdramatisk, for sensitiv eller søge opmærksomhed på en overdrevet måde. Familien var måske det sted, hvor man bare skulle holde kæft. Budskabet fra det miljø hænger ved, og det betyder, at intimitet bliver til en risikabel affære for partneren. Det skyldes, at hvis du virkelig kommer for tæt på din partner, vil det bekræfte ham/hende i frygten for at blive gennemskuet i forhold til  at være for meget. Så afstand vil blive en beskyttelse for din partner, for der er nemlig en stor skam ved at tro, at hans/hendes følelsesmæssige behov er for meget at bære for andre.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>At være ansvarlig for andres følelser.</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Det kan have ligget som noget usagt i barndommen, eller måske blev det sagt højt og direkte, at andre menneskers følelser var din partners fejl. Det kan for eksempel være en forælder som sagde: ”Hvis du ikke var så vanskelig, var det ikke nødvendigt for mig at tage et ekstra glas vin i går.” Som om forælderen ikke var ansvarlig for sin egen adfærd. Det kunne også være noget i stil med: “Hvis du var en bedre datter, ville jeg ikke være så deprimeret hele tiden.” Det kan også være noget, som ikke blev sagt højt, men som din partner kunne aflæse tydeligt i kropssprog og stemning i huset. En slags “the silent treatment”, kan man kalde det. Så når partneren bliver voksen, og har troen på at han/hun er ansvarlig for andres følelser, kan det føles drænende at være i en intim relation.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>At blive afvist efter sårbarhed.</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Hvis din partner er blevet afvist efter at have været sårbar, vil hjernen hurtigt lære, at hvis man ikke åbner sig, bliver man heller ikke såret. Det vil føles særlig slemt, hvis din partner har ADHD eller afvisningsfølsom dysfori, (dette er en ekstrem følelsesmæssig reaktion på en faktisk eller indbildt opfattelse af afvisning.) Uanset hvad, så bliver det en trussel at være intim. Så tanken her er, at: ”Hvis jeg nogensinde lukker andre ind, og hvis jeg viser min sårbarhed eller hvem jeg virkelig er, så vil jeg blive afvist. Så er det, at de vil såre mig og lukke døren til samværet.”</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7872" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/johnhain-masks-827731.jpg?resize=600%2C534&#038;ssl=1" alt="" width="600" height="534" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/johnhain-masks-827731.jpg?resize=200%2C178&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/johnhain-masks-827731.jpg?resize=400%2C356&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/johnhain-masks-827731.jpg?resize=600%2C534&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/johnhain-masks-827731.jpg?resize=768%2C683&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/johnhain-masks-827731.jpg?resize=800%2C712&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/johnhain-masks-827731.jpg?resize=1200%2C1068&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/johnhain-masks-827731.jpg?resize=1536%2C1366&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/johnhain-masks-827731.jpg?w=1920&amp;ssl=1 1920w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" /></p>
<p>En eller flere af de ovenstående argumenter har til hensigt at beskytte din partner, og giver god mening når man umiddelbart ser det på den måde. Problemet er bare, at den beskyttelse er baseret på gamle data. For fordi nogen har såret partneren før, er ikke ensbetydende med at alle vil. Man kan sige det på den måde, at nervesystemet er langsomt til at opdatere sig selv til den nyeste version. Det betyder også, at din partner vil forsøge at bruge den samme strategi som virkede en gang, selv om det er noget helt andet nu. Så den gamle historie er på en måde blevet fakta, selv om der ikke er noget nu, der kan bekræfte den, hvilket gør en intim relation til noget virkelig skræmmende.</p>
<p>Men ”kablerne” i alle menneskers hjerner er trukket til forbindelser med andre, og sikkerhed uden intimitet er ikke forbindelse. Man har faktisk brug for forbindelser, blandt andet for at dulme sit nervesystem. Det kan være, at din partner tænker, at han/hun ikke har brug for andre eller at det er nemmere at skubbe dem væk og kun være sig selv. Det kan være, at strategien virker et stykke tid, men hvis din partner kommer ud for noget alvorligt, vil reaktionen være så meget desto mere alvorlig, fordi nervesystemet ikke har lært at blive dulmet. På den måde er det at isolere sig, selv om din partner måske ser det som uafhængighed. Men inderst inde er der et behov for at blive set og hørt.</p>
<p>Mennesker kan ikke hele ved at være ”selvforsynende.” For det er ikke meningen vil skal være alene. Vi regulerer vores nervesystem, vokser og reparerer os gennem sikre forbindelser. Frygt forsøger måske at beskytte din partner, men ensomhed er prisen. Der er også den hage, at man ikke kan hele sin frygt for intimitet ved at tvinge sig selv til at være tæt. Det er ikke noget man kan presse sig selv til. Man kan I stedet langsomt opbygge sin følelse af sikkerhed. Langsomt, fordi hvis det sker for hurtigt, vil det bare bekræfte for partnerens nervesystem og hjerne, at intimitet ikke er sikker. Så hvordan kan din partner komme I gang med en sikker heling?  Det ser vi på nu:</p>
<p>Din partner finder en skriveblok eller en dagbog frem, og skriver de følgende spørgsmål ned. Det er vigtigt at tage sig god tid til at svare på dem, måske endda gå og simre over dem i nogle dage:</p>
<ol>
<li>
<h4><strong>Hvad beskytter jeg mig fra, når jeg holder folk på afstand?</strong></h4>
</li>
</ol>
<p>Noget af det kan måske være nævnt i forbindelse med punkterne omkring frygten for intimitet. Var der nogle af dem, der virkede som noget din partner kan genkende, eller er der også andre ting, der kunne være i spil?</p>
<ol start="2">
<li>
<h4><strong>Hvor lærte jeg, at nærhed ikke er tryg?</strong></h4>
</li>
</ol>
<p>Det kan være det tager noget tid at svare på det spørgsmål. Det kan for eksempel have været noget, som ikke viste sig direkte i familien, men mere var noget der lå mellem linjerne. Det kan være bestemte, og måske gentagne, hændelser, der udløste dette mønster.</p>
<ol start="3">
<li>
<h4><strong>Hvad ville ændre sig, hvis intimitet ikke betyder at jeg mister mig selv?</strong></h4>
</li>
</ol>
<p>Det kan for eksempel være, at din partner følte at han/hun skulle please andre, eller være ansvarlig for andres følelser.</p>
<ol start="4">
<li>
<h4><strong>Hvad ville få mit nervesystem til at føle sig 5% sikrere med min partner?</strong></h4>
</li>
</ol>
<p>Din partner behøver ikke tænke på store spring her, bare små signaler på sikkerhed. Det vil være en trædesten til næste trin i helingen, at det ikke føles for voldsomt. Man har ofte en tendens til at ville springe til slutningen med det samme, men det dur altså ikke her. Det er måske bare nogle små vaner der skal ændres lidt, for med små skridt kan partneren holde sig motiveret til at skabe vedvarende ændringer på den lange bane.</p>
<p>Pointen er, at frygten for intimitet ikke er fjenden, og det hjælper ikke noget, at din partner skyder skylden på sig selv eller er styret af skam. Frygten blev skabt for længe siden som en form for beskyttelse, som faktisk virkede efter hensigten i barndommen. Det er måske nemt nok at se på sin barndom og ikke rigtig have lyst til at kendes ved den, men den fik din partner gennem en svær tid, til hvor han/hun er nu, og hjalp med at overleve. Så på en måde kan din partner være taknemmelig for beskyttelsen den gang, om end den ikke rigtig hjælper i jeres forhold lige nu. Man kan ikke gå tilbage i tid og ændre de ting der skete dengang. Så er det mere helende og nyttigt at se på sin tidligere version og i sit indre sige: ”Tak for at få mig gennem alt det lort og kaos der var i min barndom.”</p>
<p>Men nu er en ny tid, og din partners nervesystem har brug for at få at vide, at det kører på gammel info. Så det er nødvendigt med en opdatering. Men vær forberedt på, at det ikke sker fra den ene dag til den anden. Der vil ikke ske en drastisk ændring fra det ene sekund til det andet. I stedet vil det være mange små erkendelser hen ad vejen der vil ændre nervesystemet bid for bid, indtil det har lært version 2 at kende. Så vær tålmodig.</p>
<h3><strong>Den følelsesmæssige pris ved undvigende tilknytning</strong></h3>
<p>Lad os lige tage et kig på hvad undvigelse betyder, hvorfor sindet og kroppen lærte, at det var en nødvendighed, og hvordan sikkerhed på kort sigt, kan blive til følelsen af ikke at være forbundet på længere sigt. Så hvis nærhed føles kompliceret for din partner, vil I her få et indblik i, hvorfor det undvigende mønster ofte dukker op, tilsyneladende ud af det blå.</p>
<p>De fleste mennesker går ikke rundt og tænker at de vil undgå nærhed. I stedet vil man nok pakke det lidt mere ind. Man vil måske sige, at man har brug for lidt plads, at man ikke er så følsomt anlagt eller at man har det bedre for sig selv. De forklaringer føles måske sande og praktiske, og det er netop grunden til at undvigende mønstre kan være så svære at genkende. For de gemmer sig tit i vaner, der ser helt normale ud. Men der er alligevel nogle måder man du se dem i din partner.</p>
<p>Der kan være noget i partnerens timing, når han/hun reagerer og i den følelsesmæssige fart i jeres forhold, hvor I kan se forskelligt på det. Det kan også være, at efterhånden som i er blevet tættere i forholdet, jo mindre varmt vil din partner tale til dig. For det er en kendt mekanisme, at den undvigende partner med tiden vil forsøge at deaktivere forholdet ved at fokusere på dine fejl. Det kan godt være, at samtalerne foregår høfligt, eller måske ligefrem engagerende, men de vil holde sig til information fremfor følelser. Hvis din partner føler sig sårbar, vil han/hun måske komme med en joke og skifte emne eller forsøge at holde samtalen i en let tone.</p>
<p>Din partner kan sagtens være god til at støtte andre, men vil sikkert føle sig ubehageligt til mode den anden vej. I forholdet kan I nok dele historier fra jeres liv, men det vil være svært for han/hende at snakke om følelserne i forbindelse med dem. Så teknisk set kan man sige, at din partner er tilgængelig, men svær at nå med følelserne.</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7873" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/takmeomeo-valentines-day-background-437968.jpg?resize=600%2C398&#038;ssl=1" alt="" width="600" height="398" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/takmeomeo-valentines-day-background-437968.jpg?resize=200%2C133&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/takmeomeo-valentines-day-background-437968.jpg?resize=400%2C265&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/takmeomeo-valentines-day-background-437968.jpg?resize=600%2C398&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/takmeomeo-valentines-day-background-437968.jpg?resize=768%2C509&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/takmeomeo-valentines-day-background-437968.jpg?resize=800%2C530&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/takmeomeo-valentines-day-background-437968.jpg?resize=1200%2C795&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/takmeomeo-valentines-day-background-437968.jpg?resize=1536%2C1018&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/takmeomeo-valentines-day-background-437968.jpg?w=1920&amp;ssl=1 1920w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" /></p>
<p>Forbindelse sker blandt andet ved at få råd fra andre, løse problemer, logistik, planlægning eller få ting fra hånden sammen. Det ser næsten ud som om at man har <a href="https://tilknytning.nu/de-5-kaerlighedssprog/" target="_blank" rel="noopener">kærlighedssproget</a>: At gøre tjenester. Så måske din partner ser ud som om han/hun er involveret, reagerer positivt og er hjælpsom – men uden faktisk at være åben. Fra din synsvinkel kan det se ud som om din partner er lukket til, mens det fra partnerens vinkel vil mærkes som at være under kontrol og afskærmet.</p>
<p>Undvigelse viser sig også i de personer man vælger at have kontakt med. Din partner kan føle sig tiltrukket af mennesker der er travle, inkonsistente, følelsesmæssigt begrænsede, langt væk eller utilgængelige på en eller anden måde. Der er ikke tale om en bevidst beslutning om at det skal være sådan. Begrænset tilgængelighed kan nemlig føles sikrere for din partner, for det holder nærhed på et stade hvor nervesystemet kan håndtere det.</p>
<p>Der er også en version af undvigende tilknytning, hvor man ser ud til at fungere godt og har mange forbindelser i sit sociale liv. Din partner virker til at være social, venlig og engageret i sine omgivelser. Men selv om han/hun har mange relationer, er god til at konversere og i det hele taget ser ud til at have et fuldt liv, vil der alligevel kun være få som har indblik i personens indre liv. Man kan sige det på den måde, at overfladisk nærhed erstatter følelsesmæssig nærhed, hvilket kan gå under radaren i lang tid.</p>
<p>Det samme mønster går igen i alle disse måder undvigelse viser sig på: Når nærheden kommer tættere på, øges de indre spændinger i din partner, som så begynder at distancere sig på en eller anden måde. Ikke fordi han/hun er ligeglad, men fordi nervesystemet automatisk går i gang med at regulere sig væk fra frygten for nærhed. Men hvordan kan det være, at det mønster så selvforstærkende? Undvigelse bliver hængende fordi det <em>virker i øjeblikket</em>, altså lige når der sker noget der udløser det. Så når din partner forsøger at skabe afstand, er det fordi hans/hendes nervesystem ønsker mindre eksponering, usikkerhed og følelsesmæssige krav. Når der bliver skabt afstand, føles det derfor som en befrielse som huskes af hjernen. Over tid vil der blive skabt en spiral som mønstret bliver holdt fast i.</p>
<p>Så nærhed aktiverer mønstret. Mønstret fører til distance. Distance skaber befrielse, næsten som en belønning – og så gentages mønstret igen og igen. Faktisk kan der opstå en afhængighed af den spiral I din partner. Distancen genopretter en fornemmelse af klarhed og kontrol. For følelsesmæssig nærhed betyder at din partner skal tolerere tvetydighed, afhængighed, uforudsigelighed, at blive påvirket og ikke vide hvor tingene lige ender henne. Distance giver din partner følelsen af at være ansvarlig for sit følelsesmæssige miljø igen.</p>
<p>Undvigelse gør også risikoen mindre, for når andre ikke har fuld adgang til din partner, kan de heller ikke skuffe ham/hende for fuld styrke. Når visse dele forbliver skjulte, kan de ikke blive misforståede eller afvist. På den måde kan man sige er distance er en slags risikostyringsstrategi. Ud over det, så betyder undvigelse også at det gør ting nemmere. Forbindelse til andre  er kompleks, distance er simpel, og simpel føles godt for nervesystemet.</p>
<ul>
<li>Der er dog en pris på længere sigt ved undvigelse, og det er, at nærheden langsomt bliver eroderet væk, og der vil mangle dybde og følelsesmæssig tilfredsstillelse. Sagt på en anden måde, så er problem ikke at undvigelse ikke virker – det gør det på en måde. Problemet er hvad det koster for både din partner og selvfølgelig også for jeres forhold. Prisen vil ikke dukke op med et brag, men i stedet komme snigende. Man kan sige, at forholdet begynder at blive ”fortyndet” langsomt, stille og næsten usynligt. Der er ikke nødvendigvis et bestemt tidspunkt hvor det hele falder fra hinanden, eller der sker noget dramatisk. En af de første ting der koster, er på den følelsesmæssige ”båndbredde”, forstået på den måde, at når din partner gentagne gange trækker sig tilbage fra nærhed, skulle man måske tro, at tolerancen for nærhed ville blive forbedret, men faktisk sker det omvendte. Det bliver sværere for din partner at I er tæt på hinanden i forholdet. Den følelsesmæssige nærhed vil føles som om det hurtigere bliver for meget, hurtigere end det plejer. Så comfort zonen bliver mindre og ting, der før kunne håndteres, kommer til at føles overvældende for partneren.</li>
<li>En anden pris er en forvrænget opfattelse hos din partner. Øjeblikke, der før blev opfattet som neutrale, føles pludselig som en invasion, og andres behov kan føles krævende. Omsorg føles måske som kontrol, ikke fordi den faktisk er, men fordi den bliver set gennem et filter der er ualmindelig sensitivt overfor trusler. Så alt hvad der har med tilknytning at gøre, bliver set eller følt som noget, der ikke er godt for din partner.</li>
<li>Der kan også være en pris hvad angår dybden i jeres forhold. Hvis man har en tryg tilknytning, vil den tilknytning blive dybere jo flere gange en sikker følelsesmæssig forbindelse eksponeres mellem parterne i en relation. Den eksponering bliver afbrudt, hvis din partner er undvigende, fordi forbindelsen kun næsten bliver tæt inden han/hun trækker sig tilbage. Så når relationen på en måde hele tiden føles som om den skal genstartes fra gang til gang, vil det også føles som om der ikke rigtig er en tyngde i jeres forhold. Du kan se det lidt metaforisk som om din partner sætter penge i banken, men så bliver i tvivl om hvorfor han/hun gjorde det, bliver bange og så skynder sig at hæve pengene igen.</li>
<li>Der er også en lidt mere usynlig pris: privat ensomhed. Dette er ikke det samme som den ensomhed hvor man føler sig isoleret eller alene (hvilket selvfølgelig også er slemt). Det er mere følelsen af at have sociale forbindelser, men ikke desto mindre følelsen af at være følelsesmæssigt usynlig. Folk ved hvad din partner laver, hvor dygtig, sjov eller pålidelig han/hun er. Men ingen ved hvad partneren kæmper med og bekymrer sig om. For der er forskel på at ”bare” at føle sig inkluderet, og så føle sig kendt og forstået. På den måde kan vi alle være omgivet af mennesker, der i virkeligheden føler sig frygteligt ensomme.</li>
<li>Den sidste pris er en grænse for at udvikle sig. For en virkelig udvikling kræver nogle gange, at der er en vis friktion i forholdet. Vi bliver nogle gange uenige, og skændes måske også når det er nødvendigt. Det kræver, at begge parter i forholdet er villige til at være sårbare og forhandle følelsesmæssigt, hvilket kan være vildt ubehageligt. Undvigelse fjerner den friktion, hvilket nok kan føles mere sikkert, men det fjerner også muligheden for at udvikle sig.</li>
</ul>
<p>Alle disse priser virker måske lidt overvældende lige nu, men det er ikke alle priserne der er i spil på samme tid. Og det har heller ikke noget at gøre med at være fuld af fejl. Det er meget bedre at se det som en begrænsning i kapaciteten, og den kan heldigvis udvides. Ikke ved at forsøge at tvinge sig selv til lige pludselig at være sårbar, men ved at flytte grænserne ganske langsomt, kun løbe en lille følelsesmæssig risiko hver gang og i det hele taget holde sig til et tempo der kan håndteres uden at lukke nervesystemet ned. Det gælder også i forhold til at teste hvor nær I kan gå i forholdet uden at alarmen går. I kan se det som en muskel der skal trænes, og en bevidsthed om, at distance for din partner ikke mere handler om at overleve, men at langsom ”aflæring” på sigt gør ham/hende i stand til at leve.</p>
<h3><strong>Hvorfor “dyb snak” dræber intimiteten</strong></h3>
<p>Mange tror, at intimitet også betyder intensitet, dyb snak til langt ud på natten, at dele hele ens livshistorie eller at være følelsesmæssigt pivåben, selv når det føles overvældende og ubehageligt. Så hvis den udgave af intimitet ikke føles særlig fantastisk for din partner, kan det hurtigt blive til at tro om, at han/hun simpelthen er dårlig til det. Og der er det ved det, at intimitet ikke handler om at læsse traumer af. Det handler ikke om følelsesmæssig ”oversharing” eller verbal diarré. Og da slet ikke om at tvinge sig selv til at være sårbar før man føler sig sikker.</p>
<p>Ægte intimitet handler om at være autentisk i små portioner over tid. Det kan for eksempel være, hvis din partner kommer hjem og siger at: ”jeg har haft en hård dag i dag, og jeg er ikke helt klar hvorfor.” Så det vigtige her er, at partneren ikke føler sig tvunget til at fortælle om hver eneste lille detalje eller forklare alt. Så i stedet for at se ud som om alt er i orden, er det et godt tegn, og et øjeblik i intimitet, at din partner føler sig tryg nok til at dele en lille portion af sig selv med dig. Det vigtige er konsistensen i det, der bliver sagt eller gjort, fremfor intensiteten i det.</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7874" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/surprising_media-merry-christmas-4697055.jpg?resize=600%2C375&#038;ssl=1" alt="" width="600" height="375" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/surprising_media-merry-christmas-4697055.jpg?resize=200%2C125&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/surprising_media-merry-christmas-4697055.jpg?resize=400%2C250&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/surprising_media-merry-christmas-4697055.jpg?resize=600%2C375&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/surprising_media-merry-christmas-4697055.jpg?resize=768%2C480&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/surprising_media-merry-christmas-4697055.jpg?resize=800%2C500&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/surprising_media-merry-christmas-4697055.jpg?resize=1200%2C750&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/surprising_media-merry-christmas-4697055.jpg?resize=1536%2C960&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/surprising_media-merry-christmas-4697055.jpg?w=1920&amp;ssl=1 1920w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" /></p>
<p>I et forhold som vokser stille og roligt, vil de små ærlige øjeblikke føles sikrere end hvis der hele tiden er store dramatiske udbrud og efterfølgende isolation eller flugt. Det pudsige er, at mange mennesker som kæmper med nærhed, faktisk ikke er bange for intimitet i sig selv. De er bange for intimitet som kommer ud af kontrol. At sætte hastigheden ned gør ikke intimitet svagere, tværtimod bliver den langtidsholdbar.</p>
<p>For at forstå hvorfor hastighed betyder så meget, bliver vi nødt til at komme omkring det man kan kalde for vores  tolerancevindue eller modstandsdygtighed. Der er tale om den følelsesmæssige rækkevidde, hvor man kan være i nuet og føle sig ”grounded” og forbundet med en anden, uden at blive overvældet eller lukke ned. Så hvis din partner for eksempel er inde i sit tolerancevindue, kan han/hun være i følelser uden at føle sig ædt af dem. I denne tilstand er det muligt at være nysgerrig og åben fremfor at være defensiv og lukket. Men når intimiteten presser på udenfor vinduet, begynder din partners system at gå i gang med at sætte barrikaderne op. Så vil der ske det, at din partner bliver ængstelig, overtænker, har overdrevent brug for at blive bekræftet eller føler sig oversvømmet følelsesmæssigt. Det kan også ske, at partneren lukker ned, føler sig følelsesløs, afkoblet fra verden eller får trang til at forsvinde. Ingen af reaktionerne herover betyder at din partner gør noget forkert. De betyder bare, at den følelsesmæssige kapacitet er overskredet lige nu, og at det nok er en god ide at sætte tempoet ned.</p>
<p>I kan tænke på det som når i laver fysisk træning. Her hjælper det heller ikke at starte med den tungeste vægt på dag 1, for så forstrækker man en muskel, og det kan gøre virkelig ondt. I stedet opbygger man sine muskler ved at starte småt, gentage øvelserne, og så langsomt træne sig op til mere. På samme måde gælder det for følelsesmæssig nærhed.</p>
<p>Tolerancevinduet vokser lige så stille ved at din partner får små doser nærhed, som han/hun kan komme sig over. Det omvendte vil ske, hvis partneren bliver overvældet af nærheden. Og det kan være svært for din partner at sige til dig, hvis du har såret hans/hendes følelser. For den første trang vil sikkert være at gå væk fra dig og måske endda give dig ”the silent treatment”, hvilket ikke er så konstruktivt. Men heldigvis kan din partner øve sig på at blive i situationen og fortælle hvad han/hun føler, og vente på at du svarer.</p>
<p>At opbygge intimitet behøver ikke at være dramatisk, faktisk er de mindre og blide øjeblikke ofte de mest virkningsfulde. Så start med én ærlig følelse fremfor at pakke hele kataloget ud på én gang. Det kan for eksempel være, at din partner siger: ”jeg føler mig nervøs ved at starte på denne snak”, eller: ”jeg er usikker på hvordan jeg skal reagere lige nu.” Den slags små bidder af ærlighed kommunikerer, at din partner er til stede lige nu, uden at være overvældet. Det er lidt som at dyppe en tå i vandet i stedet for at springe i på det dybeste sted.</p>
<p>Et praktisk sted for din partner at starte kunne være ved at finde hans/hendes ”comfort-zone.” Det kunne for eksempel være at spørge sig selv hvilken en enkelt lille ting partneren kunne dele denne uge, som ikke er for overvældende. Den slags ærlighed er intimitet, og når din partner øver det i små doser, lærer hans/hendes nervesystem, at nærhed faktisk ikke behøver at handle om alt eller intet.</p>
<p>Et andet værktøj kunne være at han/hun giver sig selv tilladelse til at sige, at det ikke er muligt at tale om en ting lige nu. Den slags ærlighed er en mere subtil, men utrolig kraftfuld intimitet, fordi den kommunikerer selvbevidsthed og inviterer til tålmodighed fra den anden person.</p>
<p>Din partner kan også øve intimitet ved at lade andre komme lidt ind, uden at blive oversvømmet følelsesmæssigt, for eksempel ved at lade andre hjælpe på små måder. Måske bære en taske eller komme med kaffe til ham/hende. Disse små øjeblikke signalerer tillid og får forbindelsen mellem jer til at vokse langsomt men sikkert.</p>
<p>Noget andet din partner kan prøve er at blive ved med at være nærværende, i stedet for at lade som om han/hun er det. Det er nemlig et kendt mønster, at mange med undvigende tilknytning prøver at efterligne intimitet, når man føler det modsatte. Det er ikke noget din partner bevidst gør for at skade dig. Så er det bedre hvis din partner kan være i at fortælle en lille sandhed, og så selv føle det indeni. Lidt ad gangen skaber med tiden nye veje i hjernen og dermed en bevægelse hen imod en autentisk intimitet. Det er mængden og hastigheden der er alfa og omega her. For hvis din partner føler, at han/hun har delt for meget for hurtigt, vil det mærkes som følelsesmæssige tømmermænd og kan udløse en kortere eller længere tilbagetrækning.</p>
<p>Hvis din partner føler sig ubehageligt til mode når det hele bliver for tæt, kan det være en overraskende effektiv strategi at sige det højt. For som undvigende er man vant til at putte det hele ind i sig selv. Det kan være at sige: ”det her føles lidt for intenst for mig” eller ”jeg føler mig nervøs ved at dele det her”. Når det bliver sagt højt, bliver normalt at udtrykke ubehaget, og din partner inviterer dig på måde til at hjælpe for at reducere presset for at se ud til at være perfekt eller være fuldstændig i kontrol. For ingen er jo i virkeligheden perfekt, og vi fejler alle af og til. Så når din partner kan invitere en lille smule sårbarhed og uperfekthed indenfor, tillader det dig at se din partner som han/hun virkelig er – hvilket i starten kan være skræmmende for partneren, men små skridt er vejen frem. Når de små skridt bliver gentaget, vil din partners følelsesmæssige ”muskler” med tiden blive større og mere fleksible. Og ikke mindst vil evnen til at være intim føles mere og mere naturlig.</p>
<h4>Det er muligt at finde vejen</h4>
<p>Men selv med de nævnte værktøjer vil der selvfølgelig stadig være tidspunkter hvor intimiteten vil føles for intens, og din partners instinkt vil være at trække sig væk. Det instinkt er ikke noget der går galt, det er simpelthen nervesystemet der prøver at beskytte ham/hende. Målet er ikke at bekæmpe trangen til at trække sig væk eller føle skyld over den. Så hvad kan din partner gøre for at bevare forbindelsen?</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7875" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/gere-glass-423551.jpg?resize=600%2C400&#038;ssl=1" alt="" width="600" height="400" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/gere-glass-423551.jpg?resize=200%2C133&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/gere-glass-423551.jpg?resize=400%2C267&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/gere-glass-423551.jpg?resize=600%2C400&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/gere-glass-423551.jpg?resize=768%2C512&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/gere-glass-423551.jpg?resize=800%2C533&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/gere-glass-423551.jpg?resize=1200%2C800&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/gere-glass-423551.jpg?resize=1536%2C1024&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/gere-glass-423551.jpg?w=1920&amp;ssl=1 1920w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" /></p>
<p>En vigtig ting kan være at tage en timeout. For ofte vil din partner føle et pres for at reagere lige nu, hvis der er opstået en konflikt eller noget andet der udløser instinktet for at trække sig væk. Det kan være din partner pludselig føler trang til at tjekke telefonen, forlade rummet eller lukke følelsesmæssigt ned. Så, i stedet for at gøre dét, så kan partneren tage en dyb indånding og prøve at mærke hvordan det egentlig føles indeni. Er skuldrene spændt? Føles det som om der er en knude I maven? Er der tankemylder? Din partner skal bare registrere hvordan det mærkes, for det forhindrer en automatisk tilbagetrækning og åbner for at kunne tage bevidste valg.</p>
<p>Næste trin kan være, at partneren bliver nysgerrig i stedet for dømmende over for sig selv. Det kan for eksempel være det simple spørgsmål: ”Hvad sker der for mig lige nu?” Det kan være en god ide at skrive det ned. I stedet for at din partner kritiserer sig selv for at føle sig trigget eller overvældet, så kan han/hun lade spørgsmålet være der, helt objektivt. Nysgerrighed blødgører nemlig partnerens nervesystem og forandrer opmærksomheden til indsigt.</p>
<p>Det vigtige at huske her er, at det ikke er dig som person der aktiverer din undvigende partners mønstre, det er den pludselige hastighed og intensitet i nærheden som får nervesystemet til at reagere negativt. Det kan være noget du har sagt, måske endda bare et enkelt ord, som får din partner ”ud over kanten”. Derfor er det så vigtigt at din partner får mulighed for at regulere kroppen først, tage en pause og prøve at <a href="https://tilknytning.nu/brug-kroppen/" target="_blank" rel="noopener">grounde</a> sig i rummet eller sig selv. Det kan også være en god ide at gå en lille tur for sig selv. For når nervesystemet lige har fået mulighed for at køle lidt ned, er det nemmere at beslutte sig for næste skridt. Så nogle gange vil det være hensigtsmæssigt at træde et skridt tilbage, andre gange er det bedre at forblive nærværende i små portioner. Det hele afhænger af situationen, men det vigtige er at det er tilsigtet.</p>
<p>En anden ting der kan være en hjælp er, at din partner laver lidt research på sig selv. Det kan være at notere ned hvornår han/hun sidst trak sig væk fra en anden. Er det muligt at identificere et fysisk eller følelsesmæssigt signal der udløste reaktionen? Måske trak maven sig sammen eller hjertet slog hårdt indeni? Så kan partneren tænke over hvordan han/hun måske kan holde øje med signalerne næste gang, så det er muligt at reagere på dem før.</p>
<p>En strategi kan være at sige det højt hvad der sker i sig selv. Din partner kan for eksempel sige: ”Jeg føler mig overvældet lige nu, kan vi lige tage en lille pause?” Det viser din partners ærlighed, uden at det får ham/hende til at lukke ned. Med tiden kan det blive indarbejdet i jeres forhold, for det er naturligvis godt hvis I kan aftale noget, der ikke er ”farligt” for din partner og som du også kan være i. Så skaber I en god rytme, hvor begge jeres behov bliver tilgodeset.</p>
<p>En af de vigtigste ting at huske er, at intimitet ikke kræver at din partner skal være en anden eller tvinge sig selv til at kunne holde mere ud end nervesystemet kan klare. Så er det bedre at han/hun skynder sig langsomt. Sand forbindelse er bygget på små, konsistente og trygge øjeblikke af ærlighed, nærvær og sårbarhed. Så med tiden vil vejene i hjernen ændre sig, og din partner (og du selv) vil være et andet sted. Hvad der før lod til at være for svært, er nu blevet meget nemmere at håndtere.</p>
<p>Der kan dog være grus i maskineriet hvis du selv har en ængstelig tilknytningsstil, så lad os se nærmere på dén kombination.</p>
<h3><strong>The Anxious-Avoidant Trap</strong></h3>
<p>Når den ene part i et forhold er undvigende og den anden er ængstelig, kalder man det for ”<a href="https://tilknytning.nu/anxious-avoidant-trap/" target="_blank" rel="noopener">The Anxious-Avoidant Trap</a>” (jeg har brugt den engelske betegnelse her, på dansk kan man kalde den for Den ængstelige-undvigende fælde.)</p>
<p>I denne kombination er forholdet ofte meget intenst i starten, men udvikler sig hurtigt til en jagt i stedet. For som ængstelig føler du, at jo mere du rækker ud efter din undvigende partner, jo mere trækker han/hun sig væk. Og jo mere partneren trækker sig væk, jo mere desperat bliver du efter at fikse det – og ender med at gøre jer begge totalt udmattede.</p>
<p>Kombinationen er meget typisk, men hvorfor er det lige, at de to typer er tiltrukket af hinanden? Hvorfor føles det så intenst for jer i starten? Og hvordan kan man undgå at gentage mønstret?</p>
<p>For at forstå mekanismen bag mønstret, kan det være en hjælp at se nervesystemet som en indre termostat. Som ængstelige er din thermostat sat til hyper nærvær. Din indre sensor er så fintfølende, at den opdager den mindste afvigelse i ”temperaturen” i parforholdets følelsesmæssige rum.  Det kan for eksempel være en sms uden en emoji eller et suk fra din partner. Noget, som ikke betyder noget for ham/hende, men for dig er det som en træk der kommer ind under døren og sænker ”temperaturen”. Så sker der det, at dit system går i panik og skruet HELT op for varmen, så du kan føle dig tryg igen. Din krop lader nemlig til at fortælle dig, at du er i fare for at dø af følelsesmæssig kulde.</p>
<p>Din partners termostat derimod, er sat til fuldstændig autonomi. For ham/hende er varme det samme som at huset er i brand, og partneren er fanget indeni. Han/hun mærker sved løbe ned ad nakken, hjerteslag der banker hårdt og væggene, der klemmer sig sammen om kroppen. Din partners hjerne oversætter kort sagt din jagt på varme, til en fuldskala invasion. Og så sker der det, at din partner skynder sig ind i ”bunkeren” og lukker døren efter sig.</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7876" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/danielsfotowelt-emotions-2691898.jpg?resize=600%2C398&#038;ssl=1" alt="" width="600" height="398" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/danielsfotowelt-emotions-2691898.jpg?resize=200%2C133&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/danielsfotowelt-emotions-2691898.jpg?resize=400%2C265&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/danielsfotowelt-emotions-2691898.jpg?resize=600%2C398&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/danielsfotowelt-emotions-2691898.jpg?resize=768%2C509&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/danielsfotowelt-emotions-2691898.jpg?resize=800%2C530&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/danielsfotowelt-emotions-2691898.jpg?resize=1200%2C795&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/danielsfotowelt-emotions-2691898.jpg?resize=1536%2C1018&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/danielsfotowelt-emotions-2691898.jpg?w=1920&amp;ssl=1 1920w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" /></p>
<p>Nu er det nok naturligt at spørge: Hvis denne kombination er så udmattende at være i, hvorfor havner man så i den? Svaret er, at vores hjerner ofte vælger det, der er velkendt fremfor noget der virker. Så vores valg er ikke altid sundt for os, men mere noget der føles trygt at være i. Så hvis du er ængsteligt tilknyttet, kan en partner som er konsistent og tilgængelig føles kedelig eller for stille at være sammen med. En partner som trækker væk, vil mere være en udfordring for dit nervesystem, som føles mere spændende. Sagt på en anden måde, kan ængstelsen ved at jage din partner nemt forveksles med en kemi mellem jer Det skyldes, at din hjerne er blevet trænet til at tro, at dét, at skulle kæmpe for kærlighed, er dét, som gør den virkelig.</p>
<p>Når der opstår en konflikt mellem jeres ængstelige og undvigende personligheder, vil det tit se ud som om I taler forbi hinanden. For du spørger måske: ”Er du her endnu?” og din partner siger: ”Jeg har brug for plads.” Det paradoksale er, at I begge to prøver at redde forholdet. Du gør det ved med mere nærvær, og din partner med mere afstand. I prøver kort sagt at stramme skruerne med hver jeres modsatte værktøj.</p>
<p>Så hvorfor ikke bare forlade hinanden? Spørgsmålet er simpelt, men svaret er, at denne type forhold bygger på det, man kalder for ”forstærkning med mellemrum.” Det er den samme psykologiske princip som bruges omkring enarmede tyveknægte. Hvis du vandt hver gang, ville spillet helt sikkert hurtigt blive kedeligt. Men fordi du kun vinder nogle gange, vil din hjerne blive fanget i at prøve at forudsige hvornår du vil vinde næste gang. Hvad angår dynamikken i jeres forhold, vil I ”vinde” når I har de gode øjeblikke hvor I enes igen efter en konflikt, og jeres forhold bliver bedre i en periode. I mærker forbindelsen mellem jer, og jeres hjerner bliver oversvømmet af dopamin og oxytocin. Lettelsen er kraftfuld når I efter flere dages spændinger til sidst mødes følelsesmæssigt igen.</p>
<p>Men hvad der virkelig sker er, at nervesystemet reagerer på kontrasten. Man kan sige, at jo dybere smerten føles, jo større vil lettelsen være. Det føles måske som at have været ude i kulden i lang tid, og så komme ind i et dejlig varmt rum, og det vil føles fantastisk. Ikke fordi varmen er mere varm end den plejer, men fordi du/I lige har rystet af kulde for et øjeblik siden. Derfor kan forholdet føles så intenst og svært at forlade. Så det kan tænkes, at i stedet for at opleve forholdet som kærlighed, er der i virkeligheden tale om lettelse efter spændinger. Den lettelse virker selvforstærkende i hjernen, så man efterhånden begynder at jagte lettelsen fremfor de underliggende følelser. Også selv om det måske betyder, at man skal kunne tåle mere og mere følelsesmæssig smerte for at opleve en lettelse. På den måde lærer hjernen, at: ”efter smerte kommer belønning.”</p>
<p>For at bryde den cirkel, vil det være nødvendigt for jer at genkende signalerne inden de ”overtager festen.” Der er heldigvis nogle tidlige signaler som nervesystemet sender, når det tror at forbindelsen eller sikkerheden er i fare.</p>
<p>For dig som er ængstelig, så husk at dit nervesystem protesterer når det tror at forbindelsen mellem jer er ved at forsvinde. Så alarmen går, og det betyder her, at du måske føler en trykken i brystet, tankemylder eller behovet for at gå i gang med at fikse tingene straks. Derefter begynder du måske at sende en strøm af sms’er til din partner for at blive bekræfter i at han/hun stadig er der for dig, eller du overanalyserer alt for at få følelsen af at være i kontrol.</p>
<p>For dig som er undvigende, vil du begynde at bruge deaktiverings-strategier. Din hjerne tror nemlig at din autonomi er truet, så den trykker på knappen for nedlukning. Signalerne vil du opfatte som følelsen af at være overvældet, følelsesløs, irriteret eller bare at have brug for albuerum, som i lige nu! Efter det begynder du at fokusere på partnerens fejl og mangler, du trækker dig tilbage, holder dine tanker for dig selv og tjekker mentalt ud.</p>
<p>Mange i forhold bruger årevis på at skændes om disse symptomer og måden at være sammen på (eller ej). Men hvis I gerne vil ændre forholdet, er det en god ide at droppe skænderierne og i stedet begynde at lytte til frygten, der gemmer sig bag jeres adfærd. Sandheden er, at man faktisk ikke kan tænke sig vej ud af den måde nervesystemet reagerer på. For når hjertet hamrer i én eller man mærker en kold mur omkring sig, er det som om den logiske hjerne ikke ”er i bygningen mere.” Den er gået offline.</p>
<p>For at få den tænkende hjerne online igen, har du/I brug for en afbryder, der kan tilsidesætte de biologiske reaktioner. Der er tre trin I kan bruge for at bryde den onde cirkel, før den ødelægger både forhold og nattesøvn:</p>
<ol>
<li>
<h4>Sæt navn på dæmonen</h4>
</li>
</ol>
<p>Når I har en konflikt næste gang, så lad være at kalde den anden for led eller andre skældsord. Sig i stedet at mønstret er gået I gang. Det lyder måske underligt at gøre sådan, men når fjenden skifter fra partneren til mønstret, kan det være en kæmpe hjælp for jer. I terapi kalder man det for eksternalisering når man som her giver mønstret skylden, i stedet for personerne.</p>
<ol start="2">
<li>
<h4>Ønsket om et sikkert rum</h4>
</li>
</ol>
<p>Dette er mest møntet på den undvigende af jer. Her betyder det, at når du som undvigende beder om en ”timeout”, så husk at give besked om hvornår du vender tilbage fra den. Det kan være: ”Jeg føler mig overvældet nu, og har lige brug for et kvarter alene, men når jeg kommer tilbage, kan vi snakke videre om problemet.” På den måde undgår I at den ængstelige partner havner i en følelsesmæssig ”dødsspiral.”</p>
<ol start="3">
<li>
<h4>Sårbarhed på egen banehalvdel</h4>
</li>
</ol>
<p>Det kan være at man i stedet for at sige: ”Hvorfor ringede du ikke til mig?” (som nemt kan føles som et angreb), i stedet siger: ”Da jeg ikke hørte fra dig, følte jeg mig lille, uvigtig og bange.” Det er nemlig meget nemmere at flygte fra en finger der peger anklagende på én, end et sårbart hjerte.</p>
<p>For at forstå hvorfor jeres hjerner ofte handler ekstremt, kan det være nyttigt at kigge lidt på den måde I er designet på. For der er ingen der bliver født med en utryg tilknytning. Det er noget man lærer af omgivelserne.</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7878" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/7000920-couple-3157067.jpg?resize=600%2C400&#038;ssl=1" alt="" width="600" height="400" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/7000920-couple-3157067.jpg?resize=200%2C133&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/7000920-couple-3157067.jpg?resize=400%2C267&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/7000920-couple-3157067.jpg?resize=600%2C400&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/7000920-couple-3157067.jpg?resize=768%2C512&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/7000920-couple-3157067.jpg?resize=800%2C533&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/7000920-couple-3157067.jpg?resize=1200%2C800&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/7000920-couple-3157067.jpg?resize=1536%2C1024&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/7000920-couple-3157067.jpg?w=1920&amp;ssl=1 1920w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" /></p>
<p>Hvis du er den ængstelige partner, voksede du måske op i et miljø hvor din mor og/eller far godt nok var tilgængelig i dag, men måske var deprimeret, optaget af noget andet eller travlt optaget af arbejde. Så som barn bliver du hyper opmærksom og lærer, at for at få dine behov dækket, er du nødt til at græde mere højlydt og klæbe til din mor eller far når de endelig er til stede. Det betyder, at stilhed er en trussel. Så når din partner har brug for plads, ”oversætter” du det automatisk til, at forholdet er på vej i opløsning.</p>
<p>Hvis du er den undvigende partner, voksede du sandsynligvis op i et miljø som kun lod til at bestå af dig. Måske blev dine følelser anset for at være en belastning, eller dine forældre var ”helikopterforældre” som hele tiden overskred dine grænser og fortalte dig hvad du skulle tænke og gøre. Du lærte, at forbindelse er lig med at miste dig selv. Så for at forblive sikker, trak du al energien indad og byggede et fort omkring dig. Og nu hvor du er blevet voksen, hører du ikke spørgsmålet fra din ængstelige partner. I stedet er der kun lyden af fortets mure der falder sammen omkring dig.</p>
<p>For at bryde den onde cirkel, er det nødvendigt for jer begge at se nærmere på det manuskript inden i jer, der trækker i trådene. Og det er her tingene begynder at blive svære – men ikke umulige.</p>
<p>Som ængstelig siger dit manuskript: ”Jeg er fundamentalt set umulig at elske.” Det er måske hårdt at høre – hvilket kan forklare, hvis du ikke har sagt det til nogen før. Det er som om der hele tiden er en indre stemme, som konstant hvisker, at hvis du holder op med at knokle for at komme tættere på i forholdet, vil din partner forlade dig. Det betyder, at alt hvad du gør, kommer du nemt til at overgøre. Du føler det som om du hele tiden skal bære jeres forhold og tjekke hvordan stemningen er. For dit nervesystem føles det som at skulle slæbe store spande med vand hen for at slukke branden i dit hus. Hvis du bare ét sekund tillader dig at tage et hvil, vil det hele brænde ned om ørerne på dig. Den adfærd er din jagt efter at bevise, at du er værd at blive i forholdet for.</p>
<p>Som undvigende siger dit manuskript: ”Jeg er fundamentalt set ikke sikker.” I barndommen har du lært, at du kun kan stole på dig selv, derfor vil afhængighed af andre føles som en fælde. Sårbarhed vil ikke føles som nærhed eller intimitet, men mere som at stå nøgen midt i en snestorm. Det er frygtindgydende. Men selv om det kan se sådan ud for andre, er du ikke følelseskold, du bevogter dine grænser. Når du trækker dig væk, er det ikke for at såre din partner. Det er mere for at finde den iltmaske som pludselig forsvandt, og som gør dig i stand til at forblive hel indeni.</p>
<p>Når de to manuskripter mødes, vil den ængstelige derfor straks udløse den undvigendes frygt for at blive kvalt, og den undvigende vil udløse den ængsteliges frygt for at blive efterladt. Så jo mere I begge prøver at bruge jeres gamle værktøjer til at løse udfordringerne, jo mere vil I komme til at udløse hinandens manuskripter. Hvilket betyder, at forholdet kommer til at køre I overgear hele tiden og samtidig føles som en rutsjebane der holder nervesystemerne i konstant alarmberedskab. Og alt bliver uforudsigeligt og dybt forvirrende for jer begge.</p>
<p>At være trygt tilknyttet er slet ikke som det. Det er roligt og forudsigeligt. Der er ikke de store følelser af optur eller nedtur. Forestil dig i stedet en partner som er konsistent, som kommunikerer klart og respekterer dine behov. Forestil dig at forholdet er trygt, pålideligt og måske endda så meget at det kan føles lidt kedeligt.</p>
<p>For at bryde The Anxious Avoidant Trap, er det nødvendigt at træne din hjerne til at foretrække konsistens fremfor intensitet. Det betyder ikke, at lidenskaben vil forsvinde, men at forholdet i stedet har sin rod i sikkerhed fremfor stress. Og når I føler at det er godt for jer på den måde, får jeres nervesystemer endelig muligheden for at slappe af, hele og få kontakt med hinanden.</p>
<p>Så hvordan kan I teste, at I er et nyt sted nu? En måde kan kaldes for ”sms’en der ikke bliver besvaret.” Scenariet er følgende: En af jer svarer ikke på en sms den anden har sendt, i 4 timer. Den ængstelige vil i det gamle manuskript begynde at tjekke om partneren har foretaget sig noget på de sociale medier efter en halv time. Efter anden time, er den ængstelige i gang med at prøve at finde ud af hvad der gik galt i forholdet, og prøver et gennemspille alle samtalerne i hovedet. Efter time tre er den ængstelige sikkert i gang med at planlægge flytningen, fordi forholdet helt sikkert må være forbi nu, sådan føles det i hvert fald. Og efter time fire, er alt i oprør, og den ængsteliges triggere er helt udløste.</p>
<p>Den undvigende så måske sms’en, men var midt i noget. Men fordi der er et pres for absolut at skulle svare med det samme, vil der være en følelse af vrede indeni. Hvorfor ønsker partneren så meget af mig hele tiden? Så den undvigende venter med at svare, som et forsøg på at bevare kontrollen.</p>
<p>For at komme videre, er der et par vigtige ting at huske:</p>
<p>Hvis du er den ængstelige, skal du ikke lade som om du ikke bekymrer dig eller at situationen ikke bringer dig i oprør. Men du må også sørge for at berolige dig selv. Du må bevise for dig eget indre barn, at du er der for det, selv om det måske ikke føles sådan lige nu.</p>
<p>Hvis du er den undvigende, er det din opgave at sende et signal. Som for eksempel et simpelt: “hej, har travlt, ringer kl. 18.” På den måde bryder du din partners onde cirkel, og redder dagen for jeg begge. Så bare en kort besked, der signalerer at du er der.</p>
<p>Prøv at tænke på den sidste gang du følte dine triggere blev udløst af en situation. Følte du dig stor og vred eller lille og stille? Tænk også over hvad det var for et behov, som du var bange for at spørge direkte om? Tag dig god tid her, og vær ærlig overfor dig selv. Det kan føles ubehageligt eller som en konfrontation, for måske er det et behov du ikke anede du havde.</p>
<p>Husk, at det at blive bevidst om dine eller partnerens mønstre ikke handler om at dømme nogen. Det handler om at blive nysgerrig på hvad der foregår under overfladen. I starten vil den bevidsthed være langsom og svær at håndtere, for det handler jo om tanker som har været skubbet væk i mange år og som du har prøvet at undgå. Der vil være vaner der har sat sig fast og frygt du har ignoreret. Men det er alt sammen en del af processen og handler ikke om at opnå at blive perfekt – det er der ingen der er. Forandring sker ikke fra det ene sekund til det næste. Men hvert øjeblik hvor du kan holde en timeout for at reflektere, er et skridt fremad hvor du handler bevidst fremfor automatisk. På den måde bliver målet bevidsthed, forståelse, og hvor I langsomt lærer at tilgodese jeres behov på en måde som føles sikkert for jer begge.</p>
<p>Men bevidsthed er ikke nok i sig selv, der skal også handling til. For bevidsthed uden handling er bare information. Bevidsthed med handling er heling, så her følger en simpel øvelse I kan bruge i jeres parforhold:</p>
<p>Tænk på en situation for nylig, hvor du følte dig trigget eller uden forbindelse med din partner. Spørg så dig selv: Hvis jeg kunne reagere anderledes, bare en enkelt gang, hvordan ville det så se ud? Hvis du er ængstelig, kan det måske være at holde en pause inden du sender en sms, eller spørge ærligt om noget, uden at overforklare noget. Hvis du er undvigende, er det måske lige at tjekke lidt mere ind eller sætte ord på en følelse uden at lukke helt ned. For begges vedkommende små ting som ikke behøver være perfekte. Prøv det så i virkeligheden næste gang der en udfordring der pirker til triggeren. Hold øje med hvad der ændrer sig. Du føler dig måske endda nervøs, akavet eller bange. Men husk at det er et tegn på at du er ved at øve dig i noget nyt. Når du trækker nye ledninger I hjernen, beviser ud også overfor dit nervesystem, at andre muligheder også kan føles sikre.</p>
<p>Så heling handler ikke om perfektion med det samme. Det er mere om små øjeblikke af mod, som I gentager over tid, og som bygger tilliden op mellem jer, så I kan begynde at slippe fri fra jeres mønstre. Ikke forstået på den måde, at I bliver perfekte partnere, for det er umuligt at finde nogen som ikke trigger én af og til. Men I bliver mennesker som formår at forblive nærværende <em>selv om</em> I bliver trigget. Jeres nervesystem lærte at reagere på bestemte måder i barndommen, som gjorde at I følte jer mere sikre. Men det er ikke hensigtsmæssigt at reagere på de gamle måder som voksne, for det får jer til at føle ejer ensomme.</p>
<p>Lad os prøve at se lidt nærmere på andre ting i kan gøre i forholdet for at ændre jeres mønstre.</p>
<h3><strong>De fem søjler</strong></h3>
<p>Det kan være, at du og din partner allerede ved hvilken tilknytningsstil I har; tryg, ængstelig, undvigende eller desorganiseret. Men i sig selv ændrer det ingenting i jeres forhold at vide det, for uden at gøre noget, vil det ikke ændre mønstrene. Der findes en term i psykologien for mennesker som ikke voksede op med følelsesmæssig tryghed, men som alligevel opnåede at komme dertil som voksne. Det kalder man for ”erhvervet tryg tilknytning.”</p>
<p>I det følgende vil jeg gennemgå en mulig vej til at opnå en tryg tilknytning, uanset hvilken utryg stil du har. Man kalder også denne fremgangsmåde for De Fem Søjler. Der er et par vigtige ting at huske: De Fem Søjler har en rækkefølge som bør følges, og så er søjle fem vigtig på den måde, at det er den, som bestemmer om de fire andre faktisk ændrer noget, eller ”kun” bliver ting du forstår, men ikke rigtig føler.</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7877" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/360_F_776769952_OWjUYIzXl805ho291WYc1M6uk032md7T.jpg?resize=600%2C336&#038;ssl=1" alt="" width="600" height="336" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/360_F_776769952_OWjUYIzXl805ho291WYc1M6uk032md7T.jpg?resize=200%2C112&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/360_F_776769952_OWjUYIzXl805ho291WYc1M6uk032md7T.jpg?resize=400%2C224&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/360_F_776769952_OWjUYIzXl805ho291WYc1M6uk032md7T.jpg?resize=600%2C336&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2026/04/360_F_776769952_OWjUYIzXl805ho291WYc1M6uk032md7T.jpg?w=643&amp;ssl=1 643w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" /></p>
<p>Nogle mennesker vokser op i et miljø, hvor der reageres konsistent på ens følelsesmæssige behov. Når du er oprevet som barn, kommer der nogen der hjælper dig med at blive rolig igen. Når du rækker ud efter en forbindelse, er der nogen der reagerer. Med tiden vil gentagelserne lære dig, at relationer til andre generelt er sikre og pålidelige. Derfor vil du vokse op med et nervesystem der har en forventning om at relationer til andre er stabile.</p>
<p>Men det er langt fra altid tilfældet at barndommen føles tryg. Der er nemlig mange som vokser op i miljøer hvor der mangler en tryg konsistens. Det kan være, at dine forældre nogle gange er opmærksomme og kærlige, andre gange er de måske overvældede, fjerne eller utilgængelige. Så som barn må du tilpasse dig. Nogle tilpasser sig ved at blive supersensitive overfor andres humør og tilgængelighed. Andre reagerer ved at lære kun at stole på sig selv og at begrænse kontakten og afhængigheden af andre til et minimum. De tilpasninger dukker senere op som de utrygge tilknytningsstile.</p>
<p>Men heldigvis stopper læringen ikke med barndommen. Man lærer hele tiden, gennem en proces som er kendt som neuroplasticitet. Hjernen fortsætter nemlig med at tilpasse sig til nye erfaringer i voksenlivet. Det er her “Erhvervet tryg tilknytning” kommer ind I billedet. Det beskriver hvad der sker, når man ikke vokser op med konsistent følelsesmæssig tryghed, men alligevel udvikler den senere. Det sker gennem nye erfaringer, selvbevidsthed og nye reaktioner på triggere i de intime relationer. Det kaldes for ”erhvervet” fordi nervesystemet gradvist lærer hvad det ikke før var i stand til. Nærheden, kommunikationen og helingen er mulig og tryg i relationer, og den læring sker ved at blive gentaget over længere tid. Så lad os se på de fem søjler:</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Søjle 1 – Få styr på historien</strong></h4>
</li>
</ul>
<p><em>Den stærkeste indikation for at få styr på historien er ikke en perfekt fortid, men mere en sammenhængende historie. Her vil en dagbog over fakta hjælpe dig med at se mønstrene klart og tydeligt.</em></p>
<p>Den første søjle omkring erhvervet tryg tilknytning handler om at få din historie til at give mening. Undersøgelser viser tydeligt, at den stærkeste indikator for tryg tilknytning ikke er at have en perfekt barndom, (og heldigvis for det!). I stedet handler det om at du har en klar forståelse af dine tidlige erfaringer og hvordan de skabte mønstrene i dine senere relationer. En uklar historie kan lyde som: ”Min barndom var god. Mine forældre havde meget travlt.” Men når du så tænker over det, kan det måske mere være: ”Mine forældre var faktisk ikke følelsesmæssigt til stede, derfor måtte jeg knokle for at få mere opmærksomhed og bekræftelse.” Den slags refleksioner hjælper dig med at få forbindelse til dine følelsesmæssige minder, ved at bruge din bevidste forståelse. Når du er i stand til den slags refleksioner, kan du tage dem med ind i dine relationer.</p>
<p>&nbsp;</p>
<p>Som du måske fik en fornemmelse af i indledningen til denne søjle, er en god øvelse at skrive dagbog. Her skriver du de tidlige erfaringer ned du kan huske, på en objektiv og faktuel måde. Fokusér på hvad der skete, hvordan du reagerede, og hvordan mønstre fra den gang dukker op i dag. Undgå at skrive hvad du føler omkring de ting der skete. På den måde får du et tydeligt billede af fortiden uden at blive trukket ind i den med dine følelser. Her er det vigtige altså i første omgang at blive bevidst om dine erfaringer, for bevidsthed er også startstedet for ændringer. Du kan med andre ord ikke ændre noget du ikke forstår. Men selv om du nu får mere bevidsthed om dine mønstre i fortiden, er det sandsynligt at du stadig bliver trigget i nutiden. Det skyldes, at dét, at forstå din historie sker i dit hoved, mens triggere på din tilknytning sker i kroppen. Det leder os direkte videre til næste søjle.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Søjle 2 – 90-sekunders pausen</strong></h4>
</li>
</ul>
<p><em>Når hele kemifabrikken kører i dig efter at være blevet trigget, er det godt at holde en pause indtil du kan reagere på en bedre måde end du plejer.</em></p>
<p>Den anden søjle handler om at lære at holde en kort pause mens der er en følelsesmæssig aktivering i gang. Når du har en utryg tilknytningsstil og du lige er blevet trigget, sker der det, at hjernens trusselsdetektor, amygdala, straks aktiveres. Den sender alle de signaler der fører til impulsive reaktioner, som for eksempel konstante sms’er for at blive bekræftet, nedlukning eller at forsvinde fra en konflikt. Derfor er det en god strategi at tage 90 sekunders pause. Men hvorfor lige 90 sekunder, kunne du spørge?</p>
<p>Det skyldes, at når en trigger forekommer, frigiver kroppen stress hormoner som adrenalin og kortisol. Man kan sige, at kroppen sender alle tropper i kamp på én gang. Men virkningen holder kun omkring 90 sekunder, medmindre der sker nye ting som trigger flere ”kamptropper.”</p>
<p>Så I de 90 sekunder får stresshormonerne tid til at ”dampe af” før du reagerer. Pausen gør, at din præfrontale cortex (tænkehjernen) får tid til at komme i spil, lidt som at den voksne i din hjerne kommer hjem. Den præfrontale cortex står for ræsonnement og at se tingene i perspektiv, men den går ”offline” når amygdala er i gang med at sende alle kamptropperne ud. Amygdala og stresshormonerne sørger for at du ”overlever”, og det er jo smart nok, hvis f.eks. en bjørn er klar til at angribe dig midt i en skov. Men når du bliver trigget, er der ikke den fare, derfor kan det bedre svare sig at holde pause i 90 sekunder, indtil din præfrontale cortex får tid  til at komme ”online” igen. Pausen køber dig tid, men viser ikke hvad du skal gøre i den. Det skyldes at hjernen prøver at fylde de tomme huller ud med en historie som ikke nødvendigvis er sand, hvis du har en utryg tilknytningsstil. Det er her tredje sølje kommer ind i billedet.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Søjle 3 – Se andre klart</strong></h4>
</li>
</ul>
<p><em>Hold op med at se alt hvad der er flertydigt som en trussel, og få øje på, at andre menneskers adfærd ofte slet ikke handler om dig.</em></p>
<p>Andre mennesker har deres egne tanker, følelser og grunde til at gøre hvad de gør, og det har ikke altid noget med dig at gøre. For eksempel: I stedet for at tro, at din partner ikke har svaret på en sms fordi han/hun har mistet interessen for dig, vil dét at se andre klart få dig til at overveje andre muligheder. Måske har partneren travlt, er blevet distraheret eller har gang i noget der ikke har med dig at gøre. Derfor handler det om at bekæmpe trangen til at se usikre situationer som trusler.</p>
<p>Så at holde en pause og derefter se situationerne i et andet lys er vejen til forandring. Men når du ændrer din måde at se hvad der sker lige nu, er det ikke helt nok til en fuld opdatering i sig selv. Den bliver skabt med erfaring. Nervesystemet har brug for faktisk at opleve i den fysiske verden, at relationer kan være anderledes. Du er nødt til at overbevise den om at det er ok. Det kan tage lidt tid, og det er hvad sølje fire går ud på.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Søjle 4 – Tilrettede relationelle erfaringer</strong></h4>
</li>
</ul>
<p><em>Nervesystemet vil have beviser på, at relationer er sikre. Så at lære at forblive nærværende selv om du er i en sårbar situation, er nøglen til at slette det gamle manuskript.</em></p>
<p>Den fjerde søjle handler om at <em>erfare </em>relationer på en ny måde. Mønstrene du lærte i barndommen, som f.eks. at forvente afvisning, kritik eller distance, kan ændres ved at få rigtige erfaringer, der viser, at relationerne ikke behøver at følge de gamle regler. Det kan for eksempel være, at du forventer hård kritik efter at have udtrykt et behov til din partner. I stedet modtager du forståelse og hjælpsomhed. Øjeblikke som dette, hvor du ikke får hvad du forventer, udfordrer de formodninger du bragte med fra barndommen, om hvordan relationer fungerer. Men den nye erfaring bliver kun til noget du kan bruge konstruktivt hvis du kan forblive nærværende længe nok til at bemærke at noget der lige skete noget nyt her.</p>
<p>Hvis du trækker dig væk lige efter at føle dig sårbar, får hjernen ikke mulighed for at opdatere sine forventninger. Så også her er tid en vigtig faktor for at få ændringerne til at virke. Det betyder, at du bliver nødt til at tolerere korte perioder hvor du føler ubehag mens du er i situationen. Du bliver kort sagt nødt til at lære at ”blive hængende” lidt, selv om du måske føler trangen til at forsvinde. Når du bevidst bliver i en ubehagelig situation, overlader du ikke din nye erfaring til tilfældet, men kan blive ved med at tjekke ind, selv om det nogle gange er hårdt. Hvilket bringer os til den sidste søjle, for alt det ovenstående forbliver teori uden den.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Søjle 5 – Konsistente adfærdsøvelser</strong></h4>
</li>
</ul>
<p><em>Denne søjle er den vigtigste. Her ser vi på specifikke handlinger for ængstelig og undvigende tilknytning som ændrer mindsettet fra ”mig imod dig” til samarbejdende problemløsning.</em></p>
<p>Femte søjle er dét der gør, at de andre fire rent faktisk lander i nervesystemet og gør dig i stand til at ændre manuskript. Den femte søjle handler om konsistente adfærdsøvelser. Tilknytningsmønstre sig nemlig ikke på én gang, men i stedet ved at gentage små nye handlinger.</p>
<p>Har du ængstelig tilknytning, vil et opmærksomhedspunkt være evnen til at selvregulere. Det betyder, at udsætte trangen til at presse på for at blive bekræftet, eller det kan være at øve dig i at berolige dig selv før du handler.</p>
<p>Hvis du har undvigende tilknytning, skal du arbejde på at være mere åben. Det kan for eksempel være at dele mere om en følelsesmæssig oplevelse eller at blive i en svær samtale i stedet for at flytte i sommerhus. Det kan også være at aftale et kort break, og derefter tale videre.</p>
<p>En anden vigtig ting er her at gå fra et ”mig imod dig” mindset, til et mindset der fokuserer på den <em>faktiske problemløsning</em>. Så i stedet for at handle om skyld, kommer samtalen til at handle om at forstå mønsteret og beslutte hvordan man kan handle på en bedre måde næste gang. Det vil naturligvis føles underligt og svært i starten, men ved at blive ved, bliver det også muligt at skabe nye og bedre mønstre.</p>
<p>Erhvervet tryg tilknytning er en gradvis proces uden genveje. Det involverer en forståelse af din fortid at genkende dine triggere, at holde pause inden du reagerer og at omforme gamle forventninger. Intet af det kommer til at ske mens du sover, men forbliver du konsistent, ændrer dit syn på dine relationer sig i en mere tryg retning hen ad vejen.</p>
</div></div></div></div></div><div class="fusion-fullwidth fullwidth-box fusion-builder-row-2 fusion-flex-container has-pattern-background has-mask-background nonhundred-percent-fullwidth non-hundred-percent-height-scrolling" style="--awb-border-radius-top-left:0px;--awb-border-radius-top-right:0px;--awb-border-radius-bottom-right:0px;--awb-border-radius-bottom-left:0px;--awb-flex-wrap:wrap;" ><div class="fusion-builder-row fusion-row fusion-flex-align-items-center fusion-flex-content-wrap" style="max-width:1216.8px;margin-left: calc(-4% / 2 );margin-right: calc(-4% / 2 );"><div class="fusion-layout-column fusion_builder_column fusion-builder-column-1 fusion_builder_column_1_1 1_1 fusion-flex-column fusion-column-inner-bg-wrapper" style="--awb-inner-bg-size:cover;--awb-width-large:100%;--awb-margin-top-large:0px;--awb-spacing-right-large:1.92%;--awb-margin-bottom-large:20px;--awb-spacing-left-large:1.92%;--awb-width-medium:100%;--awb-order-medium:0;--awb-spacing-right-medium:1.92%;--awb-spacing-left-medium:1.92%;--awb-width-small:100%;--awb-order-small:0;--awb-spacing-right-small:1.92%;--awb-spacing-left-small:1.92%;"><span class="fusion-column-inner-bg hover-type-none"><a class="fusion-column-anchor" href="https://www.youtube.com/watch?v=Uirnooxew6k&#038;t=164s"><span class="fusion-column-inner-bg-image"></span></a></span><div class="fusion-column-wrapper fusion-column-has-shadow fusion-flex-justify-content-flex-start fusion-content-layout-column"><div class="fusion-video fusion-youtube" style="--awb-max-width:600px;--awb-max-height:360px;--awb-align-self:center;--awb-width:100%;"><div class="video-shortcode"><div class="fluid-width-video-wrapper" style="padding-top:60%;" ><iframe title="YouTube video player 1" src="https://www.youtube.com/embed/Uirnooxew6k?wmode=transparent&autoplay=0" width="600" height="360" allowfullscreen allow="autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture;"></iframe></div></div></div></div></div></div></div></p>
<p><a class="a2a_button_facebook" href="https://www.addtoany.com/add_to/facebook?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fkom-ind-i-hovedet-paa-din-undvigende-partner%2F&amp;linkname=Kom%20ind%20i%20hovedet%20p%C3%A5%20din%20undvigende%20partner" title="Facebook" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_twitter" href="https://www.addtoany.com/add_to/twitter?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fkom-ind-i-hovedet-paa-din-undvigende-partner%2F&amp;linkname=Kom%20ind%20i%20hovedet%20p%C3%A5%20din%20undvigende%20partner" title="Twitter" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_email" href="https://www.addtoany.com/add_to/email?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fkom-ind-i-hovedet-paa-din-undvigende-partner%2F&amp;linkname=Kom%20ind%20i%20hovedet%20p%C3%A5%20din%20undvigende%20partner" title="Email" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_whatsapp" href="https://www.addtoany.com/add_to/whatsapp?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fkom-ind-i-hovedet-paa-din-undvigende-partner%2F&amp;linkname=Kom%20ind%20i%20hovedet%20p%C3%A5%20din%20undvigende%20partner" title="WhatsApp" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_facebook_messenger" href="https://www.addtoany.com/add_to/facebook_messenger?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fkom-ind-i-hovedet-paa-din-undvigende-partner%2F&amp;linkname=Kom%20ind%20i%20hovedet%20p%C3%A5%20din%20undvigende%20partner" title="Messenger" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_dd addtoany_share_save addtoany_share" href="https://www.addtoany.com/share#url=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fkom-ind-i-hovedet-paa-din-undvigende-partner%2F&#038;title=Kom%20ind%20i%20hovedet%20p%C3%A5%20din%20undvigende%20partner" data-a2a-url="https://tilknytning.nu/kom-ind-i-hovedet-paa-din-undvigende-partner/" data-a2a-title="Kom ind i hovedet på din undvigende partner"></a></p><p>Indlægget <a href="https://tilknytning.nu/kom-ind-i-hovedet-paa-din-undvigende-partner/">Kom ind i hovedet på din undvigende partner</a> blev først udgivet på <a href="https://tilknytning.nu">tilknytning.nu</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://tilknytning.nu/kom-ind-i-hovedet-paa-din-undvigende-partner/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
		<post-id xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">7867</post-id>	</item>
		<item>
		<title>Nye forgreninger</title>
		<link>https://tilknytning.nu/nye-forgreninger/</link>
					<comments>https://tilknytning.nu/nye-forgreninger/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[admin]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 06 Jan 2025 19:24:04 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Om tilknytning]]></category>
		<category><![CDATA[Tilknytningsstile]]></category>
		<category><![CDATA[forgreninger]]></category>
		<category><![CDATA[mentalisering]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://tilknytning.nu/?p=7750</guid>

					<description><![CDATA[<p>Tilknytningsteorien bliver selvfølgelig ved med at udvikle sig, også efter Bowlbys død i 1990. Så det vil være en god ting at give et kort rids over nogle af de forgreninger, tendenser, teorier og navne der har med tilknytning at gøre op til i dag, til dig der er sulten på nye forgreninger i tilknytningstræet.</p>
<p>Indlægget <a href="https://tilknytning.nu/nye-forgreninger/">Nye forgreninger</a> blev først udgivet på <a href="https://tilknytning.nu">tilknytning.nu</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Tilknytningsteorien bliver selvfølgelig ved med at udvikle sig, også efter Bowlbys død i 1990. Så det vil være en god ting at give et kort rids over nogle af de forgreninger, tendenser, teorier og navne der har med tilknytning at gøre op til i dag, til dig der er sulten på nye forgreninger i tilknytningstræet.</p>
<p><strong>Reguleringsteorien</strong></p>
<p>Den amerikanske psykolog og forsker i neurobiologi Allan N. Schore foreslår i 2003 en teori som handler om selvets neurobiologiske udvikling i de første leveår. Neurobiologi beskæftiger sig blandt andet med nervesystemets struktur, funktion, biokemi og de mekanismer der foregår på det molekylære plan. Teorien går ud fra, at dit selv består af mønstre som præges tidligt ved at du regulerer dine følelser i forhold til omgivelserne. Det vil typisk være dine omsorgsgivere når du er helt lille. Hvor Bowlby mener at barnets behov for at få sin <em>frygt</em> reguleret gennem en voksens nærvær, mener Schore at det er den <em>generelle regulering</em> af barnets følelser der er kernen i tilknytning. Det vil sige at du som barn får alle dine følelser reguleret gennem en voksen.</p>
<p>Fordi du som barn ikke er i stand til at regulere dine følelser og reaktioner, risikerer du hele tiden at miste kontrollen med dem. Derfor har du brug for en voksen til at hjælpe dig. På et fysisk plan er din cortex, d.v.s. den ”nyeste” hjerne i menneskehedens udvikling, ikke udviklet endnu. Men det er den når man bliver voksen, så på et vist plan kan man sige, at du som barn ”låner” den voksnes hjerne og evnen til regulering, indtil du selv er i stand til at regulere på egen hånd. Det sker, når din cortex har fået trukket de vigtigste ”veje” i din egen hjerne. Indlæringen vil foregå på forskellige måder, afhængigt af om man har en tryg eller utryg tilknytningsstil.</p>
<p>Når der er en tryg tilknytningsrelation mellem dig og dine omsorgsgivere bliver skiftene i din følelsesmæssige tilstand hele tiden afstemt mellem jer, blandt anet gennem spejling af kropssprog og ansigtsudtryk. Når I udforsker hinanden, medfører det en arousal (vågenhed og modtagelighed for sanseindtryk) hos dig, og omsorgsgiveren er i stand til at mærke hvornår du er klar til samspil eller ej. Hvis der generelt er et positivt samspil, vil dine negative følelser blive mindre mens de positive bliver større. Selv når der ikke altid er mulighed for et positivt samspil, vil du med en tryg tilknytningsstil hurtigt kunne ”indhente” det igen.</p>
<p>Kommunikationen foregår også mellem dig og din omsorgsgiveres høje hjernehalvdele. Denne halvdel spiller nemlig en stor rolle for følelsesmæssig information og indlæring, og hvordan du oplever din krop. Så det meste af den måde du lærer på i den tidlige barndom, er gennem din ubevidste hukommelse, som har at gøre med de ting mennesker gør – altså hvilke procedurer der udføres (den såkaldt procedurale hukommelse.) Når du er mellem 9 og 18 måneder gammel, er tilvæksten størst i din cortex. Hvis du har en tryg tilknytning, vil der skabes rigtig mange synapser i din hjerne, som er forbindelsespunkter i hjernens celler. Det gør der fordi du bliver stimuleret i din vækst af dine omsorgsgivere. Efterhånden vil forbindelser der ikke bliver brugt, blive beskåret, mens dem du bruger, bliver forstærket. Så man kan sige, at de veje i din hjerne der ikke er befærdede, simpelthen bliver gjort mindre – for måske endda helt at forsvinde.</p>
<p>Hvis tilknytningen derimod er utryg, vil der blive skabt færre synaptiske forbindelsespunkter i din hjerne. På den måde har tilknytningsstilen også betydning for hvordan din hjerne fysisk kommer til at se ud. For der vil være færre ”veje” i en utryg hjerne end i en tryg.</p>
<p>Schores teori gør dybest set <em>regulering</em> til kernen i tilknytningsteorien, men er stadig en teori. Der er også andre teorier i spil, én af dem handler om intersubjektivitet.</p>
<p><strong>Intersubjektitivtet og mentalisering</strong></p>
<p>Psykologen Daniel Stern beskriver intersubjektivitet som en fælles subjektive oplevelse i nuet, hvor vi har en kontakt, som indebærer en <em>gensidig mental indtrængen</em>, hvor vi uden ord siger: ”Jeg ved, at du ved, at jeg ved” eller ”jeg føler, at du føler, at jeg føler”. Der sker en gensidig aflæsning af den andens tanker, følelser eller hensigter. Ifølge Stern arbejder sindet naturligt på at opsøge oplevelser hos andre, som vi kan resonere med. Vi analyserer andres adfærd ud fra hvordan vi selv har det indeni, og som vi kan forstå, føle, deltage i og dermed dele. Så aflæsning af andres intentioner er ifølge Stern afgørende for intersubjektivitet.</p>
<p>Bowlbys teori om tilknytning lægger stor vægt på de evolutionære rødder. Det skal forstås på den måde, at grunden til at du som barn opretholder nærhed til dine omsorgsgivere er fordi det er et overlevelsesinstinkt som går mange millioner år tilbage i tiden. Også til tiden før mennesket blev til. Den menneskelige intersubjektivitet, det vil sige evnen til at tilskrive andre et indre mentalt liv, som ligner vores eget, er en meget yngre egenskab. Den opstår først da nutidsmennesket, kommer til for 200.000 år siden &#8211; altså kun for et øjeblik siden i Jordens historie. Men hvad betyder intersubjektivitet for tilknytningsteorien?</p>
<p>Den oprindelige tilknytningsteori bliver skabt før forskningen har opdaget, hvor godt udrustet vi er som børn, til at bruge intensiv intersubjektivitet sammen med vores omsorgsgiverne. Der er hovedsageligt to retninger forskningen bevæger sig i, efter Bowlbys tilknytningsteori. Den ene er spædbarnsforskningen og den anden er mental forskning indenfor kognitiv psykologi. Det kognitive er dét, der beskæftiger sig med tænkning og erkendelse, frem for følelser og drifter. Det er i denne anden retning at intersubjektivitet befinder sig.</p>
<p>Traditionelt fokuserer Bowlby på adfærd der kan iagttages, og på at tilknytningssystemet er et afgrænset adfærdssystem som bliver aktiveret når du som barn føler frygt. Men fordi du også kan bruge intersubjektivitet, foregår der rigtig mange andre ting mellem dig og dine omsorgsgivere. Det kan være ting som måden at se på hinanden på, kropsholdning, stemmeleje, ansigtsudtryk eller tonefald. Så der er i virkeligheden mange andre ting end frygt, der aktiverer en tilknytning mellem barn og omsorgsgivere. På den måde bliver intersubjektivitet et system til motivation, der eksisterer side om side med tilknytningssystemet.</p>
<p>Intersubjektiviteten kan ses på de kropslige signaler du og dine omsorgsgivere sender mellem jer, men der er lige så meget tale om en følelse af, at kunne mærke den anden og sætte sig ind i den anden. Den del af det, kan ikke måles eller vejes, og vil derfor være svær at teste videnskabeligt.</p>
<p>Mentalisering er evnen til at forstå din egen og andres adfærd som udtryk for indre, mentale tilstande. Det kan være tanker, ønsker eller følelser. På den måde kan mentalisering ses som en fuldt udfoldet intersubjektivitet. Evnen til at mentalisere opstår i løbet af dine 4-5 første leveår, i takt med at du udvikler evnen til at tænke, reflektere og i det hele taget blive mere bevidst om dig selv og dine omgivelser. Evnen til at mentalisere afhænger i høj grad af, hvordan omsorgsgiverne så på dig og opfattede dig som barn. For hvis de ikke selv havde evnen til at mentalisere, bliver det også en udfordring for dig senere, når du vokser op. Så man kan sige, at evnen til at mentalisere, er tæt forbundet med tryg tilknytning fordi den gør dig i stand til at forstå andre på en fundamental måde. Ikke mindst vil du også kunne forstå dig selv når du har fri adgang til dine tanker, ønsker og følelser.</p>
<p>Mentaliseringsteorien antager at vi alle sammen bliver født med et dybt behov for at blive set og forstået som et mentalt væsen. Når du er i stand til at mentalisere, vil du også udvikle en tryg tilknytning til dine omsorgsgivere, som på sin side selv er i stand til at mentalisere. Omvendt vil din tilknytningsstil blive utryg, hvis du ikke har lært at mentalisere i løbet af din opvækst. Mentaliseringsevnen er derfor ikke kun et spørgsmål om at have de rigtige gener, men i høj grad også om det miljø du vokser op i, og de erfaringer du gør dig hen ad vejen. Mentalisering kan lyde som et lidt abstrakt begreb, men er egentlig bare et udtryk for en evne til empati, ikke kun for omgivelserne men også for dig selv. Hvis du er blevet nysgerrig på at læse mere om mentalisering, er det især professor Peter Fonagy der har gjort bemærket på feltet. Af dansk litteratur skal nævnes vores egen Susan Hart, som blandt andet er psykolog og har skrevet og holdt foredrag om mentalisering (og meget andet).</p>
<p>Ganske meget af den tidlige forskning omkring tilknytning koncentrerede sig omkring moderen, men faktisk er der jo også en far. Den del er tilknytningsforskningen begyndt at zoome mere ind på.</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7752" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2025/01/father-822550_1920.jpg?resize=450%2C600&#038;ssl=1" alt="" width="450" height="600" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2025/01/father-822550_1920.jpg?resize=200%2C267&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2025/01/father-822550_1920.jpg?resize=400%2C533&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2025/01/father-822550_1920.jpg?resize=450%2C600&amp;ssl=1 450w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2025/01/father-822550_1920.jpg?resize=600%2C800&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2025/01/father-822550_1920.jpg?resize=768%2C1024&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2025/01/father-822550_1920.jpg?resize=800%2C1067&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2025/01/father-822550_1920.jpg?resize=1152%2C1536&amp;ssl=1 1152w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2025/01/father-822550_1920.jpg?resize=1200%2C1600&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2025/01/father-822550_1920.jpg?w=1440&amp;ssl=1 1440w" sizes="(max-width: 450px) 100vw, 450px" /></p>
<p><strong>Fadertilknytning</strong></p>
<p>Ifølge Bowlbys oprindelige tilknytningsteori er moderen den primære tilknytningsperson for barnet, om end Bowlby selv med tiden bliver mere vægelsindet omkring den holdning og giver plads til, at der kan være flere tilknytningspersoner. Tilknytning handler dels om en genetisk kodning i evolutionen, som går helt tilbage til den tid hvor vi levede i huler, dels om de hormoner der bliver frigivet i moderen under og efter graviditeten, og dels at moderen står for den følelsesmæssige ”sikre base”. Faderen bliver på den måde en støtte for moderen, fremfor at have en tilknytning til barnet, i hvert fald ikke i samme omfang som moderen. Men alle disse punkter er kommet under lup, og ikke mindst revision, i den nyere forskning om mandens rolle i forhold til at have en tilknytning til barnet. Lad os lige udfolde hvert punkt:</p>
<ul>
<li><strong>Evolutionens genetiske kodning</strong></li>
</ul>
<p>Ifølge Bowlby opstod den genetiske kode for tilknytning for ca. 150.000 år siden, da vi stadig var samlere og jægere. Mennesket tilpassede sig omgivelserne og mulighederne for at overleve ved at båndet mellem mor og barn blev til tilknytning. Det vil sige en intensiv emotionel relation, som havde til hensigt at beskytte barnet så slægten kunne gå videre og stammen bestod. Den mekanisme forandrede sig meget langsomt gennem tiden. Men nyere forskning tyder på, at der også er nogle såkaldte epigenetiske mønstre som kan blive slået til eller fra, i et samfund der hastigt ændrer sig hele tiden. Epigenetik handler om, at vores genetiske kode hurtigt kan ændre sig, alt efter miljø og omstændigheder. Da Bowlby første gang formulerer tilknytningsteorien, er vi i 1950’erne, hvor kønsrollerne er meget forskellige fra 2020’erne. I dagens samfund er mandens rolle meget mere aktiv hvad angår forholdet til barnet. Så der kan være nogle genetiske koder som er blevet aktiveret af den grund.  Ud over det, så viser det sig også, at den gamle ”fordom” om at manden altid var ude at jage, og kvinden var den ”sikre samler” simpelthen ikke holder, for undersøgelser fra jæger-samler folk viser, at manden ofte var primært involveret i omsorgen for barnet.</p>
<ul>
<li><strong>Hormonel frigivelse hos forældrene</strong></li>
</ul>
<p>Den ”gamle” tilknytningsteori har en hypotese som handler om at kvinden gennem hormonelle forandringer under og efter graviditeten, bliver særligt ”rettet ind” på moderskabet. Det betyder også, at faderen egentlig bliver udelukket fra at kunne have samme tilknytning til barnet som moderen, fordi han ikke er rettet ind på samme måde. Men ny forskning viser, at mandens hormoner også ændrer sig under og efter graviditeten. Fædrenes prolaktin-niveau stiger efter fødslen, og er højest når barnet er helt spædt. Prolaktin er et hormon som hæmmer produktionen og virkningen af kønshormoner hos både mænd og kvinder. Det betyder, at mandens testosteron niveau falder efter fødslen, hvilket medfører en mindre grad af konkurrence- og sexlyst, og dæmper irritation. Der bliver også produceret mere oxytocin i manden i den periode. Oxytocin kaldes også for ”kærlighedshormonet” og udløses blandt andet gennem berøring, og ved øjenkontakt og verbal kontakt med barnet. Så heller ikke her holder de oprindelige teoretiske argumenter mere.</p>
<ul>
<li><strong>Den sikre base og det udforskende rum</strong></li>
</ul>
<p>Bowlby anser, at moderen er den primære tilknytningsperson, som også er den sikre base for barnet. Barnet befinder sig dels i den sikre base, men også i det udforskende rum, hvor det ”opdager verden”, og hvis den bliver for skræmmende eller utryg, kan barnet trække sig tilbage til den sikre base hos moderen. I Bowlbys optik er det kun i den sikre base, at tilknytningen kan finde sted. Faderen vil mest befinde sig sammen med barnet i det udforskende rum. Men meget tyder på, at der også foregår en tilknytning mellem far og barn i det udforskende rum. Det forgår gennem fysisk stimulerende leg og aktivitet. Så man kan sige, at det udforskende rum bliver til et særligt tilknytningsdomæne mellem far og barn.</p>
<p>Så den ny forskning er undervejs, og tilknytningsteorien i den oprindelige form vil hele tiden blive rettet til og kritiseret. Ændringerne går langsomt, på grund af den ”langsommelighed” der nu er er i forskning. Her er det kun hensigten at give et kort rids af nogle af de nye tendenser, men jeg håber du har fået en fornemmelse af de tilknytningsteoriske forgreninger der forskes i.</p>
<p><a class="a2a_button_facebook" href="https://www.addtoany.com/add_to/facebook?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fnye-forgreninger%2F&amp;linkname=Nye%20forgreninger" title="Facebook" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_twitter" href="https://www.addtoany.com/add_to/twitter?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fnye-forgreninger%2F&amp;linkname=Nye%20forgreninger" title="Twitter" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_email" href="https://www.addtoany.com/add_to/email?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fnye-forgreninger%2F&amp;linkname=Nye%20forgreninger" title="Email" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_whatsapp" href="https://www.addtoany.com/add_to/whatsapp?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fnye-forgreninger%2F&amp;linkname=Nye%20forgreninger" title="WhatsApp" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_facebook_messenger" href="https://www.addtoany.com/add_to/facebook_messenger?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fnye-forgreninger%2F&amp;linkname=Nye%20forgreninger" title="Messenger" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_dd addtoany_share_save addtoany_share" href="https://www.addtoany.com/share#url=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fnye-forgreninger%2F&#038;title=Nye%20forgreninger" data-a2a-url="https://tilknytning.nu/nye-forgreninger/" data-a2a-title="Nye forgreninger"></a></p><p>Indlægget <a href="https://tilknytning.nu/nye-forgreninger/">Nye forgreninger</a> blev først udgivet på <a href="https://tilknytning.nu">tilknytning.nu</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://tilknytning.nu/nye-forgreninger/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
		<post-id xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">7750</post-id>	</item>
		<item>
		<title>ADHD og utryg tilknytning</title>
		<link>https://tilknytning.nu/adhd-og-utryg-tilknytning/</link>
					<comments>https://tilknytning.nu/adhd-og-utryg-tilknytning/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[admin]]></dc:creator>
		<pubDate>Sun, 19 May 2024 19:22:26 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[ADHD]]></category>
		<category><![CDATA[Barndom]]></category>
		<category><![CDATA[Tilknytningsstile]]></category>
		<category><![CDATA[utryg tilknytning]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://tilknytning.nu/?p=7685</guid>

					<description><![CDATA[<p>ADHD forbindes oftest som en tilstand der findes i barndommen og ungdommen. Men omtrent 2-3% af voksne i Danmark er blevet udredt og har fået stillet diagnosen ADHD. Forbindelsen mellem ADHD og tilknytning har gjort, at der er dukket nogle indsigter frem, som kan gøre det nemmere at se, forstå og behandle diagnosen. Tilstanden dukker</p>
<p>Indlægget <a href="https://tilknytning.nu/adhd-og-utryg-tilknytning/">ADHD og utryg tilknytning</a> blev først udgivet på <a href="https://tilknytning.nu">tilknytning.nu</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>ADHD forbindes oftest som en tilstand der findes i barndommen og ungdommen. Men omtrent 2-3% af voksne i Danmark er blevet udredt og har fået stillet diagnosen ADHD. Forbindelsen mellem ADHD og tilknytning har gjort, at der er dukket nogle indsigter frem, som kan gøre det nemmere at se, forstå og behandle diagnosen. Tilstanden dukker tit op i skolealderen, hvor det kan vise sig svært for dit barn at passe ind i skolemiljøet. Hvis barnet får diagnosen ADHD allerede her, er du relativt heldig. For en tidlig diagnose betyder at strategier til at afhjælpe symptomerne, kan sættes i værk i en tidlig alder. På den måde kan de værste symptomer blive fanget i opløbet, inden de kommer til at fylde alt for meget. Hvis dit barn derimod ikke var så heldig at få diagnosen i barndommen, kan det betyde at det tager symptomerne med ind i sit voksne liv. Hvis du selv er en af dem som har ADHD i voksenlivet, vil du hurtigt se hvordan det påvirker store dele af dit liv. Det kan være dit arbejdsliv, dine relationer eller din generelle livskvalitet. Det skyldes at du har udfordringer med at håndtere dine tanker og følelser, at følge anvisninger og gøre opgaver færdige til tiden. Det kan også betyde noget, hvis du har en utryg tilknytningsstil. Men hvordan hænger de to ting egentlig sammen? Det ser vi på om lidt, men lad os først lige se på hvad ADHD egentlig er.</p>
<h4><strong>Hvad er ADHD?</strong></h4>
<p>Bogstaverne i forkortelsen ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Der er altså tale om at du eller dit barn har udfordringer i forhold koncentration og/eller fokus, og samtidig også en tendens til at være hyperaktiv og impulsiv. ADHD har altså stor betydning for adfærden, men også for følelserne. At høre efter, er noget de fleste af os tager for givet. Når vi for eksempel læser en bog, lærer vi at fokusere på det vigtige indhold. Det er nemlig en ret vigtig evne at have, fordi vi har en begrænset ”båndbredde” i forhold til at håndtere information. Den evne hjælper os med at få mening ud af vores verden. Så når du eller dit barn har ADHD, vil de evner blive påvirket i større eller mindre grad.</p>
<p>I de fleste tilfælde bliver ADHD spottet når barnet starter i skolen, hvor det kræves at det fokuserer sin opmærksomhed på de ting der skal læres. Og også at det vil kunne være socialt sammen med de andre elever i klassen. Man troede i lang tid, at børn ville ”vokse fra” deres ADHD, men faktisk viser det sig, at næsten 5% af dem tager tilstanden med sig ind  i voksenlivet. Her vil det vise sig som en mangel på evne til at fokusere og at huske. Og mange gange er der også en rastløshed til stede indeni. Grunden til at du beholder din ADHD som voksen kan være, at dine symptomer ikke blev behandlet ordentligt da du var barn. Det påvirker din livskvalitet, dine relationer og din karriere, med mindre noget bliver gjort for at håndtere dine symptomer.</p>
<p>Som nævnt i indledningen, kan der være en stærk forbindelse mellem ADHD og utryg tilknytning. Det betyder dog ikke at <em>alle</em> med ADHD automatisk også har en utryg tilknytningsstil. Men forbindelsen rejser spørgsmålet, om man i nogle tilfælde kan hjælpe et barn ved at håndtere dets mangel på tilknytning?</p>
<p>ADHD kan ramme alle, uanset hvor de befinder sig på samfundets stige. Selv om ADHD mest viser sig i adfærden, er det vigtigt at huske på, at det hverken er en mental eller adfærdsmæssig sygdom. Det er snarere en udviklingsmæssig mangel, som påvirker adfærd, følelser og tanker. Der er også en tendens til at der bliver rapporteret flere tilfælde af ADHD blandt mænd end kvinder. Det betyder dog ikke nødvendigvis at flere mænd får ADHD. Mænd viser nemlig ofte symptomerne tydeligere end kvinder, så derfor vil nogle kvinder gå under radaren, når det kommer til en ADHD diagnose. Det er også lidt af en myte, at alle med ADHD er hyperaktive eller har problemer med at fokusere. For tilstanden er forskellig fra menneske til menneske. Men man taler alligevel om 3 typer af ADHD, som hver påvirker dig eller dit barns adfærd forskelligt.</p>
<h4><strong>De 3 typer ADHD</strong></h4>
<p>De fleste forskere inddeler ADHD i følgende typer:</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Den uopmærksomme type</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>De fleste forbinder nok ADHD med hyperaktivitet, men det er faktisk ikke altid tilfældet. I stedet kan denne type have udfordringer når det kommer til at være opmærksomme, nemt at blive distraherede og at handle impulsivt. Der vil også være en langsom fordøjelse af information. Hvis du har denne type ADHD, vil du tit se ud som om du keder dig, eller dagdrømmer. Det er svært for dig at følge instruktioner og lytte aktivt. Denne type ADHD forekommer mere hos kvinder end hos mænd. Så generelt kan man sige at du:</p>
<ul>
<li>Har tendens til at lave tankeløse fejl på jobbet.</li>
<li>Nemmere kan overse eller glemme detaljer.</li>
<li>Se ud som om du ikke hører efter når andre taler til dig.</li>
<li>Har problemer med at holde opmærksomheden fanget.</li>
<li>Ser ud til at være uorganiseret, rodet, kommer for sent på arbejde o.a.</li>
<li>Taber fokus på dine opgaver, hvilket betyder at de ikke bliver gjort.</li>
<li>Nemt bliver distraheret af dine andre tanker.</li>
<li>
<h4><strong>Den hyperaktive-impulsive type</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Hvis du har denne type ADHD, vil nogle af dine træk være, at du er hyperaktiv og impulsiv. Du kan have problemer med at sidde stille, at være tålmodig eller at lade være at snakke når du ikke bør. I det hele taget har du det svært med aktiviteter som er stille. Havde du denne type ADHD i skolen, forstyrrede du sandsynligvis ofte undervisningen. Selv om du godt vidste det, havde du svært ved at kontrollere det. Som voksen vil du have mere kontrol, men vil stadig kæmpe med at håndtere din hyperaktivitet og impulsivitet. Med den hyperaktive-impulsive ADHD kan du:</p>
<ul>
<li>Have udfordringer med at sidde stille.</li>
<li>Føle dig rastløs og føle dig tvunget til at brænde energi af, selv når det ikke er passende.</li>
<li>Se ud til at være i konstant bevægelse – og derfor svær at holde på.</li>
<li>Have problemer med at vente på din tur i en kø.</li>
<li>Tale uafbrudt og have tendens til at afbryde andre.</li>
<li>
<h4><strong>Den kombinerede type</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Som navnet siger, består denne type af en blanding af de to foregående slags ADHD. De fleste med tilstanden vil sandsynligvis have begge dele, så strategierne for at håndtere din ADHD skal tit tage både hyperaktivitet og uopmærksomhed i betragtning. Og det kan gøre behandlingen noget mere kompliceret.</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7687" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/face-3609904_1920.jpg?resize=600%2C383&#038;ssl=1" alt="" width="600" height="383" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/face-3609904_1920.jpg?resize=200%2C128&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/face-3609904_1920.jpg?resize=400%2C256&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/face-3609904_1920.jpg?resize=460%2C295&amp;ssl=1 460w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/face-3609904_1920.jpg?resize=600%2C383&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/face-3609904_1920.jpg?resize=768%2C491&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/face-3609904_1920.jpg?resize=800%2C511&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/face-3609904_1920.jpg?resize=1200%2C767&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/face-3609904_1920.jpg?resize=1536%2C982&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/face-3609904_1920.jpg?w=1920&amp;ssl=1 1920w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" /></p>
<h4><strong>Hvad er årsagen til ADHD?</strong></h4>
<p>Her er juryen stadig ved at votere, og er noget som har været debatteret i lang tid. Og det på trods af, at tilstanden er så udbredt som den er. De årsager der er i spil når forskerne taler om ADHD er ting som miljø, genetik og neurobiologi. Og noget tyder på, at miljøet spiller en større rolle end man umiddelbart skulle tro. For eksempel kan det have en stor betydning i forhold til den måde dine omsorgsgivere har reageret på dine behov da du voksede op. Og dermed altså også påvirket hvorvidt du kom til at få symptomer på ADHD. I de seneste år er antallet af ADHD diagnoser steget. Det kan skyldes at for mange får diagnosen uden rent faktisk at have den. Eller at stigningen er et billede på, at flere nu har en mangel på tilknytning i barndommen.</p>
<h4><strong>Forbindelsen mellem ADHD og utryg tilknytning</strong></h4>
<p>Ifølge tilknytningsteorien vil omsorgsgivere, når de reagerer på barnets signaler og er opmærksomme på dets behov, skabe en følelse af tryghed. Hvis det er dig der er barnet, betyder det at du føler dig sikker nok til at udforske omverdenen med en vis portion selvsikkerhed. Det gør du fordi du opfatter omsorgsgiverne som en tryg base, du altid kan vende tilbage til for at blive beskyttet. ADHD og tilknytningsteori begynder at have nogle fælles træk fordi ADHD er forbundet med udfordringer omkring at fokusere, blive nemt ophidset og tendens til impulsivitet. De træk kan være svære for en omsorgsgiver at håndtere i hverdagen, og kan på sigt påvirke det bånd der er (eller ikke er), mellem barn og voksen. Og dermed kan det også have effekt på den måde barnet udvikler sig.</p>
<h4><strong>Hvad påvirker hvad?</strong></h4>
<p>Omsorgsgiverens følsomhed i forhold til at mærke og håndtere sit barns behov er essentiel i forhold til at skabe en tryg tilknytning. Men hvis dit barn har ADHD, vil det have flere behov end børn uden. Det påvirker i sidste ende i hvor høj grad du er i stand til at møde dets behov. Det er sandsynligvis derfor flere studier viser at mange mennesker med ADHD har en adfærd der ligner dem der har en utryg tilknytningsstil. Så i virkeligheden er spørgsmålet måske om det er tilknytningsproblemer der medfører ADHD, eller om det er den anden vej rundt?</p>
<h4><strong>ADHD kan forstærkes</strong></h4>
<p>Hvis du har en tryg tilknytning som barn, har du typisk et positivt syn på verden og et sundt syn på dig selv. Du er i stand til at fokusere i længere tid, og er villig til at give dig i kast med svære opgaver. Hvis du derimod har en utryg tilknytning, vil du mangle selvtillid, evne til fokus og du vil være mindre positiv. Du vil tit være uopmærksom eller gøre ting uden at tænke over dem. Hvis du bliver stillet overfor svære opgaver, vil du nemt give op. Derfor vil en tryg tilknytning gøre dine ADHD symptomer mindre, mens en utryg tilknytning kan forstærke dem. Undersøgelser viser også, at voksne med ADHD har en langt større risiko for at have utryg tilknytningsstil end resten af befolkningen. Men hvis du har ADHD, hvordan kan en utryg tilknytning så påvirke dine symptomer?</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Utrygt tilknyttede er mindre psykisk robuste</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Hvis du har en tryg tilknytningsstil, er det sandsynligt at det vil være en hjælp for din ADHD. Men har du en utryg tilknytning vil du være mindre psykisk robust. Hvilket igen vil påvirke din ADHD, for som voksen med den diagnose har du tendens til at føle dig depressiv eller ængstelig. Så hvis du for eksempel har en ængstelig tilknytningsstil, vil du nemmere føle dig påvirket følelsesmæssigt. Interessant nok gælder det dog ikke, hvis du har en høj grad af undvigende tilknytning. Sandsynligvis fordi du her ”pakker følelserne væk” i stedet for at se dem i øjnene.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Utrygt tilknyttede kæmper med at regulere følelserne</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Med ADHD får du tit stærke negative følelser og humørsvingninger, som du har udfordringer med at håndtere. Den udfordring gælder også hvis du har en ængstelig eller desorganiseret tilknytningsstil. Har du desorganiseret tilknytning, vil det også være et problem at være opmærksom og fokusere. På den måde er der en stærk forbindelse, særligt mellem hvordan ADHD bliver påvirket desorganiseret tilknytning.</p>
<p>Der vil være stor forskel på hvor meget det ene påvirker det andet i din barndom og som voksen, for vi er jo alle forskellige. Og vi får hver vores historie med os fra vi bliver født. Den vi bliver, påvirkes af mange ting, hvor tilknytning er én af dem. En diagnose som ADHD kan være en anden. Tilknytningsdelen er beskrevet grundigt på denne hjemmeside, så lad os i stedet se lidt nærmere på hvordan du kan forstå  din ADHD:</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Sæt ikke din egen diagnose</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Hvis du mistænker at du har ADHD eller utryg tilknytning, så gå til en professionel for at få det bekræftet eller afkræftet. Den bedste heling for begge dele er at blive bevidst om hvordan de påvirker den måde du tænker og handler på. Du er en unik person, så derfor skal behandlingen tilpasses til lige netop dig.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Skeln mellem trækkene fra ADHD og utryg tilknytning</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Der er forskel på hvilke træk der har sit udspring i ADHD og hvilke der kommer fra utryg tilknytning. Så selv om der også kan være visse overlap mellem de to, kan det være en hjælp for dig at få øje på forskellene. På den måde kan du begynde at arbejde med de træk, som det vil være nemmere for dig at få et positivt resultat med.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Snak med de vigtige personer i dit liv</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Lige så vigtigt som det er for dig at blive klog på din ADHD, i samme grad er det vigtigt at nøglepersonerne i dit liv forstår den. Det kan være din partner, familien, vennerne og kollegerne. Når du fortæller om de ting du har det svært med, vil det løfte en tung byrde fra dine skuldre, og gøre dagligdagen nemmere. Det kan også gøre det tydeligere for dine omgivelser, hvor du lige har brug for en ekstra hånd. Når du på den måde rækker ud, vil det også gøre båndene mellem dig og andre stærkere. Vær dog opmærksom på, at hvis du samtidig har en ængstelig tilknytningsstil kan der være en grænse for hvor meget input fra andre du kan håndtere.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Lyt til feedback</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Hvis du er voksen med ADHD og utryg tilknytning, kan du have udfordringer med din selvbevidsthed og at erkende at du er blevet trigget på dine symptomer. Derfor er det guld værd for dig at lære at lytte til dem du stoler mest på. Det vil sikkert dreje som om nogle ganske få mennesker, som kender dig dybt og indgående. De vil altid sige dig sandheden, fordi du giver dem lov til det.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Overvej at gå ind i en hjælpegruppe</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Der er ingen der forstår dine udfordringer bedre end andre mennesker med de samme træk som dig. De personer vil sandsynligvis, udover at have ADHD, også have en utryg tilknytningsstil med i bagagen. Derfor vil der ofte være en naturlig tiltrækning blandt ligestillede i en hjælpegruppe. Der kan endda være nogle gode tips at hente for dig!</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7688" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/traffic-sign-755236_1920.jpg?resize=600%2C450&#038;ssl=1" alt="" width="600" height="450" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/traffic-sign-755236_1920.jpg?resize=200%2C150&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/traffic-sign-755236_1920.jpg?resize=400%2C300&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/traffic-sign-755236_1920.jpg?resize=600%2C450&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/traffic-sign-755236_1920.jpg?resize=768%2C576&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/traffic-sign-755236_1920.jpg?resize=800%2C600&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/traffic-sign-755236_1920.jpg?resize=1200%2C900&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/traffic-sign-755236_1920.jpg?resize=1536%2C1152&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2024/05/traffic-sign-755236_1920.jpg?w=1920&amp;ssl=1 1920w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" /></p>
<h4><strong>Strategier for at håndtere ADHD i dit liv</strong></h4>
<p>Hvis du har et job eller et hjem, som er fyldt med mange opgaver hver dag, kan du hurtigt blive overvældet af mængden af ting der skal klares. Så selv om du virkelig ønsker at få styr på så mange opgaver som muligt, vil det tit være svært for dig at vide hvor du skal starte. Det kan betyde, at du faktisk får lavet meget lidt i løbet af dagen, hvilket vil gøre dig frustreret dag efter dag. Men der kan gøres noget for at gøre tingene nemmere for dig, så både du og dine omgivelser bliver tilfredse:</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Skab struktur i hjemmet</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Hvis du har ADHD og/eller utryg tilknytningsstil, kan et organiseret hjem være en fordel for dig. Det er fordi organisering kan føles overvældende, hvis du nemt bliver distraheret eller har svært ved at træffe beslutninger. Så når du går i gang med at organisere hjemmet, så tag ét rum ad gangen. Lav en plan for at organisere rummet og brug højst tre kvarter for hver opgave. Du kan rydde ud I rodet ved at tage hver ting op, og så beslutte om det er noget du skal smide ud, give til en anden eller beholde. Når du har nu har lavet tre bunker, så sæt tid af tid at smide ud, give væk og sætte dét du vil beholde på plads.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Lav et skema over hvor vigtige opgaverne er</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Det vil sige at skrive de ting ned der skal gøres i løbet af dagen, og dele dem ind i graden af vigtighed. Så skriv de opgaver ned du har næste dag. På den måde kan du ”hakke dem af”, efterhånden som du får dem lavet fra morgenstunden. Du vil også få en fornemmelse af at have mere styr på din dag – og dermed dig selv. Hvis nogle at opgaverne er for svære for dig lige nu, så vælg nogle nemmere i stedet. Det er nemlig vigtigt at du får en fornemmelse af succes når du klarer dine opgaver.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Træn din opmærksomhed</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Det er ikke sådan, at du som voksen med ADHD ikke kan fokusere. Det kan du. Men det kan være svært at fastholde den i længere tid. Det gælder også med en utryg tilknytningsstil. Så nogle gange påvirker dit humør eller dine følelser evnen til at fokusere. Derfor kan det hjælpe dig at arbejde på at fastholde dit fokus i længere tid. Når det er muligt så få dine opgaver, lektier eller instruktioner på skrift. Sørg evt. også for at tage noter selv, hvis det er muligt. Det kan også være en god ting at tage en kort pause fra det du skal koncentrere dig om.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Del opgaver op i mindre komponenter</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Har du ADHD og/eller utryg tilknytning, bliver du nemt overvældet af store eller komplicerede opgaver. Så for at undgå følelsen af stress kan du prøve at dele opgaverne op i mindre komponenter, som er meget nemmere at håndtere. Lav for eksempel en tjekliste for hver komponent. På den måde skaber du en indre køreplan som holder dig på sporet. Når du efterhånden får løst de mindre opgaver, vil du også få større selvsikkerhed og en god følelse af at have opnået noget.</p>
<p><a class="a2a_button_facebook" href="https://www.addtoany.com/add_to/facebook?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fadhd-og-utryg-tilknytning%2F&amp;linkname=ADHD%20og%20utryg%20tilknytning" title="Facebook" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_twitter" href="https://www.addtoany.com/add_to/twitter?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fadhd-og-utryg-tilknytning%2F&amp;linkname=ADHD%20og%20utryg%20tilknytning" title="Twitter" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_email" href="https://www.addtoany.com/add_to/email?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fadhd-og-utryg-tilknytning%2F&amp;linkname=ADHD%20og%20utryg%20tilknytning" title="Email" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_whatsapp" href="https://www.addtoany.com/add_to/whatsapp?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fadhd-og-utryg-tilknytning%2F&amp;linkname=ADHD%20og%20utryg%20tilknytning" title="WhatsApp" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_facebook_messenger" href="https://www.addtoany.com/add_to/facebook_messenger?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fadhd-og-utryg-tilknytning%2F&amp;linkname=ADHD%20og%20utryg%20tilknytning" title="Messenger" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_dd addtoany_share_save addtoany_share" href="https://www.addtoany.com/share#url=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fadhd-og-utryg-tilknytning%2F&#038;title=ADHD%20og%20utryg%20tilknytning" data-a2a-url="https://tilknytning.nu/adhd-og-utryg-tilknytning/" data-a2a-title="ADHD og utryg tilknytning"></a></p><p>Indlægget <a href="https://tilknytning.nu/adhd-og-utryg-tilknytning/">ADHD og utryg tilknytning</a> blev først udgivet på <a href="https://tilknytning.nu">tilknytning.nu</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://tilknytning.nu/adhd-og-utryg-tilknytning/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
		<post-id xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">7685</post-id>	</item>
		<item>
		<title>Når du bliver født</title>
		<link>https://tilknytning.nu/naar-du-bliver-foedt/</link>
					<comments>https://tilknytning.nu/naar-du-bliver-foedt/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[admin]]></dc:creator>
		<pubDate>Fri, 27 Oct 2023 15:50:45 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Barndom]]></category>
		<category><![CDATA[Fødsel]]></category>
		<category><![CDATA[Forældrerolle]]></category>
		<category><![CDATA[Tilknytningsstile]]></category>
		<category><![CDATA[fødsel]]></category>
		<category><![CDATA[tilknytning]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://tilknytning.nu/?p=7644</guid>

					<description><![CDATA[<p>Hvis du kunne tale i det øjeblik du kommer til verden, ville dine første ord sikkert være noget i stil med: ”Hvad f….. skete der lige dér?? Nu lå jeg lige så godt! Her er koldt, og i øvrigt er ledningen til fødeforsyningen forsvundet!” Derefter ville du pludselig føle frygt, og det næste du ville</p>
<p>Indlægget <a href="https://tilknytning.nu/naar-du-bliver-foedt/">Når du bliver født</a> blev først udgivet på <a href="https://tilknytning.nu">tilknytning.nu</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Hvis du kunne tale i det øjeblik du kommer til verden, ville dine første ord sikkert være noget i stil med: ”Hvad f….. skete der lige dér?? Nu lå jeg lige så godt! Her er koldt, og i øvrigt er ledningen til fødeforsyningen forsvundet!” Derefter ville du pludselig føle frygt, og det næste du ville sige, er: ”Hvordan overlever jeg? – og sikrer en stabil forsyning af føde? Og lidt kærlighed ville heller ikke være af vejen.”</p>
<h4><strong>Du kan trylle</strong></h4>
<p>Når du bliver født er verden din østers, forstået på den måde, at alt hvad der sker forbinder du med dig selv. Din mor vil være så tæt forbundet med dig, at der nærmest er tale om en sammensmeltning i det første cirka halve år af dit liv. Hun kan fornemme når du er sulten, træt eller har fyldt bleen. Men DU opfatter det som at du er sulten, og så bliver du mæt, og det er noget du får til at ske. Du får det simpelthen til at ske på magisk vis. Der findes ikke noget andet end dig endnu, det kommer først lidt senere. Man siger at du i denne første periode er omnipotent, det vil sige at du opfatter dig som verdens centrum, hvilket understøttes af dine omsorgsgiveres adfærd, som tilpasser sig dine behov når de viser sig. Det er også en positiv ting med omnipotensen, for på den måde får du en tillid til at den måde du ser din verden på, kan bruges, og at du kan interagere med den.</p>
<h4><strong>Der er andre østers</strong></h4>
<p>Men det bliver ikke ved med at gå så nemt, for efterhånden vil dine omsorgsgivere ikke reagere med det samme, hvilket bringer alle mulige nye følelser op i dig. Frustration og raseri over at dine behov ikke bliver dækket med det samme, og frygt for at dine behov vil blive overset for altid. Så du lærer lidt efter lidt at udsætte dine behov, og udvikle en tillid til at de nok skal blive dækket, selv om det ikke lige sker med det samme. Det er også på denne tid at du opdager, at der faktisk er noget der er ikke-mig. En omverden, som ikke altid gør dét, du selv lige har lyst til. At der er nogle mennesker du kan påvirke og selv blive påvirket af. Derfor er det super vigtigt at overgangen hvor verden er din østers, til en verden hvor der er en masse der ikke er dig, bliver så skånsom og glidende som muligt. Det kræver også noget af dine omsorgsgivere, som skal være i stand til at mærke den overgang. Hvis de delvist eller slet ikke kan hjælpe med det, er du allerede dér sårbar og påvirkelig.</p>
<h4><strong>Tillid</strong></h4>
<p>Så nu har du opdaget der er en omverden, og at du faktisk ikke på magisk vis laver din egen føde eller tryller din fyldte ble væk. Og du har også fundet ud af at du har en krop som har sine egne grænser, hvilket du begynder at udforske og eksperimentere med. For eksempel kan du putte ting i munden for at finde ud af om det er noget spiseligt du har fat i eller ej. Senere finder du ud af, at din krop kan kravle, så du ikke behøver være samme sted hele tiden. Da du lige blev født spillede det ingen rolle for dig hvem der gav dig mad, for det troede jo du selv gjorde. Men nu bliver det lidt mere vigtigt hvad der er for nogle andre der sørger for et konstant flow af kærlighed og føde. Du finder også ud af, at der er flere andre end dig, og de er alle sammen forskellige. Men nogen ser ud til at være tættere på dig end andre. Det er i hvert fald bestemte personer du får tillid til at de  kommer når du er sulten eller er faldet ned af sofaen igen. De vil for det meste hedde mor og far, men det behøver ikke være sådan. Det kan også være plejeforældre, bedsteforældre, venner, søskende eller ansatte på institution.</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7646" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/10/child-990369_1280.jpg?resize=350%2C600&#038;ssl=1" alt="" width="350" height="600" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/10/child-990369_1280.jpg?resize=200%2C343&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/10/child-990369_1280.jpg?resize=350%2C600&amp;ssl=1 350w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/10/child-990369_1280.jpg?resize=400%2C685&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/10/child-990369_1280.jpg?resize=600%2C1028&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/10/child-990369_1280.jpg?w=747&amp;ssl=1 747w" sizes="(max-width: 350px) 100vw, 350px" /></p>
<p>&nbsp;</p>
<h4><strong>Kunsten at opdage verden</strong></h4>
<p>Du finder ud af, at det nok egentlig er meget godt at der er andre end dig i verden, for den ser lidt mere kompliceret ud end at få mad og få skiftet ble. Det er også her du får øje på hvor meget (eller lidt), dine omsorgsgivere dækker dine behov når du har brug for at blive trøstet, er vred eller på andre måder får rystet den tilknytning du har til dem. Hvis du er heldig får de for det meste øje på dine behov, men det kan lige så vel være, at de ikke gør. Så begynder du at gå rundt i en tilstand af forhøjet angst. Det kan enten være fordi dine omsorgsgivere kun nogle gange reagerer når du har brug for dem, eller også lader de til helt at overse dig. Hvis det er rigtig slemt, er hjemmet et kaos som er umuligt at finde ro i. Men uanset hvilken type hjem du har, vil du altid føle angst når dine omsorgsgivere ikke er der. Og der vil være en periode  hvor du har særlig angst overfor fremmede. Den kalder man for otte måneders angst. Når du føler dig tryg med dine omsorgsgivere, vil du bruge dem som en sikker base til at udforske verden, vel vidende at du altid kan vende tilbage til dem hvis der opstår noget farligt. Det vil du ikke have lige så meget tendens til hvis du har en utryg tilknytningsstil, for du er jo ikke sikker på om de vil være der når du flygter fra noget farligt.</p>
<h4><strong>Hvilken vej?</strong></h4>
<p>Efterhånden udvikler du et parløb fremfor en afhængighed med dine omsorgsgivere, hvor du lærer dem at kende, og det samme den anden vej. Du har fået en fornemmelse af hjemmets og personernes rutiner, og bliver mindre angst når du er alene. Du vil føle dig sikker, i hvert fald hvis du har en tryg tilknytning. Det vil også se sådan ud for andre, hvis du har en utryg tilknytning, men under overfladen er uroen alligevel større. Så man kan sige at det gode er at du er godt på vej til at finde ud af hvem du selv og andre er. Det knap så gode er, at dine omgivelser gerne vil fortælle dig hvem de synes du er, og de meninger vil med tiden blive din historie om dig selv. Og de overbevisninger kan som voksen vise sig at være svære at ryste af dig. Når du står dér, på startlinjen til dit liv, kan du forestille dig det som en tur hvor der vil være flere veje at tage. Det normale vil være at du kan vælge en strategi for at få så meget kærlighed og behov dækket af dine omsorgsgivere som muligt. Det vil gælde hvis du får en tryg, ængstelig eller undvigende tilknytning med dig. Strategierne vil være forskellige, men du har i det mindste en mulighed for at vælge en vej. Det vil ikke være tilfældet med desorganiseret tilknytning, der vil vejen mere være valgt til dig på forhånd, uden du selv har kunnet vælge strategi. Det kalder man også for udviklingsstier:</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7647" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/10/Kapitel-1-2-Udviklingsstier.jpg?resize=600%2C324&#038;ssl=1" alt="" width="600" height="324" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/10/Kapitel-1-2-Udviklingsstier.jpg?resize=200%2C108&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/10/Kapitel-1-2-Udviklingsstier.jpg?resize=400%2C216&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/10/Kapitel-1-2-Udviklingsstier.jpg?resize=600%2C324&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/10/Kapitel-1-2-Udviklingsstier.jpg?resize=768%2C415&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/10/Kapitel-1-2-Udviklingsstier.jpg?resize=800%2C432&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/10/Kapitel-1-2-Udviklingsstier.jpg?resize=1200%2C648&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/10/Kapitel-1-2-Udviklingsstier.jpg?w=1452&amp;ssl=1 1452w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" /></p>
<p>I dit liv er der i begyndelsen mange veje at gå, men efterhånden som du vokser op, bliver der længere imellem mulighederne. Så når du har valgt én vej, er der nogle andre veje der lukkes. Derfor vil der være langt færre veje du kan gå når du rammer pensionsalderen.</p>
<h4><strong>Tunnelsyn eller vidvinkel?</strong></h4>
<p>Når du bevæger dig gennem livet vil det helt sikkert være fyldt med oplevelser og overraskelser. Nogle af dem vil være fantastiske, dejlige, sjove, skønne og fyldt med kærlighed. Andre vil være trælse, deprimerende, stressende og konfliktfyldte. Det hører alt sammen med på turen. Men det vil ikke være alle der vil få øje på at turen faktisk var afhængig af den start den fik. Så det vil langt fra være alle der får øje på de uhensigtsmæssige mønstre. Så hvordan kommer du egentlig i gang med at få øje på dine mønstre? Måske har du en fornemmelse af at de er der, uden rigtig at kunne sætte ord på, eller du tænker ikke over det. Eller måske er du lige på dét sted, hvor du er klar til at skrue vidvinklen på og få øje på dit indre landskab? Der er ingen opskrift her, andet end at hvis du begynder på en helingsproces, så husk at det bliver en lang tur, som først slutter for enden af dit liv.</p>
<p>Få mere inspiration på <a href="https://tilknytning.nu/bliv_klogere/" target="_blank" rel="noopener">Bliv klogere</a>. Ved du at jeg også er coach? Se mere om det her: <a href="https://lifecoachen.dk/" target="_blank" rel="noopener">lifecoachen.dk</a></p>
<p><a class="a2a_button_facebook" href="https://www.addtoany.com/add_to/facebook?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fnaar-du-bliver-foedt%2F&amp;linkname=N%C3%A5r%20du%20bliver%20f%C3%B8dt" title="Facebook" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_twitter" href="https://www.addtoany.com/add_to/twitter?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fnaar-du-bliver-foedt%2F&amp;linkname=N%C3%A5r%20du%20bliver%20f%C3%B8dt" title="Twitter" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_email" href="https://www.addtoany.com/add_to/email?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fnaar-du-bliver-foedt%2F&amp;linkname=N%C3%A5r%20du%20bliver%20f%C3%B8dt" title="Email" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_whatsapp" href="https://www.addtoany.com/add_to/whatsapp?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fnaar-du-bliver-foedt%2F&amp;linkname=N%C3%A5r%20du%20bliver%20f%C3%B8dt" title="WhatsApp" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_facebook_messenger" href="https://www.addtoany.com/add_to/facebook_messenger?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fnaar-du-bliver-foedt%2F&amp;linkname=N%C3%A5r%20du%20bliver%20f%C3%B8dt" title="Messenger" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_dd addtoany_share_save addtoany_share" href="https://www.addtoany.com/share#url=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fnaar-du-bliver-foedt%2F&#038;title=N%C3%A5r%20du%20bliver%20f%C3%B8dt" data-a2a-url="https://tilknytning.nu/naar-du-bliver-foedt/" data-a2a-title="Når du bliver født"></a></p><p>Indlægget <a href="https://tilknytning.nu/naar-du-bliver-foedt/">Når du bliver født</a> blev først udgivet på <a href="https://tilknytning.nu">tilknytning.nu</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://tilknytning.nu/naar-du-bliver-foedt/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
		<post-id xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">7644</post-id>	</item>
		<item>
		<title>Bliv langtidholdbar</title>
		<link>https://tilknytning.nu/bliv-langtidholdbar/</link>
					<comments>https://tilknytning.nu/bliv-langtidholdbar/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[admin]]></dc:creator>
		<pubDate>Sun, 02 Jul 2023 19:55:56 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Om tilknytning]]></category>
		<category><![CDATA[People-pleasing]]></category>
		<category><![CDATA[Tilknytningsstile]]></category>
		<category><![CDATA[forhold]]></category>
		<category><![CDATA[relationer]]></category>
		<category><![CDATA[tilknytning]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://tilknytning.nu/?p=7560</guid>

					<description><![CDATA[<p>Måske føler du dig som en nomade, fordi du nu igen har været nødt til at flytte fra et forhold der gik i stykker? Eller fordi du er flyttet som en flygt fra at føle dig ensom? Så hvordan kan du egentlig få forholdet til kæresten til rent faktisk at blive langtidsholdbart og stabilt? Refleksioner</p>
<p>Indlægget <a href="https://tilknytning.nu/bliv-langtidholdbar/">Bliv langtidholdbar</a> blev først udgivet på <a href="https://tilknytning.nu">tilknytning.nu</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Måske føler du dig som en nomade, fordi du nu igen har været nødt til at flytte fra et forhold der gik i stykker? Eller fordi du er flyttet som en flygt fra at føle dig ensom? Så hvordan kan du egentlig få forholdet til kæresten til rent faktisk at blive langtidsholdbart og stabilt?</p>
<h4><strong>Refleksioner</strong></h4>
<p>Det vil i første omgang være en rigtig god ide at tænke over de bånd du har (eller havde) i dit liv:</p>
<ul>
<li>Hvor er der plads til forbedring?</li>
<li>Hvad kan du arbejde på, som kan gøre dit forhold bedre?</li>
<li>Hvordan stopper du med at underminere dit forhold?</li>
<li>Hvad kan forbedre kommunikationen mellem dig og din partner?</li>
<li>Stopper din frygt dig fra at blive den du egentlig gerne vil være?</li>
</ul>
<p>Din tilknytningsstil påvirker alle dem du kender. Dine venner, din familie, dine kolleger og din kæreste (hvis du har én). Hvis din tilknytning er tryg, er du I stand til at nyde samværet med andre på en sund, åben og ikke mindst en stabil måde. Så der kan man sige at du er langtidsholdbar. Det er langt fra tilfældet hvis du er kommet fra barndommen med en utryg tilknytningsstil. Så kan mælken hurtigt blive sur. For udfordringen er, at du så ikke har fået redskaberne til at gå ind i en tæt relation i dit voksne liv. Så det kan måske være en god idé at huske på disse råd, når du ønsker at dine forhold skal holde:</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Ængsteligt tilknyttet – Fokusér på dig selv</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Der er en stor risiko for, at du føler dig usikker i forholdet hvis du er ængsteligt tilknyttet. Du vil sandsynligvis også være (alt for) kritisk overfor dig selv, hvem du er og hvad du gør. Derfor vil du hele tiden forsøge at blive bekræftet af din partner, og hele tiden bekymre dig om hvordan du opfører dig overfor andre. Så rådet er at fokusere på dig selv og de ting du har behov for. For eksempel:</p>
<p>Du har ikke behov for at blive ”godkendt” hele tiden. For når du føler dig usikker i forholdet (eller i andre relationer), er du konstant alarmberedskab. Husk at folk omkring dig ikke altid vil værdsætte din værdi – og at det er ok. Brug i stedet energien på at føle dig stolt over dig selv og dine valg, også selv om andre ikke er enige i dem. Du kan også skrive dine succeser ned i din dagbog, og på den måde have et fysisk bevis på alt det du gør godt!</p>
<p>Brug mindre tid på sociale medier. For når du hele tiden er ”på”, øger det dit behov for at blive værdsat og godkendt, hvilket gør dig mere sårbar overfor andres mening. Faktisk viser forskningen, at du som ængsteligt tilknyttet har en tendens til at bruge Facebook som en erstatning for den bekræftelse du føler du mangler i dit liv. Så hvis du kan genkende det, så er det måske på tide at skrue lidt ned for FB?</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7562" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/social-media-1233873_1920.jpg?resize=600%2C333&#038;ssl=1" alt="" width="600" height="333" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/social-media-1233873_1920.jpg?resize=200%2C111&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/social-media-1233873_1920.jpg?resize=400%2C222&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/social-media-1233873_1920.jpg?resize=600%2C333&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/social-media-1233873_1920.jpg?resize=768%2C426&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/social-media-1233873_1920.jpg?resize=800%2C443&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/social-media-1233873_1920.jpg?resize=1200%2C665&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/social-media-1233873_1920.jpg?resize=1536%2C851&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/social-media-1233873_1920.jpg?w=1920&amp;ssl=1 1920w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" /></p>
<p>Lad være med at ofre dine egne behov for andres. Som ængsteligt tilknyttet har du en grundlæggende frygt for at andre vil afvise eller forlade dig. Derfor ofrer du dig selv for at tilfredsstille andres behov – du bliver en <a href="https://tilknytning.nu/people-pleasing/" target="_blank" rel="noopener">people pleaser</a>. Måske tror du, at det vil være godt at holde din partner glad og tilfreds hele tiden, men problemet er bare: Hvor er du selv? Så på længere sigt, er people pleasing i virkeligheden en dræber for forholdet.</p>
<p>Det er klart at forhold kræver en vis grad af opofrelse, men når det bliver i overdrevet grad, underminerer det relationen. Så prøv at blive lidt nysgerrig på, hvorfor du egentlig ønsker at ofre dig for din partner? Er det godt for relationen eller prøver du bare at undgå konflikter, så din partner bliver hos dig lidt længere? Så det vigtige for dig er at finde balancen mellem at være hjælpsom og kunne gå på kompromis, men uden at ofre for meget af dig selv. Før du er på vej til at lave ofre for din partner, kan det også være nyttigt for dig at spørge dig selv: ”Vil min partner også gøre dette for mig – og er det virkelig nødvendigt at ofre mig?”</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Undvigende tilknyttet – Udtryk dine følelser</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Som undvigende tilknyttet vil det fylde meget i dig, om du mon egentlig bare ville have det bedre hvis du var alene. Du har sandsynligvis langt hen ad vejen nok i dig selv, du tror på dig selv, og er ikke vild med at være afhængig af andre. Og det kan jo være godt nok at være i stand til at stå på egne fødder – med måde. Ikke desto mindre kan et intimt forhold rent faktisk have store fordele for dig. Så noget du skal arbejde på, er at få noget mere følelsesmæssig tæthed ind i dit liv. For eksempel:</p>
<p>Vær mere åben omkring dine følelser. Det kan godt være, at du altid har været vant til at holde alting for dig selv. Men prøv lige at tænke over, at der faktisk kan være nogle fordele med at dele dem med din partner. Nogle af fordelene er, at du bliver mere modstandsdygtig omkring dine følelser, og det gør også at du bliver bedre til at håndtere stress.</p>
<p>Sunde forhold er generelt bygget på åben kommunikation og at man deler sine meninger og udfordringer. Derfor kan det forbedre intimiteten og kommunikationen i forholdet, når du udtrykker dine følelser. I modsat fald vil der hurtigt åbne sig en kløft af ikke at kunne stole på den anden. Hvilket ikke just er godt for forholdet i det lange løb. Så fortæl om hvordan du har det, mere end du plejer, selv om det sikkert vil føles skræmmende til at starte med.</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7563" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/tin-can-238488_1920.jpg?resize=600%2C400&#038;ssl=1" alt="" width="600" height="400" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/tin-can-238488_1920.jpg?resize=200%2C133&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/tin-can-238488_1920.jpg?resize=400%2C267&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/tin-can-238488_1920.jpg?resize=600%2C400&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/tin-can-238488_1920.jpg?resize=768%2C512&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/tin-can-238488_1920.jpg?resize=800%2C533&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/tin-can-238488_1920.jpg?resize=1200%2C800&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/tin-can-238488_1920.jpg?resize=1536%2C1024&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/tin-can-238488_1920.jpg?w=1920&amp;ssl=1 1920w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" /></p>
<p>Det kan være du ser dét at bede om hjælp som et tegn på svaghed, men faktiske er det det modsatte. Du vil ikke blive fordømt for det, og samtidig signalere du, at du stoler på din partner. På den måde vil den åbne kommunikation skabe en langt dybere kontakt mellem dig og din partner.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Desorganiseret tilknyttet – Overvind din frygt</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Du er altid ambivalent hvad angår relationer. Du har på samme tid et dybfølt ønske om intimitet med din kæreste, og svært ved at føle dig tryg med at være i et forhold. Så din opgave henimod langtidsholdbarhed vil være at dyrke dine positive syn på tingene såvel som at stole på andre.</p>
<p>Det kan være udfordrende for dig at have tillid til andre. Men hvis du formår at arbejde på at forbedre det, kan det have meget positive konsekvenser for dit liv og dine relationer.</p>
<p>Tillid er en af de vigtigste ting i et forhold, for det sikrer nemlig en sund relation og er med til at gøre forholdet til ét, der holder. For hvis du stoler på din partner, vil det gøre dig i stand til at slippe din mistillid med tiden. Hvis du derimod lader ængstelsen få overtaget, vil forholdet komme til at bløde. Så for at få gjort tilliden bedre, kan du sigte efter at være mere åben og bedre til at udtrykke dine tanker overfor din partner. Når du på den måde er ærlig, vil din partner også være der for dig uden at dømme dig.</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7564" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/trust-4321822_1920.jpg?resize=600%2C400&#038;ssl=1" alt="" width="600" height="400" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/trust-4321822_1920.jpg?resize=200%2C133&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/trust-4321822_1920.jpg?resize=400%2C267&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/trust-4321822_1920.jpg?resize=600%2C400&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/trust-4321822_1920.jpg?resize=768%2C512&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/trust-4321822_1920.jpg?resize=800%2C533&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/trust-4321822_1920.jpg?resize=1200%2C800&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/trust-4321822_1920.jpg?resize=1536%2C1024&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/07/trust-4321822_1920.jpg?w=1920&amp;ssl=1 1920w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" /></p>
<p>Lad ikke din frygt for at blive såret stoppe dig fra at gå ind i et forhold. Du er sandsynligvis blevet såret før i tiden, og prøver nu at undgå at blive det igen. Men hvad der end får dig til at tøve, så lad det ikke stoppe dig nu. Når du tager det hele én dag ad gangen, vil du også være åben overfor de nye muligheder der hele tiden dukker op. Lad ikke frygten sabotere forholdet før tid. Og hvis du føler det er den vej det går, så vil det være en rigtig god idé at opsøge en professionel terapeut. Så vil du kunne arbejde med din gamle smerte, og lære at komme videre efter den.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Tryg tilknytning og forhold</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Hvis du er trygt tilknyttet, er du allerede god til at udtrykke hvad du føler og du værdsætter kommunikation med din partner, venner og familie. Du er i stand til at føle dig godt tilpas i et forhold, men lige så vel alene. Men selv som trygt tilknyttet kan disse råd hjælpe dig, for du har måske en partner som har en anden tilknytningsstil end dig.</p>
<p>Så din opgave vil være at støtte din utrygt, tilknyttede partner eller en anden relation i dit liv. Hvis relationen er utrygt tilknyttet, kan det være en god ting for dig at gøre dig bekendt med de ting den anden bakser med. Det vil være en stor hjælp for dem, i processen med at hele de gamle sår. Vær åben og forstående, og husk at du vil være et godt eksempel for din partner, ven eller anden relation.</p>
<p><a class="a2a_button_facebook" href="https://www.addtoany.com/add_to/facebook?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fbliv-langtidholdbar%2F&amp;linkname=Bliv%20langtidholdbar" title="Facebook" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_twitter" href="https://www.addtoany.com/add_to/twitter?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fbliv-langtidholdbar%2F&amp;linkname=Bliv%20langtidholdbar" title="Twitter" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_email" href="https://www.addtoany.com/add_to/email?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fbliv-langtidholdbar%2F&amp;linkname=Bliv%20langtidholdbar" title="Email" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_whatsapp" href="https://www.addtoany.com/add_to/whatsapp?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fbliv-langtidholdbar%2F&amp;linkname=Bliv%20langtidholdbar" title="WhatsApp" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_facebook_messenger" href="https://www.addtoany.com/add_to/facebook_messenger?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fbliv-langtidholdbar%2F&amp;linkname=Bliv%20langtidholdbar" title="Messenger" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_dd addtoany_share_save addtoany_share" href="https://www.addtoany.com/share#url=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Fbliv-langtidholdbar%2F&#038;title=Bliv%20langtidholdbar" data-a2a-url="https://tilknytning.nu/bliv-langtidholdbar/" data-a2a-title="Bliv langtidholdbar"></a></p><p>Indlægget <a href="https://tilknytning.nu/bliv-langtidholdbar/">Bliv langtidholdbar</a> blev først udgivet på <a href="https://tilknytning.nu">tilknytning.nu</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://tilknytning.nu/bliv-langtidholdbar/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
		<post-id xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">7560</post-id>	</item>
		<item>
		<title>Tilknytning og social angst</title>
		<link>https://tilknytning.nu/tilknytning-og-social-angst/</link>
					<comments>https://tilknytning.nu/tilknytning-og-social-angst/#comments</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[admin]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 04 Apr 2023 19:21:20 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Barndom]]></category>
		<category><![CDATA[Grænser]]></category>
		<category><![CDATA[Social angst]]></category>
		<category><![CDATA[Tilknytningsstile]]></category>
		<category><![CDATA[social angst]]></category>
		<category><![CDATA[tilknytning]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://tilknytning.nu/?p=7095</guid>

					<description><![CDATA[<p>Social angst viser sig som en overdrevet frygt for at være i sociale situationer. Hvis du har social angst, handler frygten om, at situationen vil ende katastrofalt. Du tror måske, at du vil blive ydmyget, miste selvværd eller blive bedømt negativt af andre. Typisk vil du også have oplevet at dine tidlige omsorgsgivere ofte var</p>
<p>Indlægget <a href="https://tilknytning.nu/tilknytning-og-social-angst/">Tilknytning og social angst</a> blev først udgivet på <a href="https://tilknytning.nu">tilknytning.nu</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Social angst viser sig som en overdrevet frygt for at være i sociale situationer. Hvis du har social angst, handler frygten om, at situationen vil ende katastrofalt. Du tror måske, at du vil blive ydmyget, miste selvværd eller blive bedømt negativt af andre.</p>
<p>Typisk vil du også have oplevet at dine tidlige omsorgsgivere ofte var usympatiske eller ligefrem barske i deres opdragelse. De kunne også være:</p>
<ul>
<li>Kontrollerende og grænseoverskridende.</li>
<li>Følelsesmæssigt fjerne og kolde.</li>
<li>Kritiske og udskammende.</li>
</ul>
<h4><strong>Symptomer</strong></h4>
<p>Når du får et anfald af social angst, kan du opleve en række voldsomme symptomer:</p>
<ul>
<li>Intens frygt for at tale eller interagere med fremmede.</li>
<li>Frygt for at andre vil lægge mærke til hvor angst du i virkeligheden er.</li>
<li>Frygt for det pinlige ved de fysiske symptomer, som at rødme, svede eller stammen.</li>
<li>Undgå at tale med folk, eller deltage i aktiviteter, af frygt for at føle dig forlegen.</li>
<li>Undgå situationer hvor du er genstand for opmærksomhed.</li>
<li>Være overdrevet bekymret for at komme til at ydmyge dig selv.</li>
<li>Frygt for situationer, som har en risiko for at du bliver bedømt negativt.</li>
<li>Oplevelse af intens frygt og ængstelse i sociale situationer.</li>
<li>Overdrevent analysere den måde du var på, og dine fejl, efter en social begivenhed.</li>
<li>Forvente det værst mulige udfald fra negative oplevelser i sociale situationer.</li>
</ul>
<h4><strong>Tilknytningsstil</strong></h4>
<ul>
<li>Social angst kan også ses fra et tilknytningsperspektiv, fordi relationer mellem mennesker er en vigtig ting for begge. Forskere mener, at hvis du lider af social angst, så vil den måde du er vokset op og opdraget på, være en vigtig faktor. Både for at udvikle social angst, men også en utryg tilknytningsstil.</li>
</ul>
<p>Tilknytningsteorien fokuserer på relationer og bånd mellem mennesker, særligt dynamikkerne mellem barn og omsorgsgiver over længere tid. Senere også de relationer der er i romantiske forhold i voksenlivet. Som tilknytningsteoriens fader, den britiske psykiater og psykolog John Bowlby udtrykker det:</p>
<p>”Tilknytning er den langvarige psykologiske kontakt med en meningsfuld person, som skaber glæde, mens det interagerer og tilbyder trøst i tider med stress.”</p>
<p>Bowlby begyndte at studere tilknytning gennem den forskning han udførte omkring hospitalsindlagte børn og ungdomskriminelle. Den forskning førte ham til at undersøge de negative effekter ved at være berøvet moderlig omsorg. I de fleste tilfælde viste det sig, at moderen enten ikke reagerede på barnets behov, eller simpelthen ikke var til stede i lange perioder af barnets to første leveår.</p>
<p>Bowlby’s hypotese var derfor, at barnet har et instinktivt behov for at udvikle en tæt relation med en tilknytningsfigur, ideelt set en mor. I de uheldige tilfælde, hvor der ikke var dette tætte bånd, var der større risiko for negative konsekvenser for barnet. Det kunne være ting som:</p>
<ul>
<li>Mindre intelligens</li>
<li>Agression</li>
<li>Depression</li>
<li>Kriminalitet</li>
<li>Følelsesløs psykopati (mangel på empati og medfølelse for andre)</li>
</ul>
<h4><strong>Harlow’s og Zimmerman’s studie med rhesusaber</strong></h4>
<p>I forlængelse med hans arbejde omkring moderligt afsavn, udviklede Bowlby en teori omkring tilknytning. Den var blandt andet også baseret på en indflydelsesrig teori af Harlow og Zimmerman fra 1959.</p>
<p>Deres forsøg var udført med rhesusaber, som blev taget fra deres biologiske mor og placeret i et bur med to ”surrogatmødre”. Den ene af ”mødrene” var lavet af ståltråd, og havde en flaske monteret på, med mad. Den anden tilbød ikke føde, men var beklædt med et blødt klæde.</p>
<p>Forsøget viste klart, at aberne valgte trygheden hos den varme bløde mor, fremfor at vælge ”moderen” med føde. Det var et resultat der gik stik imod tidligere teorier omkring tilknytning. Disse tidligere teorier gik på, at målet med tilknytning var at få de vigtigste behov dækket, herunder behov for føde.</p>
<p>Bowlby udviklede nu sin teori, som er baseret på at tilknytning bliver skabt af et iboende behov i barnet for at skabe et emotionelt bånd med moderen. Dette behov går langt ud over behovet for at få føde.</p>
<h4><strong>Tilknytningstrin</strong></h4>
<p>I sin teori konkluderer Bowlby, at barnet gennemgår fire hovedtrin i sin tilknytning:</p>
<ul>
<li>Før-tilknytning (nyfødt til 8 uger): Nyfødte babyer forstår instinktivt hvordan de skal få opmærksomhed fra voksne. Det kan være ved at græde, pludre, have øjenkontakt eller smile. Babyer på dette trin er ikke tilknyttet til moderen endnu, men kan blive trøstet af andre menneskers tilstedeværelse.</li>
<li>Skabelse af tilknytning (6 uger til 6-8 måneder): Her begynder spædbarnet at udvikle en følelse af tillid til sin primære omsorgsgiver, for det meste moderen. De bliver trøstet meget hurtigere af moderen, end af andre mennesker, og smiler ofte når hun er nærheden.</li>
<li>Tydelig tilknytning (6-8 måder til 18 måneder – 2 år): Tilknytningen mellem spædbarn og omsorgsgiver bliver etableret. Babyer på dette trin, foretrækker deres mor fremfor andre. De oplever også angst, når moderen ikke er til stede. Den måde moderen trøster sit barn på, og den måde barnet reagerer på når moderen ikke er der, har stor indflydelse på intensiteten af separationsangsten.</li>
<li>Skabelse af gensidige relationer (18 måneder og op): Efterhånden som spædbarnets sprog udvikler sig, bliver angsten mindre ved separation. Barnet har en klar fornemmelse af, hvornår mor går og kommer. En dyb fornemmelse af sikkerhed har udviklet sig, fordi barnet ved, at selv om mor ikke altid er der, vil hun altid komme tilbage. Denne fornemmelse af sikkerhed bliver ofte kaldt for ”Den indre arbejdsmodel”.</li>
</ul>
<h4><strong>Tilknytningsstile</strong></h4>
<p>Mary Ainsworth, en kollega og canadisk psykolog, udtænkte en test, hvor børns reaktioner på moderens tilstedeværelse og fravær blev afprøvet. Testen bestod af børn under to år gamle. Resultaterne af testen blev fundamentet for tilknytningsteorien.</p>
<p>I de først tests, kunne børnene inddeles i tre distinkte grupper. Omkring halvdelen var trygt tilknyttet, en fjerdedel var ængsteligt tilknyttet, og en fjerdedel var undvigende tilknyttet. Siden, ved psykologen Mary Main, blev en fjerde tilknytningsstil opdaget, den desorganiserede tilknytning, som der var ca. 5 % af.</p>
<p>Selve reaktionerne i testen var følgende:</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Tryg tilknytning:</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Småbørn der har udviklet tryg tilknytningsstil, er glade og trygge, og viser interesse for at udforske omgivelserne. De bliver forsikret for, at mor altid vil være der for dem, uanset hvor langt de går væk. De kan blive urolige og kede af det når mor ikke er der, men de falder hurtigt ned, når hun kommer igen. Moderens adfærd er konsistent, og med en god følsomhed overfor barnets behov.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Ængstelig tilknytning:</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Børn med ængstelig tilknytningsstil viser en kombination af hjælpeløshed og vrede i forhold til deres mor. Erfaringen har lært børnene at de ikke kan stole på deres mor, og derfor er de passive, og virker usikre. Moderen er inkonsistent, og reagerer ofte ikke på barnets behov, eller forsømmer barnet helt.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Undvigende tilknytning:</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Børn med denne tilknytningsstil stoler ikke på, at moderen vil tilgodese deres behov. De ser ud til at være ligeglade med, om mor er til stede eller ej. Men inden i er de i virkeligheden i oprør. Børnene er følelsesmæssigt fjerne og ikke særligt udforskende på omgivelserne. Moderen viser ingen interesse i barnet, og ser ikke ud til at have nogen form for emotionel forbindelse med barnet.</p>
<ul>
<li>
<h4><strong>Desorganiseret tilknytning:</strong></h4>
</li>
</ul>
<p>Børn med denne tilknytningsstil kan være vrede, deprimerede, apatiske eller passive. Barnet har ingen strategi for at håndtere moderens adfærd, som kan veksle mellem stærk aggression og passivitet.</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7097" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/angst-802639_1920.jpg?resize=418%2C600&#038;ssl=1" alt="" width="418" height="600" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/angst-802639_1920.jpg?resize=200%2C287&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/angst-802639_1920.jpg?resize=400%2C574&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/angst-802639_1920.jpg?resize=418%2C600&amp;ssl=1 418w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/angst-802639_1920.jpg?resize=600%2C860&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/angst-802639_1920.jpg?resize=768%2C1101&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/angst-802639_1920.jpg?resize=800%2C1147&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/angst-802639_1920.jpg?resize=1071%2C1536&amp;ssl=1 1071w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/angst-802639_1920.jpg?resize=1200%2C1721&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/angst-802639_1920.jpg?w=1339&amp;ssl=1 1339w" sizes="(max-width: 418px) 100vw, 418px" /></p>
<h4><strong>Utryg tilknytning og social angst</strong></h4>
<p>I en undersøgelse af N.L.Collins fra 1996 blev en gruppe på 118 patienter inddelt i to grupper med ængstelig og tryg tilknytningsstil. Undersøgelsen viste, at gruppen med ængstelig tilknytning viste højere social angst, flere hæmninger, højere grad af depression og en mindre følelse af livsværdi end gruppen med tryg tilknytning. Konklusionen var derfor, at social angst var en formidlende faktor mellem ængstelig tilknytning og mental sundhed, som for eksempel depression.</p>
<p>I det hele taget viser forskningen, at der er en stærk sammenhæng mellem utryg tilknytning og social angst.</p>
<p>Når du vokser op med omsorgsgivere der er konsistente og reagerer på dine behov og stress signaler, vil det påvirke dit syn på dig selv og andre. Du vil føle at det kan stole på andre, og føler at de tager sig af dem og elsker dig. Og du vil se dig selv som værdig, værdsat og kompetent.</p>
<p>Men der er også en bagside af medaljen.</p>
<p>Måske vokser du op med omsorgsgivere som ikke reagerer på dine signaler, afviser dig eller er inkonsistente i deres kontakt til dig. Så vil du udvikle utryg tilknytning, og få indbygget en tro på, at du ikke kan stole på andre. Her vil du se dig selv som uværdig til kærlighed og inkompetent. Din utrygge tilknytning vil have stor indflydelse på, om du vil søge hjælp fra andre til at regulere din stress. På den måde vil det også blive sværere for dig at udvikle sociale kompetencer.</p>
<h4><strong>Forskel på undvigende tilknytning og social angst</strong></h4>
<p>Undvigende tilknytning og social angst kan nemt forveksles, men det er to forskellige mentale ting.</p>
<ul>
<li>Social angst, eller social fobi, er en bestemt form for angst, som er forbundet med sociale situationer. Hvis du har social angst, bekymrer du dig for om du gør noget pinligt blandt andre. Eller om du gør noget, der stempler dig negativt. De fleste kan nok føle uro ved at gøre noget pinligt, men når du har social angst, vil det fylde meget mere hos dig. Det kan skabe problemer for dig på jobbet, i skolen eller andre dele af livet. Omkring 75% af mennesker med social angst bliver diagnosticeret når de er mellem 8 og 15 år.</li>
<li>Undvigende tilknytningsstil er en personlighedsforstyrrelse. Personlighedsforstyrrelser er et mentalt sundhedsproblem, hvor mønstre og tanker påvirker hverdagen. Hvis du har undvigende tilknytning kan det være en udfordring for dig at forstå og stole på andre. Og mange almindelige situationer kan også være svære at gennemskue.</li>
</ul>
<p>Forskellen mellem de to er blandt andet den måde du ser på dig selv. Når du har social angst, er du klar over, at din angst er irrationel, og at andre ikke vil dømme dig så hårdt som du dømmer dig selv. Hvis du har undvigende tilknytning, har du ikke denne indsigt, for her har du en stærk følelse af usikkerhed og værdiløshed, som du tror er sandheden.</p>
<p>Med undvigende tilknytning føler du dig ofte akavet, eller mindre værd, i selskab med andre. Og du er meget modtagelig for kritik og afvisning. Du undgår også helst at deltage I sociale begivenheder, medmindre du er sikker på at føle dig velkommen. Skam og selvhad er mere associeret med undvigende tilknytning end med social angst. Den sociale angst bliver for det meste først diagnosticeret senere i barndommen, når du er mellem 8-15 år.</p>
<h4><strong>Fælles træk mellem undvigende tilknytning og social angst</strong></h4>
<p>Ud over forskellene, er der også fælles træk mellem de to tilstande. Begge deler en intens frygt for at blive flov eller bedømt i sociale situationer. Og folk udefra vil beskrive dig som genert, skræmt, akavet eller bange. Frygten der er forbundet med undvigende tilknytning eller social angst kan vise sig på flere måder:</p>
<ul>
<li>Du undgår at deltage i sociale situationer.</li>
<li>Du undgår at møde og interagere med nye mennesker.</li>
<li>Du har et lavt selvværd.</li>
<li>Du føler dig genert eller skræmt, når de befinder dig sammen med andre.</li>
<li>Du isolerer dig fra andre.</li>
</ul>
<h4><strong>Hvad er mest alvorligt?</strong></h4>
<p>Der foregår en løbende debat blandt mentale sundhedseksperter om, hvilken af de to tilstande der er mest alvorlig. Mange gange er de to udfordringer så tæt diagnosticeret, så de virker som to sider af samme sag. Men mens undvigende tilknytning typisk involverer mønstre i alle dele af livet, er social angst mere forbundet med nogle få specifikke situationer.</p>
<p>De to tilstande viser fælles træk når det kommer til risikofaktorer. Genetiske og miljømæssige faktorer kan være medvirkende til begge tilstande. Undvigelse kan være en tillært adfærd, hvis du for eksempel begynder at undgå sociale situationer efter en negativ oplevelse. Hvis du generelt voksede op som et genert barn, er der større chance for at udvikle enten undvigende tilknytning eller social angst. Du vil dog ikke med sikkerhed udvikle én af de to tilstande, blot fordi du er genert som barn.</p>
<p><img data-recalc-dims="1" decoding="async" class="aligncenter size-medium wp-image-7098" src="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/eyes-730745_1920.jpg?resize=600%2C400&#038;ssl=1" alt="" width="600" height="400" srcset="https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/eyes-730745_1920.jpg?resize=200%2C133&amp;ssl=1 200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/eyes-730745_1920.jpg?resize=400%2C267&amp;ssl=1 400w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/eyes-730745_1920.jpg?resize=600%2C400&amp;ssl=1 600w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/eyes-730745_1920.jpg?resize=768%2C512&amp;ssl=1 768w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/eyes-730745_1920.jpg?resize=800%2C533&amp;ssl=1 800w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/eyes-730745_1920.jpg?resize=1200%2C800&amp;ssl=1 1200w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/eyes-730745_1920.jpg?resize=1536%2C1024&amp;ssl=1 1536w, https://i0.wp.com/tilknytning.nu/wp-content/uploads/2023/04/eyes-730745_1920.jpg?w=1920&amp;ssl=1 1920w" sizes="(max-width: 600px) 100vw, 600px" /></p>
<p>En anden ting der kan påvirke din risiko for at udvikle enten undvigende tilknytning eller social angst, er din bagage fra barndommen. Det kan for eksempel være hvis du har været udsat for misbrug, traumer, mobning eller andre negative oplevelser. Forsømmelse, og særlig den fysiske af slagsen, er mere en særlig risikofaktor for dig i forhold til undvigende tilknytning. I forhold til social angst, viser forskning, at det er 2-6 gange mere sandsynligt at du udvikler social angst, hvis du har en bror eller søster der også har det.</p>
<h4><strong>Hvad kan du gøre?</strong></h4>
<p>Terapi er generelt en god idé, både hvis du har undvigende tilknytning og social angst. For det er kun en professionel, der kan diagnosticere din tilstand. Hvis du mener du har symptomer på én af de to tilstande, så få en aftale med en terapeut, og få en god start på din heling. Vær dog opmærksom på, at det ikke er alle terapeuter der har erfaring på netop dit område. Og det er også vigtigt, at du har en god kemi med din terapeut.</p>
<p>Social angst bliver ofte behandlet med kognitiv adfærdsterapi. Her får du hjælp til at identificere de tanker der gør dig urolig og påvirker dig negativt. Når du får dine tanker frem i lyset, kan du også lære hvordan du kan ændre dem. Du kan vælge 1:1 sessioner med din terapeut, men nogle får også stor hjælp af gruppeterapi. Nogle former for adfærdsterapi arbejder med eksponering. Det vil sige, at du langsomt lærer at blive udsat for de situationer du frygter. Det er den samme måde som mange fobier bliver behandlet på.</p>
<p>Mange tror, at personlighedsforstyrrelser ikke kan behandles, men det er ikke tilfældet. Ud over terapi, kan behandling af social angst også kombineres med medicin. Her kan nogle af dine symptomer blive mindre, men det er en god idé også at have terapi med i forløbet.</p>
<p>Hvis du har undvigende tilknytning, vil din motivation for at søge behandling ofte være, at du føler ensomhed og uro, fordi du ikke er i stand til at deltage i sociale begivenheder. I forhold til terapi, kan det være en hjælp for dig, hvis du kan få støtte af andre medlemmer af familien. Gruppeterapi kan være godt for dig, for her kan du lære at udvikle dine relationer og din kommunikation til andre i trygge rammer.</p>
<p>Få mere inspiration på <a href="https://tilknytning.nu/bliv_klogere/" target="_blank" rel="noopener">Bliv klogere</a>.</p>
<p><a class="a2a_button_facebook" href="https://www.addtoany.com/add_to/facebook?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Ftilknytning-og-social-angst%2F&amp;linkname=Tilknytning%20og%20social%20angst" title="Facebook" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_twitter" href="https://www.addtoany.com/add_to/twitter?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Ftilknytning-og-social-angst%2F&amp;linkname=Tilknytning%20og%20social%20angst" title="Twitter" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_email" href="https://www.addtoany.com/add_to/email?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Ftilknytning-og-social-angst%2F&amp;linkname=Tilknytning%20og%20social%20angst" title="Email" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_whatsapp" href="https://www.addtoany.com/add_to/whatsapp?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Ftilknytning-og-social-angst%2F&amp;linkname=Tilknytning%20og%20social%20angst" title="WhatsApp" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_button_facebook_messenger" href="https://www.addtoany.com/add_to/facebook_messenger?linkurl=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Ftilknytning-og-social-angst%2F&amp;linkname=Tilknytning%20og%20social%20angst" title="Messenger" rel="nofollow noopener" target="_blank"></a><a class="a2a_dd addtoany_share_save addtoany_share" href="https://www.addtoany.com/share#url=https%3A%2F%2Ftilknytning.nu%2Ftilknytning-og-social-angst%2F&#038;title=Tilknytning%20og%20social%20angst" data-a2a-url="https://tilknytning.nu/tilknytning-og-social-angst/" data-a2a-title="Tilknytning og social angst"></a></p><p>Indlægget <a href="https://tilknytning.nu/tilknytning-og-social-angst/">Tilknytning og social angst</a> blev først udgivet på <a href="https://tilknytning.nu">tilknytning.nu</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://tilknytning.nu/tilknytning-og-social-angst/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>4</slash:comments>
		
		
		<post-id xmlns="com-wordpress:feed-additions:1">7095</post-id>	</item>
	</channel>
</rss>

<!--
Object Caching 38/117 objects using Disk
Page Caching using Disk: Enhanced 

Served from: tilknytning.nu @ 2026-07-22 02:08:52 by W3 Total Cache
-->