Hvad er et glasbarn?

En vigtig ting at huske når man taler om at være glasbarn er, at det ikke er en diagnose med rod i din mentale sundhed. I stedet er det et fagudtryk som beskriver børn som vokser op med en eller flere søskende som har store udfordringer, og som derfor bliver overset. Det kan for eksempel være at din bror eller søster havde psykiske udfordringer eller kroniske sygdomme, handicaps eller adfærdsproblemer. Og på grund af de omstændigheder, føler du at du er nødt til at lade dine egne behov træde i baggrunden.

En lidt ”lettere” udgave kan måske være, at du voksede op som mellembarnet i familien. Hvor din lille søskende kalder på al opmærksomheden, og den store kan klare sig selv bedre, og så står du dér og føler dig helt usynlig.

At være glasbarn betyder altså  at du er et barn som bliver set igennem i stedet for at blive set på af dine forældre. Det skyldes at de andre søskende tager al pladsen og opmærksomheden. Og ud over at føle dig usynlig, føler du dig også ignoreret og forsømt. Når du vokser op på denne måde, kan det føles utrolig kompliceret for dig, for hvem kan du egentlig give skylden? Du kan ikke give din bror eller søster skylden fordi de har det hårdt og har brug for hjælp, og du kan ikke give forældrene skylden, for de hjælper jo bare deres barn, som har mere brug for det – eller sådan kan det i hvert fald føles for dig. Så i stedet for ender det med at du giver dig selv skylden fordi du føler dig vred og overset, som om det er din fejl at du (også) ønsker mere kærlighed og opmærksomhed.

Det har en stor og varig pris for dig at vokse op som glasbarn. Så lad os se nærmere på de tegn, der tyder på at du er glasbarnet i familien:

Du føler dig usynlig

Den første og mest åbenlyse grund er, at du føler dig usynlig som barn, (og som også er en følelse du kan have som voksen.) Du vokser måske op med den tro, at dine følelser ikke er lige så vigtige som dine søskendes. Dine søskende har sandsynligvis særlige udfordringer eller sygdomme som tager al opmærksomheden i familien. Så du vokser op og lærer at gøre dig selv mindre, for på den måde at optage mindre følelsesmæssig plads. Du har en idé om, at så længe du ser ud til at have det godt, har du ikke brug for tryghed, hjælp eller opmærksomhed. Og faktisk kan følelsen af overhovedet at have brug for noget, få dig til at føle dig skyldig. Du kan måske huske at du blev rost for at være så selvstændig som barn, eller for at være voksen af din alder eller meget hjælpsom. Men indeni har du en overvældende følelse af ensomhed, som om ingen ser dig som du virkelig er eller hvad du har brug for. Man kan også sige det på den måde, at jo mere dygtig eller egnet du ser ud til at være, jo mindre synligt bliver det du kæmper med i dig selv. Det kan også gælde hvis du er den ældste søskende i familien, hvor du lider i stilhed, mens dine søskendes udfordringer får dig til at gå stille med dørene omkring dine egne behov. Der er ikke plads til at spørge om hjælp. Som om din smerte ikke tæller, eller ikke er lige så væsentlig som dine søskendes. Så selv om føler det som en ros at være uafhængig og voksen af natur som barn, er det måske i virkeligheden knap så godt.

Du bliver super uafhængig

Fordi dine forældre er så fokuserede på dine søskendes behov, lærer du lynhurtigt at tage dig af dig selv. Nogle gange endda tidligere end du er følelsesmæssigt klar til. Du laver måske din egen mad, laver selv dine lektier og sørger for at passe din sengetid. Du trøster dig selv når du har det hårdt og ingen bemærker det. I første omgang føler du det muligvis som godt, at du ikke er afhængig af andre, men over tid kan det blive udmattende. Det går sandsynligvis ikke en gang op for dig, at du faktisk fortjener tid og opmærksomhed. Det er ikke overraskende, at du som glasbarn også har større risiko for at udvikle spiseforstyrrelser, for du får en indgroet tro på at det er bedst hvis du ikke har brug for noget i dit liv. Så jo mindre du har behov for, jo bedre. Din super uafhængighed tager du med ind I dit voksenliv, hvor den hurtigt bliver giftig for dine relationer, særligt i dine parforhold. At bede om hjælp eller vise sårbarhed overfor partneren føles som en fiasko for dig. Så der vil være en del arbejde for dig i forhold til at tillade andre at få del i dine følelser og i det hele taget at have tillid til dine omgivelser. Fordi du tilbringer så mange år med kun at kunne stole på dig selv, vil tanken om at åbne dine følelsesmæssige døre for andre føles fremmed, risikabel eller måske endda umulig.

Du kæmper med skyld over at være vred

Ikke nok med at du kæmper med at tøjle din vrede, du føler dig også skyld over at være (berettiget) vred. Inderst inde elsker du dine søskende og ved, at det ikke er deres skyld. De har ikke valgt at have deres udfordringer, eller for den sags skyld den opmærksomhed det kræver af omgivelserne. Det kan endda være de hader den. Men den bevidsthed sletter jo ikke på magisk vis alle de år hvor du føler dig uset, gennemsigtig og efterladt. Så når du reflekterer over din barndom, vil det være svært for dig ikke at føle dig vred eller sørgmodig over at dine forældre ikke kunne give dig mere opmærksomhed end de gjorde. Du går rundt med en stille smerte når du husker hvordan du var nødt til at håndtere dine egne udfordringer alene. Og hvordan du skulle pakke dine følelser væk, fordi der var andre i familien der tog opmærksomheden. Det gør dig vred som barn, men lige efter følger skylden over at være vred – hvilket forstærker vreden. Det bliver en smertefuld cyklus, som det er svært at bryde ud af. Så det bliver også vanskeligt for dig at få styr på dine egne følelser, fordi det er som om det ikke er tilladt for dem at vise sig fuldt ud, uden at skulle sammenlignes. Det siger nok sig selv, at det er utrolig trættende at være fanget i sådan en cyklus, for det er svært for dig at afgøre hvor smerten ender og skylden begynder. Det er som om du er fanget midt imellem de to.

Du bliver fredsmægler og people pleaser

Når hjemmet føles som om det kunne eksplodere hvert andet øjeblik, er det måske dig der går ind og påtager dig rollen som limen der holder det hele sammen. Du er den rolige stemme og stabile tilstedeværelse i familien. Dén som lynhurtigt kan læse rummet og justere din adfærd til de fleste situationer. Du undertrykker dine egne følelser, ønsker og behov fordi du tror, at det er dit ansvar at sørge for at alle er glade og trygge. Også selvom det koster for dig selv. Med tiden bliver du så god til at forudsige andres humør og følelser, at du får stoppet spændingerne næsten før de starter. Samtidig mister du dig selv i processen. At sætte grænser eller have din egen mening bliver på den måde meget svært for dig, fordi du altid er bevidst om de krusninger det medfører. Når du handler som du gør, er det ikke så meget et valg, men mere en overlevelsesstrategi. Du lærer simpelthen, at når du er usynlig, imødekommende og følelsesmæssigt på vagt, så kan du sikre både familien og dig selv. Det betyder også, at selv når du bliver voksen, er det vanskeligt at slå det instinkt fra. Det er tæt sammenvævet i dine relationer og den måde du ser dig selv på, og hvordan du bevæger dig gennem verden. Og dog har du under alle lagene en længsel efter at sænke paraderne. Så husk at verden ikke falder sammen hvis du viser hvem du virkelig er, og vil helt sikkert være en lettelse for dig at lægge byrden fra dig.

Du bliver rost for ikke at behøve noget som helst

På overfladen kan det lyde som en kompliment at høre ting som: ”Du er så sorgløs, vi behøver aldrig at være bekymrede for dig.” Eller måske: ”Du er så uafhængig, det elsker vi ved dig.” Men under rosen er der også en usagt forventning hvor din værdi bliver bedømt efter hvor lidt du har brug for. Det gør, at du over tid tror, at når du bare er stille og holder sig ude af syne, gør du dig fortjent til at blive elsket eller bare accepteret. Når du så vokser op, vil det være dybt ubehageligt for dig at udtrykke dine følelser. Du tøver med at bede om hjælp eller støtte, og du føler måske endda skyld over at have behov. Så når du græder åbent eller tager en pause når tingene bliver for overvældende, kan det trigge ængstelse, skam eller en følelse af at være for meget.

Du kæmper med dit selvværd

Når dine behov konstant bliver nedprioriteret, vil du få det billede af dig selv, at du ikke er vigtig. Andre mennesker er mere vigtige, og din værdi afhænger af hvor hjælpsom, stille og selvhjulpen du er. Som barn lærer du, at kærlighed og opmærksomhed langt fra er givet. Det er noget du altid skal gøre dig fortjent til, ved at minimere dine egne behov og gøre dig selv nyttig i familien. Og når så du bliver voksen, vil du ofte være fanget i mønstre hvor du føler du skal levere alt for meget. For inderst inde håber du, at når du gør det, vil nogen omsider bemærke dig og dine behov. Det kan være du jagter ros og forfremmelse på jobbet eller bruger en masse energi på at tage dig af alle mulige andre. Du har en tro på, at så vil tomheden indeni blive fyldt ud. Alligevel føles det hult hver gang du opnår et nyt mål, fordi du stadig ikke føler at du er helt god nok. For dét du virkelig har brug for er faktisk ikke at få ros af andre eller stige i graderne. Dét, du har brug for, er at føle at du har værdi præcis som du er og ikke hvor brugbar du er. Uanset hvor succesfuld du er på jobbet eller i privaten, er det noget andet der skal til for at hele de sår der har udspring i at føle dig usynlig, ignoreret og uelsket.

Du har et kompliceret forhold til omsorg

Når du vokser op, er du måske én af dem som får rollen som omsorgsgiver, længe før du faktisk er emotionelt eller udviklingsmæssigt klar til det. Du bliver det ansvarlige barn, som skal hjælpe dine søskende, trøste dine overvældede forældre eller påtage dig andre voksenopgaver. På den måde bliver det til at ligge på din rygrad, at være ”omsorgsgiver”, fordi det er hvad familien har brug for at du er. Det kan have den betydning, at du som voksen instinktivt hopper ind i rollen som omsorgsgiveren i dine relationer, som for eksempel i dine venskaber eller på jobbet. Som glasbarn vil du ofte finde dig selv i jobs, hvor du har en funktion som hjælper eller som kræver en god portion følelsesmæssigt arbejde. Du bliver nemt den alle henvender sig til, når der er krise i farvandet. Du bliver ”terapeut-vennen” for omgangskredsen. Èn som altid stiller op for andre. På andre virker du som den person, som altid ved hvad der skal siges og gøres. Du er stabil, pålidelig, rolig og én som kan rumme andres bekymringer, uanset hvor store de må være. Selv kan du måske føle det som dybt tilfredsstillende at tage dig af andre på den måde. Men måske er der alligevel en stille og vedvarende smerte dybt i dig, som bliver ved med at spørge dig: ”Hvem tager sig af mig?”, ”hvem lægger mærke til, når jeg kæmper eller er udmattet?”, ”hvem rækker ud når jeg har brug for det?”. Du bliver så god til at være omsorgsgiveren for andre, at det føles helt fremmed eller utrygt at bede andre om hjælp. Det kan endda føles virkelig skræmmende. Så føles det måske nemmere for dig, at blive ved med at være der for andre, for så risikerer du ikke at føle dig sårbar. Så slipper du også for at blive skuffet, hvis de ikke er i stand til at give dig den omsorg du har brug for.

5 veje til heling

Som du kan se, er der mange facetter forbundet med at være glasbarn. Måske du kan genkende nogle af dem? Når du lige læser det, virker det måske som om der ikke er så meget at gøre ved det. Men at være glasbarn er ikke noget du vælger, det er noget du tilpasser dig til. Det betyder også, at du ikke sidder fast i dine mønstre for evigt, så lad os lige se hvordan du kan komme videre.

• Vær detektiv

Du kan ikke ændre hvad du ikke ved eller forstår. Så begynd med at lægge mærke til din adfærd, og de overbevisninger du har fået med, ved at vokse op som glasbarn. Måske har du gået rundt med dine mønstre i mange år, uden at være klar over hvor de kom fra. Men det er aldrig for sent at gå i gang. Så bare gå i gang med at undersøge dig selv lige så stille, uden at sige det til andre. Du vil helt sikkert blive overrasket over hvilke ting der begynder at dukke op! Du kan for eksempel lægge mærke til hvornår du lægger dine egene følelser til side, til fordel for andre? Hvornår siger du, at du er ok, når du faktisk ikke er? Vær nysgerrig, uden at dømme, I forhold til de måder du lærte at overleve på. Og husk: Du er ikke ødelagt. Du tilpassede dig.

• Genvind din stemme

Det kan for eksempel være at begynde at skrive dagbog eller tale med en terapeut. Eller måske bare at lade dig selv sige de ting højt, som aldrig tillod dig at sige før. Det kan være ting som: ”Jeg har brug for mere”, ”det er ikke fair” eller ”jeg føler mig ensom.” Det er sandheder der fortjener at blive hørt, særligt af dig selv.

• Øv dig i at bede om hjælp

Jep, det er nemmere sagt end gjort. Men heling betyder også at erkende, at du faktisk ikke behøver gøre alting selv. Du kan gøre det nemmere ved at starte i det små. Det kan for eksempel være at aftale at ses med en ven eller få ham/hende til at tage en kop kaffe med fra automaten i kantinen. Senere kan du går videre til: ”Jeg har lige brug for at få luft, er det i orden?” – og det vil det jo være for de fleste. I stedet for at brænde inde med det hele og påstå at du har det fint, så tillad dig i stedet at fylde mere i dine relationer. Og i livet.

• Sæt grænser for omsorg

Det kan være, at du stadig føler dig ansvarlig for alle andres velbefindende. Men du kan faktisk vælge hvad du vil give ud af. Bare fordi du kan bære andres udfordringer, betyder det ikke at du skal. Dit værd skal ikke måles i hvor brugbar du er. Hvis du ikke har energien til at hjælpe, så sig det højt. Du behøver ikke give en alenlang forklaring på hvorfor du ikke kan hjælpe lige nu. Sig i stedet: ”Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe, men det kan jeg ikke lige nu.” Bare lad det være med det.

• Lær dig selv at kende udenfor din rolle

Prøv at undersøge hvem du egentlig er, når du ikke lige er den ansvarlige person? Hvad synes du er sjovt at foretage dig? Hvad kan få dig til at grine? Hvad har du lyst til? Hvilke behov har du? Hvad føler du? Det er her du kan opdage hvem du er, når du ikke er i din rolle som glasbarn.

Indlægget Er du glasbarn? blev først udgivet på tilknytning.nu.

1. Genkendelighed føles trygt a.k.a. familiarity bias

Den første grund til at dårlige relationer kan føles trygge skyldes et begreb der på engelsk hedder ”familiarity bias”. På dansk er der ikke rigtig en god oversættelse, men det betyder noget i stil med, at du ubevidst søger hen mod de ting i dit liv der føles genkendelige. Det er som om din hjerne har et motto: ”Det er bedre at kende den djævel man har, end den, man ikke kender.” Og det er jo meget godt, altså lige bortset fra at det ikke dur i forhold til dine relationer. Her kan det være rigtig skidt at kende din djævel.

Det kan være, at du som kvinde hele tiden søger følelsesmæssigt utilgængelige mænd. Du kan måske oven i købet spotte dem på flere kilometers afstand. Og alligevel bliver du ved med at vælge netop den type. Hvorfor? Prøv at tænke tilbage på dine tidlige relationer. Måske voksede du op med en følelsesmæssigt utilgængelig far – så det blev normalen for dig. Så når du møder en sød, varm og følsom mand, vil alle alarmklokkerne ringe hos dig. For det er ikke normalt for dig, og er svært at navigere i. Noget andet er når du møder mænd som er følelsesmæssigt utilgængelige – det vil føles som hjem for dig. Det er den første fælde – at du forbinder genkendelighed med tryghed. Du forveksler med andre ord dét, du kender, med dét, som er godt for dig.

2. Traumebånd

Den anden grund til at du kan føle dig tryg i de forkerte relationer har med traumebånd at gøre. Her kan der være anledning til at gøre det tydeligt hvad det betyder, for mange tager fejl af hvad traumebånd er. Det er ikke kun at være forbundet af situationer hvor begge parter har oplevet traumer. Det kan også være hvis du har fået en tilknytning til et andet menneske gennem gentagne perioder med misbrug, kærlighed, straf og belønning.

Du kan se det på denne måde:

Forestil dig at du som barn er alene i et rum, og nogle gange, og på meget forskellige tidspunkter, kaster nogen et stykke slik ind til dig. Du ved aldrig hvornår det sker. Nogle gange går der 5 minutter, andre gange flere timer. Det tankevækkende er, at når du får en belønning på denne måde, vil det være meget mere vanedannende end hvis du fik slikket med jævne mellemrum.

Hvis det er i et parforhold, har du måske en kæreste som, når han/hun er god, føles rigtig god for dig. Måske kommer vedkommende med blomster eller fortæller hvor meget han/hun elsker dig. Til gengæld er der også en helt anden side…. Og du ved aldrig hvilken af personerne der træder ind gennem døren derhjemme. Når det føles godt, leger kroppens kemifabrik med, for efter de dårlige tidspunkter, vil der blive frigivet stoffer der føles som kokain afhængighed. Dopamin og oxytocin frigives i uforudsigelige mønstre, som får dig til at ønske mere. Dit nervesystem opfatter det som normalen, så din ængstelighed bliver det genkendelige her. Det føles trygt at gå på æggeskaller, fordi det er det du kender til.

3. Indre barn sår i voksne relationer

Den tredje grund til at du kan føle dig tryg i en forkert relation skyldes, at en del af dig, som er dit indre barn, hele tiden prøver at hele gamle sår gennem nye mennesker. Hvad betyder det? Det er måske nemmest at illustrere med et eksempel:

Forestil dig, at du vokser op i en familie hvor der var betingelser for at få kærlighed. Det kan være, at du kun fik opmærksomhed hvis du gjorde ting perfekt, var syg, eller ”bare” gøre dig fortjent til at blive bemærket. Så vil din barnehjerne lære at: ”Jeg er kun noget værd, når jeg gør mig fortjent til kærlighed.” Når du så som voksen møder et menneske som har let ved at elske dig og som accepterer dig som du er, vil din hjerne gå i baglås. Din indre barn hjerne vil sige: ”Det her kan ikke være rigtigt, for jeg skal jo ikke arbejde for kærligheden.” Det omvendte vil ske, hvis du møder én, der kritiserer dig og tvinger dig til hele tiden at bevise dit værd. Så vil barnehjernen sige: ”Endelig én som taler mit sprog. Nu kan jeg vise præcis hvor meget jeg er værd at elske. Jeg skal bare gøre mig ekstra umage.”

Pointen her er, at du hele tiden vil gentage dit barndomsmønster i håbet om at NU bliver det helt rigtigt. Denne gang vil du være god nok. Denne gang vil du gøre dig fortjent til din kærlighed. Men husk, at det mønster ikke er din fejl eller en brist I din karakter. Det er din psyke der forsøger at hele sårene på den eneste måde den har lært. De gode nyheder er, at når du bliver bevidst om de ovenstående dynamikker og mønstre, kan du også gå i gang med at ændre dem. Her er der nogle tegn du kan være opmærksom på.

Tegn på at du har et usundt mønster

En af tegnene er, at du føler dig mere ængstelig når tingene går godt, end når der er kaos og drama. Hvis fred og ro føles kedelig eller mistænkelig er det også et tegn på at noget ikke er som det skal være.

• Det kan også være, at du finder på undskyldninger for adfærd som du aldrig ville tolerere fra en ven. Det kan for eksempel være, at du siger: “Han råber kun af mig når han er stresset på jobbet.” Den slags ting.
• Du føler måske, at du hele tiden prøver at bevise dit værd i relationen. Det er med andre ord hele tiden dig, der skal række ud, undskylde eller prøve at fikse ting.
• Dine venner eller familie udtrykker bekymring for hvordan personen behandler dig. Alligevel går du i defensiven i stedet for at tage snakken op med dem.
• Hvis du forestiller dig, at du forlader forholdet, går du i panik. Ikke kun sorg, men ren og uforfalsket panik. Det er et tegn på et traumebånd.

Trin til at hele dine sår

Hvis du kan genkende dig selv i nogle af de nævnte mønstre, så træk lige vejret. Du er ikke gået i stykker! Din hjerne gjorde præcis hvad den var programmeret til, baseret på dine tidlige erfaringer. Og nu, da du er blevet bevidst om det, kan du begynde at skabe ændringer. Her følger 3 konkrete ting du kan begynde at lave om, allerede i dag:

• Læg mærke til hvordan dit nervesystem reagerer. Når du er sammen med en anden, så spørg dig selv, om du føler dig rolig og i balance? Eller føler du dig aktiveret og ængstelig? Lær dig selv at kende forskel på at føle dig spændt eller ængstelig. For traumebånd kan ofte være forklædt som passion.
• Selv om det lyder helt mystisk, så øv dig i at tolerere god behandling fra andre. Faktisk er der mange som ikke føler sig trygge med konsistent venlighed til at starte med. Når nogen behandler dig godt, så læg mærke til, om du får lyst til at skabe et drama eller skubbe dem væk. Bare observer det uden at dømme det.
• Arbejd på at hele relationen til dig selv. For det er udgangspunktet for alle de andre relationer du har i dit liv.

En måde at starte på kan være at lægge mærke til hvordan du taler til dig selv når du laver en fejl. Forestil dig at du er kommet for sent på arbejde, og det første du gør, er at hælde kaffe ned over din nye skjorte. Hvad vil din umiddelbare reaction være? Vil det være: “For f…. en idiot jeg er, jeg kan da ikke gøre noget rigtigt i dag.” Eller er det: ”Okay, det er lidt irriterende, men jeg kan håndtere det.” Forestil dig nu at det var en kollega i samme situation. Her ville du næppe sige at vedkommende er en idiot som ikke kan gøre noget rigtigt, vel? I stedet ville du måske sige noget i stil med: ”Det var da irriterende og ærgerligt, men jeg håber du er ok. Du kan låne en skjorte af mig.”

Så pointen er at behandle dig selv på samme måde, som du ville behandle dine venner, kolleger eller andre relationer omkring dig. Så når du fanger dig selv i at begynde at skælde dig selv ud, så hold lige en pause og tænk over hvad du ville sige til din bedste ven i stedet.

Når du gør det mere og mere, vil der komme nye veje i din hjerne. Veje som har til hensigt at behandle dig selv godt.

Når det er sagt, så husk også lige, at heling ikke altid går efter en snor. Nogle gange vil du falde tilbage til dine gamle mønstre. Og det er helt ok. Udvikling er ikke det samme som perfektion. Det handler mere om bevidsthed. Målet er ikke at du aldrig føler dig tiltrukket til de forkerte mennesker igen. Det ville være fint, men det er ikke målet. Målet er at du udvikler nok selvbevidsthed til at du kan træffe bevidste valg i stedet for at drive om i ubevidste mønstre.

Se mere litteratur på Bliv klogere

Indlægget Trygt er ikke altid godt blev først udgivet på tilknytning.nu.

Hvad er ADHD?

Bogstaverne i forkortelsen ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Der er altså tale om at du eller dit barn har udfordringer i forhold koncentration og/eller fokus, og samtidig også en tendens til at være hyperaktiv og impulsiv. ADHD har altså stor betydning for adfærden, men også for følelserne. At høre efter, er noget de fleste af os tager for givet. Når vi for eksempel læser en bog, lærer vi at fokusere på det vigtige indhold. Det er nemlig en ret vigtig evne at have, fordi vi har en begrænset ”båndbredde” i forhold til at håndtere information. Den evne hjælper os med at få mening ud af vores verden. Så når du eller dit barn har ADHD, vil de evner blive påvirket i større eller mindre grad.

I de fleste tilfælde bliver ADHD spottet når barnet starter i skolen, hvor det kræves at det fokuserer sin opmærksomhed på de ting der skal læres. Og også at det vil kunne være socialt sammen med de andre elever i klassen. Man troede i lang tid, at børn ville ”vokse fra” deres ADHD, men faktisk viser det sig, at næsten 5% af dem tager tilstanden med sig ind  i voksenlivet. Her vil det vise sig som en mangel på evne til at fokusere og at huske. Og mange gange er der også en rastløshed til stede indeni. Grunden til at du beholder din ADHD som voksen kan være, at dine symptomer ikke blev behandlet ordentligt da du var barn. Det påvirker din livskvalitet, dine relationer og din karriere, med mindre noget bliver gjort for at håndtere dine symptomer.

Som nævnt i indledningen, kan der være en stærk forbindelse mellem ADHD og utryg tilknytning. Det betyder dog ikke at alle med ADHD automatisk også har en utryg tilknytningsstil. Men forbindelsen rejser spørgsmålet, om man i nogle tilfælde kan hjælpe et barn ved at håndtere dets mangel på tilknytning?

ADHD kan ramme alle, uanset hvor de befinder sig på samfundets stige. Selv om ADHD mest viser sig i adfærden, er det vigtigt at huske på, at det hverken er en mental eller adfærdsmæssig sygdom. Det er snarere en udviklingsmæssig mangel, som påvirker adfærd, følelser og tanker. Der er også en tendens til at der bliver rapporteret flere tilfælde af ADHD blandt mænd end kvinder. Det betyder dog ikke nødvendigvis at flere mænd får ADHD. Mænd viser nemlig ofte symptomerne tydeligere end kvinder, så derfor vil nogle kvinder gå under radaren, når det kommer til en ADHD diagnose. Det er også lidt af en myte, at alle med ADHD er hyperaktive eller har problemer med at fokusere. For tilstanden er forskellig fra menneske til menneske. Men man taler alligevel om 3 typer af ADHD, som hver påvirker dig eller dit barns adfærd forskelligt.

De 3 typer ADHD

De fleste forskere inddeler ADHD i følgende typer:

• Den uopmærksomme type

De fleste forbinder nok ADHD med hyperaktivitet, men det er faktisk ikke altid tilfældet. I stedet kan denne type have udfordringer når det kommer til at være opmærksomme, nemt at blive distraherede og at handle impulsivt. Der vil også være en langsom fordøjelse af information. Hvis du har denne type ADHD, vil du tit se ud som om du keder dig, eller dagdrømmer. Det er svært for dig at følge instruktioner og lytte aktivt. Denne type ADHD forekommer mere hos kvinder end hos mænd. Så generelt kan man sige at du:

• Har tendens til at lave tankeløse fejl på jobbet.
• Nemmere kan overse eller glemme detaljer.
• Se ud som om du ikke hører efter når andre taler til dig.
• Har problemer med at holde opmærksomheden fanget.
• Ser ud til at være uorganiseret, rodet, kommer for sent på arbejde o.a.
• Taber fokus på dine opgaver, hvilket betyder at de ikke bliver gjort.
• Nemt bliver distraheret af dine andre tanker.

• Den hyperaktive-impulsive type

Hvis du har denne type ADHD, vil nogle af dine træk være, at du er hyperaktiv og impulsiv. Du kan have problemer med at sidde stille, at være tålmodig eller at lade være at snakke når du ikke bør. I det hele taget har du det svært med aktiviteter som er stille. Havde du denne type ADHD i skolen, forstyrrede du sandsynligvis ofte undervisningen. Selv om du godt vidste det, havde du svært ved at kontrollere det. Som voksen vil du have mere kontrol, men vil stadig kæmpe med at håndtere din hyperaktivitet og impulsivitet. Med den hyperaktive-impulsive ADHD kan du:

• Have udfordringer med at sidde stille.
• Føle dig rastløs og føle dig tvunget til at brænde energi af, selv når det ikke er passende.
• Se ud til at være i konstant bevægelse – og derfor svær at holde på.
• Have problemer med at vente på din tur i en kø.
• Tale uafbrudt og have tendens til at afbryde andre.

• Den kombinerede type

Som navnet siger, består denne type af en blanding af de to foregående slags ADHD. De fleste med tilstanden vil sandsynligvis have begge dele, så strategierne for at håndtere din ADHD skal tit tage både hyperaktivitet og uopmærksomhed i betragtning. Og det kan gøre behandlingen noget mere kompliceret.

Hvad er årsagen til ADHD?

Her er juryen stadig ved at votere, og er noget som har været debatteret i lang tid. Og det på trods af, at tilstanden er så udbredt som den er. De årsager der er i spil når forskerne taler om ADHD er ting som miljø, genetik og neurobiologi. Og noget tyder på, at miljøet spiller en større rolle end man umiddelbart skulle tro. For eksempel kan det have en stor betydning i forhold til den måde dine omsorgsgivere har reageret på dine behov da du voksede op. Og dermed altså også påvirket hvorvidt du kom til at få symptomer på ADHD. I de seneste år er antallet af ADHD diagnoser steget. Det kan skyldes at for mange får diagnosen uden rent faktisk at have den. Eller at stigningen er et billede på, at flere nu har en mangel på tilknytning i barndommen.

Forbindelsen mellem ADHD og utryg tilknytning

Ifølge tilknytningsteorien vil omsorgsgivere, når de reagerer på barnets signaler og er opmærksomme på dets behov, skabe en følelse af tryghed. Hvis det er dig der er barnet, betyder det at du føler dig sikker nok til at udforske omverdenen med en vis portion selvsikkerhed. Det gør du fordi du opfatter omsorgsgiverne som en tryg base, du altid kan vende tilbage til for at blive beskyttet. ADHD og tilknytningsteori begynder at have nogle fælles træk fordi ADHD er forbundet med udfordringer omkring at fokusere, blive nemt ophidset og tendens til impulsivitet. De træk kan være svære for en omsorgsgiver at håndtere i hverdagen, og kan på sigt påvirke det bånd der er (eller ikke er), mellem barn og voksen. Og dermed kan det også have effekt på den måde barnet udvikler sig.

Hvad påvirker hvad?

Omsorgsgiverens følsomhed i forhold til at mærke og håndtere sit barns behov er essentiel i forhold til at skabe en tryg tilknytning. Men hvis dit barn har ADHD, vil det have flere behov end børn uden. Det påvirker i sidste ende i hvor høj grad du er i stand til at møde dets behov. Det er sandsynligvis derfor flere studier viser at mange mennesker med ADHD har en adfærd der ligner dem der har en utryg tilknytningsstil. Så i virkeligheden er spørgsmålet måske om det er tilknytningsproblemer der medfører ADHD, eller om det er den anden vej rundt?

ADHD kan forstærkes

Hvis du har en tryg tilknytning som barn, har du typisk et positivt syn på verden og et sundt syn på dig selv. Du er i stand til at fokusere i længere tid, og er villig til at give dig i kast med svære opgaver. Hvis du derimod har en utryg tilknytning, vil du mangle selvtillid, evne til fokus og du vil være mindre positiv. Du vil tit være uopmærksom eller gøre ting uden at tænke over dem. Hvis du bliver stillet overfor svære opgaver, vil du nemt give op. Derfor vil en tryg tilknytning gøre dine ADHD symptomer mindre, mens en utryg tilknytning kan forstærke dem. Undersøgelser viser også, at voksne med ADHD har en langt større risiko for at have utryg tilknytningsstil end resten af befolkningen. Men hvis du har ADHD, hvordan kan en utryg tilknytning så påvirke dine symptomer?

• Utrygt tilknyttede er mindre psykisk robuste

Hvis du har en tryg tilknytningsstil, er det sandsynligt at det vil være en hjælp for din ADHD. Men har du en utryg tilknytning vil du være mindre psykisk robust. Hvilket igen vil påvirke din ADHD, for som voksen med den diagnose har du tendens til at føle dig depressiv eller ængstelig. Så hvis du for eksempel har en ængstelig tilknytningsstil, vil du nemmere føle dig påvirket følelsesmæssigt. Interessant nok gælder det dog ikke, hvis du har en høj grad af undvigende tilknytning. Sandsynligvis fordi du her ”pakker følelserne væk” i stedet for at se dem i øjnene.

• Utrygt tilknyttede kæmper med at regulere følelserne

Med ADHD får du tit stærke negative følelser og humørsvingninger, som du har udfordringer med at håndtere. Den udfordring gælder også hvis du har en ængstelig eller desorganiseret tilknytningsstil. Har du desorganiseret tilknytning, vil det også være et problem at være opmærksom og fokusere. På den måde er der en stærk forbindelse, særligt mellem hvordan ADHD bliver påvirket desorganiseret tilknytning.

Der vil være stor forskel på hvor meget det ene påvirker det andet i din barndom og som voksen, for vi er jo alle forskellige. Og vi får hver vores historie med os fra vi bliver født. Den vi bliver, påvirkes af mange ting, hvor tilknytning er én af dem. En diagnose som ADHD kan være en anden. Tilknytningsdelen er beskrevet grundigt på denne hjemmeside, så lad os i stedet se lidt nærmere på hvordan du kan forstå  din ADHD:

• Sæt ikke din egen diagnose

Hvis du mistænker at du har ADHD eller utryg tilknytning, så gå til en professionel for at få det bekræftet eller afkræftet. Den bedste heling for begge dele er at blive bevidst om hvordan de påvirker den måde du tænker og handler på. Du er en unik person, så derfor skal behandlingen tilpasses til lige netop dig.

• Skeln mellem trækkene fra ADHD og utryg tilknytning

Der er forskel på hvilke træk der har sit udspring i ADHD og hvilke der kommer fra utryg tilknytning. Så selv om der også kan være visse overlap mellem de to, kan det være en hjælp for dig at få øje på forskellene. På den måde kan du begynde at arbejde med de træk, som det vil være nemmere for dig at få et positivt resultat med.

• Snak med de vigtige personer i dit liv

Lige så vigtigt som det er for dig at blive klog på din ADHD, i samme grad er det vigtigt at nøglepersonerne i dit liv forstår den. Det kan være din partner, familien, vennerne og kollegerne. Når du fortæller om de ting du har det svært med, vil det løfte en tung byrde fra dine skuldre, og gøre dagligdagen nemmere. Det kan også gøre det tydeligere for dine omgivelser, hvor du lige har brug for en ekstra hånd. Når du på den måde rækker ud, vil det også gøre båndene mellem dig og andre stærkere. Vær dog opmærksom på, at hvis du samtidig har en ængstelig tilknytningsstil kan der være en grænse for hvor meget input fra andre du kan håndtere.

• Lyt til feedback

Hvis du er voksen med ADHD og utryg tilknytning, kan du have udfordringer med din selvbevidsthed og at erkende at du er blevet trigget på dine symptomer. Derfor er det guld værd for dig at lære at lytte til dem du stoler mest på. Det vil sikkert dreje som om nogle ganske få mennesker, som kender dig dybt og indgående. De vil altid sige dig sandheden, fordi du giver dem lov til det.

• Overvej at gå ind i en hjælpegruppe

Der er ingen der forstår dine udfordringer bedre end andre mennesker med de samme træk som dig. De personer vil sandsynligvis, udover at have ADHD, også have en utryg tilknytningsstil med i bagagen. Derfor vil der ofte være en naturlig tiltrækning blandt ligestillede i en hjælpegruppe. Der kan endda være nogle gode tips at hente for dig!

Strategier for at håndtere ADHD i dit liv

Hvis du har et job eller et hjem, som er fyldt med mange opgaver hver dag, kan du hurtigt blive overvældet af mængden af ting der skal klares. Så selv om du virkelig ønsker at få styr på så mange opgaver som muligt, vil det tit være svært for dig at vide hvor du skal starte. Det kan betyde, at du faktisk får lavet meget lidt i løbet af dagen, hvilket vil gøre dig frustreret dag efter dag. Men der kan gøres noget for at gøre tingene nemmere for dig, så både du og dine omgivelser bliver tilfredse:

• Skab struktur i hjemmet

Hvis du har ADHD og/eller utryg tilknytningsstil, kan et organiseret hjem være en fordel for dig. Det er fordi organisering kan føles overvældende, hvis du nemt bliver distraheret eller har svært ved at træffe beslutninger. Så når du går i gang med at organisere hjemmet, så tag ét rum ad gangen. Lav en plan for at organisere rummet og brug højst tre kvarter for hver opgave. Du kan rydde ud I rodet ved at tage hver ting op, og så beslutte om det er noget du skal smide ud, give til en anden eller beholde. Når du har nu har lavet tre bunker, så sæt tid af tid at smide ud, give væk og sætte dét du vil beholde på plads.

• Lav et skema over hvor vigtige opgaverne er

Det vil sige at skrive de ting ned der skal gøres i løbet af dagen, og dele dem ind i graden af vigtighed. Så skriv de opgaver ned du har næste dag. På den måde kan du ”hakke dem af”, efterhånden som du får dem lavet fra morgenstunden. Du vil også få en fornemmelse af at have mere styr på din dag – og dermed dig selv. Hvis nogle at opgaverne er for svære for dig lige nu, så vælg nogle nemmere i stedet. Det er nemlig vigtigt at du får en fornemmelse af succes når du klarer dine opgaver.

• Træn din opmærksomhed

Det er ikke sådan, at du som voksen med ADHD ikke kan fokusere. Det kan du. Men det kan være svært at fastholde den i længere tid. Det gælder også med en utryg tilknytningsstil. Så nogle gange påvirker dit humør eller dine følelser evnen til at fokusere. Derfor kan det hjælpe dig at arbejde på at fastholde dit fokus i længere tid. Når det er muligt så få dine opgaver, lektier eller instruktioner på skrift. Sørg evt. også for at tage noter selv, hvis det er muligt. Det kan også være en god ting at tage en kort pause fra det du skal koncentrere dig om.

• Del opgaver op i mindre komponenter

Har du ADHD og/eller utryg tilknytning, bliver du nemt overvældet af store eller komplicerede opgaver. Så for at undgå følelsen af stress kan du prøve at dele opgaverne op i mindre komponenter, som er meget nemmere at håndtere. Lav for eksempel en tjekliste for hver komponent. På den måde skaber du en indre køreplan som holder dig på sporet. Når du efterhånden får løst de mindre opgaver, vil du også få større selvsikkerhed og en god følelse af at have opnået noget.

Indlægget ADHD og utryg tilknytning blev først udgivet på tilknytning.nu.

Så vi har ikke valgt kollegerne selv, og det kan både være godt og skidt, og det samme gælder for chefen. For relationerne er bestemt af personernes tilknytningsstil, det vil sige den måde vi voksede op på i barndommen. Så chefen har altså også nogle mønstre med i bagagen, som kan have stor effekt på medarbejderne. Det vil jeg zoome ind på her, så lad os først se på lederen med tryg tilknytningsstil.

Den trygge leder

Når du har en leder, er det mest sandsynligt at vedkommende har et trygt tilknytningsmønster, for det er 50-70% af alle der har det. Sådan en leder har for det meste et godt selvværd og har styr på at sætte grænser på en fin og afbalanceret måde. Den type ser andre i et positivt lys, og er i stand til at anskue udfordringer fra flere vinkler. Han/hun vil også være lydhør overfor de problemer du har som ansat. Så man kan sige, at en tryg leder er godt klædt på til at tackle hvad der nu måtte dukke op af ting der skal løses på jobbet, men også mere generelt i livet. Den trygge leder har, på grund af sin tilknytningsstil, mindre tendens til at få stress og har gode muligheder for at blive en leder som du har tillid til og i det hele taget har det godt med.

Den trygge leder er robust og anses for at være en naturlig autoritet. Det positive selvbillede gør, at denne type er værdifuld for dig som medarbejder, men også i forhold til sig selv. Vedkommende er nemlig rigtig god til at indgå i positive og langvarige relationer til langt de fleste, og dét uden at nogen føler sig i klemme eller udleveret på nogen måde. Som ansat vil du opleve lederen som åben og ligefrem, og at han/hun er empatisk og lyttende, når du har nogle noget du gerne vil snakke om, om det så er arbejdsmæssigt eller personligt. Derfor vil det også være denne slags leder der hurtigt opfanger hvis der er stress på vej i dig. Og som du omvendt føler du trygt kan tale med hvis det er tilfældet.

Overblik og dialog

En leder med tryg tilknytningsstil har en indre ro og godt overblik, selv over komplekse situationer. Evnen til at kunne sætte sig ind i andres tanker og situation gør, at du som ansat tit går fra en snak med din leder, mere motiveret end før. En tryg leder vil også sørge for, at du får dine behov dækket for at blive opgraderet på kurser eller andre ting der kan gøre dig klogere og ikke mindst udvikle dig professionelt og som menneske. Vedkommende har ofte en god karisma omkring sin person, som betyder, at de fleste føler sig i godt selskab med ham/hende. I det hele taget føles dialog let med en tryg leder, og det breder sig til resten af arbejdspladsen, som føles som et godt sted at være. Ud over at du fornemmer at denne leder gerne vil dig som medarbejder, kan vedkommende også ofte se potentialer og ressourcer i dig, og forstår at få dem bragt i spil i organisationen.

Udfordringer for den trygge leder

I ubehagelige situationer, som hvis for eksempel lederen skal afskedige en medarbejder, er det en stor fordel at have en tryg tilknytning. For det betyder at han/hun er bedre til at bruge de andre ledere i gruppen (hvis der er nogle), og er også hurtig til at regulere sin egen adfærd, så situationen ikke eskalerer. Lederens måde at håndtere konflikter på, er baseret på tillid til andre og et godt selvværd, så derfor kan spændinger håndteres på en åben og konstruktiv måde. Når det er sagt, vil den trygge leder også have sine egne følelser involveret i de svære personlige situationer, og nogle gange måske også lidt for meget, så det kan være svært at slippe den vanskelige afskedigelse.

Tillid

En anden udfordring den trygge leder kan have, er at vedkommende hviler så meget i sig selv, at han/hun er mindre på vagt overfor andre, så det vil være nemmere at manipulere eller ligefrem snyde en tryg leder. At den trygge leder har meget tillid til sine relationer, kan være en forhindring hvis der skal træffes store beslutninger, som for eksempel besparelser, fusioner eller massefyringer. Er der tale om en afskedigelse, kan det være ekstra svært for dig som medarbejder, fordi du indtil nu har set den trygge leder som én, der var på din side og som kunne sætte sig ind i din personlige situation. Så som medarbejder kan du nemt føle sig svigtet af den trygge leder i sådan en situation.

Det kan også være en udfordring for en tryg leder, at være ansat i en organisation hvor empati og evnen til at sætte sig ind i andres tankegang, er sat i baggrunden. Det kan for eksempel være store bureaukratiske steder, som kræver en afstand til medarbejderne, eller hvor arbejdskulturen er gennemsyret af personlige ambitioner. Det er svært for en tryg leder at være i, så der vil være et konstant overarbejde for vedkommende, som handler om at skabe retfærdighed og mening i sin egen ledelse.

Den ængstelige leder

Hos den ængstelige leder vil relationerne til andre være centrale. Denne ledertype sætter en ære i at alle skal have det godt på arbejdspladsen, og at der er en nærhed og omsorgsfuldhed kollegerne imellem. Det vil dog ikke altid være tilfældet at det er sådan blandt medarbejderne, hvilket nemt kan gøre den ængstelige leder frustreret, og kan føre til at vedkommende kommer til at pendulere mellem nærhed og isolering, hvilket kan være svært at håndtere for dig, hvis du er medarbejder. Et motiv for at ængstelige personer søger lederjobs, kan være et behov for at få andres accept og opmærksomhed. Det er et ønske om at gøre det godt og hjælpe andre, så det er vigtigt for denne leder at relationerne er gode i organisationen og at du som medarbejder ser ham/hende i et positivt lys. Fordi den ængstelige leder ofte bakser med lavt selvværd, kan det være svært at påtage sig autoriteten, særlig i konfliktsituationer. Det kan nemt føre til at du som medarbejder taber respekterer for lederen, som dermed får mindre selvværd, og sådan kan mønstret blive forstærket hele tiden, indtil det måske en dag kulminerer på en mindre hensigtsmæssig måde.

Selvværd og følelser

Den ængstelige leders usikkerhed og lave selvværd gør, at han/hun er overopmærksom på andre, og prøver at få forsikringer om, at de finder vedkommende god nok som person. Når lederen på den måde søger bekræftelse, kan du føle det som om vedkommende kravler helt op under huden på dig, hvilket kan være meget grænseoverskridende. Det kan ofte være svært for dig at ”læse” lederen, fordi han/hun sender modsatte signaler. Når behovet for tæthed ikke bliver tilfredsstillet, fører det til at lederen i stedet trækker sig tilbage i isolation. Det kan være svært for personer med ængstelig tilknytning at regulere følelserne, derfor vil lederens syn på relationer tit være ude af balance og fører til en usikkerhed omkring forventninger til dig og kollegerne. Så lederen kommer nogle gange til at fremstå som ustabil, nervøs og famlende, og af og til også ude af balance med sig selv. Det betyder, at vedkommende bliver sårbar overfor kritik når der er modstand eller kriser på jobbet.

Dilemmaer

Det kan være et særligt problem, hvis lederen er blevet forfremmet i sin egen organisation, fra en mere menig stilling. Der er nu er en anden relation til gamle kolleger, og da den ængstelige leder helst vil have så gode relationer som muligt, og samtidig skal være leder, kan det nemt føles som et dilemma at være i, særligt hvis der skal træffes negative og upopulære beslutninger. Det kan være vanskeligt at håndtere for sådan en leder, at de gamle kolleger begynder at trække sig lidt væk, som noget helt naturligt. Det kan betyde, at lederen overdriver sin adfærd mere, med håbet om at blive set og hørt, men vil tit få den modsatte effekt end det var intentionen. Du bliver som  medarbejder mere forvirret over lederens intense følelser over tilsyneladende små ting. På den anden side kan det også være en god ting at lederen har en høj følelsesmæssige intensitet, for det kan betyde, at personalet rykker tættere sammen omkring vedkommende.

Ledelsesgruppen

Det er ikke kun i forhold til medarbejderne at den ængstelige leders usikkerhed kommer i spil. Det gælder også i relation til kollegerne i ledergruppen, og lederens egen leder. Den ængstelige leder forsøger at skabe harmoni i ledergruppen, fordi han/hun har brug for et sted at føle sig forankret og fordi konflikter og kaos generelt gør ledergrupper utrygge. Men selv om lederen søger at skabe tryghed, er det ikke sikkert vedkommende selv vil føle sig tryg. Det gælder for eksempel i forhold til lederens egen leder, hvor vedkommende ikke har følelsen af at blive værdsat nok, eller ikke føler sig sikker i sin egen jobsituation og dygtighed. Derfor vil lederen hele tiden fortælle sin egen leder hvordan vedkommende har håndteret de situationer der har været. På lederens leder kan det virke klæbrigt, og kan gøre, at han/hun ikke er sikker på om den ængstelige leder overhovedet er i stand til at lede nogen. Det opfanger den ængstelige leder, hvilket forstærker behovet for at få bekræftelse og vende problemer. Så den ængstelige leder kommer nemt til at virke påtrængende og lidt for let påvirkelig, hvilket kan gøre at de andre i ledergruppen skubber lederen væk, hvilket igen forstærker den onde cirkel af afvisning og bekræftelse.

I konfliktsituationer

Når den ængstelige leder skal håndtere konflikter, er det bygget på vedkommendes egen bagage fra barndommen. Det vil sige en følelse af, at andre mennesker generelt ikke er til at stole på, samtidig med at det føles svært at kunne klare sig selv helt. Derfor kan måden den ængstelige leder kommunikerer på, ofte gøre det svært at løse konflikter, fordi lederen tit bruger rigtig mange ord, er følelsesmæssigt aktiveret og mangler evnen til at se tingene i helikopterperspektiv. Så du kan hurtigt som medarbejder i konflikten blive forvirret, fordi der følger en masse associationer og indforståethed med, som gør det svært at følge den ængstelige leder.

Den undvigende leder

Denne type leder har lært at klare sig gennem arbejdslivet uden at knytte nære bånd. Det skyldes at han/hun er vokset op med en grundlæggende tro på, at man kun kan stole på sig selv. Som barn lærte denne leder at det ikke hjælper at bede andre om hjælp eller udtrykke sine behov, for der vil ikke være en omsorgsgiver til stede, mentalt eller fysisk. Derfor vil du ofte se vedkommende som en ”ensom ulv”, som er svær at komme ind på livet af. Denne leder vil ofte have et stort behov for kontrol og vil typisk også have det svært med tillid til andre. Fordi han/hun selv havde det svært med autoriteter som barn, vil det også være tilfældet nu. Det gør at lederen i virkeligheden trives bedst med at være selvkørende.

Fokus og relationer

Fordi lederen er svær at komme ind på livet af, virker vedkommende kantet og mindre i stand til at vise empati og støtte end den trygge og ængstelige leder. Den undvigende leders motivation for at gå efter en lederpost er motiveret ved et positivt selvbillede, som kan være ude af proportion med virkeligheden. At være leder er en mulighed for at udleve selvbilledet af styrke, selvstændighed og robusthed. Ikke overraskende er denne type ikke fokuseret på relationer, det overordnede billede og individet, men mere på opgaver og fakta, som er nemmere for en undvigende personlighed at forholde sig til. Hvis du som medarbejder selv har en ængstelig tilknytningsstil, er det tit svært at samarbejde med en undvigende chef, fordi der er tale om to modpoler personlighedsmæssigt. Når der er stærke følelser i spil hos dig, eller der er en konflikt på vej, reagerer lederen med distance, og at gå i defensiven, hvilket kan trigge dine egne mønstre helt vildt. Men selv om lederen ønsker at se ud som om vedkommende er fejlfri og stærk, er der også en grundlæggende angst indeni for at mislykkes.

En sort/hvid verden

Fordi den undvigende leder har et oppustet selvbillede, bliver du ofte set negativt på som ansat. Lederen fremstår som hård og kynisk, fordi vedkommende ikke har de samme erfaringer med at indgå i relation til andre som for eksempel den trygge tilknytningsstil. Det betyder at det vil være svært for ham/hende at skabe trygge tilknytninger, både i og udenfor jobbet. Den usikkerhed som den undvigende leder inderst inde føler, ses af dig som ansat, som en angst for at give slip og bare være sig selv, eller en modstand på at sætte sig selv i spil som person. Så denne ledertype vil bruge meget tid på at undgå andre og sidde på sit kontor eller være ude af huset. Når vedkommende så er til stede, vil du føle det som om du bliver overvåget og kontrolleret af lederen meget af tiden, eller at han/hun er overdrevent kritisk, med den hensigt at aflede opmærksomheden fra sig selv. Det siger sig selv, at den undvigende leder ikke altid er så nem at samarbejde med. I ledergruppen vil vedkommende opleves som én, der sætter sig udenfor, uden at bidrage til fællesskabet.

De svære følelser

At lederen har svært ved at håndtere følelser kan ses ved, at han/hun helst undgår konflikter, hvor følelserne nogle gange flyver. Så meget af lederens mønster går ud på at tage følelser væk fra sig selv og omgivelserne. Det skaber en utryghed hos dig som medarbejder, fordi du ikke føler du kan gå til lederen med følsomme ting, og at du ikke bliver set eller hørt i konflikterne. Det hele handler om korrekthed, fakta og rationelle overvejelser for din chef. Fordi følelser er så svære at håndtere for lederen, kan der nogle gange komme bemærkninger som: ”Nå, nu er der følelser på spil igen”, eller andet i samme stil, hvilket kan trigge dig, særlig hvis du har en ængstelige tilknytningsstil. Det opfattes som nedværdigende eller kynisk med den type sætninger. Den undvigende leder vil helst fokusere på konkrete ting, og fordyber sig nogle gange i detaljer, i stedet for at se ting i et bredere perspektiv. Andres følelser opleves af lederen som utydelige skitser, som er svære at håndtere.

De positive ting

Det er ikke kun skidt at have undvigende tilknytningsstil som leder. For denne type er arbejdsom og produktiv. Men det er også en måde at trække sig ind i sig selv på, for på den måde at håndtere sin egen usikkerhed. Lederen har tendens til at være perfektionist, og dén, som tit arbejder over for at gøre tingene færdige. Han/hun melder sig ofte til at dække vagter som ingen andre har lyst til at tage, fordi det er nemmere end at skulle forholde sig til, end det sociale. Det betyder også, at det kan gå ud over lederens private relationer, når vedkommende er så meget workaholic.

Den desorganiserede leder

Denne type leders største udfordring er, at der mangler stabile strategier for relationer med andre. Det betyder at der er en masse modsatrettede signaler vedkommende sender ud, som gør det svært for dig at blive klog på som ansat. Det ene øjeblik er han/hun imødekommende og sød, det andet utilregnelig og ikke til at stole på. Blandingen af en ængstelig og undvigende adfærd kommer næsten til at fremstå som om lederen har en borderline diagnose. Denne leder kæmper ofte med intimitet og nærhed, og er mere end almindeligt sensitiv i forhold til kritik. Han/hun er kronisk mistroisk overfor andre, og frygter samtidig for deres reaktioner. Motivet for at søge lederposter er en optagethed af magt, og en tilsvarende frygt for afmagt.

Lederen har en lav følelse af selvværd, og føler at de professionelle kompetencer ikke er lige så gode som de andre ledere i organisationen. Som den undvigende type, undgår denne leder helst relationer med andre, men giver til gengæld et indtryk af at være meget effektiv og produktiv. Den evne gør, at lederen tit får de højere lederposter før andre, særlig i organisationer hvor indirekte ledelse er omdrejningspunktet.

Skiftende adfærd

Der er ikke et bestemt mønster i den måde den desorganiserede leder ser på relationer, men fordi han/hun er meget sensitiv i forhold til afvisninger, er det svært at opfylde de behov du har som ansat, fordi vedkommende frygter at blive undermineret i rollen som leder. Det desorganiserede mønster gør det vanskeligt for andre at forstå og forholde sig til, hvilket nemt kan komme til at påvirke hele organisationen. Ofte følger der traumer med desorganiseret tilknytningsstil, men det er ikke altid at de andre ledere opdager, hvordan denne ledertype reagerer på medarbejderne. Mønstret er kendetegnet ved en stor optagethed af magt. Den desorganiserede leder er god til at opfange hvem der besidder den, og hvordan han/hun kan opnå tillid fra ledere længere oppe i systemet. Selv om organisationen har dårlige trivselsmålinger år efter år, kan lederen (bort)forklare det med at medarbejderne fungerer dårligt.

Konflikthåndtering

Det desorganiserede mønster er bygget på en barndom hvor omsorgspersonerne ikke har tilbudt et godt og trygt samspil. Måske har de endda været kilden til barnets angst, hvilket har sat det i et uløseligt dilemma, fordi de samtidig har været de primære omsorgspersoner. Den erfaring bliver tydelig i manglen på kompetencer når det det gælder relationer til andre. Derfor er lederens måde at håndtere konflikter på i bedste fald utydelig, og i værste fald kan den blive meget værre. Det kan give sig udtryk i nedsmeltninger eller grænseoverskridende adfærd. Andre gange svigter realitetssansen helt. Lederen har som andre utrygge tilknytningsmønstre svært ved at føle empati med medarbejderne, særligt hvis der er traumatiske emner på spil. Så den desorganiserede leder fremstår generelt som lunefuld og grænseoverskridende.

Pointen

En leder er altså ikke ”bare” en leder. Alle ledere er forskellige, og de har hver deres bagage med fra barndommen, og det har stor indflydelse på interaktionerne med medarbejderne. Nogle gange passer lederens og den ansattes tilknytningsstil rigtig godt sammen, i andre tilfælde er de som hund og kat. Så hvad kan du gøre hvis du er leder eller medarbejder, når det ikke fungerer så godt? En vigtig pointe er i hvert fald at blive bevidst om hvordan de forskellige mønstre fungerer, og så forsøge at arbejde med sig selv omkring det. For arbejdet starter altid indefra. Derefter kan en snak om mønstre og adfærd åbne op for en ny kommunikation mellem leder og medarbejder, som kan forbedre samarbejdet. Det er dog ikke altid det kan lade sig gøre. Så må man jo overveje om det i virkeligheden ikke var bedre at give slip og søge andet arbejde, hvad enten du nu er leder eller medarbejder? For vi tilbringer rigtig meget tid på vores job, og så fungerer det bare bedst når vi har gode relationer på det.

Læs mere om ledelse og tilknytning på Mentalisering i ledelse og samarbejde. Få mere inspiration på Bliv klogere

Indlægget Din leder var også barn blev først udgivet på tilknytning.nu.

Du kan trylle

Når du bliver født er verden din østers, forstået på den måde, at alt hvad der sker forbinder du med dig selv. Din mor vil være så tæt forbundet med dig, at der nærmest er tale om en sammensmeltning i det første cirka halve år af dit liv. Hun kan fornemme når du er sulten, træt eller har fyldt bleen. Men DU opfatter det som at du er sulten, og så bliver du mæt, og det er noget du får til at ske. Du får det simpelthen til at ske på magisk vis. Der findes ikke noget andet end dig endnu, det kommer først lidt senere. Man siger at du i denne første periode er omnipotent, det vil sige at du opfatter dig som verdens centrum, hvilket understøttes af dine omsorgsgiveres adfærd, som tilpasser sig dine behov når de viser sig. Det er også en positiv ting med omnipotensen, for på den måde får du en tillid til at den måde du ser din verden på, kan bruges, og at du kan interagere med den.

Der er andre østers

Men det bliver ikke ved med at gå så nemt, for efterhånden vil dine omsorgsgivere ikke reagere med det samme, hvilket bringer alle mulige nye følelser op i dig. Frustration og raseri over at dine behov ikke bliver dækket med det samme, og frygt for at dine behov vil blive overset for altid. Så du lærer lidt efter lidt at udsætte dine behov, og udvikle en tillid til at de nok skal blive dækket, selv om det ikke lige sker med det samme. Det er også på denne tid at du opdager, at der faktisk er noget der er ikke-mig. En omverden, som ikke altid gør dét, du selv lige har lyst til. At der er nogle mennesker du kan påvirke og selv blive påvirket af. Derfor er det super vigtigt at overgangen hvor verden er din østers, til en verden hvor der er en masse der ikke er dig, bliver så skånsom og glidende som muligt. Det kræver også noget af dine omsorgsgivere, som skal være i stand til at mærke den overgang. Hvis de delvist eller slet ikke kan hjælpe med det, er du allerede dér sårbar og påvirkelig.

Tillid

Så nu har du opdaget der er en omverden, og at du faktisk ikke på magisk vis laver din egen føde eller tryller din fyldte ble væk. Og du har også fundet ud af at du har en krop som har sine egne grænser, hvilket du begynder at udforske og eksperimentere med. For eksempel kan du putte ting i munden for at finde ud af om det er noget spiseligt du har fat i eller ej. Senere finder du ud af, at din krop kan kravle, så du ikke behøver være samme sted hele tiden. Da du lige blev født spillede det ingen rolle for dig hvem der gav dig mad, for det troede jo du selv gjorde. Men nu bliver det lidt mere vigtigt hvad der er for nogle andre der sørger for et konstant flow af kærlighed og føde. Du finder også ud af, at der er flere andre end dig, og de er alle sammen forskellige. Men nogen ser ud til at være tættere på dig end andre. Det er i hvert fald bestemte personer du får tillid til at de  kommer når du er sulten eller er faldet ned af sofaen igen. De vil for det meste hedde mor og far, men det behøver ikke være sådan. Det kan også være plejeforældre, bedsteforældre, venner, søskende eller ansatte på institution.

Kunsten at opdage verden

Du finder ud af, at det nok egentlig er meget godt at der er andre end dig i verden, for den ser lidt mere kompliceret ud end at få mad og få skiftet ble. Det er også her du får øje på hvor meget (eller lidt), dine omsorgsgivere dækker dine behov når du har brug for at blive trøstet, er vred eller på andre måder får rystet den tilknytning du har til dem. Hvis du er heldig får de for det meste øje på dine behov, men det kan lige så vel være, at de ikke gør. Så begynder du at gå rundt i en tilstand af forhøjet angst. Det kan enten være fordi dine omsorgsgivere kun nogle gange reagerer når du har brug for dem, eller også lader de til helt at overse dig. Hvis det er rigtig slemt, er hjemmet et kaos som er umuligt at finde ro i. Men uanset hvilken type hjem du har, vil du altid føle angst når dine omsorgsgivere ikke er der. Og der vil være en periode  hvor du har særlig angst overfor fremmede. Den kalder man for otte måneders angst. Når du føler dig tryg med dine omsorgsgivere, vil du bruge dem som en sikker base til at udforske verden, vel vidende at du altid kan vende tilbage til dem hvis der opstår noget farligt. Det vil du ikke have lige så meget tendens til hvis du har en utryg tilknytningsstil, for du er jo ikke sikker på om de vil være der når du flygter fra noget farligt.

Hvilken vej?

Efterhånden udvikler du et parløb fremfor en afhængighed med dine omsorgsgivere, hvor du lærer dem at kende, og det samme den anden vej. Du har fået en fornemmelse af hjemmets og personernes rutiner, og bliver mindre angst når du er alene. Du vil føle dig sikker, i hvert fald hvis du har en tryg tilknytning. Det vil også se sådan ud for andre, hvis du har en utryg tilknytning, men under overfladen er uroen alligevel større. Så man kan sige at det gode er at du er godt på vej til at finde ud af hvem du selv og andre er. Det knap så gode er, at dine omgivelser gerne vil fortælle dig hvem de synes du er, og de meninger vil med tiden blive din historie om dig selv. Og de overbevisninger kan som voksen vise sig at være svære at ryste af dig. Når du står dér, på startlinjen til dit liv, kan du forestille dig det som en tur hvor der vil være flere veje at tage. Det normale vil være at du kan vælge en strategi for at få så meget kærlighed og behov dækket af dine omsorgsgivere som muligt. Det vil gælde hvis du får en tryg, ængstelig eller undvigende tilknytning med dig. Strategierne vil være forskellige, men du har i det mindste en mulighed for at vælge en vej. Det vil ikke være tilfældet med desorganiseret tilknytning, der vil vejen mere være valgt til dig på forhånd, uden du selv har kunnet vælge strategi. Det kalder man også for udviklingsstier:

I dit liv er der i begyndelsen mange veje at gå, men efterhånden som du vokser op, bliver der længere imellem mulighederne. Så når du har valgt én vej, er der nogle andre veje der lukkes. Derfor vil der være langt færre veje du kan gå når du rammer pensionsalderen.

Tunnelsyn eller vidvinkel?

Når du bevæger dig gennem livet vil det helt sikkert være fyldt med oplevelser og overraskelser. Nogle af dem vil være fantastiske, dejlige, sjove, skønne og fyldt med kærlighed. Andre vil være trælse, deprimerende, stressende og konfliktfyldte. Det hører alt sammen med på turen. Men det vil ikke være alle der vil få øje på at turen faktisk var afhængig af den start den fik. Så det vil langt fra være alle der får øje på de uhensigtsmæssige mønstre. Så hvordan kommer du egentlig i gang med at få øje på dine mønstre? Måske har du en fornemmelse af at de er der, uden rigtig at kunne sætte ord på, eller du tænker ikke over det. Eller måske er du lige på dét sted, hvor du er klar til at skrue vidvinklen på og få øje på dit indre landskab? Der er ingen opskrift her, andet end at hvis du begynder på en helingsproces, så husk at det bliver en lang tur, som først slutter for enden af dit liv.

Få mere inspiration på Bliv klogere. Ved du at jeg også er coach? Se mere om det her: lifecoachen.dk

Indlægget Når du bliver født blev først udgivet på tilknytning.nu.

De forskellige forventninger kommer fra samfundet, familien, kæresten, vennerne, jobbet – og som en reaktion på dét, ikke mindst dig selv. Til alt held er der også en masse kærlighed, glæder, oplevelser og ren lykke i den skov. Så når du bliver til, vil du samtidig vælge den rolle som bedst holder dig i live, og sørger for at du får omsorg og tryghed. Er du så heldig at vokse op med en tryg tilknytning, kan du vælge de fleste af rollerne på teatret, men hvis du får en utryg tilknytning, er der kun nogle få begrænsede masker at tage på, (og du kan føle det som om det altid er dig der er skurken).

Omgivelsernes forventninger

Forventningerne er mange. Samfundet forventer af dig at du bliver en god samfundsborger, som passer dit arbejde indtil du skal på pension, og holder dig på den rigtige side af loven indtil da. På jobbet er du måske dén, der altid skriver referater til møderne eller sørger for at alt går retfærdigt til. Andre tager rollen som den lidt anarkistiske kollega der altid er julefrokostens midtpunkt, eller du er muligvis mere den kollega som tonser derudad uden at høre eller se hvad andre synes.

I parforholdet hænger du billeder op, slår græsset, laver maden eller passer børnene. Det er dig der er kvinden eller manden i forholdet – eller begge dele – eller ingen af dem! Som barn tager du rollen som den gode søskende, den stille pige eller glade dreng, som den voksne i familien når dine forældre er på druk, eller den der skal tie stille med overgrebene efter sengetid.

Det kan være forældrenes forventninger om at du bliver til mere end de selv blev, være den bedste på studiet eller komme i gang med at lave børnebørn. Når du gør hvad omgivelserne forventer af dig bliver du belønnet, mens du bliver straffet når noget falder udenfor ”kassen”. Sådan lærer du at blive det andre ønsker du skal være, og tænker måske ikke en gang over at du taber dit autentiske selv mens du lever og prøver at få mening ud af din historie.

Find det autentiske selv

Udfordringen er, at du fjerner dig mere og mere fra dit autentiske selv på vejen gennem livet. Så hvordan finder du ud ad skoven af forventninger og ind til dit autentiske jeg igen? Det gør du ved at lægge mærke til hvordan det føles når noget gør dig glad og du føler dig i flow.

Du kender sikkert følelsen af at være i flow, hvor du er fuldkommen optaget af noget, tiden forsvinder og du føler dig helt til stede i nuet. Eller sagt på en anden måde: Mærke mindre efter hvad omgivelserne synes du skal være, og mærke mere efter hvad du synes du er. Jo mere du formår at være i øjeblikket eller være fordybet i en proces der gør dig glad i låget, jo tættere vil du være på dit autentiske selv. Der er flere andre ting du kan gøre for at få mere kontakt med dit autentiske selv, så lad os undersøge dem:

• Du kan undersøge stilheden i og omkring dig. Hele dagen har måske været fyldt af stemmer, både på jobbet, i familien og i dit eget hoved. Så sæt tid af til at være i et stille rum. Det kan enten være at trække fra til at meditere, gå en tur i skoven, eller det kan være når du vasker op eller laver andre ting i hjemmet. Vær fokuseret på det du laver lige nu og slip de tanker fri du har samlet sammen i løbet af dagen. På den måde kan du undgå at de hvirvler ud af kontrol og får på samme tid får du mere overskud til dagligdagen. Du kan også spørge dig selv om dit forhold til stilhed: Bliver du ængstelig når der er stille? Hvor meget stilhed var der i hjemmet da du var barn? Kan du være helt nærværende i stilhed – både med dig selv og med partneren? Hvad betyder fritid for dig? Hvor ofte tilbringer du tid alene?
• Find dit hjerterum. Der er en stærk sammenhæng mellem din hjerterytme og hjernens aktivitet, som påvirker din emotionelle sundhed, stabilitet og modstandskraft. Du kan få hjernen og hjertet til at ”arbejde sammen” ved at:

Forlænge når du ånder ud i dine vejrtrækninger. Det gør dine hjerteslag langsommere, og hjælper på den måde til at kroppen føler sig i sikkerhed.

Identificere og udløse gemte følelser, såsom ængstelse, nedtrykthed eller vrede. Tag en pause i løbet af dagen hvor du forestiller dig noget som har fået dig til at føle kærlighed, medfølelse eller andre positive følelser. Når du gør det, vil de varme følelser ligeså stille fortrænge de negative og genskabe balancen i dit nervesystem.

• Du er det eneste dig der er Derfor kan det være en måde at udtrykke dit autentiske selv på, at du viser hvem du er på den måde du er klædt, dine vaner, dine handlinger, tanker og valg og alle de ting der gør dig til dig. Vær ikke bange for at skille dig ud, det viser bare endnu mere hvem du er og hvad du står for.
• Læg mærke til de ting du er god til og husk at fejre dine sejre! Når du ser på børn, så prøv at se hvordan de er gode til at fejre når de har gjort noget godt eller noget de er lykkedes med. Når du bliver voksen ”glemmer” du det måske. Prøv at spørge dig selv om følgende:

Hvad er du mest stolt af ved dig selv?

Hvad er dine 3 største styrker?

Hvilken ting er du mest stolt af at du har gjort i dit liv?

Hvilke 3 ting er du rigtig god til?

Hvor ofte bruger du tid på ting du er god til?

• Se nærmere på dine værdier fordi de repræsenterer hvad der betyder mest for dig. Dine værdier er en del af grundlaget for dine valg, blandt andet hvad angår de handlinger som definerer hvordan du er til stede i verden. Når du bliver bevidst om dine værdier, kan du også tydeligere se hvad dit autentiske jeg er bygget af. Prøv at kigge på nedenstående skema med forslag til værdier:

Vælg nu 5 værdier som betyder særlig meget for dig, og undersøg hvorfor netop de værdier har så stor betydning for dig. Det kan sagtens være andre værdier end dem der er nævnt her, så hvis du hellere vil bruge nogle andre, så gør endelig det. Øvelsen her er også god at lave sammen med en partner. Tænk over følgende: Hvad i dit liv er allermest vigtigt for dig? Hvis du kunne få løn for den ting du har mest lyst til, hvad skulle det så være? Hvilken person beundrer du mest, og hvorfor? Hvad ville du ønske du havde mere tid til? Hvad elsker du at lave? Hvilke værdier træder mest frem på jobbet/ i familien/ i parforholdet/ sammen med vennerne?

• Brug positive bekræftelser. En god måde er at stå foran dit spejl på daglig basis, se dig selv i øjnene og fortælle dig selv én eller flere af nedenstående bekræftelser:

Min måde at se verden på betyder noget, også selvom andre ikke er enige.

Hvad der er vigtigt for mig, er det måske ikke for andre – og det er okay.

Jeg er venlig, kærlig, omsorgsfuld og vis.

Min intuition leder mig altid hen på den rigtige vej.

Jeg tror på mig selv og de ting jeg står for.

Jeg indeholder gaver som venter bare venter på at blive udtrykt.

Jeg er en helt særlig person og jeg sætter pris på alt ved mig selv.

Hver en del af mig er smuk og jeg elsker og accepterer hvem jeg er.

De ting der interesserer mig, fortjener min tid, energi og opmærksomhed.

Mit formål udfolder sig mere fra dag til dag.

Jeg er præcis hvor jeg skal være lige i dette øjeblik.

Som med værdierne, kan det også være andre ting du siger. I starten vil det måske føles lidt akavet at stå foran spejlet, men med tiden vil det komme til at føles mere naturligt for dig.

• Kommer du ud at lege? Som barn er hver dag et nyt eventyr. Måske kan du huske de dage hvor du bare kunne gøre præcis hvad du havde lyst til hele dagen? Måske løbe efter en sommerfugl på engen, eller bruge en lup til at brænde blade? Når du bliver ældre bliver du opfordret til at være et produktivt medlem af samfundet, så barndommens fornemmelse af eventyr glider lige så stille væk.Men leg kan faktisk være med til at opløse stress, forbedre hjernefunktionen, booste kreativiteten, øge energien og endda få dig til at føle dig yngre! Så selv om leg i første omgang er for sjov og glæde, har den også et større formål. Rigtig mange mennesker har svært ved at finde legebarnet frem igen som voksne og det er helt naturligt, hvis det ikke har været en del af dit liv i årevis. Men det kan genopfriskes, så du på den måde får en tættere forbindelse til dit autentiske selv. Der kan være mange forskellige måder typer af leg, du kan kaste dig over:

Hobbyer. Giv dig tid til at genoptage en gammel hobby, eller start på en ny.

Spil. Det kan være brætspil eller kortspil. Eller du kan gøre alting til en leg, for eksempel sætte opvasken på plads med en anden hånd end du plejer eller gøre dagligdags ting i en anden rækkefølge.

Legetøj. Jep, det er ikke forbudt for voksne at lege med legetøj. Så giv dig bare i kast med legoklodserne, eller byg en pudeborg i sofaen!

Leg i naturen. Gå ud i naturen og kravl i træer, eller gyng på legepladsen.

Fantasihistorier. Fortæl en historie til dig selv eller partneren som er helt ud af din fantasi. Du kan evt. krydre den med tegninger, lerfigurer eller andet.

Hvis du synes det er svært at lege lige nu, kan det være fordi dit nervesystem er aktiveret. Det betyder at noget kan have trigget dig i dine omgivelser. Og så vil det være en udfordring at lege, fordi du ikke kan være i legehumør hvis du føler dig truet. Hvis det er tilfældet, så acceptér det som det er, og prøv at håndtere dine triggere på andre måder først.

• Berøring er med til at berolige dig og skabe bedre kontakt til din krop, og dermed også til dit autentiske selv. Der er en dyb helende kraft i berøring, fordi der i den forbindelse også bliver frigivet oxytocin, dopamin og andre stoffer i din krop, som får dig til at føle velvære ved at blive rørt. Hvis du er single kan du måske genkende den hudsult du nogle gange får, når du har mangler berøring i længere tid? Uanset om du har en partner eller ej, kan du bruge berøring til at få mere kontakt med din krop.

Gode måder at røre dig selv på:

Læg begge hænder over dit hjerte og hold dem der.

Læg hænderne rundt om din nakke og mærk varmen fra den.

Omfavn dig selv ved at lægge hænderne ind under dine armhuler.

Læg hænderne på begge sider af dit ansigt så de hviler på kinderne.

Massér brystområdet, fra hjertet hen til skuldrene.

Samtidig med berøringerne, så træk vejret langsomt, og sig til dig selv: ”Jeg er tryg, jeg er elsket.” Hvis der dukker intense følelser op, så tag et dybt åndedrag. Når du ånder ud, så giv slip på anspændtheden i kroppen. Begynder tankerne at vandre, så fokusér på berøringen og at være til stede i nuet.

Berøring med en partner:

Find et sted i begge føler jer godt tilpas i.

Spørg partneren hvor han/hun gerne vil røres, og om det skal være en let eller stærkere berøring.

Sæt hånden hvor han/hun ønsker det og tag dybe afslappede vejrtrækninger sammen. I kan eventuelt synkronisere vejrtrækningen.

Efter nogle få minutter, eller hvad der føles rigtigt for jer, så skift til den anden partner.

Når i er færdige så tal gerne om hvordan det føltes for jer.

• Udvid din comfort-zone. Der kan være rigtig mange ting du kan forsøge dig med eller gøre på en anden måde end du plejer, for eksempel:

Gå eller kør en anden vej hjem fra arbejde.

Start på et kursus i noget der er nyt for dig.

Hils på en fremmed eller prøv noget nyt mad.

Undersøg en del af byen du aldrig har været i.

Dans i dagligstuen og vær ligeglad med hvad andre synes.

Det er kun fantasien der sætter grænser her, det vigtige er at gøre noget du ikke ”plejer” at gøre eller noget som er nyt for dig.

• Dagbog fra dit fremtidige selv. Forestil dig et sted i fremtiden hvor du er et sted i livet der gør dig glad og hvor du føler dig i kontakt med dit autentiske selv. Hvad ville du skrive i en dagbog? Og hvordan kom du til det sted i livet? Når du visualiserer din vej til fremtiden, kan det også gøre vejen nemmere at gå i virkeligheden.

Vælg hvilken strategi der virker bedst for dig eller dine forskellige relationer. Bevidstheden og din bagage, sammen med værktøjer til at få en tryggere tilknytningsstil, er en vedvarende proces. En proces som giver dig den vigtige fornemmelse af bevægelse, der vil hjælpe til at få et bedre og mere nærværende liv og et klart billede af dit autentiske selv.

Få mere inspiration på Bliv klogere

Indlægget Dit autentiske selv blev først udgivet på tilknytning.nu.