Hvordan relaterer afhængighed til tilknytningsstil?

Der kan være mange måder afhængighed kan relatere til tilknytning på:

  1. Afhængighed kan have rødder i misbrug i barndommen

Over 80% af mennesker med stofmisbrug har oplevet en eller anden form for misbrug eller forsømmelse i barndommen. Det betyder også, at hvis du har desorganiseret tilknytningsstil, vil du have større risiko for at udvikle en afhængighed. Det kan være af stoffer og alkohol. Måske spiseforstyrrelse eller anden adfærd der kan skabe afhængighed. Og det er fordi det er mere sandsynligt at du har en tidlig forsømmelse med fra din barndom.

  1. Afhængighed skader relationer til andre

Når du kæmper med en afhængighed, vil det være svært for dig at have sunde relationer til andre. Det er i hvert fald klart, at en afhængighed næppe vil være en hjælp for et intimt forhold i længden. Når du er afhængig af stoffer eller andet der skaber afhængighed, vil der opstå konflikter, tillidskriser og sårede følelser i kølvandet på det. Så selv om stoffer eller andet kan skubbe følelsen af ikke at være nok i baggrunden, er det alligevel en negativ spiral. En spiral som vil skade forholdet yderligere.

  1. Afhængighed kan give en falsk følelse af regulering

Måske kæmper du med at kunne regulere dine følelser. I så fald er det så meget desto mere sandsynligt, at du bruger stoffer eller anden afhængighed som en krykke i forholdet. Hvis du har en utryg tilknytningsstil, er det ikke sikkert at du har lært hvordan du regulerer dine følelser. Det skyldes, at dine omsorgsgivere ikke har været emotionelt til stede for dig, eller har misforstået dine behov som barn. Derfor er det mere sandsynligt at utrygt tilknyttede kan ty til stoffer eller andet for at kunne regulere intense følelser.

Kan du være afhængig af en person?

Som tidligere beskrevet, er det muligt at blive afhængig af mange forskellige ting. Det kan for eksempel være stoffer, alkohol, adfærd eller relationer.

Tilknytning er et følelsesmæssigt bånd du udvikler i din barndom, med det formål at føle dig sikker og tryg. Dine omsorgsgiveres tilstedeværelse vil under normale omstændigheder have en beroligende effekt på dig. Særligt hvis dine omsorgsgivere var opmærksomme på dig, og i god emotionel kontakt med dig. Dine tilknytningsbehov vil ændre sig, efterhånden som du bliver ældre. Så dine omsorgsgivere vil også ændre sig i takt med dine behov.

Men selv om det er normalt at stole på dem du elsker som voksen, er der forskel på en sund og en usund afhængighed af dem. Forskellen ligger i, i hvor høj grad din afhængighed føles for dig. Hvis du eksempelvis har diabetes, vil du være afhængig af, at tage insulin. Denne afhængighed vil ikke være et misbrug, selv om det kan ligne lidt. På samme måde vil du som nyfødt være helt afhængig af de voksne omkring dig, for at kunne overleve.

Men det vil ikke være passende for dig at tage insulin hvis du ikke har diabetes. Eller være afhængig af dine relationer som hvis du var nyfødt.

Afhængighed som forelskelse

En af de måder du kan udvikle en afhængighed til en person er gennem tvangstanker. Det vil sige, når du er besat af at tænke på én. Det fører typisk til at du:

  • Konstant bliver mindet om en person af ting som ikke nødvendigvis har en direkte forbindelse til vedkommende.
  • Tænker på en person hele tiden, som om han/hun ikke kan forsvinde fra tankerne.
  • Føler dig usikker på hvordan personen føler i forhold til dig. For det meste fordi dine følelser ikke bliver gengældt.
  • Viser symptomer på depression fordi du føler dig usikker.
  • Ikke er i stand til at regulere dine følelser på en sund måde.
  • Føler dig ekstatisk når personen er i nærheden, eller hvis du bare får lidt opmærksomhed fra vedkommende.

Det er helt i orden at du kan relatere til andre, til en vis grænse. Det betyder ikke, at du har tvangstanker omkring dem. Men du kan være over den grænse hvor du er forelsket, og så til at være romantisk besat. På den måde kan du være afhængig af kærlighed, fordi det kan føre til upassende adfærd og/eller usunde forhold.

Hvis du har oplevet tvangstanker som beskrevet, er det sandsynligt at du også har haft en barndom hvor du er blevet forsømt, overset eller afvist. Eller du har fået traumer med i din barndoms bagage. En besathed af en partner kan være mest tydelig, hvis du har en ængstelig tilknytningsstil. Det er fordi en ængstelig tilknytning er karakteriseret ved klæbende adfærd, overdreven bekymring i forhold til partneren eller at gå og ruge over alting. Så hvis du som ængsteligt tilknyttet bliver stærkt trigget, kan det udløse afhængighed af kærlighed.

At helbrede afhængighed med forbindelser

Når man anskuer afhængighed gennem et tilknytningsperspektiv, vil helingen have to tråde. For det første skal dine sår omkring tilknytning have noget opmærksomhed. For det andet skal afhængigheden af et stof, en adfærd eller en person løses. Denne dobbelte måde at hele dig på er vigtig, fordi den er med til at skabe sunde og stabile forbindelser mellem dig og din omverden. Og på den måde beskytter du også dig selv fra at falde i igen.

Så at skabe nye, og forstærke eksisterende relationer er vejen frem. Ud over dine umiddelbart nære relationer, kan det være i gruppeterapi, støttegrupper eller parterapi. Disse er vigtige til at få dig væk fra afhængigheden, for det er her du kan føle dig set og forstået.

Det vigtige at huske er, at du ikke skal tage turen til heling alene. Så selv om dine venner eller familie kan hjælpe dig et stykke, er det også værd at få den professionelle hjælp der kan gøre udslaget.

Få mere inspiration på Bliv klogere. Læs mere på TheAttachmentProject.