Ferien kan være en tid med blandede følelser. For nogle er det den bedste tid på året. For andre kan det være en kilde til sorg og tab. At se gamle venner eller familie, kan være spændende og dejligt for nogle. For andre er det knap så godt, og bringer minder om skuffelser frem.
Ferien bringer følelser frem i dig
Har du prøvet at være sammen med familien, og lagt mærke til, at du pludselig bliver den teenager der skændes med dine søskende igen? Eller måske kigger du på en bror eller søster og tænker, at mor altid elskede ham/hende mere?
Det sker nemlig ofte, at du vender tilbage til dit barndomsmønster når du ser familien. Mønstre som gør ondt på dig, eller minder dig om en svær tid. Selv om du troede du var fri for dette mønster, dukker det alligevel op igen.
At føle dig deprimeret eller ængstelig i ferien er ikke usædvanligt. Kommende fester, middage og at se familie og venner, kan udløse en del stress. Hvis du er blevet skilt, har mistet din elskede eller lever langt væk fra familien, kan følelserne være værre. Men heldigvis er der her 10 tips til hvordan du kan komme godt igennem ferien:
-
Hold rutinen
Hvis du ændrer din rutine, kan det føre til mere stress. Prøv at gøre nogle af de ting du plejer. For eksempel træne eller løbe, læse, gå tur for dig selv eller holde dig til de ting du plejer at spise.
-
Tænk i at være moderat
Du kender nok det dér med, at der bliver sat masser af mad på bordet, som du forventes at spise en masse af. Det samme gælder for drikkelsen. Men her kan du være moderat, og ikke fylde dig for meget med ting du egentlig ikke har lyst til. For at spise og drikke umådeholdent kan lede til følelser af skyld, selv om det måske nok føles godt i starten.
-
Vær realistisk og forvent ikke en perfekt ferie
Måske er du én af dem, der har store forventninger til ferien, og som bliver meget skuffet når virkeligheden er helt anderledes? Så prøv at holde begge ben på orden og vær realistisk. For den perfekte ferie, eller familie for den sags skyld, findes ikke.
-
Hold kontakten
Brug især tid på de venner eller familiemedlemmer der sætter pris på dig. Hvis de ikke lige bor tæt på, så ring til dem for lige at høre hvordan det går. Husk også at bede om hjælp hvis du har brug for det.
-
Glem skylden
Prøv at lade være med at lægge for meget pres på dig selv, for med djævelens vold og magt at føle dig lykkelig og nyde ferien. Det er ikke sådan det fungerer. Lad i stedet være med at overtænke alting på forhånd. Bare nyd nuet, og giv dig selv en pause i ferien.
-
Vær ikke alene hvis du ikke ønsker det
I stedet for at holde ferie alene hvis du ikke ønsker det, er der andre ting du kan gøre. For eksempel kan du være frivillig på et bosted, med børn eller ældre. På den måde vil du have selskab, og de mennesker du hjælper vil sætte stor pris på din tilstedeværelse.
-
Fokusér på dagen i dag
Der er noget ved at være sammen med familien som gør, at du bliver hvem du var, i stedet for den du er nu. Når du mærker, at du vender tilbage til dit barndomsmønster, så træs lige et skridt tilbage og husk hvem du er nu. Og husk også, at det ikke er nødvendigt at spille den samme rolle nu, som dengang du var yngre. Heller ikke selv om andre måske gerne vil have den person du var den gang. Hvis der er nogen med sammen med familien, som ved hvem du er nu, så prøv at inddrage dem i samtalen. Det vil hjælpe dig til at ”grounde” dig.
-
Bare sig nej
Det er helt i orden at sige nej, hvis du er blevet bedt om mere end du har lyst til. Du kan også sige nej til nogle invitationer, eller nogle af de tjenester der bliver bedt om. For husk, at det også er din ferie.
-
Bed om hjælp
Ferien kan ofte være det tidspunkt hvor du påtager dig for meget. Det er i orden at bede om hjælp fra familie eller venner. Hvad enten det nu drejer sig om at pynte op, handle, lave mad eller bare have én at læne dig op ad.
-
Vær god mod dig selv
Hvis du føler dig nede humørmæssigt, så vær god ved dig selv. Gør noget der føles godt for dig, eller noget du har lyst til. Det kan være at gå en tur alene, hvis det er dét du ønsker. Husk at det også er din ferie, og du kan være der for dig selv, lige så vel som du kan være der for andre.
God ferie!
Få mere inspiration til læsning på Bliv klogere. Læs mere om at overleve ferien på PsychologyToday.