Det er naturligt for dig at søge omsorg og tryghed hos dem, du elsker mest. Men når det ikke kan opnås, kan der være andre måder du forsøger at give dig selv dét, du mangler. Det er på det tidspunkt, at afhængighed og tilknytning kan have forbindelse til hinanden.

For at kompensere for den manglende omsorg og tryghed, kan du nemlig søge trøst i stoffer, alkohol, ritualer omkring mad, spilletrang eller sex. Det er en særlig risiko, hvis du ikke har en tryg tilknytningsstil. For med tryg tilknytning vil du have en naturlig indre balance, som kan skærme dig mod afhængighed. Dermed ikke være sagt, at du ikke kan få et afhængighedsproblem som trygt tilknyttet. Faren er blot en del mindre.

 

Afhængighed og tilknytningsteori

Alle problemer der har med afhængighed eller tvangshandlinger at gøre, er altid komplekse. Og der kan være en stærk forbindelse mellem din tilknytningsstil og din risiko for at udvikle en afhængighed.

For dét, at være et menneske, er at være social. Fra en tidlig alder søger du at skabe bånd og forbindelser til din omverden. Formålet er, at modtage nærhed og tryghed. Og ifølge tilknytningsteorien betyder det utrolig meget for dig, hvordan dine nærmeste omsorgsgivere reagerer på dine behov som barn. Og ikke mindst hvilken form for tilknytningsstil du vil tage med dig ind i voksenlivet.

Når dine forældre mærker dine behov, og tilbyder at hjælpe dig, vil du udvikle en tryg tilknytning. På den måde bliver du udstyret med en følelse af sikkerhed, tryghed og at være elsket. Det er følelser, der ruster dig til at tackle livets udfordringer når du vokser op.

De fordele vil du mangle, hvis du har en utryg tilknytning med fra barndommen. Dine omsorgsgivere var måske kun sporadisk til stede følelsesmæssigt, afvisende eller undlod at imødekomme dine behov. Og det kan gøre dig sårbar i forhold til at udvikle en afhængighed. Dine følelser af ensomhed og tomhed kan få dig til at håndtere smerten, for eksempel med stoffer eller spiseforstyrrelser. Det er naturligvis ikke alle utrygt tilknyttede der udvikler en afhængighed. Hvert menneske er unikt, og vil have forskellige livshistorier med sig.

Hvad er afhængighed?

Afhængighed er defineret ved en mangel på kontrol over at indtage, gøre eller bruge noget så meget, at det skader dig. Ifølge den meget brugte psykodiagnostiske DSM-5, beskrives 11 kriterier for afhængighed. Det kan for eksempel være at tage et stof i større doser over længere tid, have problemer med at stoppe misbruget, eller have en ustoppelig trang til stoffet. De fleste forbinder nok afhængighed med stoffer, alkohol, nikotin eller spil. Men der kan også være mange andre ting på spil. Du kan for eksempel være afhængig af kontakt med andre, sociale medier, mad, sex, træning, arbejde, shopping og meget mere…

Det vigtige er, at du har udviklet et tvangsmæssigt forhold til et stof eller en adfærd, med det formål at ”blive høj” på det. Hvis du har en afhængighed kan det også føles svært for dig at komme ud af i længere perioder, hvis du ikke får hjælp.

Den biologiske side af afhængighed

Det er endnu uvist for forskerne hvorfor nogle mennesker udvikler afhængighed og andre ikke gør. Men der er en klar hjernemæssig komponent som kan linkes til udviklingen af det. Når du begynder at udvikle en afhængighed, begynder hjernen nemlig at arbejde imod dig. Med det resultat, at du vil have mere af mere af dét, der gør dig afhængig.

Dopamin spiller en stor rolle i forhold til den måde du føler lyst og glæde på. Det er en central neurotransmitter i din hjernes belønningscenter. Og det bliver frigivet når du indtager bestemte stoffer, laver bestemte ting eller er sammen med én du elsker. Opioid systemet spiller også en stor rolle, fordi det styrer dine følelser af smerte og lyst i kroppen. Opioider udløser endorfiner, som dulmer smerter og øger følelsen af lyst. Det er jo sådan set fint, men problemet opstår, når dopamin og endorfiner kun udløses i forbindelse med stoffer eller anden afhængighed.

På det tidspunkt vil du ikke mere blive glad for at lave de ting der før gav dig en følelse af lyst og glæde. Du vil i stedet føle dig stresset, når du ikke tager stoffer eller er i gang med en afhængighed som udløser endorfiner i kroppen. Så din afhængighed vil ændre sin virkning i dig. Fra at være noget der gjorde dig ”høj”, vil det nu i stedet være noget der gør, at du undgår at føle dig skidt tilpas.

Der ud over, kan din præfrontale cortex, som er det sted i hjernen som står for beslutninger, blive skadet af gentagne brug af stoffer. På den måde kan det være svært for dig at se, at du skader dig selv i din afhængighed.

Den psykiske afhængighed og rotteeksperimentet

For at undersøge om det kun er den neurologiske faktor der bestemmer udviklingen af afhængighed, bliver der i 70’erne lavet et eksperiment. Det går ud på, at forskerne undersøger hvordan rotter handler i forhold til stoffer der skaber afhængighed.

I den første del af eksperimentet, er en rotte på et sted, hvor den kan vælge mellem to flasker med vand. I den ene er der kun vand, og i den anden er der blandet et afhængighedsskabende stof i. Næsten alle rotter i dette eksperiment vælger vandet med stoffet i.

I den anden del af eksperimentet ændrer forskerne miljøet omkring flasken som indeholder almindeligt vand. Der er nu legetøj og andre rotter som rotten i eksperimentet kan interagere med. Og nu vælger de fleste rotter flasken med almindeligt vand.

Så pointen er, at afhængighed ikke kun er et spørgsmål om en fysisk eller biologisk respons til et kemikalie. Faktisk er det langt mere komplekst end dét, og altså også et spørgsmål om, at miljøet spiller en vigtig rolle. For når du deltager og føler dig i kontakt med dine omgivelser, har du mindre risiko for at udvikle en afhængighed.

Afhængighed som en tilknytningsforstyrrelse

Eksperter i afhængighed foreslår, at afhængighed og tilknytning er forbundet. Det gælder særligt i de tilfælde hvor en afhængighed opstår på grund af problemer i nære forhold. Det er også interessant, at den adfærd der følger med afhængighed, i høj grad ligner adfærden fra utryg tilknytning. Det kan for eksempel være:

  • Brug af mere og mere tid på at bruge et stof eller en afhængig adfærd. (Hvilket i forhold til tilknytning svarer til at bruge mere tid på dates og at være besat af dem bagefter.)
  • Bruge mindre tid sammen med andre, eller helt droppe sociale aktiviteter. (Bruge mindre tid med venner og familie når du er i et forhold.)
  • At du trækker dig ind i dig selv. (Følelsesmæssig isolering efter et brud eller en afvisning.)
  • At du ikke er i stand til at kontrollere eller skære ned på din afhængighed. (Svarer til at du føler du skal bruge al din tid på en partner, selv om det skaber problemer i forholdet.)
  • At du fortsætter med din afhængighed selv om du er klar over de negative konsekvenser. (Hvilket kunne svare til at nægte at forlade et forhold som er giftigt for begge parter.)

Få mere inspiration på Bliv klogere. Læs mere på TheAttachmentProject.